Job interview - Ellen

Vejret var overskyet, og stemningen var lun og munter igennem hele uptown, dog kunne nogen godt fornemme regnen var på vej, men det var intet der ødelagde humøret for de fleste. inden på en ny op åbnet Resturant, sad en mand i et håndsyet hvidt jakkesæt, det var elegant og stillfuldt. indenunder jakken havde han en sort silke skjorte, og et rødt jakkesæts slips. og på fødderne havde han et par fine ny pusset sko. han havde en læder jakke hægende over skulderne (den på profil billedet), og hans lange hvide hår, hang ned af hans hoveds sider, og stoppede ved omkring skuldrene. han havde en meget hvid hud, så han lignet et lig for mange mennesker, men han havde dækket det lidt op med noget sminke, men man kunne godt se hans hud var lidt hvid. hans øjne var bare en helt normal blå farve.
Manden sad på en stol i den fint opdækkeede resturent, for selvom der var lukket til der var fundet arbejdes kraft, var han her for at vente på hende som han havde fået en jobansøgning fra. han var lige kommet til byen, og glædet sig til at se hvad for slags mennesker der boet heromkring. man kunne nemt se ham, for han sad næsten lige i døråbningen, bare et par meter frem, ved et bord. døren var ikke låst, for det var jo her de havde aftalt at mødes.

Ellen små løb ned af en gade og sprang til siden hver gang hun var ved at løbe ind i en. Hendes pjuskede hår, som hun selv havde klippet lidt sjusket, gik til skuldrene og dansede omkring hendes hoved. Hun smuttede let forbi folk da hun var meget slank og 162 centimeter høj.
Hun var på vej til en jobsamtale og var kommet lidt sent ud af døren, men fordi hun havde sat farten op, så det ud til at hun ville komme til tiden. Da hun kun var en gade derfra satte hun farten ned for ikke at se alt for vanvittig ud. Hun lod hjertet falde til ro og trak hurtigt vejret normalt. Det var sådan nogle tidspunker at hun var glad for at hendes storebror havde tvunget hende med ud på løbeture flere gange om ugen.
Hun skubbede hende briller på plads, da hun kunne se døren til resturanten. Hun havde været lidt desperat efter at arbejde, og havde endelig mulighed for at få et. Hun kørte hånden igennem håret for at få det i orden og rettede derefter hendes jakke.

Hun gik hen foran døren og fik med det samme øje på en mand med hvidt hår. "Hej" sagde hun med et venligt smil og gik udfra at det var ham som havde resturanten.

Manden med det hvide hår hed Valentine, og han så med et lille victoiank lomme ur, og så på det, da hun kom indenfor, og kiggede derefter op på hende, og sagde "Unge frøken, de burde lære klokken" sagde han uden rigtigt at vise nogen følelser i ansigtet, og så meget åndeløs ud. Manden lukkede uret, og sagde "De kom for tidligt" hans fik en lille tilfreds trækning i mundvigen, men den var ikke stor, og han opgav ikke sit følelses kolde eller mystiske være måde.
Valentine tog en hånd op på bordet, og kørte et glass med en blå væske over mod Ellen, og tog derefter det andet glass, hvor der også var en blå væske i, og tog en lille tår af det. han lavede en gestus med hånden til hun kunne sætte sig ned på stolen på den anden side af bordet, altså overfor ham på det lille runde bord.
Valentine begyndte at snakke lige meget om hun satte sig ned eller ej "Hvad er dine erfaringer, og hvad har du selv en forudsetning til dette job om, i henhold til løn, arbejdes miljø og tider osv?"
hvis hun drik af den blå væske, ville det smage af økologisk æble jucie.

