... er tegn på regn ... - Millicent

Et lille smil lå på Stephens læber. "Nej, ikke hvis du vil." Han rakte ud efter Millicent og lage sin hånd i nakken på hende, for at trække hende helt ind til sig. Han kyssede let hendes læber, mens hans hånd let kærtegnede hendes hals og til sidst trillede ned til hendes talje, hvor han forsøgte at trække hende tættest på. "Men måske skal vi bare inlede os på et fast forhold og så i morgen kunne jeg spørger. Firetyve timer, er det ikke nok?" Noget der kunne lyde som et grin, slap ud fra Stephen, der nærstuderede Millicents ansigt. "Hvad nu hvis jeg gav dig et nyt smukke eller en bog?"

Han legede med hende...forvirrede hende, med hans ord og hans nærhed.
Hun mærkede hans faste hånd i nakken og lod sig trække ned til ham, hvor hun modtog hans kys og kærtegn...pirrende..imens hun forsøgte at styrer hendes tanker.
Havde han lige sagt at hun godt kunne gifte sig, hvis hun ville? H or ville han hen med dette her...de datede! .....de datede jo! Hun mærkede en lille panik brede sig , netop da lagde han en arm omkring hendes liv og holdte hende fast.
Hun lyttede..med misforstod...." Spørger du om du kan købe mig til ægteskab ...med et smykke eller en bog?" lød det forvirret fra hende...og hun vidste ærligt talt ikke helt hvordan hun nu skulle reagerer.Det var nok godt han havde et greb om hende...ellers var hun stukket af, hele vejen ned af bjerget.

Hvis der før havde været nogle tvivl om han grinte, så var der ingen. Han kunne ikke holde en lille latter inde, mens hans smil bredte sig til noget der truede med at trække hans mundviger fra hinanden. "Nej, det er julegaven jeg snakker om. Jeg vil bestemt ikke købe dig til noget, i hvert fald ikke for penge." Han gav et lille klem og slap, så hun kun selv holdte sig oppe på ham. På den ene side forstod Stephen godt at Millicent var forvirret, fra de hoppede fra tue til tue, men på den anden side gjorde hun det også selv, så hun burde kunne holde tempoet og vide at han ikke ville købe hende til ægteskab med hverken bøger eller smykker. Intet fysisk på jorden skulle helst kunne gøre det, men den mening var de ikke alle om at have, ikke alle syv milliader - eller hvor mange mennesker/væsner der nu var - på jorden.

Hun holdte vejret imens hun ventede på hans svar, og kunne derefter ånde meget lettet op.
" Ved du hvad....det var lige før du skræmte mig der !" Indrømmede hun med et lille smil.Hun kunne se at det morede ham, at han fandt det sjovt at hun havde fåstået det lidt omvendt- og helt ærligt...det havde undret hende såre, hvis nu Stephen havde ment det.Han var da mere kærligheds typen og det med en hustru for en bog, det var mere...andys stil, mente hun.
Hans arm gled væk og hun blev liggende, helt frivilligt og gav ham et lille kys.
" Jeg er glad for du synes andre ting skal være årsag til ægteskab ...og hvad jeg ønsker mig til jul? Mmm....hvad med dig ...iført en fin rød butterfly " drilede hun ham en smule og kiggede ind i de chokolade farvede øjne.

Det var bestemt ikke et umuligt ønske og et eller andet sted kunne det godt ske, Stephen skulle bare have købt en. "Er det virkelig det eneste du ønsker dig? Jeg vil altså heller give en tur et eller andet sted, hvis det endelig skal være og så kan du give mig den røde butterfly som jeg kan gå med?" Forslog han og kiggede tilbage ind i de lysere klare øjne over ham. Så kunne han få hende helt for sig selv, endnu mere end han havde nu og hvis det blev en mulighed, ville Stephen helt sikkert ikke sige nej.
Det ville være dybt ironisk et eller andet sted, i følge Stephen, hvis Millicent skulle fanges i et pengeægteskab. Mere uheldig kunne hun knap blive. Have mistet sine frældre i en ildebrænd man blev siget for selv at have påsat og derefter blive giftet væk. Det ville også være nær umuligt, men intet var helt umuligt.

