Natklub, hvorfor ikke?

Outfit:
Tid:Omkring 01.30 am
Sted / omgivelser: Black Bird og mange mennesker
Vejr:Måeskind

Angeles sukkede mens hun stille og roligt studerede den mærklige væske en eller anden fyr havde givet hende. Hun havde naturlig vis ikke drukket af den mørke substans, men kunne alligevel ikke lade vær med at undre sig over hvad det var. Hun havde ikke noget bedre at lave, så nogle af hendes venner havde fået hende overtalt til at gå ud og feste, men problemet var bare at de nu var forsvundet og Angeles stod alene tilbage. Uden nogle at snakke med eller noget at lave var hun hurtigt begyndt at kede sig, men hun havde besluttet at hun hellere måtte vente, bare i tilfældet af hvis en af hendes venner nu dukkede op...

Outfit:
http://cosplaysky.com/media/catalog/product/cache/1/image/800x1200/9df78eab33525d08d6e5fb8d27136e95/a/s/assassin-s-creed-3-connor-kenway-jacket-hoodie-cosplay-costume-black-version-2_2.jpg

Døren ind til Black Bird åbnedes let, og en kølig brise udefra fulgte en skikkelse ind på selve natklubben, skikkelsen trak roligt hætten ned, og afslørerede derved hvem det var, det var den irske kæmpe, Dæmonen Deartháir roligt lod han sit blik glide over de mange Væsner som havde som han selv, fundet vej til Natklubben, roligt fik han bevæget sig op imod baren, og kom til at stå ved siden af en kvinde, han ikke lige kunne sætte navn på, trods han mente at hane set hende før et sted, hun var klædt i sort top, og en nederdel han ikke lige kunne bestemme farven på grundet natklubbens belysning, "lad mig få en øl" bad han bartenderen da denne var kommet hen til den side hvor han var

Angeles så op da en eller anden ved siden af hende talte. stemmen lød bekendt, men hvor fra vidste hun ikke, ikke før hun så ham. Det var ham fra biblioteket, hun havde ikke fornemmet ham, sikkert pga alle de andre væsner. Hun skulle til at spørge ham, men en eller anden havde pludseligt fået lidt for lange fingre og gramsede på hende bag fra. Ved regn refleks drejede hun rundt og stak fyren en lussing, hvad bildte han sig ind? Fyren tog sig til kinden og så på hendes glas der stadig stod urørt på boret, han banede lavmælt og det gik op for hende at det var ham der havde tvunget glasset ind i hånden på hende. Havde han prøvet på at bedøve hende?

Deartháir havde kun næsten fået øllen i hånden, og knapt tagen en tår af den da pigen ved siden af ham hurtigere end noget andet han havde set i lange tider, drejede omkring og langede en eller anden en syngende lussing, slaget fik i alt fald de nærmeste som ikke var for langt inde i musikken til også at kigge den vej, og der da han fik ordenligt øje på hende huskede han Englen fra biblioteket, "var jeg dig ville jeg ikke drikke det der" sagde han til Angeles, hans blik kørte kort fra hende og over til manden som hun havde stukket en, roligt tog han endnu en tår af sin øl, inden han placerede sig imellem dem, "hør, hvis du ikke kan opføre dig ordenligt bliver jeg nødt til at bede dig forlade dette sted, hvis du da ikke vil ud på røv og albuer"

Angeles så sig over skulderen, jo det var ham hun kunne kende hans stemme, det var den dæmon hun havde mødt på biblioteket, sammen med Nellie. Hun smilede af hans bemærkning og skulede der efter ondt til fyren der stadig stod med hånden for kinden. Hun opdagede at hun havde tiltrukket sig et publikum "Hvad?" sagde hun "Har i aldrig set en pige stikke en fyr en fald før?" hun drejede elegant rundt, snuppede glasset med det mystiske indhold og hældte den mørke væske ud over fyren hun havde slået. Folk mumlede, men begyndte at droppe emnet da hun satte sig igen, "Deartháir, ikke?" spurgte hun

