Mon Cherié, let's talk business - Cersei

Jayden parkerede sin bil. Sin baby, rettere. Den og hans kameraer og de billeder han havde taget var for ham det allervigtigste. Det mest uvurderlige i hans tilværelse, menneskelige relationer og følelser gav han ikke meget for, dem kunne han lege med som han ville.. De fleste kunne blive hans dukker, og han kunne styre dem hvorhen og gøre med dem hvorledes han lystede. For tiden var han dog ikke specielt interesseret i det. Mode branchen var hård, der var upcoming nye talenter som kunne deres kram. Jayden havde set det, mærket det. Derfor havde han også taget kontakt til galleri ejer Cersei Lorraine. Hvis galleri han nu stod ude foran og betragtede henover solbrillekanten. Han havde et udvalg af 'mesterværker' med under armen, fotos fra flere.. århundreder næsten, som han havde tænkt sig at præsentere for hende, hvis de nåede frem til en aftale om at hun skulle udstille i galleriet. Han klikkede på den lille knap på sin bilnøgle og der lød en mekanisk bippen bag ham, inden han trådte ind i galleriet. Synet der mødte ham var ventet.. kunst, selvfølgelig. Han sænkede mappen en smule og vippede solbrillerne af og hang dem i skjorten og fortsatte sit lille sightseeing eventyr.. han kunne høre sine egne skridt når han bevægede sig og lyttede efter andre lyde.. dufte.. der kunne afsløre at han ikke var alene.

Påklædning :: Tøj :: Sko :: Solbriller ::

Hun havde brugt det meste af morgen på at gøre klar til mødet, hun kendte ham ikke, hun ville englelig lyve hvis hun sagde hun havde hørt om ham, men han lød da passioneret og professionel da hun havde talt med ham. Hun havde altid, helt fra ung fundet kunst smukt, men som hun blev ældre lærte hun mere omkring forretningen og senere hen blev hun køber af et museum, men som tiderne gik blev det til et galleri, det galleri som hun i dag fortsat ejede og drev ganske fint uden nogen form for hjælp af andre.
Med en mappe i den ene arm, fik hun fisket noget kaffe frem og lagt det hele frem på sit kontor. Selve galleriet var stort og de mange vinduer vidste godt ind til de mange malerier og fotografier der dækkede væggene. Væggene var smukke og en kølig, men alligevel varm crem hvid, en farver der faldt i god kontakt med de mange malerier, hvor største dellen af dem allerede var solgt.
Hendes kontor lå inde i selve galleriet, henne i det ene hjørne, så da hun kiggede ud, fik hun hurtigt øje på ham, eller en mand hun da troede var ham. Hun smilede og gik stille ud mod døren "god eftermiddag" sagde hun og gik ud til ham "skal jeg hjælpe med at bære noget ind" spurte hun nysgerrigt og lagde sine solbriller op i panden, hvorpå hun betragtede ham med sine skindende blå øjne

