A sunny day - Violet

Tid: 15:12
Sted: Parken
Vejr: Solskin, mild lun blæst og skyfrit
Omgivelser: Børn der leger og voksne som slapper af
Påklædning: http://media.vogue.com/files/filecheck/2011/08/01/valentino-265_11210937138.jpg_carousel_parties.jpg

Joanna var i godt humør, solen skinnede og hun var ikke tvunget til at tilbringe dagen indedøre, da hun havde fri fra arbejde. Hun arbejdede som servitrice i downtown og hun brød sig ikke særlig meget om området, da hun ikke var tryk ved at gå hjem derfra om aftenen. Men indtil hun fandt noget andet, måtte hun jo leve med det.
Hun sad op af et træ i parken og nød varmen som solen gav. Det var næsten for varmt at sidde direkte i solen, hvilket også var en grundt til at hun havde søgt ly ved træet skygge. Flere andre havde valgt at gøre det samme, rundt omkring i skyggerne sad folk og morede sig og slappede af. Det havde overrasket hende at der var så mange andre end hende selv, ude for at nyde vejret og hun havde været heldig at finde en plads. Latter fra børn der løb rundt og legede i solen, kunne høres over hele parken og kun nogle få gange forsvandt lyden, da børnene var nød til at holde en lille pause for ikke at blive for varme.
Joanna rettede sit blik skråt op mod den lyseblå himmel. Det var kun ved på sjældenheder, at der drev en næsten gennemsigtig tynd sky hen over himlen. Et smil hvilede på hendes læber da hun igen lod blikket falde, hvorefter hun lukkede hendes øjne og lænede sig helt op af træstammen, så hende baghoved også rørte. Det eneste hun manglede var en veninde at nyde dagen med, men hun havde efterladt dem alle i New York, da hun besluttede sig for at flytte. Hun havde endnu ikke fået skabt nogen nye venskaber, da hun først havde haft travl med at søge arbejde og derefter havde hun brugt det meste af hendes tid på at arbejde.
Den lune vind som af og til sneg sig ned mellem folk, fik hendes hår til svagt at bevæge sig. Joanna fyldte sine lunger med luften og lod det langsomt sive ud igen. Man kunne ikke bede om bedre vejr og at der samtidig var en lun vind som kølede en lidt af, var jo ikke helt dårligt.

Påklædning: http://www.gotceleb.com/wp-content/uploads/celebrities/emma-watson/2010-glastonbury-music-festival-in-somerset-more-adds/emma-watson-2010-glastonbury-music-festival-in-somerset-more-adds-08-530x795.jpg + lyse sandaler.

Violet vidste ikke helt, hvor hun skulle gå hen. Hun var først lige kommet til byen i forgårs, og først nu havde hun haft tid til at komme ud og undersøge den nye by. Hun havde en flettet kurv på armen, i den lå der et tæppe og hendes yndlingsbog. Hun havde taget den med, hvis hun nu fandt en park eller valgte at gå ned til stranden for at nyde vejret. Hun smilede let, og fortsatte hen langs gaden. Kort stoppede hun op, der var et skilt som pegede til venstre: "Parken" stod der, og igen smilede hun. Hun satte farten lidt op, og nåede parken. Et blik rundt sagde hende at der var mange. Børn legede, mennesker sad og nød dagen med deres venner eller familie. Hun fortsatte hen til et træ hvor der var lidt skygge. Her bredte hun tæppet ud, satte sig, fandt sin bog frem og slog op på den side hun var nået til. Mens hun læste lyttede hun til børnenes latter, og det fik hende til at smile.

Joanna's blik hvilede på en ung pige som så ud til at være godt forberet på en tur i parken. Selv havde hun ikke pakket noget, hun havde ikke rigtig gidet at slæbe noget med sig og sådan set havde hun bare villet gå sig en tur. Da pigen satte sig i skyggen af træet, hvor hun selv sad kunne hun ikke lade være med at smile. Det var ikke helt normalt mere at folk bare gik hen til en fremmed og begyndte at snakke, men på så dejlig en dag ville man vel ikke støde på en som ville være i dårligt humør. Dog forholde hun sig roligt med et venligt smil på læberne, da pigen fandt en bog frem. Selv elskede hun at læse og vidste derfor hvor irriterende det kunne være at blive afbrudt, hvis man var nået til et spændende sted. Men Joanna havde nu lyst til at snakke lidt, dog besluttede hun hurtigt at hun kunne vente til pigen holde en pause med bogen. Hun ville jo kunne smide en bemærkning om vejret for at starte en lille samtale.
Endnu en gang tog hun en dyb indånding og slappede helt af i skulderne så de hang lidt. Hun strakte hendes ben helt ud og lod den ene ankel ligge over den anden. Hun fjernede også blikket fra pigen, så det ikke skulle blive alt for akavet og lod det falde på to mindre drenge, som sagtens kunne være brødre. De løb efter hinanden med vandpistoler. Joanna's smil blev muntert da hun egentlig bare ventede på at de ved et uheld skulle ramme nogen som ikke var med i deres leg.

