Tid: 08.47
Sted: En af de store skyskrabere i centrum
Vejr: Klart og skyfrit
Omgivelser: Et stille venteværelse
Klokken havde ikke været mange da Safiras ur vækkede hende om morgenen. Hun havde været så søvndrukket og omtåget, at hun bare havde trykket på snooze knappen, uden at tænke over grunden til hun havde stillet uret. Møgkatten havde selvfølgelig sat en stopper på at hun kunne sove videre, og det havde først været mens hun stod i badet, at hun var kommet i tanke om hvad der skulle ske i dag. Jobsamtalen! Hun havde sprunget ud af badet og var nærmet hoppet ud i entréen mens hun tog sine bukser på. Hun havde kun akkurat nået at få sine papirer med, og havde lige tid til at tage en kop kaffe med på vejen.
Nu sad hun i venteværelset mens sekundrene tikkede langsomt af sted. Hun sad med hænderne i skødet og bevægede uroligt benet. Det undrede hende at hun var nervøs. Hun havde trods alt kun taget jobbet, for ikke bare at side hjemme hele tiden. Hun ventede desperat på, at det skulle blive hendes tur, til at komme ind til samtale. Hun tog sig tid til at kigge lidt på de andre ansøgere. De var alle sammen mænd, en god blanding af unge og ældre. Der var vidst nok syv, hvis man ikke talte hende med, eller de tre der allerede havde været inde til samtale. Hendes chancer for at få jobbet var små, men nu kunne hun da ikke sige at hun ikke havde gjort en indsats. Hun kastede endnu et blik på klokken og kunne ikke lade være med at overveje hvor meget hun egentlig spildte tiden på at side her.