Humiliating myself - Jayden

Ozzie så op da Jayden nævnte.. et ret ømt emne.. forstod Jayden ikke at det ligesom var gået hen og blevet et tabu? Hvordan kunne han overhovedet snakke om kærlighed, han anede jo ikke hvad det var, det havde han aldrig gjort! Fuck this. Han stirrede tomt på ham og rystede bare på hovedet "It's proply because you don't understand love" mumlede han bare stille, han gad ikke diskutere det med Jayden.. han forstod det alligevel ikke.. argh! "Proply.. I dont know.. maybe.. form a week ago.. i thought you would never hurt me.. and then you did.. so.. I dont know.." mumlede han bare og trak på skulderne. Han smilede kort til ham og trak bare på skulderne, det var jo ikke fordi han prøvede at give ham dårlig samvittighed.. det var bare.. Jayden forstod det bare ikke.. "You dont respect anything!" gispede han, hvad var det for en omgang lort at slynge ud! Arh! "You suck at that then.." sagde han irriteret, "Jayden.. i had always thought that you where like.. the only person i could really rely on.. the only one i really trusted.. thinking you would always be there for me if i really needed you.. and of cause the other way around too.. I had never been afraid of you.. and i have always believed.. and then.. you just.. do something like that! And dustry my trust! And yes im afraid of you now.. not you.. but what you'd become.. i dont even know you anymore! You'd break my heart Jayden!" Gispede han, og var kommet op og stå, han var fuldstændig rød i hovedet og tårende løb ned af kinderne på ham, men det var på tide at Jayden.. at Jayden blev sat på plads! For han forstod det ikke, og han blev nød til at forstå det! Forstod han det ikke, hvorfor forstod han det ikke! Han følte at han kunne eksplodere hvert øjeblik det skulle være! Åh gud!

Jayden stirrede absent på et tomt sted på væggen til højre for ham "Oh.. I understand it quite well actually.." mumlede han. "It's hurting... and more hurt, and then a little more hurt. Everything that has to do with that bullshit is practically hurt" mumlede han og bed sine tænder sammen så det knasede lavmældt.
Hans blik faldt dog på Ozzie da han blev vred. Sådan.. rigtig vred, ikke det der.. tøse-crap, der var halvt vrede, halvt fornærmet. Det her var ægte nok. Dybfølt. Det behøvede han ikke bruge sine evner for at vide. Han rejste sig langsomt "And I'm sorry.. okay? I'm sorry I broke your trust, I'm sorry that you feel that you can't come to me anymore.. And most of all I'm sorry I broke your heart. Because I know how it is now, I know how shitty it makes you feel." sagde han. Calm to his core. Not wanting to upset Ozzie further. "I'm sorry Oz... I'm trying.." hviskede han. But his life was shit enough as it was, and he didn't want Ozzie to know. Han rakte ud og fik fat i hans skulder og trak ham hen til sig, ind til sig og holdt ham fast. Jeez. "Please dont give up on me" hviskede han lavmældt mod hans sorte hår. "Just.. give me this chance to at least make it better for you, to give you something" hviskede han, og trykkede ham tættere ind til sig. Han vænnede sig nok aldrig helt til at folk græd. Han var ikke helt god til at trøste, og han vidste heller ikke om Ozzie ville godtage noget af det her. Det ville nok ikke komme bag på ham, hvis han ikke gjorde.

Ozzie rystede bare på hovedet, han var så frustreret, han havde lyst til at banke sit hovede ind i væggen og skrige højt, og løbe sin vej.. for han kunne ikke.. han kunne ikke det her! Han skar tænder da Jayden prøvede at sætte ord på hvad kærlighed var.. Aldrig havde han hørt så dårlig en forklaring som den! Det var overhovedet ikke det kærlighed var. "You dont know a thing about love!" gispede han.. og trådte et skridt tilbage da Jayden rejste sig op, han var ikke lige til kram og kys lige nu.. og han kunne ikke bare gøre sådan noget.. og så tro at alting var okay! Han tørrede sine øjne, han hadet og græde, og han hadet at grænde foran Jayden.. han havde ikke lyst til at vise ham.. at det her rørte ham, på den måde.. at Jayden rørte ham på den måde, han ville gerne bare være ligeglad med ham! Men det kunne han bare ikke! Åhh det var.. så.. argh! "Wll your not trying hard enough.. and you still owe me an apologize" mumlede han og knyttede hænderne og lagde dem mod Jaydens bryst da han trak ham ind til sig, han havde ikke lyst.. til det.. overhovedet. "If you ever bite me again, im gogin to Electrocute you.. just so you know.." mumlede han stille og sukkede. "Okay" hviskede han stille, "But then you need to be a little nicer to me.. " hviskede han stille.. satans hvorfor gav han sig så let.. mhmm.. fordi det var Jayden.. og selv om han havde trådt på ham. over.. og over.. og over igen.. så var det stadig Jayden. "No.. no.. i dont want you to give me anything.. i just want you to be you again.. just try.. i miss that sexy smile of yours.. you know that one that gives me goosebumps and make my knees weak.. you know.." hviskede han, "I know you have in there somwhere. i can help you look for it, if you like?" hviskede han og slog ham let på brystet med sin knyttede knæve, mod hans hjerte.. yearh he get the point.