Jayden fortsatte igennem galleriet, og kiggede på de forskellige malerier.. det ville blive spændende om hun overhovedet var åben overfor foto-kunsten.. men hun kunne jo være interesseret i at lave en mini-udstilling, den slags var på mode havde han hørt. Tsk..
Han smilede for sig selv, stoppede op ved et enkelt maleri der fangede hans interesse... Han kunne lide penselstrøgene, surrealismen.. den mørke side af mennesket, det rå.. det udyrkede, det seksuelle.. På det punkt var han ret meget dæmon, og meget lidt menneskelig. Han betragtede solgt skiltet under det og nikkede for sig selv. Ikke dårligt... slet ikke dårligt. Han vendte sig om da der pludselig var en stemme der brød den fuldkomne stilhed. En kvinde, som han havde regnet med. "Ms. Lorraine, formoder jeg?" sagde han roligt og smilede kort til hende. Hendes duft.. Han snusede diskret.. den var velkendt, ligeså velkendt som hans egen. De var jo af samme slags. Han gik over til hende og sendte hende et roligt men alligevel drilsk blik inden han rakte hånden frem for at hilse ordentligt "Maxx Strauss.. eller Jayden Smith, hvis du foretrækker det" præsenterede han sig og skævede kort til sin mappe. "Nej, jeg klarer mig, jeg har kun en lille bid med til dig idag" sagde han og viste hende diskret selve mappen med en håndbevægelse. En lille bid af mange års fotograferen. Han havde valgt det han syntedes passede bedst til en forretning som dette sted, noget der havde kant, noget der havde karisma, noget der havde ynde.. noget der kunne tiltale rige damer og snobbede mænd. Hvis man skulle skære det ud i pap. Men selvom det var den slags købere, var billederne stadig Jaydens livsværk! Han betragtede det som vigtigt at de blev solgt af den rette.. ms. Lorraine virkede som den person. Han nikkede ud mod galleriet "Smukt, selvindrettet?" sagde han så. Det hele var minimalistisk, bedre kunne det ikke blive. Han mødte hendes blå øjne med sine bygevejrsagtige grå/blå og lagde hovedet på skrå og lod kort sit blik gå sin gang fra hendes øjne til hendes tæer.. Ikke dårligt. Han fangede hendes blik og smilede til hende "Skal vi sidde ned? Eller har du planlagt en rundvisning?" sagde han lettere drilsk, egentlig kunne de sagtens stå op, men det virkede måske lidt bedre at sidde ned og kigge det materiale igennem som Jayden havde medbragt.

Hun nikkede og gik mod ham, hun trykkede hans hånd som han rakte den frem "ja det har du fuldkommen ret i" selvom der var et lille smil på hendes røde læber, virkede hun meget professionel, i sin måde at fremføre sig på, bare sin måde at snakke, selvom hun ikke kaldte ham de, men du var hun alligevel meget formel i sin tone "mig en fornøjelse mester Smith" hun lagde armene over kors, vendte blikket mod hans mappe "jamen så er alt jo godt og jeg ser frem til at se dine værker også få dem udstilt" hun slog ud med hænderne.
Hun vendte sig om og gik mod døren hun holdte åben for ham "hvis du tillader vil jeg gerne høre om din kunst, hvad laver du mest malerier eller fotografier?" Spurte hun og så på ham over skulderen. Hun kunne tydelig fornemme hans blik ned over sin krop, hvilket også selv fik hende dristit til at lade blikket glide ned over ham. Han var kunne skam godt blive sat som en af dem, folk ville kalde fryd for øjet, køn var han da.
Hun klukkede kort "lad os da endelig gå til sagen, jeg har et bord her henne" hun ledte ham hen mod hjørnet, hvor hun havde et bord, med en laptop på bordet, nogle få billeder af nogle folk, samt et par skrive redskaber og blokke. Hun satte sig ned, lagde benet over kors og pegede mod pladsen foran sig, samtidig lagde hun også sine solbriller ved siden af sig og kørte en hånd igennem det lange sorte hår

