Sted: Aterswell baneterræn. Okay, ikke så langt udenfor byen, at det gør helt ondt, men det er bare det bedste sted..
Tid: 20.47
Vejr: Overskyet, koldt, fugtig luft
Omgivelser: Er beskrevet.. Men altså.. Ingen mennesker, måske en ugle..
Baneterrænnet strakte sig næsten uendeligt for øjet. Blanke lå skinnerne side om side om side om side, klar til at tage imod de mange hundrede godstog, der dagligt kørte fra Aterswells fortravlede containerhavn. Enkelte vogne stod som mærkelige huse, de fleste var tomme, men på enkelte var der læsset containere eller træstammer. På alle plane flader glitrede striber af graffiti, knap synligt på de mørke silhuetter under det net af ledninger, der dækkede hele terrænet. Hist og her stod enlige lygter og kastede kegler af gult lys ned over sveller og sortplettede sten. Insekter svirrede ud og ind gennem lyset som små stjerneskud. Mellem sporrene voksede der totter af langt, stridt græs og stift lyng. I forsommeren var der tæt med valmuer og mælkebøtter, men nu var grunden fyldt med blanke vandpytter, der spejlede den mørke, blå himmel.
Inde over byen hang en mørkebrun kant, og over den græsklædte jordvold og trådhegnet, der skulle holde uvelkomne gæster væk, stod kanten af et par enkelte skyskrabere, fjerne, strålende tårne klædt i blegt lys og højt hævede over det almindelige. Hvad mon der foregik derinde i byens finansielle hjerte, tænkte Raven, da hun så sig tilbage. Hun var strøget gennem nettet som en lille gnaver. No problemo, havde hun hvisket med musens stemme, før hun antog sin egen form og nu småløb ned ad den lave bakke mod de uendeligt mange parallelle spor, der alle var rettet væk, ud mod det store Amerika.
Luften var kold og klam. Klokken var et kvarter i ni. Det havde regnet, og det var overskyet. Baneterrænnet lå vel ude af byen, skoven var ikke langt borte, og det var havet heller ikke. Snart ville den klamme tåge komme snigende og gribe hende om struben, mens den forsøgte at klemme enhver rest af varme ud af alle levende. Hun skuttede sig i den tykke, strikkede sweater og trak ærmerne ud over sine hænder. Hankede op i rygsækken og begav sig af sted i balancegang på en af de yderste skinner.