Jayden sukkede tungt ned i Ozzies hår. "Feel free.." mumlede han så bare. Although, if Ozzie were to try, he might get a little angry. A lot angry. He hated that stupid ability. But he was nice enough not to say it. Et eller andet sted kunne han jo heller ikke fortælle Ozzie at han altid ville være kold og ond og væmmelig, for sådan var han jo bare. Men Ozzie havde også ret i at der var facetter ved Jayden som han viste meget lidt af for tiden, he was very non-flirty, and very angry. But the thing, the thing he didn't tell Ozzie was about Oliver. Because his life went to hell pretty much after the whole break-up. Gpd knew he'd tried, everybody knew he'd tried! He had even proposed..and it had gone shitfaced anyway. Han lagde ikke mærke til at han måske klemte Ozzie en smule for hårdt, så han slap ham så han kunne proppe sig selv lidt op igen. "I'll try and be nicer.. actually I have been trying.. a little" mumlede han stille, og kørte en hånd gennem sit hår. All this... soft and gooey was a little hard for him. But he was trying! Jayden trak lidt på smilebåndet af det han sagde "Yeah.. we can help each other.." sagde han så, med forskellige ting godt nok, Jayden kunne hjælpe Ozzie med at komme på fode af livet igen, og måske kunne Ozzie hjælpe Jayden med at blive lidt mere human. "Now.. will you please sleep?" spurgte han så og hævede et øjenbryn. Did he have to force him?

Ozzie smilede kort, og nikkede.. det ville han nok ikke, men han kunne godt give Jayden lidt stød hvis han ikke opførte sig ordenligt.. han ville ikke tøve med det næste gang. Han trådte et skridt tilbage da Jayden slap ham og vendte blikket ned i gulvet.. pakkede tæppet lidt mere om sig, som var falden lidt af da Jayden havde krammet ham.. og da han var blevet vred, og havde været ligeglad med tæppet. "I know.." hviskede han stille.. han vidste godt at Jayden, heller ikke havde det nemt.. men.. Det betød ikke at han bare kunne give op, på sig selv, eller andre.. Han kunne ikke give nogen skylden for det her, og han kunne ikke bare trække sig selv ned i et mørke af smerte.. det gik ikke! Han skulle høre på Ozzie, han snakkede af erfaring, han var blevet efterladt han vidste ikke hvor mange gange nu.. første gang var altid en rent dræber.. men så lærte man hvordan man skulle og hvordan man ikke skulle håndtere det på.. mhmm. "Yearh maybe.. i may quit.. Im really not a model.. sorry.. i just took the job, to see you.. " mumlede han og rødmede let og nikkede så hurtigt. "Okay men kun hvis du går med.. kom!" sagde han og gik hen til sitgen og kravlede langsomt op i sin overkøje, han kravlede ned og fjernede dynen lidt smed tæppet af sig og trak dynen op omkring sig, "Kom nu.. du skal bare ligge her.." mumlede han og klappede på pladsen ved siden af sig.. jaja.. de kom til at ligge tæt.. men det var bare.. virkelig det han havde brug for lige nu.. bare at ligge der.. og slappe af.. og være tæt.. på nogen.. hvem som helst.. der ikke hadet ham, eller var ligeglad med ham.

Jayden så efter ham da han kravlede op i sengen "Oh no you wont, don't quit, we have a contract" sagde han hurtigt. Det fik han altså ikke lov til "One month Ozzie, that's all I ask" sagde han stædigt. Han kunne naturligvis ikke tvinge Ozzie til noget som helst, men helt ærligt. Han kunne godt se potentiale i drengen. Og han ville gerne udvide det. Han rynkede sine øjenbryn i en grimasse der ikke så helt passene ud på Jayden. "I just talked about fucking being a sport, and you want me in your bed?" okay, wow. Den havde han ikke set komme.. nogen steder fra. Han gik et par skridt tættere på. Og så nogen skridt mere, while still glaring disbelieving at him. It seemed off.. odd even, when thinking of what they'd just been saying to each other. Til sidst gav han dog efter.. så kunne de jo se hvor længe han holdt til det. Jeez, bare Ozzie ikke gjorde det til en vane at spørge ham om at ligge i ske eller et eller andet. Han lagde sig til at starte med helt ude på kanten. Men det fandt Ozzie sig åbenbart ikke i, så Jayden blev lavet til en levende forårsrulle bestående af dyne og Ozzie. He huffed out some air, but he didn't protest against it. Right. Just this time. Or whatever. Han havde ikke 'sovet' med nogen uden at have sex, siden Oliver. So the thought was a bit strange. But he would do this, just.. this. One time.

