... er tegn på regn ... - Millicent

Stephen sad med et smørret udtryk i ansigtet, mens han betragtede hendes 'jeg dåner snart'-scene. Det måtte have set meget hedt ud, måske mere end hans eget, som ellers så ganske tilfredsstillende ud. "Hvis jeg ikke må tale om det, må jeg så gære det?" Hvorfor ikke fortsætte når de nu var i gang? Hans udtryk forblev hvor det var, til Galvin kom med sin høflighed. Med en smugle vold, fik han lagt ansigtet i knap så overstrømmende glade folder. "Ja, men jeg kunne godt bruge en vifte til frøken overfor mig, hun ser ud til at have det varmt, har De skruet op for varmen?" Lød det formelt, mens det lille smil fra før igen var ved at kravle på plads om hans mundviger.
Under bordet gav Stephen Millicent et let klem, før han trak hånden til sig og fint lage den på bordet, hvor den kort omfavnede bestikket, så maden kunne skæres ud i menneskelige - eller engle - bidder.

" Årh...Stephen...opfør dig ordenligt, ellers tager jeg din ikke med ud en anden god gang"drillede hun ham kærligt.Hun var helt sikker på han ikke mente et ord af havd han sagde.Og da slet ikke et sted de vidste hvem han var.Tænk hvis de ville blive grebet midt i....øhm..ja, og de vidste hvem han var.Hun kunne lige se dem for sig.Overskrifterne i lokal bladet.
' kendt musikers eskapader på et toilet' - og det var den pæne ende....den mere kulørte kunne måske lyde ' Samsons toiet sukkerknald'
Hun kom til at grine ved tanken, men blev dog henledt på andre tanker da Sir Galvin vendte tilbage.Argh...DET sagde han bare ikke.Hun nogenlunde blød spark over hans skinneben,fulgte under bordet, men al for sent.Ordene var sluppet fri og Galvin gloede dumt på Millicent.
" en øhh...vifte..jeg skal se hvad jeg kan gøre! ...eh..alt er iorden med ventilationessystemet" stod han fast, og forlod deres bord lettere forbirret.[color=orange]" årg Stephen, helt ærlig"/color] klagede hun stille. Hun fik sin hånd tilbage og op i skødet, som var det en dresseret hund.Hun spiste ...og spiste mere for til sidste at være ved vejs ende.
Også vinen havde de begge gjort et stort indhug i. Hun var mæt!

Der kom en grimasse fra Stephen, da hendes fod ramte. Det var derfor det var dumt at tage med en kvinde ud at spise, de sparkede så snart de mente man var uhøflig, hvilke man i deres øjne hurtigt kunne blive. "Jamen du så ud til at have det varmt." Forsøgte han sig med, og bemærkede hvor travlt hun fik med at spise. Galvin kom aldrig tilbage med viften, hvilke ikke gav godt når der senere skulle gives drikkepenge eller også var han bare bagefter i programmet. Man kunne aldrig vide sig sikker.
Stephen fik gjort sin tallerken rent og skyllede efter med vinen, før han tilfreds og godt mæt lænede sig tilbage. "Det her burde vi gøre lidt oftere." Konstaterede han og lod blikket vandre op mod orkestret der jammede løs på deres instrumenter for fuld hus.

Imens hun glædede sig over han kunne mærke hendes lille kommentager, iform af en miniature smerte på sit ben, fandt hun hurtigt ud af det langt fra havde været nok til at sætte ham lidt på plads.
" hmmmm....nå så det så jeg ud til.Jamen det må jeg jo arbejde lidt på så" sagde hun hemmeligheds fuldt og tog lidt vin.
" Ja...det er virkeligt hyggeligt...tak, fordi du tog mig med hertil" hendes smil var varm og kom fra hjertet.
Millicent var næsten færdig, og kunne ikke knibe mere ned.Nu var det tid, til en lille snak med Galvin...og Galvind boss." Vil du have mig undskyldt et øjeblik?" sagde hun, tørrede munden med sin serviet- og forlod Stephen.
Millicent gjore det sjældent....optrådte.Men hun kunne synge rimeligt fint og havde en ekselent kropsforståelse og et stort showgen, altsår når det en sjælden gang ikke var overskyggetaf generthed.Men det handlede om...vilje og lyst.
Millicent var væk i 10-15 minutter.Hun talte med Galvin, Galvins boss Clyde....og lederen af bandet, Sonny.
Det næste der skete var at rummet blev mørkt.Meget mørkt.
Sonnys stemme flød uf af højtaleren og præsenterede det næste nummer...Summertime, sunget og performet af deres gæst Millicent Cooper....

