Tordenvejr, Ciara + åbent

Tid: næsten midnat, fuldmåne, meget varmt
Sted: Lystbådehavnen, molen

Klokken var næsten midnat, men der var stadig lunt, og molen var varm mod Aenors hud. Månen var fin og fuld. Det var lørdag aften. Aenor sad yderst på den høje stenmole, der omgav lystbådehavnen og stirrede ud mod det sted langt, langt borte, hvor det mørke vand mødte himlen, der var kantet med tykke, mørke skyer og stadig bar noget vidunderligt rosa efter den storslåede solnedgang. På en eller anden måde var det meget, meget ildevarslende, og hun nød det. Bag hende var havnebassinet fyldt med indtryk, lyden af en stålwire, der slog stille mod en mast på en af de få sejlbåde, lyden af mennesker, der puslede rundt, var sent oppe og besøge deres kære både, og duften af mad fra restauranterne. Strålende lys og den skinnende bys skyline, men hendes blik var alligevel rettet mod det fjerne, fjerne punkt over det flade, stille vand, der duftede salt og af tang, helt ud mod det sted, hvor skyerne voksede og svulmede så det næsten var vulgært i det kraftige måleskin. Hvor man et øjeblik troede, man havde fået øje på en bule, skød en ny med et i vejret, og slukkede stjerner på sin vej, for på vej, det var de. De tårnede sig op i horisonten og kastede lange skygger på det månebeskinnede hav og i det fjerne viste små bitte, hvide prikker, hvordan skyerne bragte oprørt hav med sig. Et lysglimt fra dem, der oplyste den mystiske struktur, og derefter en dæmpet buldren viste, hvordan tordenvejret kom rullende.

Hun kastede et blik ind mod havnebassinnet, hvor hvide både lå strålende, næsten ubærligt rene og blanke under fuldmånen. Dyre både til rige mænd, tænkte hun ved sig selv og studerede små silhuetter, der bevægede sig rundt på bådene. Én lo højt og rungende, og et smil gled over Aenors ansigt. Hun elskede dette sted om natten. Hvordan vandet spejlede himlen, hvordan der var helt stille. Hun sukkede og henfaldt i tanker.

//må man joine?^^//

//For min skyld meget gerne (://

Jack var på vej hjem fra en tur på en lokal kro og besluttede sig for at at gå igemmen Lystbådehaven og gik stille og roligt i sine egne tanker da han fik øjene på Aenor"godaften" sagde Jack og løftede hatten på en hilsene måde.

Ciara kommer sejlene ind i haven fra det hav med en ny lst af bøger hun slår båden til havnen og kiggede hen mod Jack og Aenor men holder sig i lidt i baggrunden

Aenor drejede hovedet, da Jack nærmede sig. Hun havde hørt hans skridt, sko mod asfalt, men blev alligevel overrasket, da han henvendte sig til hende, hilste sågar med sin hat og alting. "Jamen godaften da." hendes øjenbryn trak sig let sammen. Hvad mon han var for en? "Sid ned?" I udkanten af hendes synsfelt figurerede endnu en silhuet som en lille skikkelse i månelyset. Et øjeblik blev hun rædselsslagen, men det var naturligvis et tilfælde, de var ikke kommet sammen, og silhuetten bagude stod ikke klar med et stort våben. Hun så igen op på den nytilkomne mand, der stod som en mørk skygge mod månen, og klappede ved siden af sig. "Det er smukt ikke?" fortsatte hun, og anede ikke, hvad der gik af hende, sådan at buse ud med alt muligt. Hun løftede hænderne teatralsk mod himlen.

Jack satte sig vedsiden Aenor "tak og jo det er meget smukt, hvad laver en smuk und dame som der her ude alene?" spurte han og kiggede lidt mod den ny at kommene båd

//Hvis tur er det? O-o//

Ciara hoppede elegant af båden og op på havnen "godaften" sagde hun stille og kiggede hen mod dem men mest på Jack



((skal vi sige Aemor/Jack/mig? :3))

Med hovedet på skrå studerede Aenor den fremmedes profil, der tegnede sig lidt udflydende mod den mørke himmel. Bag dem var himlen brunligt oplyst af byen. Hun brød sig ikke om, hvordan han tiltalte hende. "Jeg kigger på vandet og himlen." En langtrukken buldren fra de fjerne skyer satte ekstra effekt på hendes ord. "Vi får snart torden," fortsatte hun, helt og aldeles overflødigt, "og jeg synes, det er så - fascinerende." Hun sukkede og kiggede mod den båd, der drev ind mod dem. En kvinde, langt mørkt hår sprang af og henvendte sig. "Godaften," svarede Aenor med en stemme, der var blevet helt svævende efter at have kigget mod det storslåede syn af de lynende skyer over det mørke hav, "Kom her og sid hos os." Hvorfor inviterede hun sådan? Spurgte hun sig selv. Det var slet ikke sådan, hun plejede at være. Hun burde være kold og hård og ikke indlade sig med nogen. Det var nok vejret, den endnu varme mole og det buldrende tordenvejr, der nærmede sig, rullede frem og slukkede stjerner med sit violette slør.