Ozzie smilede kort "Im not a model Jayden" mumlede han bare, han havde ikke tænkt sig at blive ved med det der, det passede ikke til ham eller på ham.. og Jayden havde kun gjort det af medlidenhed hvilket kun gjorde det værre han havde gået med til det.. men han havde også kun gået med til det fordi det var Jayden der havde spurgt. De var vel fanget i en ond cirkel. "Yearh fine.. one month" mumlede han bare og smilede kort "We are not going to fuck.. so shut up about that" mumlede han bare og smilede bare lidt.. der var han igen.. Jayden.. med de frække kommentare.. og den sexede stemme.. der gjorde ham svimmel og.. uf.. nejnejnej. "Tak" hviskede han stille da Jayden kravlede op i sengen, heldigvis var der da en sengehest, så skubbede Ozzie ham ikke ud over kanten i søvne. "You dont need to do anything.. just.. lay there.. we dont have to ever speak of it again.. just.. lay there.." hviskede han stille og rakte ud og skulle til at røre Jaydens kind, strejfe ham let.. men kom i tanke om hver der var sket sidst han havde gjort det, og trak sin hånd til sig igen, gemte sig under dynen. "Nat.." hviskede han stille og lukkede øjnene.

Ugh.. Fine.
Fine. He would stay put, and maybe it would make Ozzie forgive some of the stupid things that he'd done. Also, maybe he'd trust him more. "Thank you.." mumlede han da Ozzie sagde han ville gøre måneden færdig. "I'm shutting up..." brummede han bare, og lod Ozzie ligge sig som han nu ville. "No problem.." hviskede han til svar da Ozzie takkede ham. "My mouth is zipped.." sagde han og smilede skævt. Well.. it was not, but... Even Ozzie couldn't shut him up.
Nobody could, really.
"Nightynight.." sagde han stille, og lagde sig roligt og betragtede ham lidt. Det tog en rum tid før Ozzie faldt i søvn, men Jayden blev liggende til om morgenen, hvor han langsomt gled ud af sengen og ned på gulvet så lydløst som muligt for ikke at vække Ozzies værelseskammerat. Han lænede sig ind i køjen dog, og strøg ham blidt over kinden "Sleep... I'll see you thursday" hviskede han blidt "Thanks for letting me stay" hviskede han så hurtigt i tilføjelse, inden han smilede lidt, og så var han ude af døren. As if he had never been there at all.

Ozzie faldt ret hurtigt i søvn, og for første gang i lang tid undgik han mareridt, han vidste ikke om det var pga. Jayden.. at han var der, eller om det var fordi at han lå der sammen med ham.. som Sean havde gjort.. eller om det var pga. deres samtale som de havde haft.. men ligegyldigt hvad så var det i hvert fald Jayden. Han vågnede først om morgen da Jaydens stemme vækkede ham.. ihh.. ville ikke op. "Okay" hviskede han stille til han stemme og smilede søvndøssigt, "See ya.." mumlede han. Han faldte i søvn igen, og vågnede først til lyden af virkelig højt musik hen af formiddagen.. Simon var oppe. Han satte sig op, brugte en time på at skændes med Simon, tog et bad, gik med ud til morgenmad, så var der pillerne, og terapien, både i grupper og alene.. hans hoved var ved at eksplodere da aften kom. Han smed sig i sin seng i en døs af.. lang dag.. alt for mange indtryk.. alt for meget at forholde sig til.. alt for mange piller i hans system.. piller der gjorde mere dårligt end godt. End til Simon kom ind og bestemte sig for at han var i rigtig dårlig humør, og det var Ozzies skyld.. så han måtte flygte ud af vinduet efter at have taget imod et par tæsk.
Ved 2 tiden stod han foran Jaydens lejlighed og ånede tungt ud, stivfrossen og uden sko, og en meget øm og hævet kæbe.. heldigvis inden synlige blå mærker, eller blodpletter.. nix! Han bankede på.. hvor fuck skulle han ellers gå hen?

Jayden havde ligget på langs, marineret i sprit hele dagen. And he didn't care, this was okay, he was okay with the booze. Indtil han var nød til at vågne og tage sig sammen, for han var sulten, og han kunne jo ikke drikke sit eget blod. Så han tog et bad og jagede den aften, og kom hjem forholdsvis sent. Det var i de tilfælde han ønskede han bare kunne gå i brædderne ligesom alle andre mennesker, og sove... og sove.. og sove, till all the hurt and the pain was gone. Till he wasn't so angry anymore.. till everything had changed. He had drifted off when he herd the knocking. Han hævede et øjenbryn, og rejste sig og snusede ind før han kom helt hen til døren... Hm? "Ozzie?" mumlede han, mens han var igang med at åbne. Han havde ingen dørspion, det var pure lugtesans. Som ikke var så dårlig endda. Da synet af den forsømte elver ramte ham, blev han lige dele vred og måske lidt bekymret, men bestemt også irriteret. "Nejnejnej..." mumlede han og hev ham hurtigt med sig ind, og stod med ham ude i køkkenet på ingen tid, og undersøgte varsomt hans kæbe. "Who did this?" mumlede han vredt, mens han placerede ham op på køkkenbordet og gik i fryseren og vendte tilbage sekundet efter med en ispose som han pakkede ind i et viskestykke, og holdt ligeså varsomt op til hans kæbe så han ikke fik forfrysninger "Læn kæben, og eventuelt kinden på det her.... what happened?" spurgte han. Havde han været oppe og slås i en bar eller hvad? What the hell?

