Sam kedede sig forfærdeligt, bølgerne var små, stranden var proppet, og vinden var grinagtigt stille, men i det mindste skinnede solen. Vejret var perfekt for alle Aterswel børnefamilier, det gav dog ikke meget plads til en ensom surfer. Ikke desto, helvede og højvande kunne ikke holde Sam fra vandet, så ej heller skulle et par børnefamilier.
Efter 30 minutter med at forsøge at fange en bølge, opgav Sam til sidst. Han fiskede sin skjorte op af sandet, brugte det som improviseret håndklæde, først han tog den på. Med surfboard under armen, gik han på vej hjemad: måske var der noget godt i tv'et, eller vis han var rigtig heldig var han stash ikke helt tomt endnu...
På vejen hjem var der dog nogen der fandt hans interesse, blond hår og lidt afsides midt i crowden. hun virkede ikke rigtig til at være kommet med nogen. Sam håbede at have fundet en ligestillet, så med et bredt smil gik han over til pigen, smilet nåede hans stemme som han brød isen: "Hey!"