En blød spot blev rettet mod det sorte flygel, og udover pianisten - kunne man fra Stephens vinkel kun se en stor kridhvid vifte, lavet af fjer.
Introen blev spillet....og viften nænsomt slået til side, og Millicent sad elegant og dekadent på det blanke flygel og skinnede om kap i den lille sølvkjole,der reflekterede spotten og sendte smukke stråler retur ud i rummet og hen over publikum.

Hun begyndte med sin karakteristiske stemme, blød og en smule hæs, at synge...

Summertime and the livin' is easy
Fish are jumpin' and the cotton is high
Oh, your daddy's rich and your ma is good-lookin'
So hush, little baby; don't you cry

Hun drejede sig meget langsomt rundt, og lænede sig forover, så hun næsten lå hen over det kølige flygel og sang ...først til pianisten for at skabe lidt samspil....og dernæst forsøgte hun at fange Stephens blik...bare han nu ikke fandt hende...pinlig?

One of these mornings you're gonna rise up singing
And you'll spread your wings and you'll take to the sky
But till that morning, there ain't nothin' can harm you
With daddy and mammy standin' by

Hun kunne have valgt en mere...kærlig sang at synge, Ligesom da hun sang Fever på Le Diamante, men for det første vidste hun ikke om det ville virke for sleasy nu....og for det andet havde Sonny insisteret på hun skulle vælge en af de sange de allerede havde på deres program for denne aften.Og hun elskede denne Gershwin sang, så derfor blev det den.

Stephen kiggede spørgende på Millicent, da hun lettede rumpen og lige skulle gøre et eller andet. Pudre næsen? Hvis det var det hun skulle, var det et tykt lag det krævede, for aldrig havde han mødt en kvinde der kunne bruge så lang tid på toilettet, men efter en stund - en meget lang stund - blev det hele mørkt. Mistanken var der ikke, nærmere bekymringen. Var der sket noget?! Lidt små nervøs drejede Stephen rundt og vendte blikket mod scenen hvor de var klar til at spille en ny sang. Det var et helt andet setup end hvad de havde brugt rasten af aftenen, hvilke overraskede lytteren, men han tænkte ikke mere over det før personen der var gemt bag sin fjervifte kom til syne.
Stephen vidste først ikke hvad han skulle sige, græde eller grine? Men da sangen begyndte besluttede han sig for bare at nyde det improviseret stykke. I hans ører lød det perfekt og harmonisk, hvilke med sikkerhed også var hjulpet godt på vej af at det var Millicent og ikke en anden kvinde. Stemmen var generelt hvad Stephen fortrak. Han var ikke meget til de klare lyse kvindestemmer, de syntes for overfladiske. Der var langt mere i en let hæs stemme, der oveni også godt måtte være lidt dyb.
Millicents øjne skulle nok nå Stephens, da hans sad limet til hende som en anden sugemalle og fulgte hvert et skridt hun tog. Fandens kvindemenneske! Kunne hun ikke bare have sagt at hun ville optræde? Så havde han ikke behøvet at bekymre sig for hendes ve og vel.

Ned af klaveret kom hun og betrådte scenen, som var hun hjemvandt der.Dette var dog på ingen måde tilfældet, men i hendes lille landsby havde der ikke været mange ting at lave- så Millicent havde danset meget og havde optrådt en del...uden tilskuer.Det måtte være de samme egenskaber der gjore at hun kunne gå en catwalk der stillede en krævende herre som Mclavender tilfreds, mente hun selv.

Hun gled over i en helt anden sang....en gammel Tune af Marilyn Monroe....

