Faret vild - Josh

Josh gik tilbage til stuen og satte sig ned og så lidt på kaminens døende flammer. Han lagde sig dog inden længe ned og trak tæpper op om sig, der gik ikke længe før han selv faldt i en behaglig søvn.

Den næste morgen da hun vågnede, vidste hun ikke, hvor hun var. Hun kom dog hurtigt i tanker om gårsdagens begivenheder.
Hun gik ud på badeværelset for at tage et bad, og derefter gik hun på oplevelse på gården. Hun skulle finde Josh og holde sit løfte.
Hun fandt ham i den stue, de havde drukket te og kakao i, stadig sovende. Hun ruskede blidt i ham. "Vågn op, Josh," sagde hun blidt.

Josh vågnede op da han hørte en stemme over sig. Han satte sig op og så på Aia "Godmorgen Aia. Sovet godt?" spurgte han og rejste sig og begyndte at folde tæppet sammen for så at ligge det hvor han for kort tid siden havde lagt med hovedet "sulten?" spurgte han

Hun smilede lidt. Hans hår strittede lidt, det så sjovt ud. "Ja, til begge dele. Det er en dejlig gård, du har," sagde hun. Hun kunne godt lide at være her, selvom det lå langt fra hendes eget hjem.

"dejligt. kom med mig" sagde han og rettede lidt på sit hår, som stod ud til alle sider. Han gik ned i et gammeldags køkken, hvor nogle lidt gråhårede kvinder stod og bagte brød "godmorgen De damer" hilste han dem, de vendte sig om mod ham "Godmorgen hr. Devon" sagde de og nejede let. Han satte sig hen ved bordet og hældte noget mælk op i et krus "dette er Aia. Aia dette er Marika og Lyra" sagde han henvendt til damerne. Der gik ikke længe før Lyra satte noget brød på bordet samt en ekstra tallerken til Aia og et krus.

Aia hilste pænt på de to kvinder og gik så igang med at spise. Planen var, at hun skulle spise pænt, hvilket ikke gik så godt. Hun spiste alt, hvad Marika og Lyra kom med. Og til sidst var hun så mæt, at hun næsten ikke kunne rette sig op. "De laver god mad," sagde Aia, henvendt til Josh og tog så en slurk af sit krus.

"i den grad" sagde han anerkendende og vinkede de to kvinder væk. Han tog nu selv nogle skiver af brødet og diverse andet der stod på bordet. "så du bor i skoven?" spurgte han nysgerrigt

Aia nikkede. "Ja. Jeg ved ikke, hvem mine forældre er, eller hvor jeg kommer fra. Jeg blev efterladt i skoven som lille og en rævefamilie tog mig til sig," fortalte hun. "Hvordan har du egentlig råd til så stort et hus?" Spurgte hun

Josh nikkede og tog en tår vand. "tjo, jeg er født her på herregården, og det er ikke ligefrem fordi jeg er født i går. så jeg har mig en opsparing samt et job" smilede han og samlede sine ting sammen og stillede dem over i vasken

Aia fulgte efter ham med sine egne ting. "Hvad arbejder du med?" spurgte hun nysgerrigt. Han gjorde hende ret nysgerrig, sådan som han aldrig rigtig sagde tingene ligeud.

"dyrehandel. og så er jeg kunstner ved siden af" sagde han og åbnede det ene lille vindue hvilket lod en kølig brise sive ind i det ellers varme rum. "kan du ride?" spurgte han hende og vendte sig mod hende

Aia nød den friske brise, der kom ind gennem vinduet, og rystede på hovedet. "Jeg har aldrig rigtig prøvet det," sagde hun med længsel i stemmen.
Hun kunne ikke lade være med at forstille sig, hvordan det var at ride gennem skoven og mærke vinden suse

" kunne du tænke dig at prøve det?" spurgte han hende og vendte sig mod hende, han havde godt hørt kængslen i hendes stemme

Aia nikkede så kraftigt, at hun fik ondt i nakken. Der var ikke noget, hun hellere ville. "Hvordan gør man?" spurgte hun, alt for ivrigt

"det skal jeg nok forkkare dig" sagde han og gik ud i gården. Han stod stille et øjeblik og nød solens varme stråler og duften af hest som kom ovre fra staldene. Han gik over mod stalden og fandt den roligste hest. "dette er plet" sagde han og pegede på en lav fuldblodshoppe som var musegrå med en blits i panden

Aia stirrede lidt på den lille hest. Den så sød ud. Forsigtigt lagde hun hånden på dens mule. Den var varm og blød. "Hvordan gør man?" spurgte hun.

Aia stirrede lidt på den lille hest. Den så sød ud. Forsigtigt lagde hun hånden på dens mule. Den var varm og blød. "Hvordan gør man?" spurgte hun.

"et skridt af gangen" smilede Josh og fandt en hjelm frem til hende. Blidt lagde han den på hendes hoved "passer den?" spurgte han hende og gik ind til Plet. Han gav blidt hesten grime på og bandt et træktorv fast, hvorefter han rakte enden ud til Aia "du trækker bare blidt så følger hun med" sagde han og åbnede boksdøren helt op, mens Plet bare stod og slappede af

Aia nikkede, da han spurgte om den passede. Hun tog forsigtigt fat om tovet han rakte hende, og trak meget blidt i det, Plet fulgte med. Overrasket stod hun lidt og stirrede på hesten, før hun trak den med ud på gårdspladsen. "Må du godt bare tage hesten for dine forældre?" spurgte hun forsigtigt. Hun vidste ikke om det var uforskammet at spørge om

"ja, mine forældre siger ikke noget til det" sagde han med et let smil "de døde for flere år siden" sagde han, så hun vidste at hun ikke var den eneste der havde mistet sine forældre. Han fulgte med dem ud på gårdspladsen, han tog endnu et træktorv med ud og satte også den fast i grimen "klar til din første ridetur?" spurgte han med et stort smil

Aia slog blikket ned, da han sagde at de var døde. Hun skulle ikke have spurgt. Men da han spurgte om hun var klar nikkede hun kraftigt. "Hvad skal jeg gøre?" spurgte hun

"jeg hjælper dig med at komme op og så tager vi den derfra" smilede han og gik hen til hende og tog træktorvet fra hende og lod det falde mod jorden, han tog fat om hende og satte hende forsigtigt på ryggen af Plet. Han tog fat i træktorvene "tag fat i hende man" sagde han og pegede på manen, han ventede til hun havde fat før han begyndte at gå rundt med Plet

Det gyngede let og killede i maven. "Kan du huske, da du spurgte til min skolegang?" spurgte hun ham og slap forsigtigt hoppens man

"ja?" spurgte han og trak Plet rundt i større cirkler, Plet prustede og traskede lystigt af sted efter ham. Han stoppede og vendte sig mod Aia, han rakte torvene op til hende "bare rolig, du skal bare holde fast i dem. så styre jeg hesten lidt endnu" smilede han og tog i stedet fat om Plets grime og trak hende videre

Aia tog fat i rebene og begyndte at fortælle. "Jeg har aldrig gået rigtigt i skole. Jeg har kun listet mig ind på forskellige skoler og hørt nogle lektioner gennem vinduet. Jeg ville ønske at det var anderledes, men det er det ikke," sagde hun med et suk.
Hun klappede forsigtigt Plet på halsen. "Hun har et skønt temprament," sagde hun så