Where is he //Jaiden

Jaiden lukkede øjnene og rystede på hovedet "jeg har brug for plads" mumlede han og prøvede at træde væk fra hende

"Jaiden bare fortæl mig hvor han er" hun så hårdt på ham.

"Jeg kan ik.." Jaiden trådte væk fra hende "jeg er ked af det, jeg kan ikke.. jeg ved ikke.." han fik tåre i øjnene og vendte ryggen til hende

Sally tog fat i ham "JAIDEN HVOR ER MIN SØN" hun hiv hårdt i ham.

"SLIP MIG!" Jaiden forsøgte at trække sig fra, kunne ikke klare det her, hendes spørgsmål rungene i hans øre og det eneste han ikke kunne sige var svaret.

Sally gav slip på det rigtige tidspunkt til Jaiden ville få over balance og nok folde, trak sin kniv ud af væggen.

Jaiden væltede ned på jorden og så op på hende. Han vidste ikke hvad han følte, vrede? Frygt? "Jeg skulle ikke have sagt noget, undskyld!"

Sally lænede sig over ham med sin kniv... men.... kunnne ikke... Sally så bare på ham... og faldt så på knæ, tårene begyndte at rulle ned af hendes kinder og hun tabte kniven, begravet ansigtet "Hvorfor....hvorfor kan jeg ikke..."

"..." Jaiden så på Jaiden og kunne ikke holde tårene tilbage. Han så bare på hende med triste øjne "undskyld" hviskede han

"Hvorfor kan jeg ikke skade dig..... ikke engang for at se min søn... hvorfor..." hun rystede og så op på ham med blå øjne, de samme øjne Jaiden havde "Hvorfor kan jeg aldrig beskytte ham"

Jaiden lagde en hånd på hendes kind, ligeglad med om hun ville stikke ham ned for det, tørrede hendes øjne "jeg er virkelig ked af det.." hviskede han

"... hader han mig Jaiden" hun rystede og græd mer "Jeg var en forfærdelig mor... vil han ikke give mig en chance til" hun krummede sammen og græd højt.

Jaiden trak hende ind til sig og holdt om hende, nussede hende og var fuldstændig ligeglad om hun kunne lide det eller ej. "Jeg.." han lukkede øjnene og strammede grebet om hende "jeg ved ikke.."

Sally græd ind til Jaiden "Jeg kunne ikke beskytte ham... hvorfor... hvorfor var jeg der ikke for ham... hvorfor er jeg forbandet" hun rystede voldsomt.

"Jeg er vred.." hviskede Jaiden helt stille og holdt hende tæt ".. over du rejste.. jeg er vred..."

Sally græd men kiggede lidt forvirret op.

Jaiden kunne ikke kigge på hende... holdt om hende "jeg var ensom" hviskede han "jeg ved du gjorde det for penge og fordi du vidste vi kunne få et bedre liv men.."

"...." Sally fik store øjne og begyndte at ryste, hendes øjne bliv uklare da minderne sejlede ind over hende mere klare nu, hendes lille baby dreng, hendes lille dæmon, hendes lille..."...Jaiden.."

Jaiden så ned på hende og forsøgte at tale normalt, men det var svært, hvert ord var en kamp at få ud "og.. nu kan du ikke lide mig.. og det er mere end jeg kan.."

"...." Sally tog rystene hænderne op, strøg stille Jaidens kinder og studerede hans ansigt, så ham dybt i øjne, tårene trillede ned af hendes kinder.

Jaiden lod hende, så bare på hende og forsøgte at få sagt hvad han følte "jeg burde have sagt det med det samme, men jeg er bange.. og.. jeg skrev brevet, for jeg kunne ikke klare at du gik og var bekymret for mig, men jeg.. vidste også jeg ikke var hvad du ledte efter" han prøvede ikke at græde

"...Jaiden.... er..." Sally så ham dybt ind i øjne, blinkede "...er det virkelig dig..."

Jaiden nikkede forsigtigt og så bare på hende..

"..." Sally trak ham ind til sig og græd, var ligeglad om Jaiden kunne lide det eller ej, holde ham bare tæt ind til sig og hulkede undskyld hele tiden.

Jaiden lukkede øjnene og holdt om hende, lyttede til hendes undskyldninger og strammede grebet