"/I'm through with love
I'll never fall again

Said adieu to love
Don't ever call again

For I must love you or no one
And so I'm through with love

I've locked my heart
I'll keep my feelings there

I've stocked my heart
With icy,frigid air

And I mean to care for no one
Because I'm through with love

Millicents bevægelser var diskrete of meget feminine...ingen store udsving- men hver en lille stritten med bagen eller vuggen med hoften ville kunne ses, i den refekterende lille sølvsag.
Yderst velegnet til scenebrug- også- heldigt!
Hun trippede ned til Stephen, først gik hun ned i knæ med ryggen til hans ryg.....rejste sig op og lod sin arm kæle fra skulder til skulder ,langsomt og intimt.


Why did you lead me
To think you could care?

You didn't need me
For you had your share
Of slaves around you
To hound you and swear

With deep emotion and devotion to you

Hun kyssede hans kind, vinkede farvel....og bagav sig opmtil senen hvor hun slængte sig op af det store flygel igen.

Goodbye to spring and all it meant to me
It can never bring the thing that used to be

For I must have you or no one
And so I'm through with love

I'm through with love

Baby I'm through with love"

Så snart sangen var slut- ,og hun ikke længere kunne skjule sig bag ' en rolle' , som når hun var i gang med at optræde....blev hun vildt genert og ville bare af scenen ASAP.
Så hun takkede hurtigt bandet og publikum....og kom på plads nede hod Stephen igen.

Stephen fjernede ikke et øjeblik øjne fra Millicent da hun svansede ned til ham og lod sig glide op af ham. Han var lige på nippe til at sige noget til hende, men holdte inde og lod hende gøre sig færdig. Hun modsagde sig selv så meget hun kunne, hvilke fik Stephen til at fryde sig mere end han næsten havde troet var muligt. Underholdningen var ikke færdig da sangen var. Det var tydeligt for ham at se at genertheden havde taget over da hun var færdig og næsten flygtede ned til deres bord, hvor han greb fat i hende inden hun nåde sin stol. "Ikke så hurtig smukke." Han placerede hende med et fast greb på sit skød og kyssede hendes nakke, før han hviskede ind i hendes ører. "Er du sikker på vi ikke skal tage toilettet?"
Da han havde fået svar, slap Stephen sit greb i Millicent så hun kunne komme på plads. I det øjeblik han fik øje på Galvin, vinkede han ham over og bad om endnu en flaske vin, da deres første efterhånden var tom, hvilke også havde skyldes Millicents pludselige forsvinden.

Stephens pludselige bevægelse og hans håndfaste greb , gjore at hun ikke havde kunne forudse hans lille stunt, og pludselg sad hun på toppen af hans faste lår.Hans stemme og hans ord efterlod gåsehud , ned af hendes ryg." nåå...mener du det går for stærkt?"
Var det bare hende, eller var han enormt sexet? Hun mærkede hans læber i nakken og hun glemte et øjeblik hvod de var, og bare næd de billeder hans kys dannede.
" Mmmmm...er det ikke lidt tideligt for dessert?"Fakta var at lige nu ville hun sikkert følge Stephen, hvorend han ønskede, hvis hun ikke tog sig gevaldigt sammen .
Hun rejste sig, da han tillod det og med svage knæ indtog hun sin egen plads.Man skulle tro det var hendes lille show hun nu var påvirket af, men det virkede allerede som lysår væk, og kun Stephen var i hendes tanker.
Galvin svarede med et " Så gerne hr. " og Millicent fik tømt sit eget glas, parat til en opfyldning , når Galvin vendte tilbage.
Det varede ikke længe før end Galvin kom, og medbragte forsyning.Han fik skænket op først til Millicent og dernæst til Stephen.

