Meet my parents //Jaiden

Jaiden tog imod kufferterne og smilede undskyldene til Sally "den perfekte gentleman" svarede han og gik ind.

Anna Rose tog stille en kuffert selv og gik ind da toget kom, fandt to private vogne og så på Sally.

Sally smilte skævt, tog kuffertne ind i en af vogne "Der, i sove i den anden, gætter på i har brug for mulighed for at slå sengen ud" hun grinte og satte sig ind i sin vogn og lukkede døren "Jeg skal værtfald sove

//Out

Jaiden så lidt fra den ene til den anden.. han rynkede brynene og gik ind i den anden vogn

Anna Rose rødmede kraftigt og gik ind efter Jayden, satte sig ned og kunne ikke holde op med at rødme af Sallys komentar.

Jaiden satte tingene ind og gabte svagt  "nå, så er alting fint"

"Er du træt? Vi kan godt trække sengen ud" hun så på ham stille.

"Hm, vi kan godt trække den ud nu" sagde han og smilede. Han trak sengen ud.

Anna Rose hjælp og træk stille gardinerne for "... Jaiden, hvor meget kan du huske?"

"Alt" svarede Jaiden

Anna Rose så på ham og hiv ham meget stille ned i sengen under tæppet, sørgert for de begge havde skoene af "hvad mener du med alt?"

Jaiden lagde sig ved siden af hende og så op i loftet.. han rynkede brynene "jeg mener alt" sagde han så med en lidt fjern stemme

"..." Anna Rose lagde sig ind til ham, strøg hans bryst "... noget af det du vil tale om?"

Jaiden så på loftet og så ud som om han var splittet.. "det er ikke sikkert mine forældre er døde" sagde han så.

".." Anna Rose satte sig op og stiret på ham.

Jaiden så ikke på hende.. hans stemme var lidt mærkelig og han så ud til at være i dybe tanker.

"... hvad" hun strøg hans stemme "Hvorfor tro du det?"

"... fik flere minder tilbage end jeg havde" svarede han og lukkede øjnene.

Anna Rose sad stille og strøg hans kind "... Vil du snakke om det eller tænke lidt i fred?"

"Der er ikke så meget at tale om" sagde han med et svagt suk "men jeg.. husker, tilbage.. til jeg var helt helt lille, jeg må have været mindre end et år.. tankerne er blødrede.. der er ingen tanker forbundet med minderne, kun følelser.. sult, ensomhed, mæthed, glæde.. men jeg kan huske en kvinde.. og jeg tror hun var min mor. Og jeg kan huske at hun gav mig til nogle mennesker.. og det er dem der blev dræbt. Jeg kan huske at de blev dræbt.."

Anna Rose strøg stille hans kind og så bekymret på ham, flyttede sig stille og lagde hans hoved på hendes skød og strøg hans bryst "ik nogen minder af en far?"

Jaiden rystede langsomt på hovedet "nix.. men det kan der jo være tusind forskellige grunde til" mumlede han og sukkede tungt "mit hovedet gør ondt.. jeg kan huske alt for meget"

"..." Anna Rose kyssede stille hans pande "... nogen af minderne forsvinder nok langsomt, så tænk over dem du vil beholde så de ikke falder væk"

"... min mor gav mig væk" sagde han stille

"... det kunne da også havde været flere grunde til, kan du huske hvad din mor lavede før hun gav dig til nogen andre?" hun strøg stille hans hår.