... er tegn på regn ... - Millicent

" draget mod tragedie, what can I say... Jeg er et forfærdeligt menneske" mumlede hun og overvejede om det faktisk krævede popcorn at se tv nu.Hun havde pakker af dem, lige til at putte i microovnen, og så wupti.
Hun så ned på katten , der lå og nippede i sin egen halespids.
" Tror du det er muligt, at opdrage på den? ....måske hvis vi finder et program hvor et menneske spiser en løve?" lo hun stille og kløede Ally bag ved øret.
" Stephen?.... Vil du ik fortælle lidt om din familie?" spurgte hun pludselig og rettede sig op, så hun kunne se ham rigtigt.

Det så helt indbydende ud, så frem for at sidde ret op og ned, lod Stephen sig glide ned på skødet af Millicent. Han rettede kort blikket imod hende, før han igen vendte tilbage til skærmen. "Jeg tror vi skal langt ud i junglen før vi møder nogle der spiser løver." Aldrig havde han hørt om en stamme der spiste løber, de var farlige dyr og de spiste kød. Deres kød skulle vist ikke smage så godt hvis han havde læst rigtig en gang. Løverne forsvandt og blev erstattet af hans familie. "Hvad vil du vide om dem?" Han flyttede blikket op mod Millicent og var næsten klar til at ligge hele sin historie ned som åbne kort, men ikke alt. Ligesom en hver anden havde Stephen visse ting at gemme og andre ting han kunne smide ned uden at være nervøs. Han tvivlede på at han overhoved havde noget at frygte med Millicent. Blød, sprød og uskyldig ... næsten da.

" ja...det skal vi nok" sagde hun opslugtvaf tv'et og af hans hovedbund , som hun distræt var gået i gang med at masserer blødt.ind i mellem lod hun håret glide igennem hendes fingre, bare for fornøjelsens skyld.
Hvad hun ville vide? Egenlig ville hun bare lære ham lidt bedre at kende, og lidt info om hans familie ville give et puf i den retning."arh...bare det almindelige, hvem er de, hvad laver de....dine forældre var også engle , ikke ? Begge to?" kunne man overhovet få et lille engle barn hvis begge forældre ikke var engle? Og hvornår vidste man så om bebsen var menneske eller engle?

Stephen tænkte sig om i lidt tid, før han begyndte. "Min far Alexander var butiksejer og min mor Tana var syreske. Min storesøster Elizabeth var to år ældre end mig og arbejde i en bager. Vi havde en hund der hed Therese opkaldt efter min farmor." Hvad var der mere at sige? Han vred sin hjerne i forsøget, men kunne ikke rigtig finde på mere. Skulle han fortælle om den gang familien gik i opløsning eller nærmere han flyttede hjemmefra som en hver anden oprørt teenager. Tanken trak lidt i hans mundvige, men han undlod at nævnte den. Hvorfor gøre det? "Du bliver nød til at uddybe, jeg ved ikke hvad jeg skal fortælle." Han flyttede derefter lidt på bene og lage sig godt til rette mens han lod Millicent tænke.

Det første der slog hende var han talte i datid.Det hele var i datid, hvorfor nu det?
Helt instinktivt gav det bare en dårlig fornemmelse.Havde han brudt med dem? Eller hvad?
Så var han lidt fåmældt, men det var måske nok rimeligt typisk for mænd, og han havde jo lige givet grønt lys til flere, lidt uddybende spørgsmål.Så hvorfor ikke benytte den invitation?
"hmmm...Stephen, hvordan var din opvækst? Kærlig , tryg? Hvornår har du sidst set dem og er du tæt på din søster?" det måtte være nok...lige til at starte med da.

Sådan nogle spørgsmål. Stephen tænkte lidt før han omhyggeligt svarede. "Klassisk, tryk med forældre der elskede mig. Jeg har ikke set min søster eller mine forældre siden jeg flyttede hjemmefra da jeg var tyve." Det var sikkert en sørgelig historie for Millicent, men den kunne umuligt være værre end hendes egen. Stephen var ikke forældreløs, ikke hvad han selv vidste af, men man kunne aldrig vide sig sikker. I modsætning til Millicent havde Stephen fået lov til at sige farvel til sine forældre og familie, muligvis ikke den mest optimale måde, men stadig noget Millicent ikke fik. "Jeg var ikke mere tæt på min søster end et hvert andet søskendepar.