Stephen takkede og vendte derefter igen sin fulde opmærksomhed mod Millicent. "Men hvad skyldes æren for opvisningen?" Han var meget påpasselig med denne gang at nævne hvad han snakkede om, så hun ikke skulle gøre som sidste gang, hvor det gik fra det egentligt emne over i noget helt andet. Vinen blev kort prøvesmagt, før Stephen lænede sig en smugle ind over bordet, men uden albuerne rørte, det var i følge god skik uhøfligt. Noget med at man så kunne hænge ved bordet og hvis der var noget der ikke var høfligt, så var det at hænge ved bordet, det sagde folk.
Blikket hang kort tavst og fast på Millicent, før Stephen åbnede munden. "Har du egentligt sunget før?" Han lage hoved en smugle på sned med et spørgende blik, mens tankerne slog krumspring for at komme først igennem maskinen der straks tænkte på hvilke muligheder der lå i den kvinde. Hun var jo den fødte stjerne. Udseende var lige i kassen og med lidt retten her og der kunne hendes stemme blive helt perfekt til stjernerne. Fin var den også nu, men Jazz musikere var aldrig nogle der rigtig kom på den røde løber. Efter hvad Stephen vidste om Millicent søgte hun heller ikke den, men hun kunne sikkert få den, hvis hun ønskede og selvom hun nok ville benægte det, så var der helt sikkert en lille del der trak lidt.

" En tak.Jeg ville sige tak til dig.Du har givet mig den bedste dag i mit liv og jeg...jeg ville bare give dig noget lidt anderledes igen.Og da jeg ikke kan flyve og der ikke lige står en sofa jeg kan decouperer , så var dette mit næste bud" forklarede hun med et drillende glimt i hendes øjne.
Hvor det kom fra....lysten til sådan at stikke næsen frem, vidste hun ikke.Hun var ikke opmærksomheds søgende.Tag nu modeltjansen....det var bestemt ikke noget hun aktivt havde planlagt eller opsøgt.Nææ hujnhavde mødt den dejlige Safre helt tilfældigt, og det var hendes ide og hendes planlægning der gjore at Millicent nu arbejdede for Mclavender, som en af hans nye modeller.
Og sangen...det måtte være en delaf det indre barn...lidt legesyge...der blev omsat da hun jo næsten legede at hun var en anden når hun stod der.
Hun modtog et fyldt glas..og Kiggede på Stephen over glassets kant , imens hun drak .
" næææ...jeg ved jeg kan synge rent , og holder af at synge, udover en enkelt gang eller to har jeg ikke brugt det til andet end at synge i badet og når jeg arbejder" forklarede hun helt ærligt.
Stemmetræning anede hun faktisk ikke hvordan forgik.

Det hele gav masser muligheder i Stephens hoved, men han undlod at nævne nogle. Det var lettere bare at lade det være og måske bruge det når der var bedre muligheder i det. "Du burde gøre brug af det oftere, det er fantastisk at høre på, især fordi du er så ung." Ikke mange attenårie så noget i Jazz verden, hvilke Stephen egentligt godt forstod. Det var svært at tyde i modsætning til meget pop, som ofte var ligeud af posen.
Under bordet strakte han bentøjet og nippede endnu en gang, før han gik videre til det næste emne som lå på dagsordnen. "Du nævnte dessert, skal vi tage en kage eller is, eller hvad ønsker frøknen?"

Ikke tale om.Det var da ikke noget der skulle bruges på nogen måde...kun til hygge og når hun selv havde lyst.Hun kunne aldrig gøre sådan noget hvis det var forventet og var det et krav ligefrem...ville hun dø,langsomt." deeet nu kun for sjov, men tak"
Jazz havde mange lag af følelser...mange alternativer udover hvad der lå lige til.Det holdte hun meget af.
" hmmm..ingen toiletbesøg? Hmmm nå men så måske is?" egenlig var hun mæt, men hun ville holde på sin date så længe det lod sig gøre.

Stephen små grinte. "Toilettet troede jeg var slutningen, men vi kan også tage det som slutningen af middagen." Når sandheden skulle frem, så var det ikke lige et toilet besøg der stod øverst på listen og slet ikke et planlagt et af slagsen, men hvis hun ville, ville han være den sidste til at sige nej. Dessert var heller ikke øverst på listen, men Millicent havde nævnt den, så det kunne have været at hun gerne ville have noget. Flasken med vin var stadig næsten fyldt, hvilke så næsten tvang dem til at blive, hvilke Stephen ikke fandt noget problem i, selvom heller ikke dét var øverst på hans lille ønske seddel. Der var noget helt andet, der for håbentligt ikke kostede penge. "Men hvis du vil noget med din stemme, så sig endelig til. Der er masser af muligheder for dig."
Millicent kunne tjene kassen, men ville hun blive lykkelig? Det var spørgsmålet til en million.

