syyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyh

Emmely smilte et lille smil som en tak til ham. Hun fortsatte ind i bygningen og holde lige døren for ham, af ren venlighed. Hun boede på stueetagen så hendes hoveddør var lige på højre hånd. "oh well.." sagde hun tavst og stod og kiggede på hendes egen dør, hvor der var en slidt dørmåtte, hvor der stod 'Welcome' "Det er så her jeg bor" sagde hun og hev en nøgle fra fra bukselommen. Stedet var sådan set ikke rent, bare lidt støvet men intet var i stykker, bare sådan lidt nusset og kunne godt bruge en kærlig hånd. Hun låse op og hev i håndtaget, men døren gik ikke op. "pis.." mumlede hun og så tilbage på ham. "ehm.. nogen gange binder døren lidt" sagde hun og fik et rødt skær over sine kinder, da hun var flov. Hun sparkede hårdt til døren og endelig gik døren op. "jeg straks tilbage!" sagde hun og smilte kært. Hun gik ind uden at lukke døren, den var cirka 15-20 centimeter åbent, så lidt kunne man godt kigge ind.
Hun rendte rundt i den lille lejelighed og fandt sit store telt til 4 personer, så de ville ikke komme til at ligge klemt op af hinanden, det ville hun heller ikke have det godt med. Hun fandt hendes lille lommekniv, lommelygte, hendes kamera røg også lige ned i hendes rygsæk, sandwichbrød, smør, lille mini stegepande og æg - han vil måske ikke have noget i mod at få skramle-æg til morgenmad. Han greb en masse andre småtterier og fik så endelig sin rygsæk på ryggen og teltet som var i en anden pose i hånden og gik ud til døren.
Hun åbnede døren op og smilte, "så!, tror du det nok?" spurgte hun og lignede et mindre pak-æsel med et stort smil på læben.

Junior fulgte bare efter hende med et smil på læben, og så sig lidt omkring når de var i opgangen. Det var nok ikke det kønneste sted han havde set, men det var da et sted hvor man kunne bo i. Hans kæbe hang lidt nede, som den altid gjorde når han så på noget nyt. Han lag ikke selv mærke til det, da han jo var opdaget i at kigge sig omkring "det ser hyggeligt ud" sagde han og vende sit blik mod hende, da døren ikke gik op. Han holde bare et venligt smil på sine læber, og viste ikke hvad han skulle sige til det "det sker vel en gang imellem for os alle" sagde han og havde ikke selv oplevet det, nok fordi han kom fra en fin familie som altid havde alt ordnet. Det var nok en af grundende til at han synes at almindelige steder, var så meget mere spændende og mere hyggeligt "okay" sagde han og stod bare og ventede på hende, han kunne godt høre at hun larmede lidt der inde og det fik også bare hans smil til at blive større.
Han blev let overrasket når hun kom ud, og gav også et par grin fra sig "ja mon ikke" sagde han og tog nogle ting for at hjælpe hende "lad mig hjælpe" sagde han og kunne ikke lade være med at grine

Emmely rakte ham teltet, det var det nemmeste, ellers var det hele jo pakket ned i den store taske hun havde på ryggen. "fedt! så¨det eventyr.. om natten.. uuhh!" sagde hun og grinte sammen med ham i det han grinte. Hun vendte sig om og tænkte ikke på den store taske som hun havde på ryggen, hun greb nøglen i lommen og smækkede døren i og låste. "så" sagde hun tavst og vendte sig hurtigt om igen. "til skoven!" sagde hun og pegede imod skoven og smilte. Hun åbnede døren ud til gaden og holdte igen døren for Junior. "Jeg håber du ved hvordan man slår telt op, eller?" spurgte hun og kunne ikke lige komme i tanke om, hvad han sidst havde sagt om telt ideen.

Junior tog bare imod det og tog det om på ryggen, mens han ventede på at hun fik låst døren "ja det er det" sagde han med en lidt mere nervøs stemme, men han prøvede i det mindste at holde humøret oppe og bare håbe på at det gik godt. Han gik bare med hende ud, og så sig kort omkring "aaaaarh mod skoven" sagde han som en pirat ville gøre, og lukkede sit ene øje kort i mens han sagde det. Han gik bare med stille skridt mod skoven, så han var sikker på at hun kunne følge efter ham. Hans blik gled langsomt over på hende, mens han rystede lidt på hovedet "nej aldrig prøvet" sagde han og håbede bare at de kunne finde ud af det.