Okay , der var da noget der ikke helt dansede i takt hér?
Det var da dejligt at han havde haft en god barndom, og det var måske de grundsten hun kunne fornemme , da hun syntes han altid havde en vidunderlig ro hængende over ham.
Okay...med små undtagelser, som da han sad og var ved at adskille Andys arm fra resten af hans krop.
Der var det ikke lige ro der karakteriserede Stephen.Men...når han f.eks komponerede eller bare var tilstede i et rum , herskede der bare en solid ro , på en ubeskrivelig måde.Måske var det bare Millicent der reagereede sådan på ham? Men...hvis barndommen var god og båndene ok, hvorfor havde han så ikke set dem i så lang tid? Var man heldig nok til at have en familie , skulle man så ikke værne om den?
" Det lyder dejligt , jeg ville gerne have haft søskende..men der kom aldrig flere end mig" smilede hun ned til ham og flyttede hændere fra hans hår til hans skuldre, som hun masserede meget blødt." hvad skete da du var tyve? Jeg mener...siden kontakten blev brudt?"

Et kort fast blik mødte loftet, før det gled ned igen, samtidig med at Stephen fik gang i kæberne. "Som en hver anden musik glad dreng, mand, hvad du vil kalde mig, så var jeg jo med i et band, intet imponerende. Jeg spillede Keyboard og Guitar. Det var et skønt fristed for mig. Problemet kom da mine forældre ville på ferie og jeg ville ud at spille. De nægtede at rykke rejsen, som jeg også gerne ville med på, selvom de sagtens kunde." Mere følte han ikke der var at fortælle. Det var lige ud af landevejen. Diskussion og så endte det med at Stephen drejede låsen om og skred.
En ellers lykkelig historie der fik en både bræt og dårlig slutning, men fortryde gjorde han ikke. Han vidste, som et hvert andet barn, at han en dag skulle forlade sine forældre og familie, så hvorfor gøre det senere og udskyde det? Nu var det lidt anderledes for Stephen, da hans forældre ville leve i længere tid, men et eller andet sted var det det samme.

Hun studsede...lidt.
Årsagen til uenighed kunne hun sagtens sætte sig ind i.Og hun kunne da næsten også se stephen for sig, stædig og ubøjelig trodse sine forældre og benytte anledningen til at smutte hjemmefra.
Det var rimelig normalt, men hun syntes ikke det besvarede hvorfor han ikke snakkede med dem i dag - eller med hans søster ,for den sag.
" Hmmm... Mind mig lige om aldrig at komme imellem dig og musikken " der var smil underlagt hendes tone , så det var ikke ment anklagende, kun som et kærligt dril.

Som reaktion fra Stephen, kom der et højt opgivende støn. "Nej, det er nok en dum idé." Når man kunne sit kram, hvorfor slippe det? Stephen nød at kunne skabe en masse igennem musikken, men samtidig selv lade lytteren skabe billeder i hoved. Udfordre deres fantasi, stimulere den og muligvis enddog at udvikle den. Nogle var ikke så glade for musik, men musik var med i hans egen sundheds pyramide som en af de vigtigste grundsten.
"Men er der mere du har interesse for eller skal vi lade min fortid ligge og leve i nuet?" At snakke om sin fortid var ikke Stephens styrke. Det var præcist som når man blev bedt om at fortælle noget om sig selv. Navn, alder og hvor man kom fra var ganske normalt, men derefter fes ludten ud og så kunne man i timer stå og vrøvle om hund og kat.

Han gad ikke, vel?
Havde ikke rigtig lyst at sprede sin fortid ud , som et brugt tæppe .
Det var også okay, hun behøvede ikke det at putte med, når hun havde ham.
" godt...no more timejumping, for nu da " hun besluttede at lade emnet ligge, efter et sidste mere nutidigt spørgsmål."- men....savner du dem slet ikke ?"
Hun stoppede den lette massage af han skuldre og vippede lidt rundt med sin krop, så også hans ville få svært ved at ligge stille .