Faktisk morede det hende at han komplimenterede hende i så stor en grad.
Bevares...det var da dejligt med lidt anerkendelse, hun var helt ærlig nok blevet lidt ked af det, hvis han havde fundet hende rædselsfuld.Men derfra til at sige at hun kunne bruge sin stemme mere målrettet , måske seriøst der var et stort skrit.
Og nej....det var ikke den slags vejen til hendes lykke ville være belagt med, så meget vidste hun om sig selv.Måske mange piger på 18 drømte om stardom, men hun var bare ikke en af dem.Det var rigeligt slemt at være model, og snart en kendt ansigt, hvis planen virkede.
" Det lyder godt...men jeg tror nu vi holder det til let underholdning, kun når ånden er over mig...okay?" hun legede lidt med vinen i sit glas, fik det til at køre rundt op af kanten.
" hmmm Stephen, jeg troede en musiker skulle være...galant og nobel....du sidder jo er ...fræk?" drillede hun ham....som forsinket svar til hans lille toilet joke.

Stephen rystede på hoved. "Det kommer da an på hvilke musiker du snakker om. Jazz musikere er ligeså beskidte som et hvert anden og det tror jeg også en hver anden er, de siger det bare ikke." Lød det meget alvorligt fra ham, som om det var et seriøst emne de havde gang i. "Men dessert eller toilet?" Det lød ikke som den bedste kombination, den ville i de fleste tilfælde blive forbundet med noget forkert, men de vidste hvad der blev snakket om og det var vel det vigtigste når alt kom til alt.
Galvin kom hen til deres bord, for meget høflig - i sin meget høflige tone - at spørge om han havde tilladelse til at fjerne deres tallerkner samt bestik. Hvis ikke Millicent sagde ham imod, ville han få det fjernet og så hurtig komme af vejen for de toiletsnakkende mennesker. I følge ham var det et mærkværdigt emne at komme ind på, især når man sad på en restaurant. Folk blev mærkeligere og mærkeligere nu til dags.

Ej...den knægt, blev han ved ?!
Det var da ligefør hun blev nødsaget til at udfordrer ham lidt? Bare lege lidt med ilden, se hvor høje flammerne ville blive, hvorlangt ville han tillade de gik? Millicent var helt sikker på han ikke vil gennemfører, ikke på et toilet, og det var nu heller ikke toppen af romantik for hende...hvis man lige så udover at det jo isig selv var meget romantisk at være så vild med hinanden, at man bare ikke kunne...lade vær." Nå...så det er de! Musikkere, sikke noget.Havde jeg vidst det, var jeg aldrig begyndt at...date dig.Jeg har altid troet det var postbude der var nogle frækketer" .
Galvin kom...denne gang iklædt sit meget formelle humør.Millicent nikkede accepterrende, han kunne bare bære ud.Men så afbrød hun Galvins arbejde da hun spurgte ham, imens hendes øjne dog stadig så indtrængende og provokerende ind i Stephens.
" Undskyld...men Galvin, kunne du lige udpege vejen til toilettet?"

Så skulle der leges! Et lille sjovt smil kom frem, imens han tyggede lidt på hans ord. "Er det nu jeg skal blive fornærmet?" Spurgte han flabet og sendte et kort tand smil, der sank i døden da hun stoppede Galvin i sit arbejde. Det fine smil blev erstattet af et olmt blik, men kort efter forsvandt det igen. "Beklager, men min ledsager har det ikke så nemt ved at finde rundt i mørke." Lød boldspillet tilbage, mens et nyt halv triumferende smil satte sig fast. "Ønsker De dem at jeg skal vise dem vej frøken?" Lød det fra en noget forvirret Galvin, der sikkert aldrig i sit liv havde prøvet noget som de to mennesker.
Stephen sad stadig triumferende på sin trone og kiggede spændt på Millicent. Hvad ville hun gøre? Sparke ham over bene? Ved den tanke, trak han hurtigt sine ben tilbage og rykkede sin stol en smugle ud, hvilke indkasserede et undrende blik på Galvin, der ellers havde sit fokus rettet mod frøken Cooper.

