syyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyh

Gæst

Tid: 15 tiden
Vejr: Sol og varmt
Sted: Skoven
Omgivelser: Helt stille
____________________________________________________________________
Det var en ret så dejlig varm dag, alle mennesker og væsner var nok nede ved stranden eller ude og shoppe. En af dem som havde gået en anden vej var Junior, han brød sig ikke om at være omringet af for mange mennesker også var han bange for vand. Så at han var taget ud i skoven, var noget han bedre kunne lide. Han elskede naturen, da den var så smuk og det var ikke særlig mange der kunne se det. Junior var en af de få, som så alt som kunst og især naturen. Det var et kunstværk for sig selv, som ingen anden kunne røre ved og heller aldrig ville få lov. Mennesker prøvede på at ødelægge den, ved at selv prøve på at blive stærkere. De ville bare aldrig vinde, for naturen ville bestemt tage sin magt tilbage også måtte menneskerne bare følge med.
Man kunne høre fugle over alt i skoven, de sang så smukt og var lykkelige over denne varme dag.
Junior havde sat sig bag en busk, hvor han kunne se nogle hjorte igennem. De spiste græs, og var helt rolige mens Junior sad så stille han overhovedet kunne.

Gæst

Emmely gik i takt med musikken fra hendes iPod. Hendes kamera hang ned på maven af hende i et bånd rundt om halsen på hende. Her i skoven kunne hun være alene og opfører sig tosset, om hun ville. Hun greb kameraet og så på et stort frodigt træ med massere af fugle liv. Hun sigtede med linsen, 'klik'. Hun kikkede engang på billedet og bed sig i læben. "Det ikke godt nok" mumlede hun til selv. Hun sigtede igen op mod det levende træ, men hoppede så fra jorden og landede hårdt på fødderne, så alle fuglene fløj fra træet. 'Klik, klik, klik'. Hun begyndte at smile og dansede til hendes musik, som kun hende kunne høre. "uuuuuuh" sang hun højt og begyndte at dreje rundt om sig og sigtede med linsen op mod skyerne. 'Klik, klik'.

Gæst

Junior sad næsten ligefrem og fald ind i sine tanker, det var det som var godt ved skoven. Man kunne falde ind i sine egne tanker, da stilheden var over alt som den var i skoven. Det var nok derfor han nød skoven så meget, som så mange andre også gjorde. Hans stilhed forsvandt hurtigt, da han hørte nogen der sang og hjortene sprang afsted. Han rejste sig langsomt op og fik øje på en pige, som gik rundt i skoven og sang som en gal. Han sukkede helt stille, og så kort den vej som hjortene havde sprunget afsted mod. Han kunne ikke se dem længere, og det gjorde ham et eller andet sted trist. han elskede virkelig at se dyr, fordi de virkede så fredelige som mennesker bestemt ikke gjorde.

Gæst

Emmely drejede og drejede, indtil hun blev så rundtosset og hun faldt om og lagde sig på ryggen af skov bunden. Hun så op mod himlen, som drejede helt vildt rundt. Hun lagde armene væk fra kroppen og stirrede op på skyrene, indtil de stod stille. Hun tog iPod'en op af lommen på hendes cowboybukserne, slukkede for den og lagde den ned i lommen igen. Hun følte sig godt tilpas ude i skoven, det var som hendes andet hjem, her støtte man alligevel ikke på mange. Hun tog en dyp indånding og lagte mærke til en duft, et menneske var her. Hun satte sig op og fik øje på en dreng, en blåhåret dreng, fedt. Hun begyndte at smile af hans usædvanlige hårfarve, hvilket hun godt kunne li, jo mere mystisk man var, jo mere havde man at byde på. Hun fjernede bladende i hendes hår og rejste sig. Hun så på drenge og deres afstand fra hinanden var faktisk lidt lang. Hun smilte kort til ham, og vinkede kort. Mon han ville vinke tilbage?

