frihed? - Christopher og Caspian

Jayden gik ud og lavede pasta til dem.

Nikolas kom ind igen og satte sig usikkert ved siden af Caspian. Han skævede lidt til ham.

Caspian så på ham "jeg er virkelig ked af det.."

Jayden nynnede for sig selv og lavede kødsause..

Han nikkede lidt, "så ... hvem er du virkelig?" spurgte han.

"Mit navn er rigtigt nok Caspian" sagde han "det er der intet løgn ved.. jeg arbejder som politi i Seashell. Jeg fik til opgave at hjælpe troldmanden med at få dig tilbage, siden du var på fri fod og vi frygtede du ville dræbe uskyldige mennesker.. eller søge mod Seashell igen" han så væk "jeg vidste ikke noget om hvad der rigtigt var sket.. ikke før den aften hvor jeg skulle lede dig i et bagholds angreb.. og da sandheden gik op for mig var det forsent.."

Jayden fløjtede lidt og krydrede sovsen.

Han tænkte lidt over det, så sukkede han, "så når alt kom til alt, var jeg alligevel for naiv og dum"

"... jeg er ked af jeg var.. den værste ven" han så ned "jeg ville gerne have du kunne stole på mig, det er noget af det sværeste jeg nogensinde har gjort at få dig i den fælde.. jeg måtte hele tiden fortælle mig selv at du var farlig, men det var svært at tro på.."

Han smagte lidt på den... "hm.. mangler tomat.." han ledte rundt i skabene.

Han kiggede lidt på ham, "virkelig?" spurgte han en smule skeptisk

"Ja" Caspian så på Nikolas "jeg er frygtelig ked af det.. så snart det var sket begyndte jeg at finde på en måde at få dig ud.. du er muligvis skuffet over min ret sølle plan.. må jeg tilføje jeg er en elendig politimand?"

Jayden fandt tomaten og nynnede imens han kom den i sovsen. Han tilsatte lidt salt og smagte til..

Han kunne ikke lade vær med at sile svagt, "jeg syntes nu ikke den var så sølle igen, du fik mig jo ud" sagde han, "desuden virker du heller ikke som en helt dårlig politimand ..."

"..." Caspian sukkede "tror du.. der er mulighed for vi kan blive venner igen?"

Jayden fik lavet kødsovsen PERFECT! Han smilede triumferende og fik pastaen over i en skål.

Han tænkte lidt over det, ".. måske" sagde han.

Jayden kom ind med pastaen. Han satte tallerkener og sovs på bordet. "Nå.. jeg er ret træt" han smilede lidt til dem "jeg smutter til køjs.. jeg har et gæsteværelse ved siden af, jeg ved ikke om i vil dele seng eller om en af jer vil sove på sofaen?"

Caspian så lidt på maden, og skævede imod Nikolas "æh.. jeg er ligeglad?"

Han trak på skuldrene, "det finder vi ud af" sagde han og kiggede på maden, han var sulten.

"Ok, sov godt.. I vækker mig bare hvis der er noget" sagde Jayden og gik ind i seng. Lagde sig til at sove..

Caspian sagde godnat og tog så noget af maden.. han begyndte sultent at spise.

Nikolas sagde også godnat og begyndte selv at spise, en gang imellem skævede han mod Caspian.

Caspian spiste i stilhed.. han ville utroligt gerne snakke med Nikolas, og havde naivt troet alt ville blive som før når først han havde fået ham fri. Men selvfølgelig var Nikolas vred..

Han spiste lidt af sin mad, "øhm .... Caspian?" spurgte han forsigtigt, usikker over at skulle bryde tavsheden, "hvad har du tænkt dig at gøre nu?"