"søde skat, jeg har da masser af ønsker, men du skal ikke bruge dine penge på mig.Dig...dit selvskab er alt jeg behøver" smilede hun til ham
Ideen om en smut tur væk fra det hele, bar ellers meget tillokkende.
Tænk...bare en forlænget weekend, men uden mobiler ,uden arbejde eller andet der kunne forstyrre.Det lød da som sød musik, gjore det ikke?
Hun lod sig drømme lidt med og spurgte derfor mere ind til Stephens tanker...
" Hvor ville du hen, hvis vi skulle tage en lille tur ? Op i en hytte i sneen, eller ned i noget strand og sommerhus ?" hun var lidt nysgerrig....og lidt tiltrukket af ideen herom.

Stephen ikke mindre end frydede sig, da Millicent alligevel prikkede til emnet, til trods for at hun lige havde sagt nej, eller noget i samme dur. "Det ved jeg ikke, men tror det ville være en tur i sommerhus op til det grønne nord i sommermånederne. Der vil det ikke være for varmt og heller ikke for koldt." Sådan lød det mest logisk i Stephens hoved, men hans viden om de norske, eller svendske breddegrader var ikke imponerende. Den eneste små pålidedelige kilde han havde, var hans tidligere forhold, hvilke - når sandheden skulle frem - ikke var så kattens pålidelig igen. "Men har du ellers nogle ønsker?" Han var åben, så længe hun ikke kom med et femsjternet hotel i hjertet af 'æblet'.

Hun tænkte det igennem, men kunne ikke finde nogle utiltalende ting ved det, eller finde på andet der jog hans forslag af banen.
" Det lyder...skønt., rigtig dejligt"... Indrømmed hun og fandt hans hånd, løftede den op og satte et kys på håndryggen.
" Sådan en tur kan vi give hinanden en dag, ik" , det kunne jo være et lille fælles projekt, og noget de kunne glæde sig og se frem til.Forventningens glæde var jo halvdelen af al det sjove .
Så var der bare lige Ally...hvor skulle hun placerer den i mellemtiden.Hos Alias?
Nå...det var jo ikke aktuelt endnu, men derfor kunne tanken jo godt gennem tænkes, så der ikke kom grimme overraskelse.

Hvor Millicent havde det fra, kunne Stephen ikke rigtig finde ud af, men hun havde et eller andet med at hun ikke ville have ting, ikke dyre store ting. Der var intet galt i det, i sig selv, men alligevel virkede det lidt underligt. Ydmyghed var en dyd, men skulle det absolut være så meget? På et tidspunkt skulle han nok bare give hende noget dyrt, som en overraske hun ikke kunne give tilbage og pakke den ind i noget hun ville værdsette, for chancen for at hun ville beholde en dyr ring af egen fri vilje var ikke stor, med mindre der var mere. "Hvad vil du gøre hvis jeg rigtig gerne vil betale turen for os begge?" Ville hun sige ham direkte imod eller ville hun - hvilke vil overraske ham - lade det passere og tillade det?

Hun tænkte lidt over det, hvad ville hun egenlig gøre? Hun brød sig ikke om at stå i gæld, og heller ikke om at skulle modtage kostbare gaver.På den anden side ville hun jo heller ikke gøre en glad giver trist. Så det var lidt svært at sige på forhånd.Havde hun selv en masse peneg ville hun helt sikkert ære ivrig for at glæde dem hun elskede, uden hensyn til værdi og pris, kun med fokus på om det ville skabe glæde.Var hun dobbeltmoralsk? Æv...det var hun nok...et kedeligttræk, som hun måske have et par stykker af. Det måtte hun se at arbejde lidt med.
" Jeg ved det ikke helt, faktisk.... Jeg tror bare gerne jeg ville bidrage med et eller andet, ik? Istedet for kun at modtage. " hun smilede skævt..." lidt som med elskov....ville det ikke være skævt hvis man kun...modtog?" hun lænede sig frem og lod sin tunge spille hen over hans læber, med et drillende skær i hendes øjne.