Ozzie smilede skævt da Jayden åbnede "Halløj" sagde han og slog ud med hånden, "Now i need a place to hide, can i please come in?" spurgte han forsigtigt og smilede lidt. "Hov" mumlede han da Jayden trak ham ind i armen, og måtte skubbe døren i med foden.. sådan kunne man vel også byde sine gæster inden for! "woao Jayden slow down!" gispede han.. hans halv frostende fødder kunne ikke løbe så stærk! Eek! "Mh?" mumlede han da Jayden rørte ved hans kæbe "avvv.. ikke røre!" gispede han, den var altså øm! "What?" mumlede han og rystede lidt på hovedet, "Ingen.." mumlede han så hurtigt og kiggede på ham imens han rodet rundt. Han tog imod viskestykket og kunne ikke rigtig holde sin latter inde "Åhh Jayden" mumlede han bare og smilede drillende af ham inden han pressede viskestykket mod sin kæbe, for ikke at gøre ham sur selvfølgelig. "Got anything hot in here? Im freezing" Spurgte han og lænede sig mod bordet.

Jayden fnøs let, og kiggede lidt på viskestykket "So you did this to yourself?" brummede han skeptisk, fordi.. hvorfor?! Han sukkede tungt og så sig lidt om i køkkenet "I've got coffee.. but I don't assume you like that very much?" mumlede han og gik over i sit køleskab for at se om han havde noget som han kunne varme fra koldt af... mælk eksempelvis, but he didn't really know what Ozzie had in mind. "What exactly do you want me to get you?" spurgte han så og rettede sig op. Han kunne hente det på mindre end et par minutter. Og når nu han frøs... Jayden forsvandt et par sekunder.. indimellem overvejede han om han flimrede når han gjorde det der... maybe. Men så var han tilbage med et overvejende frown written all over his face, og istedet samlede han Ozzie op, gik ind og placerede ham i sofaen og hentede en dyne. "Jeg undskylder for kulden, I don't really feel it anymore" sagde han og trak på skuldrende. Måske skulle han få gang i radiatorerne.. hvis de da stadig virkede, det vidste han ikke helt om de gjorde. "So.. back to the point.. what do you want?" spurgte han roligt og lænede sig ned til ham og inspicerede skaderne på lidt tættere hold.

Ozzie smilede kort og rystede diskret på hovedet, nej det var ikke ham selv.. okay måske var det hans egen skyld han var kold og ikke havde sko på.. men han havde bare ikke haft så mange andre fede valg.. Så havde han nok være gul og blå over det hele. "Bare en af idioterne på hjemmet" sagde han så hurtigt, han ville helst ikke nævne Simons navn, Jayden skulle ikke.. gøre noget.. nej.. han skulle nok klare det selv, Simon havde banket ham før, ikke noget han ikke kunne håndtere.. men nu havde han lært at stikke af når han var i det humør, så ja.. whatever. "Coffee is fine" sagde han hurtigt, alt hvad der var varmt var fint! "Oh.. oh.." mumlede han og tænkte sig om, hvad ville han gerne have? "Tørre sokker?" mumlede han og smilede undskyldende til ham. "Det okay" mumlede han hurtigt og gispede da Jayden pludeslig løftede ham op! Argh! "Jayden! I can walk on my own!" gispede han og grinede så bare da han blev smidt i sofaen og så med en dyne oven på! Se det her var sagen! "Just this.." mumlede han stille og trak dynene helt op under halsen, "Thanks" hviskede han stille og så op på Jayden.. hvor ville han dog ønske han kunne se de der smukke øjne.. bare.. lige lidt.. et par sekunder.. mhmm.. men det kom og gik som det ville.. nogen gange var han bare heldig.

Jayden sukkede stille og lod sig dumpe ned og sidde ved siden af ham, efter at have hentet en kop kaffe til ham, og tørre sokker naturligvis. Godt nok var det Jaydens egne, men mon ikke Ozzie var ligeglad. "Don't worry 'bout it.." mumlede han stille. "I'm glad you came here, and not somewhere else.." sagde han så, og drejede hovedet og betragtede ham lidt. "Would you now consider the apartment?" spurgte han, for det der.. åndsvage hjem.. Ozzie could have his own place! With plants! "You could have plants, you know?" drillede han stille, han vidste at knægten elskede det, han havde jo set hans lejligheder fra før i tiden. "Og du kunne indrette som du ville... det er ikke så stort, 2 værelser, but still...?" og han behøvede ikke bekymre sig om noget, det var jo næsten det allerbedste, it was all paid for. Not by Jayden, so he wouldn't owe him anything. Han sank lidt sammen i sin ende af sofaen, Ozzie virkede godt tilfreds med kaffe og sokker og alt det.. so his job was done. Og han følte sig træt. Han følte sig træt hele tiden, like energy was something he could only have once in a while. Maybe it would help him if he watched somebody else sleep? Han skulede lidt til Ozzie igen og overvejede at spørge ham, men det virkede også lidt overilet. Istedet tændte han for fjernsynet, der kunne vel være nogen der sov der? Ellers var det fantastisk at slå fra til. Så behøvede han ikke bruge sit hoved, sin krop, eller noget som helst andet.. nope.