Ellen's smil forsvandt halvt da hun fik at vide at hun måtte lære klokken. Hun sagde ikke noget til det og forholde sig tavs, mens hun gik hen til det bord han havde sat sig ved. Hun regnede med at hun også skulle sidde der, og satte sig på den plads han anviste til hende. Hun havde været til samtaler før, men der havde været en lidt anden stemning der.
Hun lukkede fingrene om glasset og kiggede kort på det blå væske som hun ikke lige kunne regne ud hvad var. Hun flyttede dog hurtigt hendes opmærksomhed til ham, da han begyndte at stille spørgsmål.
"Øhm..."sagde hun lavt og satte sig bedre til rette for derefter at svare på hans spørgsmål. "Jeg har ikke så meget erfaring inde for at være opvasker, jeg har før arbejdet i butikker" Hun holde en meget kort pause for at tænke sig om, hun håbede at hun svarede rigtig. "Men løn ved jeg ikke helt, da jeg ikke ved hvad man plejer at få som opvasker og til miljøet og tider skal det ikke være for stressende?" hun sagde det sidste nærmest som et spørgsmål. Hun anede ikke hvad hun skulle svare til noget af det han spurgte om.

Valentine så ikke just imponeret ud, og så enlig ikke ud til at kunne lide det sidste hun sagde, ikke fordi han ville køre sine ansatte phygisk ned, men han havde bare ikke den største troskab til hendes usikkerhed, uvidenhed, og nervøsitet. men en lille stemme i Valentines mørke og kolde sind, sagde pigen var det værd, og han havde tillid til sin egen dømmekraft, han var for arrogant til ikke at gøre det.
Valentine tog endnu et tår af den væske der smagte af økologisk æble jucie, og satte så glasset ned igen, og forsatte med at snakke "De er meget useriøs, og selv en skødehund har mere selvtillid end dem frøken.. Men de får jobbet. ved henhold til løn" han holdt en pause, og tog en kuffert frem, og tog satte den på bordet, og tog en arbjedes kontrakt frem, og satte kufferten ned igen. og kørte kontrakten der ikke var underskrevet hen mod hende, og sagde med sin tomme stemme "De kan komme til at arbjede 2 timer hver aften, det er ikke en lang arbjedes dag, og arbjedes miljøet er hyggeligt og venligt. hvis de skriver under vil de få en sundheds og skades forsikring, som en del af deres løn, udover dette vil de få 120% af en normalt tjeners måneders løn, og det beløb vil de få hver måned. det er en god løn, det er 6500 dollers. hvad siger du?"

Ellen brød sig ikke særlig meget om ham, men hun havde brug for et job og valgte ikke at svare igen for hans kommentar om skødehunden. Hun skjulte bare sin irritation og lod ham snakke videre. Hun blev dog noget formildet da han begyndte at snakke om arbejdet og hvad der hørte med. Det lød meget bedre end nogen af de andre steder hun havde søgt hos.
"Det lyder godt"svarede hun og smilede igen. Hun var glad for at få et godt betalt job, som ikke krævede uddannelse. Hun havde jo været dum og ikke valgt at tage mere uddannelse end hendes high school. Men hendes forældre havde ikke haft tid til at være efter hende, så hun havde bare gjort som hun selv havde lyst til.

Valentine så hendes smil, men det fik ikke noget frem på an ansigt, det fik ham bare til at kigge ned på bordet i hvad der svaret til et sekund, og sagde så tomt "frøkenen skal vide jeg selv forventer hun arbjeder for sine penge, og er en aktiv del af resturentens arbejdes kraft" da han havde sagt det, tog han et lille bundt af penge frem, der var holdt sammen af en spænde der var formet som en drage, som var lavet helt ud af glass. han lagde spænden, og pengene den holdt på bordet foran Ellen, der var hendes første måneds løn i kontanter, det som svaret til 3.6400 danske kroner. det var åbenbart efter skat, og ikke før skat han snakkede om da han nævnte de 6500 dollers. han forsatte "pengene for den første måned frøken. jeg betaler dem ikke for at kunne lide jeg selv, eller for at vise det. jeg betaler for deres arbjedes kraft, og det bliver de betalt på advokat løn basis for. og det sekund det fejler mig, vil en anden tage jobbet, har de forstået frøken? om de kan lide mig er underordnet, men om de kan arbejde er af største vigtighed. vil de skrive under på sådan en kontrakt frøken?" han skubber den lidt længere end mod hende, han kunne jo altid finde en anden for de penge, men hans underbevidsthed ville have hende til jobbet, så han stolet på hans mave fornemmelse var rigtig, og at hun ikke ville skuffe ham. hvem ved, måske kunne man være venlig mod hende en dag.. om lang tid.. måske.