Soooooo.... can I crash here? - Zach

zach smillede og sagde hvad han skulle have og så på hende

Kristine så lidt på ham og smilede svagt da han så på hende.

"hvad skal du have?" spurte han og grinte svagt

"Kaffe, bare noget du kan lide.. kommer her ikke så tit" sagde hun

zach grinte lavt og bestilte noget og sagde deres navne og de blev vidst over til det næste bord og vente

Kristine satte sig ned og lukkede øjnene. Forretningen var varm og hun var træt.

"er du ok?" spurte zach og så på hende

"Bare udmattet" svarede hun ærligt og åbnede øjnene. Hun så på Zach og smilede skævt "hvordan gik jobbet som lovens højre hånd?"

"kigger stadig på tinas sag" sagde zach og så på hende "så er det godt jeg tog mig sammen og ryde gæste værelset mens jeg var sygemeldt" sagde han

Kristine så lidt på ham "jeg kunne bare sove på sofaen, det bliver ikke særligt længe.. jeg skal bare lige have skaffet lidt penge og et nyt sted"

"hør du skal ikke tænke på det, okay bare tag dig den tid du skal bruge" sagde zach og så hende i øjene alvorligt

".." Kristine lå og betragtede ham lidt "...når du siger den tid du skal bruge, hvor meget tid taler vi så?"

"så meget du har brug for" sagde zach og smillede blidt og så ind i hende øjne og betragte dem

Kristine lagde hovedet på skrå ".. at finde et nyt sted kunne tage lidt tid.." sagde hun så ".. tror du der var mulighed for at jeg kunne være der like.. du ved.. ikke for at skræmme dig eller noget, en lille måned?.. skal nok betale dig"

Zach grinte blidt og deres drikke var færdig og zach tog dem og gik mod et bord "kunne ikke tage betaling for at lade dig bo som gæft lige meget hvor længe" sagde zach

".. oh well så må det jo blive et par dage" sagde hun og satte sig ordenligt op da deres drikkevare kom.

zach sukkede tungt "fint så betaler du bare" sukkede han og gav hende hendes drink og så på hende "men du behøver ikek at betalte mere end du kan udvære okay?" spurte han

Kristine så lidt på ham "ok" sagde hun og smilede skævt. Hun tog en tår af sin kaffe og mærkede varmen brede sig i kroppen "og du smider mig bare ud når du har fået nok ikke? Der er sikkert et par andre steder jeg kan låne en sofa.. når det bliver for meget giver du mig bare støvlen"

Zach sukkede men vidste at give hende ret var nemmere end at diskutere det " hør kristine vil aldrige smide dig ud" sagde zach

"..." Kristine så et øjeblik på ham og overvejede det lidt "måske ikke med god vilje men.."

"hør vi hængte ud 24/7 før hen og har savnet at gøre den slags" sagde han

"Det var noget andet.. vi var børn, vi hang desuden ikke ud heeele tiden.. at bo sammen, som det jo kinda ville være, det er noget andet" sagde hun og så lidt på ham "og hey.. ved godt du gerne vil være en god ven and all? Men jeg ved der er grænser for folks selskab, det er cool.. tager det ikke personligt når du har brug for huset alene igen"

"huset er stort nok til os begge to" sagde zach og smillede "men skal vi ikke tage det til den tid?" spurte zach og tog en tår

"Jo.. lad os det" sagde Kristine og smilede svagt.

zach smillede "regner ikke med du har tænkt dig at sige hvad der skete med lejligheden?" spurte han