Jack kiggede mod Ciara "er ikke helt sikker på det er en god ide" mumlede han og kiggede på himmelen

"jo tak" sagde Ciara og smillede svagt til Aenor og ignorere Jack "ja det sådan ud jeg er glad for jeg nådede i land inden" sagde hun

"Ja, det er ikke noget for en båd derude" begyndte Aenor og studerede sine to nye sidekammerater. Denne hattebærende mand - i øvrigt en besynderlig hat, stribet - og så denne kvinde, stolt af udseende, selv i det svage lys. "Og her kan man nok heller ikke blive så længe, om lidt er det over os," hun drejede igen hovedet mod havet og nød at få kuldegysninger. Fuldmånen og de svage stjerner blinkede i det flade vand, der endnu var roligt omkring havnen. Luften var tung og ret varm, selv om det var ret mørkt, men derude kom uvejret drivende med høj søgang og bragende tordenkiler. "Jeg er for restenAenor," (Hvorfor sagde hun det? Hvorfor introducerede hun sig selv til disse mennesker? Hvad vidste hun om dem? Intet, intet overhovedet, men det var for sent at gøre om) Hun rakte hånden frem, først til kvinden. I øvrigt - hvad skulle de bruge et fornavn til?

Jack kiggede mod dem og var stadig ikke truk ved den ny ankommet kvinde

"Ciara" svarede Ciara og rakte sin hånd mod Aenor hendes hud var is kold

"Ciara, sikke et pænt navn," Aenor smilede lidt anstrengt og forsøgte af alle kræfter at skjule sin tankerække. Dette var en vampyr. Koldblodet. Blodløs, nærmere bestemt. Okay, så skulle hun være på vagt, rigtigt på vagt - og dog, kvinden så ikke ud af meget. Men det gjorde Thomas på den anden side heller ikke, og han var dødsensfarlig, så det var hende her nok også - og så igen var Aenor selv jo ikke til at spøge med. Det beroligede hende lidt. "Og du er...?" spurgte hun manden og rakte sin hånd frem mod ham efter at have givet Ciara et kort håndtryk.

"jack" sagde Jack og gav hånd hans hånd var meget varm Jack kiggede kort på Aenor og så hen på Ciara

ciara holte også øjene med Jack " hvad laver i så på denne tæt på storm fulde aften?"

Efter pænt at have sagt "Goddag, Jack," drejede Aenor hovedet mod Ciara igen, studerede hendes ansigt kort og lagde sig så ned på kanten med benene ud over vandet. Himlen spejledes i hendes øjne, mens hun tilsyneladende tænkte over sit svar. Pludselig satte hun sig op med voldsom kraft. "Jeg tror, jeg venter på, det rammer," hendes stemme lød overgearet, og hun løftede armene mod skyen, som om hun hilste den velkommen. "Det bliver storslået!" Så sænkede hun igen armene og rejste sig. "Men i nat vil jeg ikke vente på den her, vil I med ind på land?" spurgte hun og begyndte, uden at vente på svar, at gå. En kold vind begyndte at blæse.

jack kiggede efter Aenor med forvirret øjene *ja hvorfor ikke det her virker til at blive en intersant aften med hendes selvskab* tænkte han og fulte efter

ciara sukkede hun burte virkelig få de nye bøger hen til bibloteket med hun tra k på skulderne og fulgte efter Jack og aenor

"Hvad er I til?" spurgte Aenor og følte sig mægtigt oven på som pludselig beslutningstager. "Bare finde en bænk og ride stormen af, eller gå et eller andet sted hen?" hun knejsede med nakken og kastede sit lange hår bagud. Så drejede hun hovedet og lagde for første gang mærke til Ciaras lidt alternative byrde. "Hvad - har du bøger med?" En vampyrs bøger. Måske var det noget spændende? Thomas havde haft de her magiske genstande. Måske havde Ciara også magibøger, eller bøger, der bugnede af ny og spændende viden? "Hvad er det for nogen, er det titler, man skal kende?" hun hoppede op på en lav kant og gik balancegang mens hun talte. Skyerne buldrede bag hende, og det hidtil kraftigste lyn oplyste pludselig scenariet med strålende klarhed, før det fosvandt og efterlod verden under månens lette stråler.

Jack kiggede også på Ciara byrde og prøvede at læse tiltelerne "det tro jeg ikke med mindre du er over 1000 år gamle" sagde han

Ciara nikkede "jeg tro ikke du kender dem som Jack sagde og godt set så er det ikke lige frem nye bøger" sagde Ciara

"Spændende!" Aenor bøjede sig frem for at læse titlerne i mørket. Det var ikke muligt. "Hvor gamle er de så, hvis de er gamle?" fortsatte hun ufortrødent og styrede mod en restaurant ved havnekajen. Der lød stemmer derindefra, men hun havde egentlig ikke tænkt sig at gå ind. "Samler du på bøger, eller hvad? Det er en ordentlig stak.." Det så tungt ud. "Jeg kan godt hjælpe med at slæbe, hvor skal de hen? Jack vil sikkert også gerne hjælp." Hun så ikke på ham, men kiggede kun på Ciara.