Gæst

Han stod bare og så over på ham, da han aldrig havde været en som bare gik videre eller flygtede. Han blev ofte som sten når han fik øje på andre, som kiggede på ham eller andre ting. Han var bare som sten, og kan viste ikke hvad der endelig skete. Han lag sit hoved lidt på skrå, da hun vinkede til ham. Hvad var de med de mennesker i Aterswell, og med at vinke til fremmede person. Han havde nok aldrig oplevet det før, og alligevel tog han sin hånd op og vinkede tilbage til hende. Han havde et lidt usikkert smil på sine læber, da han endelig aldrig kunne holde op med at smile når folk kiggede på ham. Han var jo bare den dreng som var opdraget ordenligt, og var venlig over for folk han ikke kendte.

Gæst

Emmely kiggede på drengen og smilede til ham, da han vinkede igen. Hun så kort ned i jorden, nu var det jo kommet til det punkt.. hvad gør man nu? Hun tog sit kamera frem og sigtede over på ham, hun zoomede og smilte sødt. Han havde et kønt ansigt, det måtte ikke spildes. Men det var måske ikke høfligt at tage et billede af fremmede mennesker, men så måtte han vel sige noget til det, eller var det bare en provokerende måde at starte en samtale på. Hun sænkede kameraet, hun måtte hellere lade værre, inden hun overhovedet havde fået lov. "Må jeg tag et billede af dig?" spurgte hun med en højere stemme. Hun smilte og havde fået et rødligt skær over hendes kinder. Det var grænseoverskridende at spørge, men hun var overbevidst om at hun kunne se ham som model. og måske en ven..

Gæst

Hans blik blev lidt overrasket i det, når hun ligefrem sigtede et kamera mod ham. Han havde aldrig været en af dem som blev set, og derfor næsten aldrig fået taget billeder af ham. Han vende kort sit blik væk fra hende, men hurtigt tilbage da han hørte hendes stemme. Han var glad for at hun ikke havde taget et billede, og istedet spurgte ham først om det var okay. Han nikkede derfor langsomt "ja" hviskede han først, men gentog det høre så hun ville kunne høre det.
Han viste ikke engang hvordan man gjorde når man tog billeder, mange lavede en mund som en and og andre prøvede på at se lækre ud. Junior lag bare sit hoved lidt på skrå, og havde et kæmpe smil på sine læber som viste de hvide tænder inde i hans mund.

Gæst

Emmely smilte da hun kunne se at han nikkede og så sagde han vidst også ja. Hun tog sigte igen og satte sig på knæ. Hvorfor hun gjorde det, vidste hun ikke lige sådan, det føltes bare godt og på en måde professionelt at gøre sådan. 'Klik, klik, klik'. Hun tog et par billeder og var meget tilfreds. Hans søde smil smittede meget af på hende og fniste lidt. Hun rejste sig og begyndte at hoppe en form for 'gade-drenge-løb' hen til ham og stoppede op ved siden af ham. Hun smilte imens hun bed sig i underlæben. "hejsa" sagde hun lavt og rakte hånden frem i en venlig hilsen.

//Smutter i seng, skal arbejde imorgen og er nok først hjemme ved 19 tiden Surprised

, men svarer så snart jeg kan. Det bliver jo helt spændende! Very Happy

//

Gæst

Han stod bare der med sit store smil på læberne, da han ikke viste hvad han ellers skulle gøre end at smile til hende. Han kunne ikke andet end at håbe på at billederne blev gode, han viste jo ikke hvor godt han endelig ville se ud når det var et kamera. Hans smil blev lidt mindre, men han blev også bare stående hvor han stod mens hun kom over til ham "hej" sagde han og så kort på hendes hånd, før han tog den i sin og gav den et lille klem "jeg er David Junior.. men bare kald mig Junior" sagde han og brød sig ikke om at blive kaldt David, da det var hans far's navn og ikke hans. Hans navn var Junior, det havde han selv bestemt også var David bare en del af hans navn.

