ulvetur - Kiara

sted: skoven, langt fra byen og elverne
tid: en lørdag eftermiddag
omgivelser: træer der har mistet mange blade og ellers tæt krat og mange nedfaldne blade
vejr: gråt

Fredrick hylede vildt og løb i fuld fart gennem skoven. Han sprang over et tjørne krat og standsede så brat op at han gled afsted gennem de nedfaldne blade og den tætte under skov, så satte han igen i løb. Han løb i zigzag, frem og tilbage, det var fantastisk at kunne løbe sådan her. Han gøede med vild begejstring og skiftede pludselig retning, han havde fået færten af en fasan og løb nu i retning af lugten. Han var hverken stille eller nogen rutinerede jæger, men bare det at løbe efter bytte gjorde ham henrykt.

Kiara lå på lur i en busk. Hendes snude ramte næsten jorden, og hun stod klar til spring. Hendes blik var fastlåst på en fasan der gik og hakkede i jorden. Det var et lille måltid for en ulv, men til gengæld behøvede hun ikke dele.. hendes mundvige trak sig op i et lille smil da hun skulle til at sætte af fra jorden og..!
Lyden af et hyl lød igennem skoven og hun løftede hurtigt ørene, og fasanen fik benene på nakken. Hun så sig overrasket omkring, genkendte ikke hylet, og satte så efter fasanen!

Mens han nærmede sig fasanen, opfangede han en ny lugt, rovdyr, ulv. Selvom det var første gang han mødte denne type lugt var den alligevel utroligt velkendt. Først stoppede han overrasket og forvirretop, men så gav han endnu et hyl og satte afsted med fornyet styrke, nu var det ike bare en tilfældig jagt, men et kapløb!

Kiara tillod sig at se tilbage, en betydeligt større ulv kom bag hende med fuld fart og virkede ikke til sænke den. Hun knurrede svagt og satte tempoet op. Dette her var hendes bytte, hun måtte bare håbe at hun havde hurtigheden på hendes side.
Fasanen drejede skarpt til venstre, og Kiara gjorde det samme. Hun nærmede sig i den grad fasanen, og kunne nu næsten nå den.

Fredrick fik øje på den anden ulv og logrede med halen, hvilket desværre ødelagde hans rytme og han blev nødt til at sænke fartyen lidt han begyndte dog hurtigt at løbe igen, det var skønt at bevæge sig, skønt at følge et bytte og lige så godt ikke at være alene i skoven.

Kiara knurrede svagt, lavede et hurtigt spring og fangede fasanen imellem sine kæber. Med et enkelt bid knækkede hun dens hals, og sprang fra jorden landede på en tyk gren. Hun lagde ørene ned og så vurderende på den fremmede ulv.. havde han tænkt sig at lade hende beholde sit bytte, eller skulle de til at kæmpe?

Fredrick stoppede skuffet op, jagten var over. Han fornemmede lugten af blod og med et gik det op for ham, at han havde været få meter fra at holde op med at være vegetar. Han kunne ikke lade være med at le, så meget for al hans fine snak om moral. Latteren kom frem son en blanding af mærkelige fnys og en logren med halen.

”..?” Kiara fornemmede stemningen hos den fremmede ulv. Den logrede.. hun sprang ned fra grenen og landede nogle meter fra Fredrick. Hun så spørgende på ham og begyndte så tøvende at spise..

Fredrick betragtede den fremmed ulv og følte sig pludseligt en smule usikker, han var ikke helt sikker på, hvordan han skulle forholde sig til den anden ulv, plejede varulve normalt at angribe hinanden, eller? Han gik tøvende lidt nærmere og logrede prøvende med halen.

Kiara stoppede med at spise og løftede hovedet, klar til at tage flugten.. den fremmede logrede igen? Hun slikkede sig om snuden og logrede selv, imens hun lagde hovedet på skrå. "Jeg har ikke set dig før?" sagde hun.

Han kiggede overrasket på hende, hun havde ... talt? han var slet ikke klar over at varulve kunne det, men det virkede helt naturligt. Han prøvede selv at frembringe de samme lyde, og lige om forståelsen havde gjort kom de naturligt til ham, "nej, jeg er også ny".

Kiara slappede lidt af, fyren virkede overhoved ikke fjendtligsindet. Hun gik tættere på ham og satte sig ned. "Ny i skoven, eller ny som ulv?"

"begge" sagde han og grinede.

"Ah, hvor længe siden forvandlingen?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå.

Han logrede svagt med halen, "halvanden uge"

"Woah, så er du virkelig ny" sagde Kiara overrasket og gik tættere på ham. Hun så ham an, imens hun bevæge sig i en cirkel omkring ham "det må være underligt?"

Han trak på skuldrene og sprang logrende lidt rundt, "lidt, men jeg er vist ved at vende mig til det"

"Pludselig at blive til noget helt andet?" Kiara kunne ikke lade være med at smile lidt da han begyndte at hoppe rundt. "Jeg kan forstå du så ikke er med en klan.." sagde hun og logrede lidt.

Han bjæffede muntert, "nej måske ikke helt vant til det endnu, men det kommer". Han logrede, "nej ingen klan, bare mig".