Hvad kan jeg gøre for jer? //Zach og Kristine//

Tid: Klokken 21:30

Vejr: En kølig, stjerneklar aften. Skyfrit og med en smuk, næsten fuld måne

Sted: The Bloody Moon

Omgivelser: Musikken fra et ukendt band lyder i baggrunden, påvirkede mennesker (alkohol eller det der er værre) overalt. En gruppe af mindreårige der er ved at prøve deres første drinks.

Foran The Bloody Moon stod to vampyrer og holdt øje med hvem der kom ind og ud. I baren stod en ung mand og jonglerede med glas og fik de der ikke var for fulde til at se liges opmærksomhed. I hjørnet sad nogle kvinder og var ved at tilbyde sig for et par fulde mænd. Der blev røget, drukket, snakket, råbt, danset og sunget.

Vladimir sad på sit kontor. Der var blevet ringet fra politistationen. Det var jo ikke noget nyt at der var problemer med folk i området. Han satte sig på sin stol og ventede på at de skulle komme. De ville have en personlig snak.

Zach holdte på sin normale plads og låsten motorcykel

Kristine steg af "så ejeren huh? Ham har jeg aldrig mødt.. er han cool?" spurgte hun

Zach nikkede og sukkede stille " ja men der er nok noget du skal vide" sagde han og sukkede tungt

"Ja?" spurgte Kristine og så op på ham

"han er er en af de kønne mennesker" sagde zach og så alvorligt på hende

Kristine så overrasket på ham og sænkede stemmen "hvorfor arrestere I ham så ikke?"

"tror mig vi vil gerne men vi kan ikke uden at fange ham i noget ulovligt på fersk gerning..." sagde han

"..." Hun nikkede lidt "bør vi snakke med ham?.. bør jeg?"

"vel han ved vi kommer og han gør dig ikke noget så længe jeg er her" sagde hna og gik stille ind

Kristine gik tættere på Zach end hun ville have gjort normalt og følte sig ikke tryg. Der var ikke meget der gjorde hende mere usikker end dem.

Zach lagde armen om hende "såså "hviskede han og gik inden for

Kristine holdt sig bare tæt på ham og fulgte med.

Vladimir så op da de kom ind på hans kontor. Han havde sort hår, bleg ud og var utroligt smuk. Han havde et par solbriller på, og han blev sjældent set uden dem. Han rejste sig op og smilede til dem ”Zach Mustang, så mødes vi igen. Jeg ville sige det var godt at se dig igen, men det plejer ikke at være gode nyheder. Vil De og din veninde side ned?” spurgte han.

"ja tak" sagde zach og det var tydeligt at han ikke havde det godt i nærheden af ham og satte sig ned på en af stolene " jeg har brug for at se overvågningens kamearaerne til hoved indgangen"

Kristine satte sig ved siden af Zach og så lidt på Vladimir..

”Aha?” svarede Vladimir ”jamen jeg kan skaffe dig en kopi. Er der nogle problemer?” spurgte han og havde ansigtet rettet imod Zach. Han havde hænderne foldede på bordet.

"ja tak jeg skal ha dem fra disse tidspunkter og den her dag" sagde zach og rakte ham et stykke papir hvor det stod "der er bare en pige som er forsvunder og har sidst været set her" sagde han

Kristine betragtede Zach og Vladimir imens de talte. Hun skulle være blevet udenfor.

Vladimir tog imod papiret og så en enkelt gang på det. "Jeg skal få sendt en kopi til stationen så hurtigt som muligt" sagde han og smilede venligt "er der andet jeg kan hjælpe med, eller var det det? Jeg har en møde her om en halv times tid"

"nej det var det" sagde Zach og resjte sig og nikkede svagt til ham "tak for tiden" sagde zach

Kristine rejste sig også og fulgte Zach.

"Alt for at kunne hjælpe" svarede Vladimir og rejste sig. Han gik hen og åbnede døren for dem "jeg håber I finder det i skal bruge"

"det håber jeg også" sagde han og gik ud

//out//

Kristine fulgte efter.