Flabede unge, ham Stephen.
" Neeej da...bare glæd dig på mit postbuds vegne!" sagde hun lidt mere varmt.At hendes postbud var en gift mor på 40something,med tre børn...det havde hun da ingen planer om at afsløre for ham.
Oh..the nerve on that one.Så hun kunne ikke finde rundt i mørke, hva?
Hun sled sine øjne fra Stephens mørke og meget spændende blik og kggede istedet op på Galvin, der mildest talt virkede helt tabt bag en vigen lige nu.
Millicent smilede til ham, et lille smil der gerne skulle få Galvin til at slappe lidt bedre af og rækkede sin hånd op til ham.Kort...sørgede hun for øjenkontakt til Stephen, da hun svarede Galvin " Ja tak....vil du gå med mig derhen ? Min .....date....er optaget af sin vin flaske" hun udfordrede klart Stephen her, og hendes stemme smøg sig omkring Galvin som flydende honning, desværre have hun bare en ide om at Galvin langt heller ville eskorterer Stephen til det lille rum, end en kvinde.

Stephen havde igen et svar klar, hvilke han gjorde tydeligt med et fortsat flabet smil. "Ja, en vinflaske er langt mere interessant. Den giver en helt formidabel fornemmelse, især når man har fået lidt af dens arter før." Krummelurede han rundt og hældte op i sit glas - selvom det ikke var nødvendigt - for så at begynde at drikke af det. Væsken syntes næsen velkendt da de allerede havde drukket en af den slags flasker, men han lod sig ikke mærke med det. Hvis ikke Millicent havde gjort noget ved det, ville han blive siddende hvor han sad, til hun vendte tilbage, hvilke hun forhåbentligt gjorde!
Hvis Millicent var taget af sted, ville tanken sidde og gnave sig ind i hans nervesystem som en odder der gnavede træ, til han til sidst brød op for at følge efter hende hen til toilettet, hvor han stillede sig til at vente til hun kom ud. Stephen havde ingen planer om at træde ind på dame toilettet. Det havde han alligevel for meget stolthed til at kunne gøre.

Nå så det var den!
Hun så lidt på Stephen, losd sine øjne glide op og ned af ham et par gange, og lige inden hun forlod borden, frankeret af Galving som højre back, lænede hun sig ned mod Stephen og sagde stille " Jeg garanterer dig for at jeg ...også...kan give dig en helt formidabel fornemmelse,....specielt når du har fået lidt af mig før" og så dappede hun ellers afsted , med en Galvin der nu var så bleg som et lig.Hun så sig ikke tilbage en enestegang.Hun havde rosa pletter på kinderne.Satans til dude, ham Stephen.
Da de nåed toilettet slap Galvin hendes hånd og regnede med han mission var udført.
Millicent takkede ham, måske en kende uhøfligt da hendes tanker var optaget af helt andre ting.
Stepehen.
Interessant, englen synes ikke kun at være blød og kærlig, han havde kant - hun hun begyndte at tro at den kant også kunne være enormt skarp.Selvfølgelig kun hvis det var nødvendigt.
Hmmm....interessant.
Hun lukkede døren efter sig og trådte foran spejlet. Lidt køligt vand blev duppet i kinderne, i håb om at nedkøle, bare lidt.Al hans snak.
Hun halvt om halt forventede et lille bank på døren, men den forblev nu stille som et gravkammer. Haha...kylling, tænkte hun og morede sig lidt.
Nå, hun kunne vel ligeså godt gå ud til ham igen, besluttede hun og trådte uden for- næsten lige ind i ham.
" Stephen, åg gud...du forskrækkede mig helt!"

Stephen lod tiden gå, mens han overvejede hvad han egentligt lavede oppe ved døren. Millicent skulle nok komme tilbage og hvis det skulle gå helt galt vidste han hvor hun boede, men ikke for at synge senader. Pludselig gik døren op og Millicent kom pludselig tæt på, meget tæt på, hvilke selvfølgelig skulle udnyttes! I samme øjeblik han var nåder så langt i sin tankerække - hvilke vil sige meget hurtigt - bøjede Stephen sig ned over hende og pressede sine læber mod hendes. En arm blev lagt let hen over hendes talje, mens han skubbede dem ind på toilettet og lukkede døren efter sig, før han slap hende. "Så er vi her." Informerede Stephen næsten glædeligt om og slap hende, mens han lige tjekkede at der ikke var andre kvinder.

