What a day... //Maddox//

Det regnede, og hun trampede igennem skoven. For helvede da. Hendes humør var ødelagt. Hun var fuldstændigt gennemblødt, og kold, men syg ville hun blive - hun var jo formskifter. Men alligevel. For satan!
Hun cuttede de højeste planter, som hun gik forbi i hendes vrede - nu havde hun ledt hele dagen i det her vejr, men hendes job ville bare ikke findes. Shoke gik slukøret ved siden af hende - han havde vand. Hans pels holdt ham da heldigvis varm. Måske skulle hun skifte til ulveskikkelse?

Så man hendes skygge ville man få store øjne, hendes skygge brød sammen, og blev til en ulvs, istedet for menneske skikkelsen før. Hun gik tættere på Shoke, for at få varmen. Måske kunne hun snart finde en hule, hun kunne slå sig ned i for natten?

Regnen havde stået på dagen over og nu forsat den os videre ud på natten, han kunne have været forbedret på det men i sted for havde han lad være. Regnen var en god mulighed for at gå omkring i skoven og det var os perfekt nat vejr til og tænke over ting som han normalt ikke tog på i hverdagen, han havde iført sig en hvis skjorte men den var efterhånden så gennemsigtig at man nemt kunne se alle detaljer som var gemt inde under, hans bukser havde en stor farve og skoen havde den samme farve dog var de lavet til og kunne klarer alt den regn som var faldet her til nat.
Hans hår havde klæbet sig fast til huden og det var kul sort, øjne var sådan set hvide eller svagt lyseblå alt efter hvad for et lys man nu se dem i og alt andet omkring ham var perfekt på alle måder. Nu gik han bare der for ham selv mens han tænkte over en del ting som han havde gemt til den her tur i natten, regnen plus den kold luft var en god blanding og han lavede et kort smil ind i mellem..

Hun fandt snart en hule, og Shoke løb derind med det samme. For hans skyld kunne der bo bjørne længere inde i hulen. Han skulle bare ikke være mere i den regn.

For Xiel var tanken den samme, men hun tog alligevel tjek på, at ingen ubehagelige overraskelser ville komme.. Hun havde at blive vækket midt om natten. Hun skiftede ikke fra sin ulveskikkelse, da hun ikke frøs mere, og heller ikke ville det. Så lagde hun sig ned, ved siden af Shoke, som allerede var faldet i søvn. Hun stirrede ud i regnen. Bare det holdt op. Hun skulle bruge de penge, ellers blev hun smidt ud af lejligheden. Gud, hvor ville hun hade, at skulle søge tilflugt i en hule som denne, hver nat.

Men lige som hun skulle til at lukke øjnene for at få noget søvn, inden næste dag, så hun nogen gå ude i regnen. Hun spidsede ørene, og holdt øje.

Hjerteslag fanget ham... De var tæt på og han kunne næsten hører personen trak vejret..
Duften var svag i regnvejret og han kunne nemt se en person der sad gemt i en hule, Maddoxs arme gik kort i kors og han gik stadig med den samme langsom fart mens han bevæget sig mod personen, efterhånden som han kom tæt på begyndt han os og kunne se at det var en kvinde som sad i hulen, den svage duft af elver fanget ham kort og han stoppet kort op "godaften" sagde han med en rolig stemme for der var ikke nogle grund til og være farlig..

Hun så, at han opdagede hende og blev opmærksom på hvert skridt han tog. "Hej.." svarede hun på hans spørgsmål, mistænksomt. Hun er fanget her. *Det var jo ikke meningen* tænkte hun frustreret. Var han nu ven eller fjende? Hun skubbede til den sovende ulv. Han sov tungt, og brummede i søvne. *VÅGN NU, SHOKE* tænkte hun.

"Sige mig hvad laver en kvinde som dem her ude på den her tid?" Sagde Maddox kort mens han kiggede på hende med et roligt blik og hans blik gik på ulven ved hendes side, han trak vejret kort og roligt mens han skubbet det våde hår væk fra øjne og for det var igen kommet en smule i vejen for hans syn..

Hun ser væk, da han spørger hende. Ja, hvad laver hun herude? På jagt efter en forbryder, som hun ikke kan finde. Pinligt.
Hun kigger op på ham igen, og trækker sig en lille smule væk fra ham, hen mod Shoke. Hun var overhovedet ikke tillid til ham her. Hun blev anspændt, og puffede næsten usynligt til Shoke igen, en anelse hårdere. *Dumme ulv! Vågn!*
Endelig svarer hun på hans spørgsmål, og smiler til ham. "Skovtur..." Hun var ikke overbevisende i sin løgn, og hun vidste det udemærket godt - hvilket gjorde hende mere utryg.