De løv meget lovende. No more timejumping, men det holdte ikke mere end et par sparsomme sekunder. Det undrede ikke Stephen at det gik sådan, han fandt det nærmere sjovt hvilke kunne ses på det tykke smørret grin, mens han trak sig op at sidde. "Ikke længere nej." Ville hun fortsætte med at grave eller ville hun lade sig slå til tås med hvad hun havde fået? Et interessant spørgsmål han glædede sig til at se svaret på, men først ned at ligge igen. Hvis Millicent havde sat sig i en stilling han fandt en god liggeplads i, ville han skynde sig at udnytte den før Ally, der også havde måtte løfte hoved, kom og brugte den. Selvfølgelig kunne han også gøre brug af sine hænder, men hvorfor gøre det, når man kunne slippe for det? "Det eneste jeg godt kunne bruge min mor til, var at vaske tøj." Tilføjede han, før han derefter greb sig selv i fortsat at trampe rundt i det. Hvor yndigt.

En svag rysten på hovedet. Han var jo et utaknemmeligt lille kræ, var han ikke?
Noget ved ham gjore bare at hun havde svært...meget svært...ved at blive vred, sådan for alvor.
Men alligevel..." Ej..Stephen! Det er da ikke pænt sagt om din mor.Til at vaske dit dit tøj? Helt ærligt, eftervhun i tyve år har badet dig, puttet dig og læst historie for dig?....øhm...okay...det med bad...det må så godt været stoppet...en smule før de tyve, but you get my point" hun sad som den lille havfrue , med Stephens hoved i skødet og resten af ham slængt ud over sofaen.Eneste udfordring ved dette var, hun ikke havde mulighed for at kysse lidt med ham, så istedet nussede hun på skift op af hans nakke og om i hans hår.
Det var næsten en sagelig følelse at få lov.Han var et fint lille kæledyr, langt mere lydig end Ally! Morede hun sig med sine tanker og strøg en hånd over hans kind, glad for han ikke kunne høre dem, selv om de kun var for sjov.

Det ville virke meget forkert stadig at blive vasket af sin mor når man bare rundede de ti år, der ville det nok blot være af andre grunde. "Jamen så når man når de tyve, skal man finde en kone der kan gøre det, lyder det ikke godt." Stephen skubbede hentydende til Millicents ben, mens han påpasseligt lage ansigtet i de rette folder. Der var ingen grund til at afsløre sig selv før tid, især ikke når man ville se modpartens reaktion.
Et kort flygtigt blik blev kastet imod TV skærmen, hvor endnu en farlig scene udspillede sig for øjne af dem. Hyl og udbrud og mere farlig action. Det undrede Stephen at det overhoved blev vist i TV, men mennesker lappede efterhånden alt slags underholdning i sig, uanset om det var det ene eller det andet.

Hendes ben fik et puf og hun tjattede ud efter ham, men nåede ikke at ramme ham ordenligt.
" Ja...det kunne du lide hva? Din egen personlige sæbegudinde til at skrubbe og skure dig...oveeeer det hele, ik? Hmmm alle steder? Ved du hvad...jeg tror den mund af din ville være det mest beskidte sted" hun drillede ham lystigt og fandt egenlig tanken listnsød, hvilke pissede hende af.Hun var ikke typen der mente at kvinder skulle passe mand ,børn og hjem....hun mente det var en fælles opgave at få hjem,børn og job til at spille sammen, og passe på manden?? De skulle vel passe på og tage sig af hinanden? Så det irriterede hende lidt, at hun faktisk var istead til at se noget charmerende i hans ord.Arh...måske var hun stadig i chock, efter Andys ' hver fredag' tale?
" Men ...jeg er kun atten og forældreløs, hvem skal så vaske mig?" spurgte hun og lød helt alvorligt.