Deartháir vendte sig atter imod baren, "jo... jo det var navnet" sagde han og vinkede bartenderen hen i deres ende af baren igen efter han havde været stukket over i den anden ende grundet optøjerne, "giv damen en drink på min regning" han pegede på Angeles så bartenderen vidste hvem han snakkede om, utroligt hvad sådanne Mennesker kunne finde på, men stoffer og andre 'ukendte' væsker/piller osv. var vidst meget moderne for dem for tiden

Angeles sagde smilende tak til ham og fik et glas Champagne, hun holdte godt øje med at der ikke blev proppet noget andet i. efter glasset var i hendes hånd så hun over på ham igen "Tak forresten" hun vidste jo godt at han var flink, ellers ville Nellie jo ikke være sammen med ham, men hun havde ikke forventet at han ville "forsvare" hende

"det er ikke noget du behøver takke" sagde han og så sig lidt omkring, "jeg gjorde blot hvad hvilken som helst anden ville have gjort, hvis de da ellers havde hvad der skulle til" han rystede let på hovedet, "men jeg kan da se at det de siger om dig passer, du er draget af Kaos, ellers havde du smidt den drink væk med det samme... men du undrede dig over om der var noget, og hvad der ville kunne ske"

Angeles trak smilende på skulderne "Hvad kan jeg sige, det er jo som om du kender mig" Det var sandt, i hendes øjne var kaos fantastisk, *Det har sikkert noget at gøre med modsætninger, lys i mørke og den slags* tænkte hun " Men det er nu en skam, jeg gad godt vide hvad der var i glasset" hun sukkede mudt og så på ham "Hvad tror du det var?"

Deartháir grinede lidt, "jeg tror ikke hvad det var... jeg ved det" sagde han med en rolig stemme, "den person som du slog, jeg går ud fra det var ham som havde givet dig drinken? han er berygtet i underverdenen, han er ikke et normalt menneske, historien om ham er lidt udvisket, men han bruger en frygtelig hjemmeblanding som lammer personer som indtager det"

Angeles så på det tomme glas, det var godt nok ikke hvad hun havde forventet af aftenen, men det var spændene. Det var dog ikke så fedt at der var en der havde prøvet at forgifte hende, men heller hende end en eller anden uskyldig dummernik der ikke vidste at man ikke skulle drikke noget som en fremmed havde budt. Hun så op på Deartháir " jo det var ham" og ønskede at hun havde lagt flere kræfter i slaget, men det var for sent nu. "Gad vide om han fik sig en lærestreg?" tænkte hun højt

Deartháir trak kort på skuldrene, "du skal ikke være sikker på at det var lærestreg nok for ham, manden har en skrue løs" sagde han og tømte sin øl, ak ja, de serverede ikke glas som de havde gjort i gamle dage, disse kunne der jo knapt være 0,75 liter i, nej dengang når man bestilte øl var der omkring 1,5 liter, "mange har givet ham et par på skrinet, men han bliver ved med at vende tilbage med nye forsøg... dog har jeg fundet en metode som måske vil kunne få ham til at holde sig væk, og ikke blive ved med det"

"Det eneste jeg kan komme på er en mere permanent løsning, som de fleste nok ville mene er imod min natur" sukkede hun. Hvorfor skulle folk som ham kunne gå frit omkring? hun så fraværene på sit glads, mens hun langsomt var ved at forsvinde ind i sit eget sind. Alkoholen havde ikke sat ind endnu, der skulle meget til før hun blev fuld, hun voksede jo op et et hjem hvor vin var ligeså stor en del af et måltid som maden.

Deartháir lo lidt, "vi har ingen natur, men igen, igennem historien, og igennem de handlinger vore fæller har gjort i sin tid, er vi blevet hængt ud til den ene eller anden side" han vinkede efter bartenderen for at få en genopfyldning på øllen, "jeg ved ikke om du har hørt om forbandelsen dæmonluer, et Væsen med store kræfter prøvede at kontrollere en portal til Helvede, men fejlede og døde i forsøget," han tav lidt, "hvad nu hvis jeg sagde at jeg har fundet dennes sidste skrifter?"

Hun så lidt på ham, "Som jeg har sagt før, er historie ikke min bedste side" hun lo lidt, hvorfor skulle man gå op i noget der var sket før, når man kunne undre sig over noget der endnu ikke havde fundet sted? Det var et stort mysterium for Angeles hvorfor nogle mennesker viede hele deres liv til at efterforske andres historie og ikke deres egen fremtid.

