i am not romeo (juliet)

tid: det er ved at blive arften og de fleste er på vej ud af parken for at undgå bander
vejer: det har været en varm skyfrig dag, men natten bringer kulde med sig
omgivelser: som jeg skrev før var de fleste ved at forlade parken
påklædning: sorte jeans læderstøvler og en læderjakke, med pæls langs hættens kant

Dice kom gående ned langs en af stigerne, modsatte vel af alle andre, som prøvede at forlade parken inden banderne rykkede ind for natten, men det var bestæmt ikke noget der skramte en dæmon som han selv

Påklædning: http://img.metro.co.uk/i/pix/2011/08/18/article-1313705027999-0D7AC73500000578-714166_466x650.jpg

Juliet sad på en bænk under et træ i parken, hendes store krøllede hår var som altid løst og krusede ned omkring hendes skuldre. Hun bemærkede ikke, at andre var begyndt at forlade parken. Det eneste hun tænkte på var, at hun ikke ville tilbage til hendes lejlighed endnu. Hun havde kun været ude i en halv times tid og hun regnede med at blive lidt endnu. Hun kendte sådan set ikke byen så godt igen, selvom hun faktisk var flyttet tilbage. Både Juliet og hendes storesøster var født i byen, men deres mor havde taget dem med sig til deres bedsteforældre, efter deres far forsvandt. 
Juliet rejste sig op, for at gå lidt mere rundt. Hendes skridt var korte og samtidig gik hun langsomt, da hun jo ikke havde travlt. Hun havde overvejet at finde en, at bo sammen med, så det måske ville være lidt mere tiltalene at komme hjem. Men det ville måske hjælpe på det, når hun fik flere planter på altanen. Hendes klare blå øjne begyndte at falde på de andre, som var ved at forlade parken, ikke mange var tilbage og kort overvejede hun hvor klogt det ville være at blive til parken var tom.

Dice var begyndt at kede sig,han gik og tængte på om han skulle starte et slagsmål med en af de lokale banter når de kom, mender var højest sandsyneligt en times tid til endnu, så hvad skulle en dæmon give sig til ind til da.
det var da at han fik øje på en køn ung pige, som gik langsom hen af en sti, der var et eller andet ved hende, som var anderledes end de andre (ud over at hun ikke så ud til at have travlt med at forlade parken) og da han så på hende med sit magiske syn vidste hun en tydeligt, men svag magisk aura, som en med magiske forfædre, men ikke havde udviklet sine evner.
han gik hen ved siden af hende og sagde venligt ''er du ny her til byen, ja det må du være, siden at du ikke er på vej ud af parken, for om lidt er den fyldt med noget af menneskelighedens værste affald''

Juliet så på den unge mand, kort overrasket over at han sådan var begyndt at snakke til hende. Det gjorde hende egentlig ikke så meget igen. Nu til dags var det sjældent at fremmede hilste på hinanden på gaden. Hendes sædvanlige afdæmpede venlige smil dukkede frem på hendes læber, da hendes blik løb over hans ansigt. "Faktisk er jeg født her i byen" sagde hun venligt med et lille smil og lod blikket glide frem ad, så hun kunne se hvor hun satte sine fødder. "Men jeg flyttede dog herfra da jeg var seks år, så jeg må indrømme at jeg ikke husker byen" tilføjede hun med et skævt smil og så på ham igen. Hun lod kort tankerne flyve til om han mon kunne sættes ind under menneskehedens værste affald, men hun ville dog ikke dømme ham ved første møde, så hun lod tanken passere hurtigt igen.

Dice han puttede sine hænder i sine lommer, sendte pigen et charmerende smil og sagde ''så har du ikke lært hvilke dele af byen man bør holde sig langt væk fra''
der efter gav han pigen sin hånd ''mit navn er i øvrigt Dice, må jeg spørge om hvad er dit navn, skulle jeg ikke vise dig de steder som man skal undgå''