forsyninger - Logen

sted: foran Logens lejlighed
tid: 13:09
vejr: overskyet og varmt

Katinga kiggede på det lille nummer ude på lejligheden, så kiggede hun på det lille nummer på hendes papir lap, det var det samme nummer. Hun havde været en del besvær igennem, for at få fat i det. Først havde hun skulle finde en telefon, så skulle hun ringe til nummeret i bladet, så skulle hun overbevise dem om at hun virkelig var en af hans venner. Det havde været besværgeligt, men hun havde nu en adresse. Det var rent held hun overhovedet havde fundet ham, hu var kommet til byen og var taget over til der, hvor hendes fars ven boede, men det viste sig at han var afgået en gang i løbet af det tidligere år. Først havde hun haft lyst til at give op og bare tage tilbage, og hun var da også taget ud til togstationen, for at vente på et tog, der kunne tage hende så langt som hendes småpenge rakte til. Mens hun sad og ventede, bladre hun gennem et blad der lå på jorden, og en af billederne havde fanget hendes opmærksomhed. Og nu stod hun her.
Hun ringede på døren og håbede at Logen kunne huske hende.

Logan lå på sofaen med sin kylling, Lucky, på maven og en flad, halvdrukket dåse sodavand i hånden. Han nussede killingen bag øret og så lidt overrasket op da der var nogen ved døren. Det var ikke særligt ofte at han fik gæster. ”Et øjeblik” råbte han og fik sat sodavanden fra sig og killingen trillede ned af hans bryst og landede på sofapuden. Han gik over og åbnede op.

”Hej? Kan jeg hjælpe dig?” spurgte han og så på den unge pige ude foran døren. Han var iført en hvid tank top og et par slidte cowboy bukser.

Katinga havde en hvid t-shirt på og et par slidte shorts. "Hey" sagde hun og smilede til ham, "er du Logen?" spurgte hun.

”Ja jeg er Logen” svarede han og smilede til spørgende til hende.

Ok" hun smilede stort til ham, "det er ikke sikkert at du kan huske mig, men vi mødtes for nogle år siden ude i skoven, mit navn er Katinga"

"Katinga?" gentog Logen og selvom navnet sagde ham et eller andet havde han vidst ikke mødt nogen med det navn for nyligt. Han rynkede brynene og tænkte længe... "vent" sagde han så og et glimt af genkendelse kunne ses i hans øjne "Katinga? Vel ikke den lille Katinga jeg legede med i skoven? Da vi var hvad.. 8?" sagde han og huskede tilbage på den magiske eftermiddag i skoven.

Hun nikkede og grinte svagt, "jep" sagde hun, "det er mig"

"Virkelig?" sagde Logen bare meget overrasket "hvad bringer dig her?"

"øh jo" sagde hun og tøvede lidt, "... jeg mangler et sted at overnatte i et par dage" sagde hun og kløede sig i håret, "... jeg skulle have mødtes med en af min fars venner ... men jeg kunne ikke få fat på ham"

"Oh?" Logen så overrasket på hende "så.. du spørger om du kan overnatte her?"

Hun nikkede, "ja, undskyld jeg sådan bare kommer" sagde hun lidt beklemt over situationen, "men jeg kender ikke andre her i byen .. og det er bare i et par dag" hun smilede prøvende.

Logen nikkede lidt "jamen det kan du vel godt" sagde han tøvende "altså det er en ret lille lejlighed.. jeg har ingen gæsteværelse så du må sove på sofaen.. og jeg har en kat" sagde han og trådte til siden så hun kunne komme ind.

"mange tak!" udbrød hun glad, "det er helt fint" sagde hun med et smil, "bare der er et tag" sagde hun med et grin, "og jeg elsker dyr"

"Ja det husker jeg" sagde Logen og smilede, han havde stadig svært ved helt at forstå det var hende. "Så.. bor du stadig i skoven med en flok ulve?" spurgte han nysgerrigt.

Hun nikkede og grinede svagt, "jep, det gør jeg. Jeg er bare inde i byen for at skaffe nogle forsyninger, du ved stof og tændstikker og sådan" forklarede hun, "jeg ser du er blevet model?" sagde hun spørgende.

"Oh.. ja, det er bare for at skrabe lidt penge sammen så jeg kan betale for gymnasiet" sagde han "du kan bare sætte dig i sofaen.. er ud tørstig?"

Hun smilede svagt og satte sig, "jo tak" sagde hun, "så du er i gang med gymnasie nu?" spurgte hun nysgerrigt.

"Ja det er jeg" svarede han og gik ud i køkkenet "hvad vil du have at drikke?"

"bare vand tak" sagde hun, "hvordan er det?" spurgte hun nysgerrigt "du klare iøvrigt di model-job ret godt" tilføjede hun bagefter med et grin.

Logen kom tilbage med et glas vand til Katinga og en øl til sig selv. Han satte sig i sofaen ved siden af hende "synes du?" spurgte han og smilede smigret.

Hun nikkede, "jep" sagde hun med et grin, "når, hvordan er gymnasie så?"

"Jeg synes det er hårdt" sagde Logen og smilede skævt "der er mange lektier og samtidig med arbejdet er der ikke så meget plads til fritid.. men det går nok. Hvordan går det med dig? Hvad går du rundt og laver?"

"oh, ikke noget særligt" sagde hun og smilede, "det sædvanlige, prøver at overleve i en ulveflok"

"Og det er sikkert? De kunne ikke finde på at spise dig?" spurgte han.

Hun lo og rystede på hovedet, "nope, højest et venskabeligt bid"