Emmely brød ud i latter, da han lavede en komik på en pirat. Hun tørte sig under det ene øje imens hun fniste, "ja okay... bare slå mig ihjel" sagde hun imens hun var helt rød i hovedet. Hun rystede det af sig og hoppede op ved siden af ham, imens at rygsækken hoppede og larmede lidt. "Jeg har ikke haft det åbent før, men har samlet andre telte, bare rolig! det skal nok gå!" sagde hun og havde et smil på læben, ingen grund til panik, solen gik jo først ned lidt efter klokken 20:00 så tid havde de lidt endnu. Imens de begyndte at gå så Emmely hen på Junior, "fortæl lidt om dig selv" sagde hun og bed sig i læben af nysgerrighed.

Junior kunne godt forstå at hun grinte, selv om han også synes selv at han var fantastisk at lyde som en pirat. Han synes alligevel det var sjovt, at hun grinte så meget at hun græd "nå... nu skal du ikke begynde at græde" sagde han med en drillende tone i sin stemme, og så kort tilbage mod hendes lejlighed "okay.. håber vi overlever" sagde han med en dramatisk stemme, og så på hende med store øjne og med åben mund. Det gik bare ikke længe, før han igen begynde at grine og rystede på hovedet "hvad vil du gerne vide?" spurgte han om lidt efter.

Emmely var ikke urolig, Junior skulle nok klarer det, selvom hun ikke kendte ham særlig godt. Men hvis det nu var så slemt at han ikke kunne holde det ud, så kunne de godt camperer hjemme hos hende, men hun ville lige tage muligheden for at slå telt op, før hun gav ham en anden mulighed, ellers skulle han bare sige til, det håbede hun hvert fald at han ville gøre.
Emmely smilte og så tilbage på ham, "Tja, altså kan umuligt vide så meget om dig, andet end dit navn og at du er rad for mørket" svarede hun og smilte, hun vidste jo minimalt om ham, så han kunne jo sige fra alt til næsten intet, det ville stadig være mere end hvad hun vidste nu.

Junior forsatte bare med at gå og vende sit blik mod jorden, han tænkte lidt over det hun sagde og hvad han skulle fortælle om sig selv "hmm.. jeg er flyttet til Aterswell, for at studere.. jeg studere til at blive kunstner, også lidt design.. da jeg drømmer om at blive designer.. men alle mænd i min familie er kunstner.. og det vil min far bare have at jeg skal blive.. fordi at han er meget gammeldags, og designer er noget kvinder er.. han vil ikke engang købe tøj hvis det er en mand der har lavet det" sagde han med en ret så hurtigt stemme, da han kunne huske hvad Thomas havde fortalt ham. Han havde endnu ikke besluttet om han skulle følge sin drøm, og blive smidt på gaden.

Emmely lyttede til ham. Smilte og nikkede for at vise at hun hørte efter. "du skal da gøre som du vil" svarede hun og smilte. Godt nok havde hun aldrig haft forældre som kunne være stolte af hende og havde aldrig følt den fornemmelse af, at der var nogen som holdte af hende, så det var jo klart at hendes instinkt var, at gøre hvad man havde lyst til. "Bare sig til din far, at det har du ikke lyst til det og følg din drøm" tilføjede hun, hun kendte ikke hans far, men mon ikke han ville forstå?
Langsomt nåede de skovens start, hun så ind i skoven og smilte til ham som et lille tegn til at de snart var der.

Junior træk på skuldrene, da han jo godt viste hvordan hans far var. Han ville aldrig forstå det, og ville bare sende Junior hjem igen eller stoppe med at betale "ja.. men det er svært med sådan en far" sagde han og træk lidt på skuldrene, mens de kom mere og mere ind i skoven. Duften af skov, var en duft som bare ikke var til at beskrive. Han elskede virkelig de forskellige dufte som naturen havde, og det var nok ikke alle som ville kunne forstå det "hmm.. han vil aldrig forstå.. han vil enten sende mig hjem, eller sende mig på gaden.. og det er nok det jeg er bange for" sagde han og bed sig let i læben.