Når Stephen egentligt tænkte over det, vidste han ikke helt om han kunne lide idéen, men det ville være perfekt i et badekar. Havde Millicent sådan et? "Nej, den bliver børstet vær morgen og aften, næsten da." Forsvarede han sig selv med og gav sin pude et stort Zenduim smil, eller forsøgte. Hans tænder havde ikke den overnaturlige glans, desværre. Men med lidt arbejde kunne det måske opnås. "Der er jo altid Ally, den kan bare bruge kroppen, men hvis du spørger pænt, så kan jeg godt gøde det, alle steder." Hun fik et par meget alvorlige øjne at kigge på, mens Stephen forsøgte at holde masken. Alle steder, ja, det ville lige passe ham, især i et badekar. Hvorfor skjule at man syntes godt om en anden person?

Ja, der var et lille badekar og en brusekabine også, ude på badeværelset.Selvom hun aldrig havde forstillet sig det som en badestue , lød tanken dog tiltrækkende.
" Uhh...sikke et tilbud, er det includeret hårvask?" forsøgte hun at joke lidt.For indrømmet tanken havde noget over sig, noget meget appelerende, men at hoppe i et bade kar med ham, lød også lidt....' farligt'.Som et barn der netop havde lært at kravle og nu kunne risikerer at skulle gå.
Hun kom til at grine da hun så på Stephen og svarede " jeg tror ærlig talt der er en lov imod det....at lade en kat vaske en ...alle steder" og så smækkede hun en pude i hovedet på ham, eller prøvede på det .

Stephen skyndte sig at dække hoved da han så en pude pludselig komme flyvende imod sig. "Ja, det er med hårvask, det er jo alle steder." Noget der kunne lyde som en latter kom fra ham, imens han vippede puden væk. Aldrig havde han hørt om en lov der ligefrem forbød det, men det kunne da være. "Du burde være dyre advokat." Påpegede han med et grin og kastede et blik på Ally, som han ikke lige kunne finde med blikket. "Men bare sig når du har tid, så står jeg på spring." Tanken lød stadig tiltrækkende, men om det ville blive virkelighed kunne kun tiden svare på. Han havde lidt svært ved at se at Millicent faktisk ville - og egentligt også ham selv et sted - men hvorfor skulle der ikke være mulighed for det? Det kunne være sjovt at fordrive tiden med det.

" My god....er det et ben det der?!" Millicent stirrede på sit tv hvor en løve have haft fat i en tourist , under en safari udflugt...det eneste der kunne ses af ham, var et ben der stak ud af løvens gab...de resterende dele lå splittet for alle vinde. Æv.
Hun trak blikket til sig, ikke lyst til at se yderliger vold.
" Vil du...i bad? Du kan hoppe i badekaret, så skal jeg nok komme og vaske din ryg?" det var nok det eneste plus Millicents lejlighed havde i forhold til Stephens , hunnelskede sit badekar.

Stephen fulgte Millicent blikket og lavede efterfølgende en grimasse. "Det er ikke sundt at vise sådan noget." Han følte sig som en gammel mand imens han sagde det og derefter slukkede for maskinen. "Ikke noget med at give Ally gode idéer og jeg syntes badet lyder som en god idé." Så lang som han var, trillede han ud af den bløde sofa og ned på gulvet, for fødderne af Millicent, hvor han kom på bene. "Tror du også Ally vil have en tur?" Igen ledte han rundt efter dyret, som havde placeret sig i vindueskarmen og stirrede næsten med længselsfulde øjne mod et eller andet som han ikke kunne se. Dumme dyr!
Hvis ikke Millicent gjorde indvendinger, ville Stephen gå ind på badeværelset og tænde for vandet. "Med eller uden bobler?" Vandet blev skruet helt op, så det næsten allerede boblede af varme.

