A party of a lifetime ((Elisabeth))

Solnedgangen var ganske smuk i mellem de mange træer som der stod dækker for den, men den var dog stadig synlig nok til at kunne ses hvis man altså bare kiggede god nok. Han stod og kiggede på den fra den store veranda som der var udenfor den enorme villa som tilhørte hans familie og klan, Verdelet familie havde altid været et ganske magtfuld navn i Louisiana og ganske mange mennesker så vel som væsner var stadig godt klar over at de holdt fast i den magt til af der ikke var flere efterkommer i familien. Familiens overhoved skulle efter signe have forlad Louisiana men han havde dog sat et par hoved som hold hånden over landet og derfor kunne han let begive sig omkring i verden mens at han var sikker på at der blev passet på det original hjem, familiens leder var den unge Semiazas som boede i Aterswell men netop i denne uge var han atter tilbage i hjemmet for det var netop i aften at familien holdt det årlig bal som New Orleans dæmoner kendt til, men det tiltrak os andre væsner som var ude efter en aftal med Semiazas og netop derfor var en gærsetliste blev sat op for han ville næppe have tid til og snakke med alle på lige netop denne aften.
Semiazas var en ung mand på omkring de femtyv år af udseende men han havde dog et sind som gik hele vejen tilbage til 1788 hvor han blev fød som det nye overhoved af familien, dog var titlen som overhoved ikke tiltfaldlet ham før at han var blev tyv år og derfor havde han været nødsaget til og skulle bor hos en onkel og tante som han afskyet en del da hans mor og far omkom i en både ulykke da de skulle tilbage til Frankring, alle var klar over dette hvis de altid havde en baggrund som gik tilbage til hans tid men for mennesket var det blot en ære at de kunne få lov til og feste med en af de store familier som stadig beboede i byen. Semiazas var stadig den samme unge mand som han havde været da han overtog huset for dæmons ældning af kroppen stoppe i omkring de tyv og derfor så Semiazas ikke en dag ælder ude, selv ikke efter totundretår var der ikke et mærket på at han var blev ælder. Semiazas havde bleg hud og sort hår, hans øjne var ganske mørke i det og han var omkring de 190 cementer høj af natur, derudover var han ganske muskuløs på kroppen men dette kunne dog ikke se når han havde tøj på.

Solen var forsvundet og Semiazas stod stadig på den stor veranda, indtil videre var han kun iført hans skjorte og bukser samt et var sorte sko men eller var der endnu ikke kommet flere detaljer på hans outfit "Herre de på tide at de kommer indenfor skifter" sagde en kvinde stemme bagved ham og Semiazas genkendt stemmen. Det var Anna Bell som havde været huset stuepige siden Semiazas barndom og hun var selv en vampyr men dog ikke af en særlig høj rang og derfor havde hun taget jobbet som stuepige for familien for hun havde et håb om at hun en dag kunne få bedre rang end den som hun havde nu, dette var dog endnu ikke kommet på tale og hun havde aldrig noglesinde snakket om det i mens at hun havde været der for hun var for loyale overfor hendes herre "Jeg kommer nu" sagde Semiazas kort mens Anna Bell nejet kort for ham før hun forsvandt tilbage indenfor mellem de mange andre tjener som der var igang med og opstille alting i huset. Langsomt og roligt vendt Semiazas sig om og han gik stille hen imod den store doble dør som før indenfor i huset, han gik gennem hallen og op af trappen til første slag hvor der var lukket af for gæster og han forsat ned gangen til han kom til hans eget værelse. På doble sengen lå hans habit jakke samt stok, lommeur og den vest som han skulle have ud over hans skjorte, derudover var der opstille et bord med smykker som tilhørte ham og han gik langsomt hen for finde nogle af de familie ringe som han ofte havde på til de mange fester, det tog lidt til og komme i det sidste tøj men det gik vil nok for der var stadig en halv time til at de mange gæster ville ankomme og Semiazas brugt tiden på og finde de rettet ting og tag på før han atter tog vesten på samt jakken.