Violet havde ikke opdaget, at der sad en anden ved samme træ. Men da hun havde trukket bogen frem, mærkede hun godt et blik på sig. Hun lod sig dog ikke mærke af det, hun var allerede fanget af bogen. Hun kom med et skævt smil af en sætning hun lige havde læst, inden hun stak i et hyl. Et par drenges harmløse vandkamp gik nu ud over hende, fordi den ene var kommet for tæt på og dukkede sig for ikke at blive ramt af den kølige stråle. Hun får rejst sig op, og så på sin bog. Der var heldigvis ikke nået at komme meget vand på den, kun lidt dråber på siderne. Vandet havde ramt hende lige i hovedet. Hun lagde bogen ned i kurven igen, idet drengen kom hen for at undskylde. Hun smilede skævt. "Det er okay. Der skete ingenting, og det er jo bare vand." Svarede hun med en svag latter. Drengen smilede lidt, og smuttede igen.

Joanna smilede af drengene og lod blikket falde på pigen igen. På en måde var hun glad for det ikke var hende som var blevet ramt. Selvfølgelig ville hun ikke være blevet vred på dem.
"Var det så det månedlige bad?" spurgte hun muntert og lænede sig en smule frem, så hendes ryg ikke længere rørte træstammen bag hende. Kort strakte hun sig og kvalte et gab. Hun havde det med at blive noget træt når vejret var varmt. Hun kunne ikke tælle på fingrene hvor mange gange hun var faldet i søvn i solen og var endt som en bagt tomat, da hun havde været yngre. Men hun var dog blevet bedre til solcreme, selvom det stadig hente at hun glemte det.
"Overlever bogen?" tilføjede hun venligt og smilede til pigen, da hun kom i tanke om at bogen jo kunne være blevet ramt. Hun troede dog ikke at bogen ville være ødelagt af den mængde vand, men nogle bøger holde jo til mindre end andre. Hun havde en gang sørget over sin ynglings bog da hun havde glemt den i haven, hvor det var begyndt at regne.

Hun lod blikket glide over på en pige der sad ved samme træ som hende selv. Hun havde slet ikke opdaget hende. Vi grinede let, inden hun svarede: "Ja, det var det." hun nikkede kort, og satte sig ned igen, mens hun tørrede sit våde ansigt og strøg det nu let våde pandehår til siden. "Og ja, bogen overlever. Heldigvis, det er min yndlingsbog." Svarede hun så med et skævt smil. Hun vendte sig en anelse om mod pigen, og hun rækte hånden frem mod hende. "Jeg hedder Violet. Du kan kalde mig Vi eller Viv." Hun trak lidt på skuldrene og smilede venligt. "Jeg er lige kommet hertil." Pigen så sød ud, og virkede venlig. Måske hun var Vivs første veninde her? Tanken fik hende til at smile en anelse, mens hun lagde hovedet lidt på skrå.

Joanna smilede mens pigen besvarede hendes spørgsmål. Hun måtte indrømme at hun følte en lille bitte lettelse, da hun fik at vide at bogen havde overlevet når det nu havde været pigens ynglings bog. Hun ville selv være blevet noget ked af det hvis hendes ynglings bog gik i stykker. Men selvom andre var skyld i det, ville hun nu ikke vise hvad hun følte til den pågældende. En bog ville jo ikke være hel umulig at erstatte, så det ville ikke være noget hun kunne få sig selv til at skælde ud for.
Hun smilede hendes venlige smil og lænede sig frem for at række hendes sin hånd til hendes fremstrakte. Joanna's fingre lukkede sig om Violets, hvor efter hun gav den et lille glem. "Jeg hedder Joanna, men du kan kalde mig Jo" præsenterede hun sig selv med et smil. Det var ikke så tit mere at unge hilste ved at give hånd mere, men det kunne Joanna nu godt lide at gøre. Hun smilede oprigtigt til Violet. "Og en hyggeligt at møde dig" tilføjede hun inden hun slap hendes hånd.

Viv trykkede let Joannas hånd da hun tog den, inden hun let slap igen og smilede venligt til hende. "I lige måde." Svarede hun. Hun kiggede kort rundt, og tørrede sig i ansigtet igen, hun var stadig lidt våd. "Så.." Hun smilede skævt. "Hvad spændende ting er der at lave her?" Spurgte hun med et bredt smil. Hun havde endnu ikke haft mulighed for at kigge rundt i byen, så hun vidste ikke hvad der var af spændende ting. Hun satte sig til rette på tæppet igen med blikket på Jo.