Ozzie rystede på hovedet "No i dont.. they are just idiots.." mumlede han og vendte sig lidt mod Jayden, imens han fik de tørre strømper på, meget bedre. Han nikkede hurtigt, hvor skulle han ellers gå hen? Hvilke andre muligheder havde han, han havde ingen venner. "Yearh.. you are my only friend.. so.. no where els to go" mumlede han og smilede skævt til ham. Han så op da han nævte den der lejlighed igen.. med de andre modeller, hvad var det? Et kollektiv? "Jeg tror ikke jeg ville være så god til det med at bo sammen med andre.. bestemt andre jeg ikke kender" mumlede han stille og rystede så på hovedet igen "I cant leave the home.. they will find me, and then they will put me in a straitjacket and lock me up forever.." sagde han og trak på skulderne. "You know they think im crazy" sagde han og smilede hurtigt. "I would kill thoes plants anyways" grinede han, han havde ikke haft så meget held med den slags på det sidste. "I much rather stay here.. its cozy" hviskede han og så lagde han uskyldigt sit hoved mod Jaydens skulder og tillod sig selv at slappe af lidt. "Thanks for letting me stay.. " hviskede han og lukkede øjnene.. mhmm. "What are you watching?" hviskede han.

Jayden smilede svagt. "Friend? Well.. that's a nice title.." grinede han. Ikke en titel han havde regnet med at få, men han tog gerne imod den. Det lød i alt fald bedre end douchebag, eller asswipe. "Bo sammen med andre?" sagde han og rynkede sine bryn et øjeblik, mens han forsøgte at finde rundt i det. "Oh.. no, woah, nejnej.." sagde han så hurtigt. "De bor i deres egne lejligheder.. i samme bygning" forklarede han "Du bor sammen med dem, i samme bygning" sagde han hurtigt. Jesus christ no, they were not fucking hippies. "Overvej lige hvordan en bunke modeller ville opføre sig, hvis de skulle dele en to værelses.. jeez.." mumlede han under sit åndedrag og himlede sigende med øjnene. Jayden burde vide det, han arbejdede med dem til hverdag. "You're not crazy.." sagde han blidt, og skævede til ham. "Well, I don't really have any plants.." sagde han så, og så sig lidt om. Nope. Ingen planter. Han lod ham dog ligge sig til rette, og lod ham også blive.. han havde ikke tænkt sig at jage ham tilbage til det sted lige foreløbig. "It's a pleasure.." sagde han så bare. It was nice actually.. having a living.. breathing, person that wasn't a prostitute, or somebody that he was planning on killing. "En.. politi razzia.." mumlede han, og forklarede ham løbende hvad der skete i tv'et. Det gjorde ham ikke noget, skræmmende nok.

Ozzie smilede bare lidt, han ville gerne se Jayden som en ven, de skulle jo starte et sted ikke? Og eftersom han havde kendt ham i et stykke tid nu, ville 'bekendt' ikke rigtig.. fylde det ud.. ven var bedre, og det lød bedre. "Yearh i like that title" sagde han, de kunne vel give det et forsøg, gik det ikke, så gik det bare ikke. "Hvad?" sagde han og lyttede til summen af Jaydens stemme, selv om han var lidt højrystet så var det stadig meget beroligende. "Nååh.. ja okay" sagde han og smilede lidt, "But i still prefer to be here.." mumlede han bare, hvis han skulle flygte et sted hen, så ville han hellere være her hos Jayden, end i en eller anden tom lejlighed han ikke vidste hvordan hang sammen, og så helt alene.. men nå ja.. det var bedre end at gå op og ned af gaden og fryse sine tær af. "Yearh say that to the psychologist.. he refuse listen to me.. like he just have given up on me.." mumlede han stille. "Dating crazy people.. makes you crazy too, you know? Anyway that what he thinks.. you have to be crazy to date someone that crazy.." mumlede han irriteret. Han stoppede kort op.. shit.. så sad han der og plaprede løst om sit liv og sit lort.. Det gad Jayden sgu da ikke høre på.. shut up Ozzie.. njaaa.. han havde selv spurgt.. den anden dag.. hvad han lavede på hjemmet.. nu vidste han det.. sådan da.. Det var Seans skyld. "You should get some then.. plants gives you.. something.. you know.. something.. that is just.. yarh i cant describe it but.. get some" mumlede han.. planter var bare.. det gjorde noget for en, gjorde noget for ham.. de bragte liv ind i et rum uden liv.. bogstavelig talt nu når de jo var hos Jayden. "Here" mumlede han og rakte ud efter Jaydens hånd og lagde sin hånd på den.. uff.. kold. Han lukkede sin hånd om hans og da han flyttede den lå en lille blomst i den, en marguerit, hans ynglings blomst.. gul i midten og med hvide blade. Han trak sin hånd til sig, der gik et par sekunder og blomsten visnede og blev til støv. "Yearh.. they need love to grow you know.." hviskede han stille, "And im kinda done with love.. so.. they all just dies on me" mumlede han stille.. det var trist. "Thanks" hviskede han stille og smilede, "Okay, er det spændende?" mumlede han og lænede sig mod Jaydens skulder igen, drak sin kaffe, det var godt.. at blive varmet form the inside and out.

