Murder... //Cam//

Thomas havde sat sig i en sofagruppe i et hjørne af baren Le Diamnte. Han havde undret sig lidt over navnet, var det meningen eller var det en stavefejl. Det havde været en lang nat, han havde brugt tid på at forfølge nogen der skyldte ham nogen penge, så nu havde manden hverken penge eller en strube længere.
Han var bare gået ind, på baren. Manden i døren havde ikke fået en chance for at se ham, for hvis man kunne forcere Berlinmuren på daglig basis, hvilket han havde gjort den gang han boede der, kunne man også narre en dørmand. Han sad lidt og sugede på en sugerør i en temmelig suspicious red liquid, med de metalbeslåede støvler oppe på sofaen røde læder. Han var iført en hvis T-shirt under en sort frakke, samt en par cowboy bukser. Selvom han altid havde haft en sort frakke, hvorunder han gemte sit korte magiske Wakizashi sværd, samt en masse andre våben og andet gear, var denne frakke relativt ny, fri for skudhuller, brændemærker og general slitage. Han syns musikken var lige lovlig høj herinde, men det ar man vel nødt til, hvis alle de stokdøve mennesker herinde skulle kunne høre det. Alt i alt burte han gå hjem og sidde, men det var alligevel for tidligt på natten, til at han gad gå hjem.

Det var nu en time eller to siden hun var ankommet, sammen med en eller anden mand i fyrrende. Hendes regninger havde stablet sig op efter hånden og der var jo ikke meget andet at gøre, end at komme igang. Dagen før havde hun 'tilfældigvis' introduceret sig for en af byens mange skilte rigmænd, og siden hun nok ikke var den første pige på de tyve han havde haft fingrende i, var han ovenud nem at charmere sig ind på. Nemme penge kunne man sige.
Hun trådt glidende ud fra skyggen, hendes hår indrammede hendes ansigt med sorte fyldige bølger. På havde hun en ravnsort tætsidende kjole, uden stropper, slids i siden og det hele. Hun lagde håndspejlet ned i håndtasken, sammen med den overdrevne mængde store pengesedler han kunne have plads til i hans ping, og hans VISA. Koden stod skrevet på hendes inderlår.
Manden blev nok fundet før eller siden ude i kontainerne, bag ved bygningen. Hun smilte bredt og forførende, Stedet har var snobbet og ikke hendes foretrukne. Når folk forsvandt herfra blev de faktisk ledt efter. Super upraktisk.
Smagen af blod lå på tungen, men hun var opdraget godt og spiste pænt~
hendes øjne spillede let op i et kort sekund og hun grindte let.
Næste nu sad hun ved hans side og kyssede ham hurtigt på kinden. Hun legede med en lok hår imens hun afslappet lænte sig tilbage og lagde det ene ben over det andet.

Thomas kedede sig i denne sofa. Han havde smækket benene helt op på sofaen og sluprede den sidste rest af... drink... i sig. Han holdt sin mobiltelefon op for sig for at tjekke sin email. Ingen nogen nye beskeder af interesse. Kun en reklame for solcreme og et tilbud på en avis han aldrig havde hørt om. "Hva' fanden havde de tænkt sig at jeg skulle bruge solcreme til." Mumlede han for sig selv, og lagde telefonen tilbage i lommen. En flok skide fulde duller kom vræltene forbi ham, de fnisede allesammen som om de var fem år og en af dem havde sagt et sjofelord, og til Thomas åbenlyse irritation satte de sig alle i den sofagruppe han havde placeret sig i, og stillede deres farvestålene drinks på bordet.
Thomas hoppede ned fra sofaen og gik sin vej, han hørte en af pigerne, hvis make-up var så tyk at det så ud som om hun bar en afrikansk tiki-maske råbte. "Bliv nu her, du er så nuttet." Efter ham. Han havde mest lyst til at sætte en kastekniv i struben på hende, men tænkte at det ikke var opstandelsen værd... det var desuden ikke en dyr kastekniv værd, men det ville ha' været rart.
Han gik gennem gennem kluppen til han nåede den lange lysende bardisk som han sneg sig ind bag ved, og nejelede en drink der var blevet stillet frem, og gik ud igen. Bartenderen havde hverken set eller hørt ham... fuldstendig som planlagt. Han gik lidt rund i håb om at finde et sted at sidde ordenligt.

Millionæren hun var ankommet, og hun havde slået ihjel tidligere på aftenen, fik nu selskab. Skødesløst blev manden hun for 20min. siden havde sa sig ved siden af, slæbt hen over asfalten og kastet ned. To på en aften.. Og den sidste havde ikke engang været rig. Hun overfrådste oftere og oftere her i byen, det var helt svært at lade være. Rige eller fattige, de var alle ligeså naive som et 5årigt barn.
Hun kom igen, lod en hånd køre igennem de sorte lokker og smilte indbydende.
Vent.. Hun så til venstre igen og kneb øjnene let sammen, og grinte blidt en smule overrasket.
"Thomas..!" Hun smøg sig forbi ham, og kærtegnede hans kind i samme bevægelse. Hun smilte uskyldigt, og så varmt på ham. "hvad laver du her i den her rådne del af byen?" Hun slap ham ikke med øjnene samtidigt imens hun feminint gled ned at side i en dybrød sofa. Cam's øjne fløj søgende hen over ham, og bekræftede det åbenlyse, at han selvfølgelig lignede sig selv. Fuldkommen. "..det er alt for længeside" mumlede hun kækt.

"Camilla..? Det er alt for længe siden." Svare Thomas han var blevet overrasket over at hun var her, for der var længe siden de sidst havde set hindanden. " Siden hvornår er du tilbage i byen?" Spurte han og satte sig i sofaen overfor, og stillede glasset, med noget han ikke helt vidste hvad var, på bordet.
"Hvad har du lavet i al den tid?" Spurte han, og så på hendes andsigt, hun så en smugle anderledes ud end han huskede, måske på grund af make-up'en der, måtte ha' været en del fremspring på kosmetik feltet i løbet af de sidste 15 år. "Har du lagt det praktiske look bag dig, eller er det bare for i aften?" Spurte han.