Imens de trådte længere ind i skoven, lyttede og tænkte hun over hvad Junior havde sagt om hans far. "Det lyder ikke så godt" svarede hun, hun følte at det var et dårligt svar, men hun vidste ikke hvad hun ellers skulle svare til det. "Hvis du bliver smidt ud skal jeg nok passe på dig, hehe" sagde hun, mest i for sjov, medmindre han ville overveje det? men de skulle nok kende hinanden lidt længere tid inden han direkte flyttede ind, og dog, de var jo alligevel på vej ud i skoven for at sove i telt, ikk? "Har ikke nogen far så ved ikke hvordan de er" sagde hun, uden at tænke over at han nok ville stille spørgsmål ind til det, men igen, han fik det nok af vide før eller siden. Emmely stoppede op og så sig omkring, "her er godt!" sagde hun og smed tasken, som landede i et brag og faldt på siden. Hun tog en højlydt indånding og pustede ud igen.

Junior træk lidt på sine skuldre, han viste virkelig ikke hvad han skulle gøre. Han ville jo gerne følge sin drøm, men han var så bange for at tage det store skridt og prøve på at klare sig selv. Han følte sig jo stadig som en lille dreng, som bestemt ikke kunne klare sig selv. Han var slet ikke voksen nok til at klare sig selv, men han drømte jo så meget om at blive designer. Han viste bare at han blev nød til at tænke mere over det, da det virkelig ikke var noget man tog en beslutning om fra den ene dag til den anden.
"han er meget særlig.. og meget gammeldags" sagde han og forsatte bare med at gå, han elskede sin far også selv om han ikke altid forstod.
Han stoppede op når hun gjorde, og lag teltet fra sig. Han så sig omkring med et tænkende blik i sine øjne "ja det ser godt ud" sagde han også selv om han ikke viste, hvordan det så ud når det var mørkt.

Emmely rakte armene i vejret og løb en lille menter og lavede en vejrmølle og landede på benene igen. "Tada!" sagde hun og satte sin hånd i siden og den anden til haen. "hmm, hvis teltet står den her vej, så kan vi få mest sol ind i teltet.. eller skal det stå den anden vej så vi får først sol ind om morgen?" spurgte hun og så hen på Junior. Godt nok var de i skoven og ikke alle steder kom solen igennem bladende foroven, men stadig. Hun tog fat i teltet og så hen på Junior og ventede på et svar med et smil.

Junior så bare efter hende og kunne ikke lade være med at grine, hun virkede jo som en meget sjov person. Han så sig lidt omkring og lignede lidt et spørgsmålstegn "hmm.. hvad vil du helst?" sagde han og viste ikke hvad der var bedst, han sov jo bare som en sten ligemeget hvordan solen stod i hans ansigt. Han ville derfor lade hende bestemme, så de begge kunne have det godt.

Emmely lagde hovedet på skrå. "hm, så synes jeg at vi skal have mest sol.. nu!" svarede hun og rev rundt på teltet. Hun tog fat i alle delene til teltet og vendte hovedet på posen, så alt landede på jorden i den samme bunke. Teltet var jo bredt ud, så nu var det vel bare, at tage de der lange stål dimser i teltet, så det kunne stå op af sig selv. "okay.." mumlede hun og tog fat i et papir som var en tegning over teltet. "så den skal der over.. og.. hmm.. nåå.. øhh.." stod hun og mumlede og kløede sig i håret. "jo!" sagde hun så pludseligt og smed papiret. "jeg ved det! det simpelt, bare lige gi' mig en hånd så er vi færdige på et sekund" sagde hun og tog fat i en lang stål pind, som skulle igennem de små tunneler i teltet.

Junior stod bare og så på, han viste virkelig ikke hvordan man samlede et telt og regnede med at hun ville sige til. Han så bare over på hende og pillede lidt ved sin trøje, som han havde det med at gøre når han var nervøs. Det var dog noget som han ikke selv lad mærke til, da han jo havde gjort det så længe igennem hele sit liv "okay" sagde han og gik bare hen og hjalp hende så godt han kunne, selv om han ikke selv viste om han var særlig meget til hjælp.

Det var et værre arbejde med at få rejst teltet, men efter nogle lange minutter med nogle meget forvirrende tegninger og et par grin, så stod teltet flot oppe. Solen var på vej ned og det var let skumring. Hun smed ligge underlagene og alt det der til at sove med, ind i teltet og så klappede hun kort i hænderne. "Ej hvor er det flot" sagde hun og grinte kort. "Skal vi ud og finde lidt brænde, inden det bliver mørkt?" spurgte hun ham og smilte kort, hun ville gøre det behageligt for ham, nu hvor han ikke var så tryg med mørket.