Under solens stråler - Arei

Det var på en vindstille sommerdag, at Christopher havde forladt sit hjem i Deep Reef. Han havde allerede lagt et par kilometer bag sig og der var ingen i syne, Christopher kunne ikke øjne andre end en enlig havmåge der vidst manglede et sted at lande. Han svømmede op til vandoverflader og vendte sig om på ryggen som en odder. Han kunne dog ikke tillade sig at hvile alt for længe, da han gerne ville nå stranden for solnedgang.

Bare der ikke sker mor og far noget. tænkte han og skar en bekymret grimasse.

//Jeg undskylder for det korte indlæg. <(^///^)' //

Arei kig langs havbreden og nød solen og lyden af bølgerne, hun kiggede ned mod vandet og fik så øje på en fyr nej en havmand som lå på breden *hvad laver han* hun smilte, hun kig ned til ham listne bag "hvad laver du op på breden" hun kiggede på havmanden imens hun sad på hug bagved ham.


//det er ok mit blev også lidt kort da jeg ikke vidste hvad jeg skulle skrive hehe kan ikke finde på så mange detaljer det bliver altid bare det samme//

Han vendte sig om mod kvinden bag ham og smilte.

"Jeg hviler mig, jeg skal nemlig hele vejen til havnen i den der by, hvad er det nu den hedder?", sagde han og trak den sidste vokal ud som om at han ventede på at hun svarede ham.
Han plaskede i vandet med sin hale og stirrede på skyerne.

"Hvem er du?" spurgte han. Christophers far ejede en successfuld forretning så det kunne være hun var en af hans fars forretningspartnere.

Arei smilte til fyren "Ja... Jeg ved heller ikke hvad den hedder" hun grinte lidt "Undskyld mit navn er Arei" hun rakte hånden frem "hvem er du?" hun satte sig ned ved siden af ham og kiggede skifte vist på ham og havets bølger.

"Nå." sagde Christopher med en lidt skuffet stemme. Men hans ansigt lyste hurtigt op igen.
Han tog hendes hånd.
"Jeg hedder Christopher. Bor du her?"

Arei smilte " nej.... Gør du" hun kiggede fast på ham i stedet for af skifte mellem bølge og ham.
"har du nogen familie af bo hos eller bor du alene"

Christopher lod sig sige ned i vandet igen.
"Nej nej, overhovedet ikke." sagde han grinende. "Jeg bor i Deep Reef. Inde i midtbyen."
Han vendte halen mod Arei men kiggede tilbage på hende.

"Vil du ikke svømme med mig, jeg har ikke så meget tid ser du."

Arei smilte til ham hun gik ned i vandet og hendes hale kom frem "jo self vil jeg der er altid frisk på en svømmetur" hun dykkede ned i vandet og kom op igen og grinte hun elskede bare vandet.
Hun mærkede vandet plaske på hende

"Tak skal du have.", sagde Christopher og smilede. Han vendte sig mod hende og så hende ind i øjnene. Han spejdede ud til begge sider og sagde så i en seriøs tone.

"Må jeg fortælle dig en hemmelighed?"

Arei kiggede forvirret i hans øjne "Ja... Men hvad for en hemmelighed?" hun blev mistænksom og kiggede ned i sandet men hurtigt op igen

Så snart han havde bekræftet de var alene, tog han et stort sug for at forberede den talestrøm der snart ville flyde ud af munden på ham.

"Jo, ser du. Jeg er har rodet mig selv ud i nogle problemer med nogle mobsters. Rigtige hajer. Jeg lånte en masse penge af dem for omtrent et år siden, for at kunne betale min studiegæld og min husleje. Her for nyligt bankede de på min dør og ville have pengene tilbage jeg havde lånt, som vi havde aftalt. Problemet var, at de penge jeg havde sparet op, tabte jeg i et pokerspil for en måned siden. Derfor er jeg nu på vej mod menneskebyen for at finde en måde at slippe af med de fordømte hajer."

Ordene fossede ud af ham som et vandfald, og kun en få gang holdt han for at trække vejret. For alle menneskekendere, ville det ikke være svært at se at Christopher talte sig selv som værende i store problemer.

"Jeg har desperat brug for hjælp, og det her lyder crazy, men kan du hjælpe mig?"
Han kiggede på hende med bedende øjne.

Arei blinkede lidt med øjne, for af signalere at "wow du har roet dig ud i noget lort var?" hun smilte til ham, men hvad skulle hun hjælpe ham? mere præcist sagt hvordan skal jeg hjælpe ham?
"Hvordan skulle jeg hjælpe dig?"
Hun ville hellere end gerne hjælpe en af hendes egen race, så hun var mere end klar.
"Altså skal jeg give dig penge eller skal jeg hjælpe dig med at flygte, altså jeg er forvirret" hun grinte og smilte på sammen tid, så det blev en mærkelig lignene grimasse.