Alarmen rungede igennem hovedet på Thomas da han flåede låsen op på den skuffe, hvor manuskriptet lå. Han havde prøvet med nøglen han havde fundet på forskerens kontor, men den havde ikke virket. Der var egentlig ikke nogen grund til at være så brutal, men han havde ikke brudt ind i det kinesiske museums arkiv for at blive standset af en låst skuffe. Han tog de gamle risparpirer ud af skuffen og skyndte sig ud på gangen, mens et alarmsystem fyldte rummet med en tyk hvid tåge, men Thomas kunne godt finde døren. Han låste den med en af de nøgler der ikke havde kunne åbne skuffen, men han havde været for sent på den. en vagt kom løbene om hjørnet og fik øje på ham, hvorefter de trak deres våben.
Thomas så normalt ikke ud til at være ældre end 12 år gamme. Men han var iført en sort frakke, med hætte der var slået op. Han havde store læderstøvler med metalplader nittet fast froskællige stæder. Alt hvad manden så var en ikke ret høj, formummet person. Problemet nu var ikke at slippe væk, men at gøre det så dette menneske ikke opdagede at der var noget overnaturligt på færde. Thomas valgte at række begge hænder i hånden, efter at ha sneget manuskriptet i en lomme. Vagten kom tættere på med et sæt håndjern, mens han sagde noget uhørligt i en radio. Da manden ragte ud efter Thomas, sprang han op, greb manden i håret og løb ind mellem manden ben, så vagten blev hevet skrigende af smærte og chok, rundt i en salto så han landede fladt på rykken. Thomas løb, med overmenneskelig fart mod et vindue, sprang og smadrede ruden tre etager over gadenivau, videre over på den næste bygning hvor han greb fat i et nedløbsrør.