Søgen

Tid: 15:45
Sted: Gade i den underjordiske by.

Thomas bevægede sig gennem gaden, på jagt efter den adresse han havde fået oplyst. Han havde slået hætten op på sin frakke, og hans metalbeslåede læderståvle lavede små plask på det fugtige underlag. Thomas brød sig ikke om Den Underjortiske By, Selv om der var mørkt og derfor sikkert for ham at opholde sig om dagen, havde han det med at blive generet på grund af sin barne krop. Hans øjne flakkede under hætten, og hans hånd veg ikke langt fra sit våben under frakken. "Hvor er det?" mumlede han lavt for sig selv, med en fustreret undertone i stemmen.

Niko gik gennem byen, mens han gennemgik magier i hovedet. Han havde snart styr på gnister ... næsten. han sukkede lidt, lysmagi var helt anderledes end det han var vant til. Han var klædt i en lang mørkebrun jakke og havde sit lange hvide hår hængende løst. Han havde, som altid, sine røde briller på. Mens han gik i sine egne tanker, fik han øje på en lille skikkelse, et barn?

Thomas finder en mobiltelefon frem fra sin lomme, og tænder den. Lyset fra den oplyser Thomas ansigt og forstyrre de nærmeste, lysfølsomme sortelvere på den ellers mere end dunkle gade. Han lader til at kocentere sig dybt, mens han lader sin finger pege mod forskællige gade, som for at indprinte sig en retning.

Niko betragter drengen, han er tydeligt ikke sortelver ... han er nok heller ikke menneske ... måske en vampyr? Det er svært at bedømme, men han havde udseendet til det. Nikodemus bliver nysgerrig, en vampyr knægt, der bruger teknologi i den underjordiske by, gad vide hvad han skulle her? Han besluttede sig for at følge efter ham.

Thomas, der ser ud til at have fundet den retning han skal, ligger sin telefon tilbage i lommen. Han drejer om et hjørne, ned af en sidegade og står til sin forbløffelse foran en mur, han helt klart ikke havde forvente at se. Han kiggede med undren på den uventede forhindring, og besluttede sig for at tage chancen, og håbe på at der ikke var nogle på den anden side der ville se ham. Han kiggede sig omkrig over skulderen med sit perfekte nattesyn, for at se om nogle ville se hvad han skulle til at gøre.

Niko er fulgt efter ham, og står nu og betragter ham, "er du faret vildt?" spørger han, efter at have set ham standse foran en mur. Han griner svagt ved tanken om en vampyr, der ikke kan finde vej. Der kunne selvfølgelig være en anden forklaring, men hvad skulle ellers have ført ham ind i en blindgyde?

Thomas snurrede rundt, ved lyden af Nikos stemme. I samme bevægelse lod han den ene hånd glide ind under frakken, og græb fat om noget. Han slappede lidt af da han så at der kun var en enkelt sortelver, i værste fald ville han kunne løbe fra ham

"Det ville være en hel del næmmere at finde rundt, hvis ikke i sortelvere ikke satte forhindringer op for fremmede" Sagde han med en myndig, onskabsful, selvsikker stemme der overhoved ikke passede til ham. "Eller hvis i, i det mindte opdaterede jeres bykort, når i fortager små ændringer." fortsatter han, og forsøgte at nedstirrere sortelveren.

Niko lo, "som du selv siger, for fremmede ... vi er ikke interesseret i at have mennesker og elvere rendende rundt her nede ... eller fjendtlige vampyrer" . Han kiggede undersøgende på den lille dreng, "du burde passe på, hvis du er fremmede nok her til at fare vildt, vi er ikke helt forsvarsløse overfor vampyrer" sagde han med et svagt smil. Der var begyndt at flytte vampyrer ind i byen rundt omkring, så langt de fleste vagter, og paranoide borgere, vidste hvordan man beskyttede sig mod dem.

Thomas hævede et øjenbryn. "Hvem i alverden har sagt noget om vampyrer?" Han var sikker på at sortelveren havde opdaget ham, men spørgsmålet var hvordan han viste at Thomas var vampyr. Hans hugtænder var ikke synlige, men måske var han bare mere intelligent end han så ud. Der var nok ikke mange menneske børn der ville turde gå ned til sortelverende alene. Han ville dog stadig se om han kunne bluffe sig ud af problemerne.

Niko hævede et øjenbryn, "mig ... helt bleg hud, tydeligvis i stand til at se i mørke, for smuk til at være menneske ..." han så lidt på ham og trak på skuldrene, "men jeg kunne tage fejl, du kunne være en pæn elver der kunne mørk magi?" sagde han med et grin, "men så burde du virkelig se at komme væk".

Thomas begyndte at smile, uden at smilet nåede øjnene. Sortelveren var sikker i sin sag så der var ingen grund til at spille komedie længere. "Godt du fik mig, men bare rolig jeg er mæt lige nu." Han kiggede tilbage mod muren et øjeblik, og så tilbage på sortelveren. "Nå men kender du så en måde at komme rundt om muren på, eller er det meningen man skal klatre over?" sagde han sarkastisk.

Jayden sad på toppen af et tag, og kiggede ud over den underjordiske by. Han var kommet hjem fra en lang mission, og nu skulle han åbenbart have lidt tid til at samle kræfter.. ikke spor underholdene. Han blev tiltrukket af lyden af stemmer.. han sprang let fra det tag hvor han sad, til et tættere.. nedenunder ham stod to mænd.. en sortelver (selvfølgelig) og en.. øh? Et barn? Jayden hævede et øjenbryn og betragtede drengen nærmere. Ved første øjekast.. et menneske.. men nej. Han var usædvanligt smuk, og bare måden han stod på udstrålede elegance. Han gabte uhørligt og satte sig til at lytte med.