"Men hvad hvis du bedrager med dit nærvær?" Man behøvede ikke altid at give i form af fysiske ting. "Men hvis det nu endelig var du virkelig brændte efter også at give noget, så kunne vi måske aftale en madordning. Så du laver maden og jeg betaler?" Det lød som en fantastisk idé i følge Stephen. Måske var Millicents kylling ikke gyldenbrun som de billeder man så på opskriften og det kunne også være den smagte lidt af kul hist og her, men smagen blev også godt hjulpet på vej af kokken selv og endnu lå han ikke og kastede op ude på toilettet. "Jo, bestemt!" Gav Stephen sit fulde besyv med og valgte derefter at give efter for den pirrende tunge. Han forsøgte at fange hende med læberne, uden at bruge hænderne, hvilke viste sig at være lidt af en udfordring, hvis ikke Millicent selv var med på idéen.

En lav latter, blød og mild lød fra hende." Skal vi ikke bare sige at vi tager den, når det engang bliver aktuelt, sweetie?" Det var vel en oplagt ide, så behøvede hun ikek st sige ja til noget endnu, for det var ærlig talt en smule svært at afslå ham, når hans tilbud var så charmerende sødt...og han selv i samme katagori.

Hun trak hage og ansigt til sig da han ville indfange hendes læber...så bøjede hun ansigtet ned og lod sin tunge glide ind under hans overlæbe og flugte ud til siden der...inden hun igen trak sig lidt væk...sådan drillede hun ham et par gange inden hun ' blev dernede' og gav ham et rigtigt kys , imens hun lå med hænderne på begge sider af ham og kradsede blidt på Stephens hals.

Stephen brummede utilfreds da Millicent begyndte at lege og drille. Det var ikke nemt, men til sidst lykkes det ham at få hende nede hvor han ikke skulle kæmpe for at nå hendes læber og han blev endda belønnet, triumf! Hvis han havde haft mulighed for det, ville en sejersdans være på sit rette sted, men det passede ham også fint at det ikke var muligt. "Lad os gøre det. tænk nu hvis det bliver et sted med tjener, så kan du slet ikke få lov til at yde, men kun nyde." Det ville sikkert aldrig gå, men han kunne lige så godt lege med tanken imens han fik lov til det.

Ej...det var så meget ikke fair.Nu benyttede han lejligheden, imens hun var stille og glad, til at få hende til at sige ja.Og så enda med tjenere! Han var kvik, var han ikke.
" Mmmmm" lød det ned mod hans mund, da hun havde forsøgt at lukke og forsegle den, med hjælp af sin egen, ikke et særligt vellykket job der.
" Hmmm..kunne vi lige tage den senere? " prøvede hun at udskyde samtalen, for hun havde en stærk fornemmelse af, at Stephen meget gerne ville havde den deal i hus nu.
Måske kunne hun bruge ufine triks, og aflede....bare til et andet emne.
Hun kyssede ham på halsen og hen over kæben...små våde kys der banede vej til hans mund, hvor hun nippede til hans underlæbe.

Der gik et par sekunder. Stephen gav sig god tid til at tænke, men besluttede sig til sidst for at det lød ikke helt tosset. "Fint, så udskyder vi det en stund, men ikke for evigt!" Blev der hurtigt indskudt. Hun skulle ikke tro sejren allerede var i hus, for det var den på ingen måder, ikke for hende, for han ville kæmpe til sidste mand, selvom han var den sidste mand.
Et nydelses suk forlod Stephen, der lod sig falde ned i de små behagelige kys, der fortsatte op af hans hals, helt op til hans læber, hvor han lod sig opvarte og føre væk. Luksus i de helt høje klasser, også selvom man lå på en græsbund. Det var næsten ligefør det gjorde det hele bedre og så virkede det ikke helt så frækt som i en seng. Om det så var godt, kunne altid diskuteres.