Jayden gav hendes hånd et let tryk, inden han slap den igen, og smilede til hende. Han fulgte hendes bevægelse med øjnene og grinede lidt "Også her.." medgav han. Han havde på fornemmelsen at det nok skulle blive et fornemt samarbejde, Cersei virkede som et umådeligt behageligt... væsen. Han gik med hende da hun vendte sig mod døren og gik igennem og nikkede til hende som tak og så sig om på kontoret, mens han grublede over spørgsmålet "Jeg har beskæftiget mig med mailerier... men det praktiserer jeg ikke så meget mere, jeg fokuserer mere på fotokunst" begyndte han og lagde forsigtigt sin mappe fra sig på hendes bord "For tiden.." sagde han og grinede lidt, han havde nok fokuseret på meget forskelligt igennem sin levetid, eller vekslet meget mellem det i hvertfald indtil kameraet blev opfundet.. "Jeg fotograferer dog hovedsageligt personer" forklarede han så, og gik med hende hen til hendes bord og satte sig ned foran hende og lagde mappen foran hende så hun kunne se billederne den rigtige vej.. han kendte jo billederne. "Jeg fokuserer meget på følelser i mennesket.. det rå, det udyrkede.. seksualiteten og som så mange andre kan jeg nok godt lide at.. chokere" mumlede han. Han slog op på første side og lod billedet synke ind hos hende. Det var en kvinde på en stol. Hendes hår var vådt, og hun var kun iklædt et let stykke stof der kun dækkede hendes ene skulder. Hun vendte blikket mod gulvet, så man kun kunne se den ene side af hendes ansigt og svagt ane det brune i hendes ene øje. Rummet omkring hende var tomt, selve billedet var mørkt undtagen omkring hende. Jayden havde ufravendt betragtet Cerseis ansigt "Det er meget enkelt, men jeg synes at hendes hud.. f.eks skulderen går godt i spil med mørket" hviskede han så hun kunne få lov at tænke i fred. Det var hende der skulle vælge hvad hun ville udstille, Jayden var van til at det varierede fra op til 3 billeder, helt op til flere mapper af gangen. Han lod hende vende siden til det næste billede. Han smilede let ved gensynet, dette billede var anderledes.. det var udenfor, faktisk var det oppe omkring Canada hvor han havde været mens der havde været is. På en dybblå gletscher.. han skævede kort til hendes øjne, inden han så på motivet igen. Der sad en ung dreng.. eller pige, det var ikke helt til at se.. i sneen. Vedkommende var ganske blå om læberne og stirrede ufravendt ind i kameraet med samme farve øjne som isen omkring sig. Billedet ville nok have været ganske køligt hvis ikke der havde rendt noget rødligt nedover hagen på personen på billedet, nedover tøjet og ned på sneen hvor det plettede. Resten af billederne var et mix af det groteske og det ganske smukke. En danserinde hvis ben var brækket og smerten stod skrevet i hendes ansigt mens hun lå på scenen, en kvinde og en mands ansigt, som han havde været så tæt på at man kunne se alle detaljerne i deres hud og den måde hvorpå deres pande og næser rørte hinanden, og man kunne skimte de nøgne skuldre i den underste del af billedet. Jayden så dog ikke så ofte på motiverne, han ville hellere opleve hendes følelsesspektrum mens hun betragtede hvert enkelt billede. Se hendes ansigt lyse op eller hendes øjenbryn rynke sig i undren..

Hun lagde hoved på skrå, trak håret om på den ene side, en gammel vane fra da hun var yngre. Hendes øjne betragtede ham let og hun lyttede interesseret med i hans ord "foto kunst er skam også en meget smuk kunst art og ikke mange forstår den sande skønhed bag den, jo vidst kan man da tage et billede, men der skal tit også ligge en dybde i billederne, før de virkelig skinner igennem" pointerede hun og trak på skulderne. Hun nikkede stille, hun betragtede mappen og vendte de blå øjne mod ham "jeg må være ærlig at sige, du virker meget...interessant og du virker meget passioneret i din kunst, måden du forklarer den på" forklarede hun og smilede, hun spurte tit ind til hvordan de havde det med deres kunst og hvad de helt præcis gik ind for vedrørende deres kunst, blot for at se hvor engageret de virkede omkring den.
Hun fik hurtigt et interesseret udtrykke i ansigt, som han forklarede hvad han helt præcis fokuserede mest på og hun kunne hurtigt sige at det var faktisk et meget spændende emne han havde valgt at fokusere på og hun var da i sandhed spændt på at arbejde med ham.
Hun rynkede brynet da hun betragtede billede, netop som billede kom frem blev hendes ansigt fuldkommen ulæseligt og hun forsvandt fra den glade kvinde ind til en alvorlig en, som arbejde med kunst. Hun nikkede, som forstod hun hvad han mente, aldrig en eneste gang sagde hun noget, hun vendte først blikket mod ham, da han havde vidst hende alle sine billeder "jeg må sige du har virkelig et talent" hun smilede og straks varmede hun op, betragtede ham med blide øjne og et varmt udtrykke