Jayden slappede lidt af. Ozzie var roligt selskab, han havde ikke brug for at Jayden løb rundt, eller var på konstant. I hvertfald ikke lige nu. He could be tomorrow. "You can stay as long as you want" da ordene var ude af munden på ham, vidste han ikke helt om han skulle fortryde dem... det var meget at give en anden person free range i sit hjem, specielt når man var lidt fucked up. Som Jayden.
Han grinede lidt af den bemærkning og drejede sit hoved ind til Ozzies øre "You got a long line of dating crazy people.. haven't you told him yet?" hviskede han, og trak sit hoved til sig og smilede skævt."If you want to get out, I can arrange something?" tilbød han. Det kunne han, han var et prominent upperclass, attention-whore. He could do something about it, if he wanted to. "Det lyder forresten langt ude.. at dømme dig på hvem du dater.." brummede han. Jayden skar en grimasse da Ozzie sagde han burde få en blomst, og bagefter sagde de havde brug for kærlighed "Well.. I don't think I would be the right plant-keeper.." sagde han og skar en grimasse mere. "Men den var da fin.." sagde han så. "Don't give up, you're an elf.. you can do the flower-thing, you just need some time" sagde han. Yeah, det var han overbevist om! Ozzie skulle bare være sig selv igen. Komme ud af alt det der gjorde ham ked af det, så kunne han få blomster til at gro alle steder. "Nah.. my life is more exiting.." det burde sige meget om det. Så han slukkede til sidst, og der lagde sig en mild ro over lejligheden, der var mørk fordi Jayden ikke var tilhænger af lys.. sådan.. overhovedet.

Ozzie smilede lidt og kunne ikke rigtig finde på et godt svar.. det gjorde ham glad, og han kunne mærke det, mærke ham, Jayden, den Jayden han engang havde været. "How did you even become sush an asshole? You where so sweet when i first meet you" hviskede han og smilede lidt for sig selv. "Not saying you are one right now.. you are kindda sweet right now.. but yearh.. you have your not so sweet moments too" mumlede han.. det var jo også en måde at bryde stemningen på. Ozzie grinede bare lidt "i dont think you are crazy Jayden.. your just a bit broken.. but we can fix that" hviskede han stille og smilede lidt. "And by the why, we have never been dating.. just fuck boddys" mumlede han stille.. og det var sandt! Der var en gang hvor Ozzie havde troet de var.. noget.. og en gang hvor han havde ønsket de var noget, men det blev aldrig.. sådan var det. "I dont think you can.. even the employees are crazy at the home.. they dont give a fuck.." mumlede han og smilede bare lidt. Han grinede lidt, "Jamen så lad mig fortælle dig lidt om min diagnose.." mumlede han stille "Its called stockholm syndrome.." hviskede han stille, "Sean led af personlighedsspaltning.. skizofreni.." mumlede han og sukkede.. det var virkelig svært at snakke om.. okay? Dyb indånding.. puuh. "Han har flere gang være flygtig fra forskellige psykisk syge hospitaler og psykiater.." sagde han og gemte sit ansigt lidt ved Jaydens skulder så han stemme blev til mumlen, men Jayden kunne nok godt høre ham alligevel. "Så han er altså erklæret fuldstændig sindsyg, og pisse farlig også for den sags skyld.. så du ved alle leder efter ham.. og vil have ham spærret inde et eller andet sted.. tror han er til fare for sig selv og sine omgivelser.. pis og lort.." mumlede han, "Og selvfølgelig fandt de ham.. og i sidste ende var der bare ikke rigtig noget at gøre.. og så måtte han jo gå med dem.. Det var ikke pænt.." hviskede han, og sukkede.. tilbage til Ozzie. "Så.. de tror at fordi jeg har haft et forhold til en der var så fucked up.. er det fordi jeg selv er pisse fucked up.. Kan man være andet når man bor sammen med en så sindsyg, helt frivillig!" Sagde han højt, han var ved at blive gal kunne han mærke.. puuh! "Har du ikke en smøg.." mumlede han. "Ved du hvad det værste er.. At de ved at vi havde sex.. og de synes det er det væreste af det hele.. at jeg har haft sex med en sindsyg.. og nu.. nu tror de at jeg faktisk er så langt ude at når jeg er sindsyg nok til at have sex med en sindsyg person.. så kan jeg sikkert også have sex med en masse andre sindsyge personer! De forstår ikke engang sygdommen selv! De er så fucked up! Tror jeg bare vil finde mig i at blive voldtaget dag efter dag.. siger at jeg nok vænner mig til det, det gjorde jeg jo med ham den anden.." sagde han, han sad ret op nu og hans øjne var fugtige men han skjulte det for Jayden. "There is nothing i want more to get out of that carzy house and watch it burn to the ground.." hviskede han "No one is getting help in there.. sweet innocent people beeing abused all the time.. and im so sick of it!" gispede han, på vej til at hyperventilere.. han skulle aldrig have startet den her samtale, fuck! "SMØG!" sagde han høj.. kom nu kom nu kom nu. Han vendte sig mod Jayden og smed sig ind i hans arme, som om det var det eneste sted i verden han kunne gemme sig fra alt det.. forfærdelige. Han følte sig tryg.. pludselig.. og han havde ikke lyst til at være andre steder, ind lige der, i Jaydens arme. "Please just hold me" hviskede han stille.

