So fucking low right now Joanna

Natten var ganskevist kun lige begyndt men for Cicero var den rettet til og blive et stort mareridt, han var lavere end det som han normalt ville være til hverdag og dette betød os at hans langsomt var begyndt og synke ned på det level hvor hans krop kun ville kun pine og plag ham og at tag flere stoffer men på samme tid havde han hellere ikke lyst til og tag mere, nej de sidste par dage havde været hans livs værste tid for han bestemt sig for lave en kold tyrker og derved han stoppet med tag nogle som helst for stoffer og nu var det virkelig ved og komme god bag på ham. Hovedpine og konstant ryst af kulde var en ting, men blackouts og daglig cutting var en helt anden ting som en anden ting som han konstant var plaget af i de sidste par dage, men hvis det var det som der skulle til så måtte det vel bare være sådan.
Cicero var ikke ligefrem bange for ty til selv skade for var jo en vampyr og derfor kunne hans krop os tåle mere end hvad den menneskelig krop overhoved kunne klar på normal plan, plus at alle hans små skader næsten altid var heale indenfor ganske få minutter, men nu var det jo os sådan at han ikke havde noget barberblad til rådighed og derfor var hans muligheder ganske små i forhold til normalt.
Cicero var omkring de 195 cementer høj, han havde bleg hud som en hver anden vampyr og der var hellere tegn på nogle menneskelig fejl, derudover var hans hårfarve sort af natur og han havde ganske mørke øjne, hans påklædning bestod sådan set af en mørkeblå t-shirt og uden på den sad der en sort jakke og den samme farve havde hans bukser og sko os men ellers var der ikke så meget andet ved ham.
Langsomt gik han ind i en af de små gyder som ført væk fra hoved gaden og han forsat et stykke ind i mellem mørket blev en smule mere tæt omkring ham men den detalje tog han sig ikke af for han havde et perfekt nattesyn og derfor så han storset natten som et menneske ville se dagen med ved solskind, han var på et af sin små udkig efter et eller andet som han kun lave flere cuts med men han fandet dog ikke en flaske eller andet glas som han kunne bruge til formålet og han lod sig langsomt synke sammen op af en væg.

*Fandens os... Hvorfor skulle jeg os gøre det her lige nu?*

Han sukker langsomt mens han sad der og igen mærket han smerten i den konstant hovedpine som han havde, et lav lydig hvæs undslap hans læber mens han sad der og han begyndet langsomt og ryst over hele kroppen mens han trak ben til sig, det var virkelig helvede som han var endt ud i og han havde ingen mulighed for stop det..

Påklædning: http://fsb.zedge.net/scale.php?img=OS83LzEvMi8xLTY2NTc5ODItOTcxMjU4MS5qcGc&ctype=1&v=4&q=81&xs=620&ys=383&sig=dbfe6c93ddb5c1b581fcf26437f38df8f93b2eb8 + lysebrune stiletter og en sort damefrakke.

Joanna kom langsomt gående med hænderne begravet i den sorte damefrakkes lommer og blikket rettet få skridt foran hende. Hun arbejdede som servitrice i downtown, dog var det ikke lige hendes ynglings job, da hun ikke var glad for en sen vagt hvor hun skulle gå hjem. Hun havde bildt sig selv ind at hvis hun undgik at få øjenkontakt med for mange på gaden, ville de ikke lade deres opmærksomhed falde på hende. Den første aften hvor hun havde begivet sig hjem efter nattens frembrud, havde tre unge mænd skræmt livet af hende og hun havde løbet hele vejen hjem. Hendes blik havde hvilt på dem uden hun helt havde været opmærksom på det, og da de opdagede det havde de råbt op.
Hendes hår dansede svagt omkring hende, den første ting hun havde gjort efter hendes vagt, var at tage det elastik som havde holdt hendes hår oppe i nogle timer. Det havde været en fantastisk fornemmelse, da hun meget let fik hovedpine af at håret var sat for stramt op. Men det var et krav på det sted hun arbejdede, så hun kunne jo ikke sige noget til det. Hendes hår fungerede nu også som et lille gardin som hjalp, med at holde hendes blik rettet mod fortovet og andres blikke væk fra hendes ansigt.
Lige inden hun gik forbi gyde rettede hun sig op, så håret faldt på plads om hendes skuldre og hun bedre kunne se hvor henne af hun var, kort faldt hendes blik ind i gyden selvom hun nu altid undgik at kigge ind i dem. Hun havde set for mange gyserfilm til have det specielt godt med det. Det havde været et lavt hvæs, som havde fået hende til at stoppe op ved gydens udmunding. Hendes blik gled langsomt rundt, til det fald på en skikkelse uden at hun kunne se noget i detaljer på grund af mørket. Noget sagde hende at hun blot burde gå videre, at de nok ikke ville være en god ide at gøre vedkommende opmærksom på hende. I hvert fald ikke i denne del af byen, men alligevel kunne hun ikke helt lade være og forsigtig trådte hun et skridt ind i gyden og blev først nu opmærksom på at hendes stiletter gav lyd fra sig når hun gik.

”Hallo?...Er du okay?”

Hendes stemme var venlig og fin, men noget over den fortalte at hun ikke var helt tryk ved at gå der ind. Hun havde trukket hænderne op af hendes lommer for en sikkerheds skyld. Hun skulle helst havde hænderne fri hvis hun skulle forsvare sig, også selvom hun ikke anede hvordan man gjorde det. Måske havde det været en god ide at vide noget om at forsvare sig i en slåskamp, nu hvor hun arbejdede i denne del af byen. Men hun håbede nu at hun aldrig ville få brug for at forsvare sig.