Jayden nikkede, glad for at hun forstod tankerne bag fotokunsten, at hun selv satte pris på den. Han havde et kort øjeblik været i tvivl, eftersom galleriet var fyldt med malede billeder. Men det havde jo været en fælles aftale, en interesse fra begge sider... så måske.. var hun interesseret i at blande flere stilarter, eller holde dem adskilt.. der var plads nok til begge dele. Han så overrasket på hende da hun erkendte sine tanker for ham og smilede lidt, mens han betragtede hende med et.. lettere ulæseligt blik "Tak.. Jeg vil gerne tilføje at du virker avorlig omkring det du laver.. det kan jeg godt lide, seriøsitet omkring arbejdet.." sagde han og tilføjede så i sine tanker *men jeg er ikke så sikker på du er det uden for disse fire vægge..*. Det sagde han dog ikke højt, han sendte hende bare et halvdrillende smil og lænede sig tilbage mens hun kiggede billederne igennem.
Han havde svært ved at læse hendes ansigt, men han åbnede for sluserne og modtog hendes følelses center istedet.. Lænede sig helt tilbage i stolen og lod det komme til ham. Han betragtede hendes ansigt flamme op, i interesse, i varme.. Han gengældte hendes smil og rettede sig op i stolen "Jamen det er jo storartet!" sagde han så og grinede lidt inden han hældte en smule kaffe op i en kop til sig selv og hende og stilte den hen foran hende "Jamen så lad os antage at du sætter det her i produktion.. måske bare lidt større billeder, jeg ved ikke hvad du foretrækker, men de kan jo blive trykt på lærred og dermed blive maleri-størrelser.." sagde han og tog en tår af sin kaffe "Hvordan forestiller du dig udstillingen?" spurgte han og nikkede ud mod de store lokaler.

Hun så på ham, under et hav af tykke, sorte øjenvipper "det var skam så lidt og ja jeg har altid elsket kunst, siden jeg lagde mine øjne på mit første maleri, så jeg værdsætter skam kunsten, selv fotografi, såfremt som skulpturer og alt andet der høre inde under den det, bare det er kunst er jeg som draget til det" prøvede hun at forklarer, men skar en grimasse da det for hende lød dumt. Hun var meget god til at holde sine følelser skjult og med den anden "jeg" hun havde under overfladen, var det en god ide at styre sine følelser, man skulle nødigt have en eller anden blond tøs med det rene gift i sine årer rende rundt og give folk den ene form for smerte efter den anden. Hun tog imod kaffen med et nik og stillede den lidt væk fra billederne "det er det jo" hun kluklo kærligt og sukkede mens hun lyttede til hvad han sagde, satte hun sit lange krøllede hår op i heste hale "der er få fotografier her, som er trykt på lærreder, det ser ud til at det er det folk bedst kan lide, dog er der de få som bedst kan lide originalen" hun rejste sig op og gjorde tegn til han skulle følge med "mange af disse malerier bliver snart fjernet, så der vil komme en udstilling, her om en..." hun kiggede i sin kalender "et par dage ser det ud til, men hvis du skulle have lyst kan du jo komme og promovere din kunst, til alle de snobbede mænd, som kvinder" forslog hun og rakte ham et kort, med en dato på. Hun gik mod en dør, tæt ved sit bord "her har jeg alle de små fotografier, men som jeg får specielt købt" hun åbnede døren og inde bag døren var der et stort rum, med alle mulige smukke fotografier hængene, af den ene eller anden slags