Gæst

Emmely smilte da han klemte hendes hånd. Hun kunne godt mærke hvor grænseoverskridende det var at søge kontakt til en helt fremmed person, men hun havde vel brug for en ven, da hun ikke ligefrem samlede på dem. Hun nikkede til at han helst ville blive kaldt Junior. Det kunne jo være han så navnet som et ar, i stedet for en familie arv? Men inden hun helt faldt hen i hendes tanker, "nå, ja.. Jeg hedder så Emmely og.. mit efternavn er ikke interessant..heh" sagde hun imens hun bed sig i læben, det måtte hun også snart stoppe med, det var vel en dårlig vane, det sagde den gamle enke til hende hvert fald, men okay, hun smed så også Emmely ud så det kunne vel være lige meget hvad hun syntes. Hun gik et lille skridt væk fra ham og så kort ned i jorden og så op på ham igen, hun havde armene bag ryggen og holdte sig selv i hånden, "såå.. hvad laver du så her ude?" spurgte hun og så på hans kønne ansigt. Hun måtte jo lige finde ud af om hun kunne li ham, eller om han var en af de slemme drenge, som dem fra hendes gamle skole.

Gæst

Det var ikke fordi han ikke kunne lide sit navn, han kunne bare bedre lide at have sit eget navn og ikke det hans far hed. Det fik det bare til at virke som om at han skulle blive som hans far, og ikke være som han selv ville. Det var alligevel så svært at få lov til at lave det han ville, for han levede jo af hans forældres penge og kun hvis han blev kunstner som hans far. Han nikkede langsomt "ikke interessant? .. jamen hvad nu hvis jeg gerne vil vide dit efternavn? jeg kan godt starte.. David Junior Von Bülow" sagde han og bukkede en enkel gang, som om han var en eller anden fin dreng også selv om han slet ikke var det. Han var bare sig selv, og det kunne han sgu godt lide "jeg kiggede på hjorte.. til der kom en sangfugl og gjorde dem bange" sagde han og hentydet til hende.

Gæst

Emmely reagerede hurtigt, da han sagde hans efternavn, "Ej.. Jamen okay.. Emmely.. von Scheven" sagde hun og smilte lidt og så lidt mere. De havde begge to et , 'von' i sit navn og det havde hun ikke hørt andre have før, "Så du stammer vel så også fra tyskland" sagde hun og smilte imens hun bed sig i læben, endnu en gang. "En sangfugl? dem er der mange af her ude" svarede hun og forstod ikke lige hentydningen endnu. Hun så kort på ham og begyndte at rødme helt vildt, "..hov.. Du mente mig ikk?" sagde hun lavt og skjulte sin mund med hånden. Pinligt. "men du har et ret sejt navn" sagde hun så tilsidst, det var ikke hverdag man mødte en, Junior. Og så var han også flink.

Gæst

Junior gav et lille nik fra sig "født i Tyskland.. og har boet der i 16år" sagde han og havde jo boet der i hele sit liv, det var hans land og han elskede det. Det var alligevel skønt at rejse til Aterswell, da det jo var hans nye hjem og han kunne godt lide det. Her havde han venner, hvis man kunne kalde folk for det. I Tyskland havde han ingen, og blev bare drillet af de unge som boet der.
Han kunne ikke lade være med at grine af hende, at hun ikke havde regnet det ud "ja dig" sagde han og synes hun virkede som en meget sjov person, en som han måske kunne have en sjov dag med? hvem ved
"tak.. det har du da også" sagde han og var glad for at møde en som også kom fra Tyskland.

Gæst

Emmely så ingen frygt i drengen, mon hun skulle forslå at de skulle tage et eller anden sted hen, eller de kunne jo også komme tilbage og finde på et eller andet sjovt? hm, den tanke måtte hun lige holde fast i. "Måske kan du lærer mig noget tysk?" spurgte hun med en lille nærvøs stemme. Hun har aldrig boet i Tyskland, men hendes navn stammede derfra, så tysk blod i årene måtte hun vel ha, og når hun ikke havde forældre at spørge, så måtte man vel bare stole på hendes dåbsattest. "Junior?" sagde hun og holdte en lille pause. "Har du lyst til at.. Hvad siger man.. Hænge ud? Bruge tid med mig?" spurgte hun og så ned i jorden og smilte kært til ham. Han virkede ikke farlig, så hun kunne godt spørge, desuden kunne hun godt forsvare sig selv, men hun kunne mærke at det havde hun ikke brug for i selvskab med Junior.