At det var ham hun næsten stødte ind i var kun hendes held, da hans mund i næste sekundt lå over hendes, hvilke gav hende et ekstra hjerteslag, da det skedte så hurtigt at hun slet ikke var forberedt på hans nærhed.
Stephen tog om hende og skubbede dem ind på det tomme toilet.Heldigt igen, da det ellers ikke ville have gået ubemærket hen- jeg mener en mand af hans kaliber...på kvinde toilettet, snakken ville sprede sig hurtigere end kyssesår i en teenage lejerskole.
Hun havde ikke lige gjort op om det var en bøn der blev opfyldt, at han var dukket op her...eller hvad hun ellers lige skulle/ burde mene om det.
Han gjore det dog lidt nemmere for hende da han slap og kom med sin insinuerende bemærkning." Ja....sørme.Og du havde ingen problem med at finde dametoilettet, hvor...interessant!.... Kommer....du her...ofte.. Stephen, skat?" hendes øjne skinnede og nød så tydeligt det lille spil med ham.Hun var sikker på han nok skulle opfange ordenes dobbelte betydning, som hun hyggede sg lidt over, imens hun forsøgte få hendes tanker i pæne lige rækker.

Lidt heldig kunne Stephen ikke undlade at føle sig. Hvis der havde været andre, var han snurret rundt på stedet og taget bene på nakken, til Millicents underholdning muligvis. "Nej, faktisk ikke, jeg ved ikke helt hvorfor, men vejen var let på grund af det fine skilt udenfor." Forklarede han og gjorde en gestus mod døren, hvor på der på den anden side var et fint mæssingskilt hvorpå der stod "damer" med sirlig skift og et fint billede - hvis der nu stadig var nogle i tvivl.
Hvis de skulle følge planen, var det nu Stephen skulle skubbe hende ind i en toiletboks og flå tøjet af hende - kom han frem til - men det virkede ikke som det rigtige at gøre - endnu, så han blev passivt stående og ventede på Millicents næste sjofle benmærkning, for der ville med sikkerhed komme en, eller var luften allerede feset ud af ballongen? Hvilke skam hvis det var tilfælde. Hvis der var noget Stephen nød ved hans ledsager, så var det hendes kvikke kommentarer som hun havde det med at fyre af.

Hun lo.
" Du ved ikke hvorfor du ikke kommer her ? Eller ..." hun smilede til ham.
Han så lækker ud og meget fremstående på det kridhvide dame toilet.
Hun måtte se lidt væk fra ham...han virkede så...overvældende.
" Måske Galvin savner dig? Jeg tror vi skal vende tilbage, inden vi skaber et slæb af rygter efter os" mente hun var en fornuftig ide.
Under ingen omstændigheder havde han fået lov at flå hendes tøj af på et toiet, for krist sake...hun havde jo stort set ikke...eller jo, men kun EN gang før, sååå
" Kom så frække unge...afsted...desuden kan du slet ikke undvære din dejlige vin så længe " sluttede hun af og gav ham et puf i den rigtige retning, for at indikerer at ruten var lagt.

Der var nogle der var kvikkere til at tage beslutninger end Stephen selv, så efter at være beordret af sted, begyndte han pligtskyldigt at gå hen imod døren, som han dog tøvede med at gå ud fra. Han nægtede at indrømme hvad der var problemet, så før han blev tvunget til det, pilede han ud som en mus med en kat i hælene. Med lange hurtige skridt gik han over mod bordet, hvor der pludselig ikke kunne gå stærkt nok med at komme ned at sidde og få sit vinglas mellem fingrene. Først da han sad plantet på stolen, formåede han at slappe en smugle af. "Hvad vil Alias ikke sige, hvis du kom på forsiden." Mumlede Stephen for sig selv, men med fuld bevidsthed om at Millicent kunne høre ham. Halv om halvt ønskede han et svar, men samtalen, hele aftnen skulle ikke omhandle ham, vampyren, så ruten blev omlagt. "Vi kom aldrig videre fra desserten, skal du have noget?"