Jepp...det virkede...og om en stund, ville han have glemt alt om det igen.Perfekt.
" Mmmm...det lyder rigtig godt " mumlede hun ind imod hans mund og overvejede om hun skulle forsætte lidt tid endnu, så hun var sikker på han ikke begyndte igen.
Hun møvede sig tilrette ovenpå ham, så hun lå...helt rigtigt.
" Du er dejlig Samson" fik hun lige nået at sige , før hendes læber igen kyssede hans mund, og hendes hænder sneg sin ind under hans bluse.

Det gav en let kuldegysning da Millicent fik sneget sine hænder ind under Stephens bluse. Kulde var der ikke meget af, men det fremkaldte alligevel en reaktion. Alt andet ville næsten også være underligt. "Du er også skøn Cooper." Mumlede han ind mod hendes læber før han kyssede dem igen, men blev passivt liggende med rasten af kroppen. Det var på sin vis ligesom at komme ned at sidde efter at have stået længe op. En behagelig dejlig følelse man vidste en gang ville komme igen. Selvfølgelig kunne der ske noget, så Stephen og Millicent ikke var sammen, men chancerne lige pt var små og ikke nogle at bekymre sig om.

Hun kyssede ham, inden han kunne nå at mumle andet end det returnerede kompliment.
Hendes krop begyndte at reagerer positvivt på ham og det var fantastisk hvad et kys kunne gøre.
Og så naturligvis en fantasi og forstillingsevne om hvad der kunne risikeres at ligge i vente , senere på aftenen, hvis hun var heldig ? Hun kørte en tommeltot over hans ene brystvorte og brugte sin overlæbe til at presse hans læber fra hinanden og hans mund åben, så det ville være muligt at uddybe hendes kys til ham. Hvad pokker, de havde et helt bjerg med tæppe af græs at boltre sig på.En måne der strålede så smukt og al den tid foran sig, som de kunne ønske sig.Det skulle vel udnyttes...bare lidt da.

Stephen forsøgte kraftigt at undertrykke det grin der var under overfladen. Det var ikke fordi det var så fantastisk sjovt, men det var nok til at han fandt det morsomt og latterlysten kom frem. Der kom intet forsøg på at fremskynde muligheden for at sige noget, men da han fik muligheden, udnyttede han den. "Hvad er det du prøver på?" Ordne væltede hurtigt over hinanden, for at de havde en chance for at komme ud, før de blev trumlet over af et eventuelt nyt kys, et ønsket et vel og mærket, men han følte sig ret sikker på alligevel at kunne indkassere sig nogle senere om nødvendigt.
At Stephens fantasi havde fået frit spil var der ingen tvivl om, det kunne reflekteres i hans spørgsmål, som udsprang fra hans tanker der også skabte det noget fedtet - muligvis endda smørret - smil på hans læber.

Øj, hun var bare så afsløret, var hun ikke? At dømme efter smilet på hans ansigt , var der vist ingen tvivl .
" hmmm måske jeg bare laver en test, til den nye udgave af Magazinet Tidens kvinder? En øhh test omkring mænds sanselighed under måneskind? Faktisk er der flere områder, jeg er bleve bedt om at teste....du troede da ikke jeg ba gjore det for hyggens skyld? " drillede hun ham og nev ham i brystet.