Deartháir trak på skuldrene, Angeles havde åbenbart ikke den store interesse i hans fund omkring Dæmonluer, og skrifter man i mange år havde troet var gået tabt... men hun virkede heller ikke en som bekymrede sig så meget om gårsdagens ting, hun ville hellere live i overmorgen hvis man kunne sige det på den måde

Angeles kiggede indgående på dæmonen der sad overfor hende, han virkede så bekendt, og ikke bekendt som 'Hey vi mødtes på biblioteket her den anden dag' men bekendt på en 'Vi har været naboer i flere år' måde, men hvorfor?

Deartháir rystede kort tanken af sig, og tog imod den stadig let kolde øl som bartenderen havde haft sat frem til ham, "men en ting er mig stadig en gåde, en Engel... tiltrukket af Kaos... hvordan er det gået til? hvorfor har du denne komplet modsatte interesse end dine frænder?" spurgte han og tog en slurk af øllen, "jeg kan se det dybt i dine øjne, det er en gnist... en glød jeg først så for 250 år siden eller noget i den stil"

Angeles så på ham "Jeg ved det helt ærligt ikke, det har bare altid været sådan. Kaos, mørke, ødelæggelse, det er spændene, uforudsigeligt." hun trak på skuderne "Jeg tror måske det kan være det der med modsætninger der mødes, du ved lys skider klarest i mørke... Jeg ved det ikke" sagde hun opgivede det havde også været en gåde for hende. "Men jeg vil da gerne høre din teori, hvis du da har en" hun smilede

Deartháir rystede på hovedet, "jeg har ingen teori som kan be- eller afkræfte det, alt hvad jeg ved, er at du har en utrolig sjællen glød i dit blik" sagde han og fortsatte med øllen, og så sig kort omkring inden han trak en smøg op af inderlommen, og stoppede den i mundvigen, og tændte op for den med en tommelfinger

Angeles trak på skuldrene "Det kan godt være" sagde hun med et lille smil "Jeg vidste ikke at du røg" sagde hun, ikke at hun så noget forkert eller galt i det, hun havde bare ikke vidst det. *Det var da et smart lille trick* tænkte hun da hun så ham tænde cigaretten med tommelfingeren.

"det er heller ikke noget jeg har gjort hele livet, det er først noget jeg startede på engang for mange år siden" sagde han og tog et sug at smøgen, "det var engang hvor jeg følte mig presset, og jeg manglede noget som kunne tage nerverne og det andet... og dette er så det eneste Menneskerne har lavet som hjælper på mig, men jeg er da på nedtrapning" han smilede kort inden han roligt sendte en lille sky af røg ud af munden, "sig mig... hvor kommer du egentlig fra?"

Angeles smilede " jeg er fra England, født lidt uden for London hvor jeg boede til jeg blev 18, hvor min far ægtede mig til en rigmands'søn" hun trak på skulderne, det var ikke ligefrem en hemmlighed at hun havde været gift, hun snakkede bare ikke om det med mindre nogle spurgte. "Ellers har jeg boet lidt rundt omkring, Paris, Milano, Rom, og listen bliver ved og ved. Hvorfor?"

Deartháir rettede sig lidt op da Angele sagde hun kom fra England, hvilket han godt havde gættet ud fra hendes accent, men det at hun kom lidt ude fra London, og at hun var blevet giftet væk dengang hun havde været bare 18 år, de brudstykker han havde fået ud af hende omkring hendes faldt mere og mere i hak med en han havde kendt får mange år siden, en han havde set vokse op, en som havde haft stor interesse i den kaos han osede af

"Hvorfor virker du så bekendt?" Brasede det ud af hende, og hun slog hurtigt hånden for munden "Undskyld. Det var ikke for at være uhøflig, jeg ved ikke hvad der skete" hun så oprigtigt på ham, hendes strenge opvæksts spor sad stadig dybt i hende, helt tilbage fra den gang hun havde været til pynt; hun skulle ses og ikke høres, ikke tale med mindre hun blev talt til.