Jayden betragtede hendes harmoniske ansigt. Alt stemte overens, de røde læber, det tykke sorte hår der bølgede nedover hendes ene skulder, de fintformede øjenbryn.. Han nikkede stille, han kunne ikke sige at han delte hendes første oplevelse med kultur og maler-kunsten.. han havde ikke fundet kust særlig interessant i første del af sit liv. Hans liv havde først og fremmest gået ud på at høste sjæle fordi det fik ham til at føle sig mægtig. Det var først senere hen han havde opdaget at han kunne gå meget længe og leve på kun en sjæl, og han havde fået andre interesser. "Kunst er fantastisk" sagde han så stille så hun ikke sad og følte sig ene med sine oplevelser. Han lyttede til hendes latter, og smilede lidt, mens han betragtede hver enkelt bevægelse hun foretog sig. Han lænede sig tilbage og lyttede "Ja det er også min oplevelser, folk vil helst have maleri-størrelserne.." sagde han stille "Jeg vil selvfølgelig sætte originalerne til rådighed til dig, hvis du skulle få en sjælden kunde der efterspurgte det..." sagde han så langsomt.. Han havde lavet sine kopier, så billederne ikke forsvandt fra hans portfolio for evigt. Han rejste sig og fulgte med hende da hun gik ud af kontoret og så sig omkring, og nikkede "Jeg lagde mærke til skiltene.." sagde han og nikkede til et Solgt skilt. Han skævede til hendes kalender og lyttede og grinede lidt da hun brugte de samme ord som han havde tænkt tidligere "Tja.. jeg er ikke så.. galant i store menneskemængder, men hvis du synes det kan gavne forretningen.." han trak på skuldrende, og sendte hende et skævt smil, inden han gik med hende hen til døren som hun åbnede og kiggede ind. Der duftede af tryksværte, og lidt af støv.. men der stod mange skatte derinde, så vidt Jayden kunne bedømme fra sit hjørne.

Hun nikkede stille "jamen så er alt jo i orden" medgjorde hun, det var englelig ganske få som havde bedt til originalen, men der var dem som gjorde også lavede hun altid en aftale med dem, således at hvis de ønskede, kunne de få den.
Hun trak på skulderne "de fleste af galleriets kunstnere kommer, blot for som sagt for at promovere deres kunst, du kan komme, fortælle om din stil art" fortalte hun og lagde armene om bag ryggen "også må du hjertens gerne tage en date med" tilføjede hun, det gjorde de fleste af kunstnerne, nogle tog deres inspiration med, andre en der støttede dem. Det var en fin måde hvorpå de rige kunne høre om den anden parts role i hvert maleri.
Igennem sine år, havde hun holdt mange udstillinger, men det meste af tiden plejede kun overklassen komme, få gange mellemklassen, det var dem der gad betale helt op til flere tussind blot for et enkelt maleri eller et enkelt fotografi. At se dem komme i det små grupper og byde over hinanden, var helt igennem komisk, som det bød og bød, for til sidst og betaler tæt på millioner for det enkelte maleri.
Efter hver udstilling, plejede hun at dele indkomsterne med hver enkel kunstner, så de ville få deres andel af hvad der nu måtte være tjent, fra hver enkel køber. Hun lagde armene over kors, vendte sig mod ham

Jayden nikkede langsomt, og betragtede stadig hendes lille... 'baglokale'. Det var interessant nok, hvordan hun havde delt rummene op og brugte dem til.. hvad hun nu syntedes. "Jeg sætter dem i tryk så.." sagde han langsomt, mens han fjernede blikket fra billederne og så hende i øjnene og smilede langsomt. "Hvad skal vi sige? 1 meter gange 1 meter? Større eller mindre?" spurgte han. Det var jo hendes galleri, men Jayden syntedes ikke de skulle gå meget under 1 meter i høje og bredde. Folk forventede store ting, og store ting skulle de få. Han nikkede langsomt da hun forklarede at de fleste kom for at promovere deres kunst.. Det gav vel også meget god mening, Jayden var bare.. ikke typen. Men han skulle nok dukke op, og være der... en time.. måske halvanden.. Han hævede et øjenbryn da hun tilbød ham at kunne tage en date med og grinede lidt. "Jeg tager nok et lille følge med.. du ved.. lidt af de rige snobber, det skulle nok få sat gang i salget" grinede han. Han gad ikke have en date med, det ville kun blive et problem. De fleste modeller havde ikke hjerne nok til at forstå kunsten, og han havde jo ikke... nå, ja, men det var jo også ligegyldigt. "Hyrer du en aktionar til at styre.. slagets gang?" brummede han og nikkede mod væggene som hvis der allerede hang f.eks.. hans billeder, inden han betragtede hendes ryg lidt.