" Meget usundt....man kunne jo få gode ideer...som at æde en mand?" jokede hun og skimtede efter katten, som hun først ikke kunne se nogen steder, da Stephen talte om at give den fikse ideer." Kunne jeg bare få hende til at spise edderkopperne ville jeg være lykkelig, men ikke engang det gider hun.og vand...det kan hun slet ikke lide, så glem det Stephen" konststerede Millicent tørt.Hun kunne ikke fordrage de små skryb...og hvis Stephen manglede en kone til at vaske ham, så manglede hun en mand til at klaske de små bæster flade...og så absolut døde, så hun slap for det selv!
Hmmm hvad var nu det? Hvorfor spurgte han hende om badet. Han havde vel fanget det var til ham- og kun ham? " Hvordan du nu kan lide det? Men boblerne prikker så dejligt i huden, så jeg ville da gå med dem , hvis jeg var dig" smilede hun og fulgte efter ham derud.Hun åbnede det høje skab med jalouxi låger, og fiskede et par beigefarvet badelagener ud og lagde klar på en lille skammel, der kunne nps fra badekaret, hvis man lige strakte sig lidt ud.
Hun lænede sig op af dørkarmen, og følte næsten hun tog hans plads, da hun stod og betragtede ham.

Ham?! Det kunne Millicent glemme alt om. Hvis han skulle i, skulle hun også, men han sagde det ikke før tiden var inde. Da der var hældt skum i badet - lidt for meget - begyndte han at smide tøjet. Først øverst og derefter nederst, til han stod uden en trævl på kroppen og kunne sænke sig ned i det brændende vand. Først efter små fem minutter lykkes det ham at nyde varmen og de mange bobler der dækkede vandoverfladen og næsten kæmpede om en plads. "Spiser katte overhoved edderkopper?" Tanken var frastødende, intet mindre. Det kunne være man kunne spise meget, for eksempel hunde og myre, men edderkopper! Det ville Stephen gerne undlade at opleve. "Kom lige her hen ..."

Skummet bredte sig og var både indbydende og velduftende.
Det ville være usandt og påstå at detvikke trak i hende, men tanken var jo at det var Stephen der skulle forkæles lidt, så hun skulle ikke i centrum, på nogen måde.
Hun vendte ryggen diskret til ham, da han begyndte at klæde sig af, og brugte tiden på at arrangere nogle håndklæder der hang på vægen." Måske hvis jeg sulter Ally? Så kan det da være hun tyr til de små bæster?" overvejede hun for sjov.
Da Stephen var kommet på plads, og en omgang bølgeskvulp afslørede det, vendte hun sig om og smilede .Millicent satte sig på toilette og nød synet af den flotte mand , synet bød på.
" Sksl jeg vaske din ryg?" spurgte hun og snuppede en stor svamp og gik over til ham, hvor hun tog plads på kanten.

Et skønt tilbud som Stephen normalt ville have sagt ja til, men denne gang kvitterede han med et hårdt ryk i Millicents arm, så med mindre hun havde set det komme, ville ende i vandet. "Jeg har ingen interesse i at sidde her alene." Det morede ham at tænke på at hun havde været så naiv. Hun måtte da vide at han ikke glædeligt spillede med på hendes narrestreger. "Og med hensyn til din kat, så tror jeg godt det kan lade sig gøre, med mindre Ally forsøger at gøre løven efter." Man kunne sagtens sige at Stephen var i sit es. Han havde det ganske fortræffeligt og ville ikke bytte det ud med noget. En muligvis skøn våd Millicent og bobler. Han havde aldrig haft nogen relation til bobler, men hvorfor ikke hurtig skabe det, det kunne være de fik andre hyggelige stunder sammen senere hen.

Hun nåede et par strøg med den bløde svamå, inden et uventet ryg fik hevet hende ned i vandet.
" Aiiiiiii.....STEPHEN! For pokker!!" hylede hun og baskede lidt med armene for at finde et balancepunkt.Hvor naivt af hende at tro han ville lade hende blive på fast grund og bare vaske ham? Hun så ned at sig selv, eller....det kunne hun jo ikke helt...der var mest sæbe at skue, men hun kunne mærke hende tøj suge vand og blive mere tungt.
" for helvede da Stephen" skændte hun da hun begyndte at afklæde sig, og stykke for stykke lade det drivvåde tøj falde til jorden, indtil hun sad uden noget på, men dejligt dækket af tæt skum, hvilke altid var noget.
" det var unfair" klagede hun og kastede svampen efter ham.