Først det ene og så fordi han ikke var så funktionel kun med det ene bryn skudt i vejret, løftede Stephen også det andet op. "Tidens kvinder?" Han var faldet af rullebåndet. "Jeg er ikke en varulv og hvilke områ... av! Stop!" Stephen greb ud efter Millicents hånd og forsøgte at trække den væk, så hun ikke kunne nive mere. "Der er vi mænd fuldt funktionelle og lad så være! Syntes du jeg ligner en kanin eller rotte!" Hylede han mere op og fik pludselig travlt med at sætte et småfornærmet udtryk op, samtidig med at han sprællede for at komme op at sidde. Siden hvornår var Millicent blevet journalist! Den kvinde havde tydeligt stadig nogle ukendte sider og de skulle bestemt udforskes i snarlig fremtid!

" tidens kvinder..du ved et småerotisk blad,..for kvinder...et ..pænt ..et !" oplyste hun ham og begyndte at grine." Nej...thank god du ikke er det, så ville jeg jo falde død om af skræk, ik- og jeg siger dig.." hendes hånd blev trukket væk og hun måtte modstræbende indse at han havde frarøvet hende magten.
" De bliver ikke glade...det siger jeg dig.90% af kvinderne sidder og venter på resultatet af denne test, er du nu helt sikker på du ønsker en ophidset og vred....eller nej, bare vred- for at undgå misforståelser- hobe af kvinder i hælene på dig, bare fordi du ikke lader mig udføre denne meget vigtige test?" hun så på ham med et drillende blik...der var da helt klart flere områder hvis det skulle være?

Hvis det havde været sandt ville Stephen have nægtet og løbet med bene på nakken, men det var ikke sandt, så vidt han vidste, og heller ikke det fik ham til at ændre mening. "De må godt nok være forsigtige! Hvorfor sender de journalister ud på sådan en omgang og endda med en der slet ikke ved noget om hvad de handler om, men måske kunne du skrie om hvilke virkning mænd har på kvinder?" Stephen gav Millicent en kort tænkepause, før han udnyttede hendes passive posetion, til at vende dem begge om, så han sad med den gule føretrøje. Med et triumferende smil lænede han sig ind over hende og pressede deres læber sammen. "Hvad nu hvis jeg er journalist fra M?" Igen kyssede han hende, denne gang med mere indhold og i længere tid.

Orh...hvor var han altsår streng! Bare fordi hun låikke lige kunne kaldes for super erfaren...eller bare erfaren.Hmm...lille stride Stephen.
" Det er fordi de geren vil have en der ikke er forudindtaget, men kan se med ' rene og ufarvet' øjne ...observerer hvad der sker" mumlede hun ,
" måske kommer det næste gang?" sagde hun med et lille smil dinglende omkring læberne-
inden Stephen med et snuptag lavede en magt demonstration, og fik ham selv på toppen.
årh...hans smil sagde alt, han vidste udmærket at stikket denne omgang var hans.
Hun lukkede øjnene da han kyssede hende , men det varede ikke længe før hun åbnede dem igen...." nå....det kunne være kønt , måske vi så skulle forslog vi undersøgte og skrev om kama sutra 101 måde" sagde hun dog meget ironisk, hun havde sldrig fundet det særligt interessant.
Derimod var Stephens læber og kys rimeligt interessant, hun lagde armene omkring hans nakke - nussede lidt i det mørke hår og slikkede på hans læber.

Det begyndte næsten at være underligt hvis ikke Millicent lage sin nakke om i Stephens nakke eller pillede ved hans hår. Hun gjorde det evig og altid, noget der sikkert var begyndt at blive en vane, en han nød hende for at have. Han lod hele sin vægt kort hvile på hende mave, før han trillede omkuld til den ene side, hvor han slap Millicent og lage sig igen på ryggen. "Men, jeg har ikke løst til at alle jeres læsere skal blive sure, så hvad med at du kom igang med din test, så kan du altid betale tilbage en anden gang?" Forslog han med blikket rettet mod himlen. Det gjorde det nemmere at have et neutralt blik og ansigt, selvom det selv der ikke var helt nemt. Det var sikkert også ganske fint, for sidste gang det faktisk var lykkes for ham, var det nær gået galt.