Gæst

Junior så lidt tænkende på hende og nikkede, der kom også et lille grin ud mellem hans læber "det vil jeg da gerne" sagde han og ville med glæde lære hende noget tysk, selv om han ikke viste om han var den bedste til at lære folk noget.
Han sende hende et af sine store smil, som viste hans hvide tænder inde i munden "det vil jeg med glæde" sagde han lidt efter, og kunne faktisk godt tænke sig at lære hende bedre at kende. Han var sikker på at det kunne være ret så sjovt, hun virkede også som en der kunne finde på ballade "hvad skal vi så lave?" spurgte han om og lag sit hoved lidt på skrå

Gæst

Emmely smilte og hoppede et lille hop og fniste. "yay, har du lyst til at slå telt op her i skoven? Det kunne blive vildt uhyggeligt og spænnende!" sagde hun med en latter i stemmen. Godt nok var hun en dæmon, men hun havde et hjerte som et menneske, dog skulle man ikke pisse hende af for sjov, på den grovere måde, så kunne det godt glippe for hende, men eller var hun en venlig en af slagsen, men kunne på samme tid være den værste. "Jeg har et helt nyt telt der hjemme.. uh! og så kunne vi tænde et bål og riste skumfiduser" sagde hun og smilte og havde armene bag ryggen og lod hovedet falde på skrå, mon han var inde på den samme ide.

Gæst

Hans øjne blev så store i det som de overhovedet kunne, han stirrede på hende med frygt i sine øjne over det hun sagde "om natten?" hviskede han og vende hurtig sit blik væk fra hende, han havde ikke lyst til at vise sin frygt alt for meget også selv om han nok allerede var afsløret "je.. jeg er bange for mørke" hviskede han også selv om han virkelig gerne ville sove i telt, det var en af de ting som han faktisk gerne ville prøve. Han var bare bange for at han ikke turde at gøre det "je.. jeg veed ikke" sagde han og så lidt tænkende ned i jorden "vi kan prøve" hviskede han lidt efter, og vende sit blik op mod hende igen.

Gæst

Emmelys smil faldt langsomt. Hun kunne se at ideen ikke faldt i smag hos ham, måske synes han at hun gik lidt for langt. "ooh.." svarede hun da han nævnte at han var rad for mørket, selvom man nu godt kunne se at det var en utryg tanke hos ham. "Vi skal jo være indenfor i teltet.. vi tager lommelygter med og og.." hun holdte en pause og hørte at han hviskede at han gerne ville prøve. "Ja! Du vil ikke fortryde det, det bliver rigtig sjovt!" sagde hun lykkeligt og fik det brede smil tilbage. Hun så på ham og lade hovedet på skrå, "jeg skal nok passe på dig" hviskede hun kært og mente det som en venlig tanke. Men hun kunne ikke love at måske at drille ham lidt, bare en lille smule.

Gæst

Junior kunne ikke andet end håbe på at det ville blive sjovt, han prøvede på at stole på hende og håbe på det blev hyggeligt "okay.. håber det bliver godt" sagde han og sende hende et svagt kærligt smil, hans smil var ikke lige så store da han var nervøs. Han var en af de drenge som ikke var bange for at vise følelser, og viste dem en gang imellem alt for meget.
Hans smil blev alligevel stort da hun snakkede om at passe på ham "har du da muskler?" spurgte han om og gav et lille grin fra sig, før han kort så sig omkring "vi må heller komme igang.. inden bøhmanden kommer" sagde han og var nok en af de få, som virkelig troet på ham.

Gæst

Emmely smilte og begyndte at flashe sine 'store' muskler på hendes arme, "ja se bare!" sagde hun og man kunne se en lille bule, som bare virkede som andre typiske kvinde arme i hendes alder. Hun tog armene ned igen og lo kort, "Skal vi begynde at gå, så vi kan gøre os klar?" spurgte hun og begyndte langsomt at gå i den retning hendes lille lejelighed var i. "ha!, bøhmanden. Det er ham som er bange for mig" sagde hun og blinkede kort til ham. Hun så virkelig frem til aften sammen med Junior, han virkede rigtig flink og sød og kær!