Tiden var gået og den første lyd af hestevogne kunne hører uden af vinduet, det var snart på tide af han begav sig tilbage ned på i balsallen for det var forventet at han ville være der til og tag imod de mange gæster som ville ankomme i løbet af den næste time, roligt tog han stokken i den ene hånd mens lommeur blev gemt af vejen i en af de lommer som der var i vesten og der efter begav han sig ned til balsallen. Vogn lyden komme tætter på i mens han gik ned af trappen og han kunne nemt høre hvordan kusken lavet de normalt lyde som man bruget når man skulle havde heste til og stoppe, hvem ville mon ankomme først? Semiazas var ikke den person der gættet på de ting for han ville hellere vente og se til mens folk ankom i eget tempo..

Påklædning: https://2img.net/h/oi50.tinypic.com/wu3vrt.jpg

Da Elisabeth havde hørt der skulle være et stort bal i New Orleans havde hun været nysgerrig, men ikke vitterligt interesseret. Det gjorde temaet til gengæld. At tøj og indretning ville passe til 1800-tallet, kunne hun ikke lade være med at længes hjem, og hun savnede desuden også de store baller de plejede at holde hjemme på hendes egen egn. Hun havde frygtet at tage ud og danse, for hun kendte ingen af de nyere danse. Chancen for at kunne passe ind, lade tankerne dvæle ved en bedre tid, fik hende til at opsøge de få kontakter hun havde i byen, og få arrangeret at komme med.
Normalt ville det svære være at finde den rigtige kjole. Det skulle vise sig at udfordringen var at finde en kjole. Når temaet var 1800 tallet, kunne man ikke gå ind i de almindelige tøjforretninger. Det havde taget hende lang tid overhovedet at finde et sted der havde noget der lignede, og derefter at skulle finde noget hun også kunne lide.. det havde været et mindre mareridt.

Elisabeth havde kort, mørkt hår, lys hud og blågrønne øjne. Til trods for tiden, kunne hun ikke sætte sin hår op som så mange andre kvinder gjorde, men det havde lykkedes hende at finde en passende pyntegenstand til håret. At se dig selv i spejlet i den lange sorte kjole, det matchende handsker og med håret sat.. hun havde følt sig lidt udstillet. Tøjet var mere sensuelt end hvad hun var van til. Det var dog intet sammenlignet med de kjoler hun havde haft at vælge imellem, langt det meste ville kun have passet sig til en glædespige, men i forretningen havde de været meget villige til at sælge hende den. Det havde krævet en hel del af hendes selvbeherskelse ikke at skabe en scene.

Hun så ud af det lille vindue i hestevognen og betragtede landskabet der langsomt gled forbi. Det var et smukt sted, og solen der var ved at forsvinde bag træerne. Der havde været så lidt natur i storbyen, at det var helt befriende at se et ægte træ igen. Da hun fik øje på villaen, begyndte sommerfuglene at baske rundt i maven på hende. Pludselig fortrød hun sin beslutning. Hun kendte ingen her, og det var ikke passende for en kvinde at rejse alene.. og da slet ikke til bal. Nervøst holdt hun hænderne i skødet, tog en dyb indånding og prøvede at berolige sig selv. Nu var det for sent ikke at komme, det ville være en alt for lang forklaring at give kusken, der havde været så høflig og ikke virket spor dømmende.
Hestevognen stoppede, og kusken hoppede ned af vognen. Han åbnede døren for hende, og hjalp hende ud. Hun satte fødderne på jorden, og tog en dyb indånding. Luften var langt friskere her, og dejlig kølig efter den lange tur. Hun gik med raske skridt mod indgangen, og så nysgerrigt på de andre gæster der var der. Hun fik øje på en høj, mørk mand med halvlangt sort hår og en smuk, glat hud. Han var fornemt påklædt og hele hans karakter udstrålede selvtillid.