alone or not/ natsu

Tid: 19.45
Sted: parken
Omgivelser: pakken er ved og lukke ned og folk er så småt på vej hjem af
Vejr: solen er på ned og de sidste folk er ved pakke

--------------------------------------------------------------------------------

Normalt ville Alya ikke komme til parken, hun var så mistrorisk over for mennesker her i parken var der mange. Aligevel var hun drukket op, det eneste hun kendte til frihed det var altid søgt hen når livet gav modstand, hun betragtede de sidste som begyndte gå hen imod lågen, det var familie på tre, en mor, far og der 3 årig barn. Alya klatrede op træ så bedre kunne se de mennesker som forsvandt. Hun regnede at parken nu hendes alene elskede parken når der var stille og roligt. Hun hoppede ned med et let elegance. Hun forsatte over imod en bænk satte sig her var så skønt når der ingen andre var.

Natsu kiggede på klokken. 19:45, det virkede som et godt tidspunkt at komme afsted. Hun havde gerne ville besøge parken de sidste par dage, men var ved at være godt træt af menneskemylder uanset hvor hun gik. Der var som hun havde forudset så godt som mennesketomt da hun ankom. Hun så en familie forlade parken, en ung mor med sin lille dreng i favnen.
Hun fortsatte roligt ind og så sig lidt omkring.. så fik hun øje på en kvinde med langt, hvidt hår. *Helt alene bliver man aldrig* tænkte hun.. men det var tæt på.

Alya mærkede nærvær fra en fremmede hun sukkede svagt og lod svagt en hånd glide igemmen håret der var fred lige meget længe, hun skævede svagt fra side til side, men kunne ikke rigtigt få øje på nogen. Hun fik efter et stykke tid øje på et menneske, hun svagt en glide op til tungen et menneske var skyld i hun mistede sin til et menneske, selvom alle mennesker ikke var ens stolede hun ikke dem.
Alya lod svagt de askegrå øjne søge kvindens blik hun gjorde ikke opmærksom på sig selv ventede bar og håbede at pigen ville smutte og lade hende være, hendes læber pegede svagt ned af drog havde hun ikke tænk sig et menneske barn skulle ødelægge hendes aften.

Natsu så kvinden ind i øjnene.. grå øjne, ikke normalt. Hun satte roligt hen i retning af hende, så ikke ud som om hun havde tænkt sig at ændre retning. Hun lod blikket glide over kvindens træk, hudfarve.. hun var ikke menneske, det var helt sikkert. En sortelver? Midt ude i parken? Hun trak på smilebåndet, det var da også de underligste steder hun skulle støde på den magiske verden.

Hendes læber ændre sigt til nået falsk smil da menneskebarnet begyndte at gå hen imod hende, hun sukede svagt imens rykkede smule på sig hun var næsten ved at blive smule nervøs * du er stærk du skal nok kunne klare hende* tænkte hun skulle lige til sende en advarende tanke imod hende, men hun gjorde det ikke istedet for stirrede hun imod det træ hun havde været i faktisk kunne det være rart at hun forsvadt måske det hjalp hvis stirrede på træet.

Natsu stoppede op foran sortelverkvinden og betragtede hende. ”Det var sjovt.. jeg troede kun det var elvere der var fascineret af træer” sagde hun roligt og uden at spørge satte hun sig ved siden af Ayla. Der kom en blid brise og Natsu lukkede øjnene.. nød den kølige aften. Hun overvejede kort om kvinden havde tænkt sig at gøre noget ved hendes direkte fremtræden..

Hun gav svagt grynt for sig, så menneskebarnet var også morsomt, hun skar svagt en grimasse inden vendte sit blik imod pigen ganske kort overvejede om hun skulle sige noget, men på den anden side, derefter rakte ud imod pigens tanker og da mærked dem sendte tankebilled af hende da mindere som fik kappede sin tunge af hvorfor hun gjorde ar vel for understrege over for pigen at hun stom " aham" sagde hun alligevel til sidst hun betragtede ikke pigen særlig længe, hun ventede engentlig bare pigen ville mist interassen for hende og hendes hud, hår og bare alt vedrørte hende. Hun afventede bare idedt fulg fløj sin den syntes nok også dette her selvskab noget som helst ikke skulle nævnes.

”…” Natsu blinkede noget overrasket over det mentale billede.. hun skævede imod Ayla.. ”jeg kan ikke sige jeg er overrasket over du magiker” sagde hun ”men stum..” hun så tænkende ud og betragtede omgivelserne omkring dem. ”Hvordan skete det?”

Hun betragtede igen pigen hendes var blik fuldt af had Denne gang sendte hun hende en række af billeder det første var billed af grotte som lagde nær kysten, hun begyndte selv lukke øjnene idet hun tænkte tilbage denne gang dukkede der et billed op af døde sortelver, en kvinde som råbte til kvindes om at skulle skynde sig væk så forsvandt billedet og var erstattet et billed af ung Alya, hendes blik var bange og så kom mannd lod sin hænder glide rundt på kroppen af hende daalya sagde fra blev hendes dyb og det forskrækkede ham, han blev vred trak hende buret hvor fandt en saks klippede hendes tunge ud, til sidst blev alt sort og manden forvandt og den besvimede sort elver forsvandt også.
Derefter sendte hun billed af Natsu for at fortælle hende at manden var menneske lige Natsu selv derefter åbende hun øjene og før hun uroligt rykkede en smule på sig. Hun brød sig ikke mennesket nysrrighed, men menneskebarnet kunne vel godt bruges.

Natsu nikkede tænksomt uden at flytte blikket fra Ayla ”det lyder ikke ligefrem rart” sagde hun og så tænkende op i himmelen ”jeg er overrasket over det er et menneskes værk, ikke at vi ikke er grusomme nok til det.. vi plejer bare ikke at have de store chancer imod elverfolk”

Hun himmlede svagt med øjenene og sukkede hun Hun tænkte på et barn og et billed af en lille ville kunne se Alya var kun et barn i elver målstok. Alya gispede svagt af irration, men vidste ikke hvad hun skulle gøre, men det var et menneske og regnede heller ikke med at hun ville forstå. Mennesker forstod aldrig det sådan de var.

"Synes du jeg tager fejl?" Natsu så undersøgende på hende "mennesker er ikke bedre ved andre folk end sine egne.. vi er ikke flinke over for folk.. så igen, det er sortelverne nu heller ikke kendt for"

Alya trak kort skulderene, hun trak kort vejret og bevægede sin læber som til sidst blev til streg, ville stole på nogen vis vidste hvordan de kunne være. Hun rejste sig op og mente ikke at hun ville spilde for meget tid dette næsvise menneske. Hun løftede svagt hånden. Hun blevet fornærmet over den måde hun snakkede om hendes race på. Selvfølgelig sortelver ikke jordens bedste børn, men det var ingen grund nævne dem samtale. Hun knyttede svagt sin hænder og kom så tanke dette ikke bevidste noget. Hun satte sig anstrengt ned hendes læber forblev en streg. Hun kiggede frem for sig nægte at se og snakke mere med denne udmulige unge.

"Du er måske ikke enig?" Natsu kunne ikke lade være at le "åh, jeg har hørt så mange rygter.. men hvad der er sandhed eller løgn er jo ikke til at tage fejl af.. jeg høre i har en hel bydel kun til fattige.. og at det er ulovligt for dem at komme i de riges gader?"