//Smutter i seng, er ret træt xD Det nice at emne med dig!//

Gæst

Junior holde et grin inde, da han så hendes så kaldte muskler "mmmh.. de er store" sagde han og man kunne ligefrem se på ham, at han faktisk var ved at dø af grin. Han løb bare op til hende, før han begynde at gå igen og så sig lidt omkring imens "ja må vi heller" sagde han og vende sit blik mod hende igen, og lag sit hoved lidt på skrå "kender du ham?" spurgte han om og var ved at tabe sin kæbe "han er jo ellers farlig" hviskede han og bed sig let i læben.

Gæst

Emmely fniste kort. Nej godt nok havde hun ikke den fysiske styrke, men hvis hun overførte feber til hendes modstander, så var de lette at prikke omkuld. "Det er ikke så længe her fra min lille ydmyge lejelighed er" sagde hun imens hun så kort på ham imens de gik. "Kender ham? Jeg var altid bange for mit skab da jeg var lille men.. tja, lad os bare lige jeg kunne et lille trick for at hjælpe mig selv, med ikke at være bange" sagde hun og blinkede til ham. Hun ville ikke afsløre at hun var dæmon overfor ham, så ville han bare løbe og aldrig finde ud af hvordan hun rigtig var. "men bare rolig, skoven er det samme om natten, bare sort i stedet for" sagde hun og anede ikke om han faktisk mente det eller det bare var ren sjov og ballade.
"Kan du se den bygningen der? Hvis du ser over træerne nede i enden?" spurgte hun og pegede.

Gæst

Junior var helt seriøst når det handlede om bøhmanden, han var virkelig bange for ham og det var nok en af de ting som gjorde at han var bange for mørke. Han kunne ikke gøre for det, at han havde sådan en stor fantasi som han havde og kunne se bøhmanden over alt når det var mørk. Han havde vel bare et barnligt sind, men det var jo også en god ting for det meste "okay" sagde han og så efter hendes lejlighed, selv om han ikke rigtigt kunne se noget endnu "mmmh.. hvilket trick?" spurgte han stille om og så kort på hende, før han vende sit blik mod hendes finger og hvor hun pegede hen. Han gav et lille hop fra sig, og nikkede når han var på jorden igen "ja jeg kan godt se det" sagde han og gav et lille grin fra sig.

Gæst

Emmely ville helst ikke komme så meget ind på hendes små 'trick' for at føle sig tryg og hun ville heller ikke lyve for ham og valgte fra at trække på skuldrende som et slags dårlig svar. "Godt nok, det er bygningen ved siden af den, så vi er der snart, hihi" sagde hun og smilte stort. Hun var faktisk ikke så meget højere end ham, kun få centimeter der var tale om, gad vide hvor gammel han så var i forhold til hende? Det kunne da godt være at de havde flere ting til fælles end de lige vidste.
Imens de gik, tænkte hun på om det nu var smart at tilbyde Junior indenfor i hendes.. ja.. grimme hjem. Hun havde jo ikke mange penge, de gik til mad - når hun altså ikke jagede - og tøj. Tøjet var virkelig vigtigt for ikke at se fattig ud.
De nåede bygningen og var lige i nærheden af hoveddøren til de mange lejeligheder. "Ehm, du kan godt komme med ind, bare ikke ind i min.. lejelighed.." sagde hun og trak lidt på skulderen. "jeg er lidt flov" mumlede hun og ville ikke vise noget frem, når hun slet ikke havde så meget.

Gæst

Junior gik bare ved siden af hende, mens han holde sit blik på bygningen "okay" sagde han og synes det var ret så spændende, han havde aldrig troet at han skulle sove i et telt.... og slet ikke med en fremmende person, det var nok noget af det som gjorde det så spændende. At han endelig ikke kendte hende, også skulle de bruge en hel nat sammen. Hun virkede jo også som en meget sjov person, og en som han godt kunne blive venner med.
Han så kort på hende og gav et lille nik fra sig "det er okay" sagde han også selv om han havde lyst til at se hvor hun boet, så ville han ikke tvinge hende til at vise ham den hvis hun ikke ville
"det går nok" sagde han og forstod det ikke helt, han havde aldrig været flov over noget som helst.