// rækkefølge: Thomas, Jayden, Niko //

Niko Kiggede undrende på den lille vampyr, "hvad for dig til at tro, at jeg ville hjælpe dig rundt i byen? især efter du tydeligt har gjort det klart, at du ikke har noget imod at drikke sortelverblod?". Han overvejede situationen, og hvor gode muligheder han ville have for at komme væk, hvis det skulle komme til kamp. Han havde fordelen af at kende området ... og selvfølgelig havde han sin magi. Men vampyrer var både stærke og hurtige ...

//jep ^^//

Thomas så misfornøjet på Sortelveren, han var uforskammet syntes Thomas. "Nu er det ikke for at fornærme nogle, men i sortelvere smager af mudder." Det var selvfølgelig ment som en fornærmelse, men det var nok ikke sansynligt a sortelveren, ville tage det som en fornærmelse.

Thomas var for optaget af sin samtale med Sortelveren til at opdage Jayden, med det samme. han kiggede lige nu kun på sortelveren.

Jayden forholdt sig tavs og havde det fint med sin lille rolle som tilskuer. Han var ikke sikker på vampyrens ærene i byen, og han havde vidst aldrig set ham før. Nej, det havde han ikke. Normalt var vampyrer da ikke så unge? For første gang studerede han sortelverens ansigt nærmere.. det forekom ham underlig… bekendt?

Niko lo svagt, "jamen det glæder mig virkelig ..." sagde han en anelse sarkastisk, "men det besvare stadig ikke mit spørgsmål, hvem er du, og hvorfor skulle jeg hjælpe dig med at finde rundt?". Den lille vampyr gik ham ærlig talt en smule på nerverne, han burde vide bedre end bare at vandre rundt i sortelvernes by ...

Thomas hævede et øjenbryn, han brød sig ikke om at blive udspurgt af fremmede, ja faktisk ikke af nogle. "Ingen forventer at du gør noget som helst, jeg stillede dig bare et spørgsmål, det ligger dig frit til ikke at svare. Ligsom at jeg ikke svare på et hvert personligt spørgsmål en fremmed stiller mig."
Thomas sukkede dybt før han fortsatte. "Det er rigtig nok at flere og flere vampyrer vælger at flytte herned og jeg ved også hvorfor, men jeg går ud fra det er derfor flere huse har hvidløgs ranker hængende udenfor." Den hånlige tone i Thomas stemme var ikke til at tage fejl af, det var tydeligt at han ikke nærede høje tanker for den ide.

Jayden grinede lydløst.. sikke noget vås. Han havde i hvert fald ikke bemærket nogle hvidløg ude foran folks døre.. hvilken fejlinformeret sortelver ville leve her? Så igen.. der var virkelig begyndt at flytte flere vampyrer til. Det var da muligt sortelverne sendte et lille signal om hvad de mente om den sag.. og så var joken da også ret morsom. Måske skulle han begynde at gå med et lille kors om halsen.. det ville også passe godt til hans jakke.

Nikodemus lo, "Hvidløg? Det er der nu næppe nogen sortelvere, som tror på" sagde han med et grin, "Måske dumme mennesker ... men vi er trods alt lidt bedre oplyste end din tidligere race ..." sagde han med et smil til knægten, "Havde du ikke regnet med at skulle svare på spørgsmål, nede i byen? eller du er måske blevet godkendt af vagterne? gav de dig ikke et kort?" spurgte han nysgerrigt.

Thomas rynkende panden. "Kort..? Vagterne driver ikke noget turistbureau, de uddeler squ da ikke kort." Thomas viste nok om sortelvere til at vide, at deres vagter kun havde interesse i byens gæsters, ret til adgang, og ikke deres velfærd, men han kunne ikke være sikker. Thomas var ikke blevet antastet af vagter på vejen ind, men han havde også gjort alt for at undgå dem.

Jayden overvejede muligheden.. at lade vagterne gå rundt med kort over byen. Det ville især blive underholdene hvis oplysningerne var alt andet end korrekte.. desværre ville Lilianna nok ikke bifalde ideen.. hun tog aldrig hans gode ideer til sig. Med et lille suk tændte han en smøg og strakte sig.

Nikodemus lo svagt, nej det gjorde de ikke. Han kiggede overrasket op, da der blev tændt lys over dem, og et suk hørtes. Der sad en fyr og røg ... en bleg fyr ... James? det lignede ham i hvert fald, og hvor mange dæmonlejemordere kunne der også være? "Goddag" sagde han høfligt til ham.

Thomas, følsomme øre opfangede lyden af noget der kun kunne være en lighter og så manden der sad på et tag tæt ved. Han var ikke sortelver, men han var heller ikke vampyr, for det var han hverken smuk eller graciøs nok til, så hvad lavede han her? Det var tydeligt at han havde lytte til deres samtale, men hvorfor. Thomas var dog ikke bekymret, for manden på taget havde ikke hørt noget, Thomas ikke ville have sagt til nogen andre. Dog havde han forgivet at vide hvorfor vampyrer flyttede til Den Underjordiske By. "Hvis du absolut skal udspionere, så forgår der en masse interessant ulovlig handel nede på torvet." Thomas talte til manden på taget, mens han pegede i den retning han huskede at torvet lå.