Jayden grinede og trak på skuldrende "Maybe it's a vampire thing.. Maybe I just grew up.. or screwed up, depending on what we're talking about" mumlede han. "You don't have to be nice to me Ozzie, I'm perfectly capable of not feeling anything, really" mumlede han bare med et smirk. Han kunne ikke såre ham. Nothing could.
Jayden lyttede og skulle til at forklare Ozzie at han godt vidste hvad stockholm syndrom var og han ikke havde lyst til at høre om ham og Seans sexliv da Ozzies talestrøm pludselig tog fart. Jayden couldn't do anything but sit there and watch how the kid suddenly let everything inside him go. "Wow, that's some fucked up shit right there.." mumlede han, nærmest forpustet på Ozzies vejne da Ozzie langsomt blev mere stille igen. Det var ikke Ozzie han talte om, to be clear. Men hjemmet... folkene... sick. Made him sick. "Wow- wo-!" begyndte han da Ozzie pludselig flinged himself at him, landing in his arms and curling himself into a ball of.. elf. Jayden til gengæld, var en smule overrumplet af det hele. Det var ikke så tit at følelser blev SMIDT i hovedet på ham på den måde, han var som regel nød til selv at lokke dem ud af folk. Og nu var Ozzie krøllet helt sammen i hans skød, og alt han kunne gøre var at ae ham lidt på ryggen og sige "it'll be okay... it'll all be okay..." hviskede han lidt tør i munden.. hvad skulle han sige til alt det? Hvad skulle han gøre? Well.. there were a few things he could do. Men det ville han blande Ozzie uden om, så han ikke fik problemer. Lige nu kunne han godt holde ud at cuddle lidt med ham, uden at det blev for intimt. "Just breathe.. steady now.." mumlede han og rakte ud efter dynen og lagde den om ham.

Ozzie sukkede bare ind mod Jaydens bryst og nikkede, hans øjne vare heldigvis ikke blevet helt våde, så tåre var der ingen af, han tørrede dem diskret af i sin t-shirt og puttede sig ind til Jayden, han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre. "im sorry.. you are just.. my only friend.. i dont know who'd i els should go to" hviskede han stille "You dont have to do anything.. just listen.. thankyou" mumlede han og snuste lidt til Jaydens hals, han duftede stadig af Jayden, det var rart. "Jeg lider ikke af noget åndsvagt stockholm syndrom.." mumlede han bare, bare så Jayden var helt sikker.. Ozzie var ikke sindsyg.. og det var Sean heller ikke.. eller.. kun nogen gange.. han skulle jo bare tage sin pille.. nå. Han sukkede.. så sad de der, to knuste hjerter i en sofa. Han smilede lidt og lænede sig tilbage så han kunne se Jayden, ja altså, han kunne jo ikke rigtig se ham, men Jayden kunne se Ozzies ansigt, det var ligesom det der var meningen. "So.. Jayden.. you know.. now its your time.. tell me about that son of a bitch named Oliver.." hviskede han stille. Han fik endelig tændt den smøg Jayden gav ham og tog et langt hiv, det var meget beroligende.. rart.. han fik ligesom kontrol over sig selv igen.. puuh. "You need to talk about it Jayden.. talk about it with me.. please?" hviskede han, og håbede bare ikke Jayden blev sur. Nå men han blev altså siddende der, på hans skød, og faktisk! Han lagde begge sine arme hurtigt om hans hals, så kunne han ikke flygte uden af have en kravel abe hængende på sig! Han gav i hvert fald ikke slip! "Tell me!" bedte han, imens han røg i smug ved Jaydens nakke.

Jayden nikkede "I'm listening.." sagde han roligt, og lod ham tulle lidt rundt på skødet af ham. Det gode ved at have unge på skødet over 16, var at man ikke ligepludselig havde et knæ i skridtet. That was pretty much why Jayden didn't like kids. Fucking kids. Hm. Men Ozzie kunne godt håndtere sine egne bevægelser... heldigvis. "No.. Oz." brummede han beslutsomt. Jayden var ikke typen that suddenly barfed out all of his emotions. He never did that. He never lost control. He only got mad, and that didn't count as losing control. Men Ozzie var også en abe, og det kunne godt være at Jayden ikke mistede kontrollen, men Ozzie løsnede heller ikke grebet. "Ozzie jeg gider ikke tale om det." sagde han så mere stramt. Han gad ikke. "Look, it's fine that you want to talk.. I get that, but I don't want to talk, really.. I don't need it. I can handle it quite alright." a lie. Men hvor skulle Ozzie lige vide det fra? Jayden var god til at lyve. "Aren't you sleepy?" mumlede han så. Drejede samtalen tilbage til elveren han havde i skødet... he should get some sleep.. it would do him good. "Ville hjælpe lidt på den der kæbe.." mumlede han stille og vendte hovedet lidt så han kunne kigge på ham.

Ozzie sukkede opgivende da Jayden bare nægtede lige med det samme.. helt ærligt altså.. han skulle aldrig havde fortalt ham noget til at starte med. Han nikkede bare, han ville jo heller ikke.. presse det ud af ham.. han ville ikke have han blev sur på ham.. men han havde ikke givet op endnu, selv Jayden havde brug for at åbne lidt op en gang imellem.. ellers ville han jo blive kvalt.. at holde alt det inde.. Hmm.. men ikke lige nu, det forstod han godt, det var for tideligt. "Okay.." hviskede han stille og sukkede slap hans hals og røg sin smøg. "No you can't, but some day you have to tell me" hviskede han stille og strøg ham over håret. "Jayden" hviskede han stille.. åh gud nu blev han helt sentimental.. og minderne fløj bare gennem hans hoved.. gad vide hvad Jayden tænkte på. "Maybe" mumlede han stille, han var lidt træt, "I should go home.." mumlede han så og kravlede ned af Jaydens skød.. nå. "Du har ret.. og tak.. for alt.. og bare.. glem alt det lort jeg sagde, jeg mente det nok ikke rigtig alligevel.. im fucked up you know.. saying a lot of fucked up things all the time" mumlede han og kom langsomt på benene. Åh. Hvordan skulle han komme hjem! Argh han havde ingen sko med.. han blev nød til at gå hjem i strømpefødder, midt om natten.. argh.. bid det så i dig Ozzie! Time to go!

Jayden sagde ikke noget til det. Han havde ikke lyst til at fortælle Ozzie det.. nogensinde. Hvad godt kunne det gøre? Hvorfor give det videre? Hvorfor gnide salt i Ozzies åbne sår? Det ville han ikke. Men han ville heller ikke snakke om det, ikke mindes om det.. han blev... vred. Når han skulle snakke om det. He lost control, and he didn't want to lose it. Not now. Not ever. Han løftede hovedet lidt da Ozzie strøg ham over håret, og forsøgte at se ordentligt på ham. He huffed some air out of his nose. Not really saying the words, but kind of indicating that he should stay. "Hey.." sagde han, da han rejste sig "Hvor tror du du skal hen?" sagde han roligt, and a dirty smile crept up on his face. Jayden blev siddene.. mest af alt fordi Ozzie burde vide at hvis han så meget som nærmede sig døren ud, så ville Jayden stå i vejen. "You're staying here tonight.." sagde han stille og rejste sig og greb dynen og gik over mod soveværelset "I don't sleep anyways, you might as well use the bed..." godt han havde ryttet op i soveværelset og luftet lidt ud! Så der ikke stank af gamle cigaretskodder og alkohol. It would have been disgusting to sleep in. Han snusede prøvene efter derinde.. it was alright. Nothing there but air freshener.

Ozzie smilede bare og trak på skulderen "Tak fordi jeg måtte.. være her" mumlede han bare og stoppede op da Jayden kaldte og vendte sig lidt od ham. "Øhh.. hjem?" mumlede han forvirret og sank. "But.. Jayden.." mumlede han.. det ville så blive deres anden nat sammen, hvor førte det her hen? Intet godt sted nej. Han sukkede opgivende.. han gad ikke gå hjem i strømpesokker.. han var alt for let at overtale lige nu. "Okay.." mumlede han og fulgte efter Jayden ind i soveværelset. "But i dont want to be alone.. plase stay with me?" hviskede han stille og lagde sine hænder mod Jaydens brystkasse, og pludselig var der intet andet i verden han havde lyst til end at putte sig ind til Jayden og virkelig.. bare kysse ham.. kysse ham rigtig meget faktisk. Han gispede let, forundret over sin egen tankegang, hvad havde han dog gang i! Han slap Jayden og gik i gang med at tage sit tøj af i stedet for. De var venner, og hvis han begyndte på alt det der nu, så ville han ødelægge det, og så ville de ender op hvor de altid gjorde, i sengen uden tøj på. Han stod til sidst kun i underbukser og fandt så Jaydens hånd, "Kom.." mumlede han og gik hen til sengen og kravlede op og trak i Jaydens arm. "Kom nu.. vil du ikke nok?" hviskede han.