No one is gonna ruin my fun // Carter

Tid: Tæt på midnat, Hverdag
Sted: Midt inde i den lukkede forlystelses park
Omgivelser: En masse tændte forlystelser men ingen mennesker
Verj: Stjerneklart og en smugle koldt

Maria grinte højt mens hun kørte ned af de hurtige rutschebaner i parken, hendes hår flavrade i vinden fra suset og hun holde fast i sin krystal sommerfugl som altid sad i hendes hår for at sørger for den ikke faldt af, hun havde sin hvide trøje på og sort jakke og bukser.

Maria havde sneget sig ind i parken igen efter Duron havde faldet i søvn der hjemme, men Maria kunne ikke sove, også selvom hun skulle i skole i morgen så hun havde besluttet sig at havde det sjovt.

Det havde været alt for let, lige som alle de andre gange, ingen låst brudt op, ingen åbne døre eller vinduer, Maria havde ikke brug for et hul for at komme igennem en væg, og når man kunne gå hvor man ville var det nemt nok at komme ind i sikkerheds rummet og slå alle alarmerne og kameraerne fra, tænde for strømmen og så bare gå løs på turene.

Maria havde gjord dette længe og aldrig efterladt noget der kunne pege mod hende, ingen video optagelse, intet dna i sikkerheds rummet, og alle andre steder havde der jo været en million andre så da kunne hun ikke fanges.

Så Maria stod af turen med et smil, den perfekte forbrydelse uden at skade nogen, og overvejede hvad hun nu skulle gøre med parken hun havde for sig selv.

Carter Williams havde fået en opringning på hans fridag om at der havde været noget påstyr nede i forlystelses parken. han havde taget opgaven med en sukken men han gjorde det alligevel. han gik ned af den lange vej og havde et stykke tyggegummi i sin mund. han kom frem fra skyggerne af en mindre vej. to sikkerheds vagter stod lidt derfra "er de betjent Williams" han nikkede kort før han smed tyggegummiet ud i skraldespanden og tog et nyt stykke frem "er i de eneste der har set det" de nikkede begge" han så på dem og rettede på sin skjorte "ok her er hvad der kommer til at ske, jeg tager mig af det her og så kan i tage hjem for i dag" de smilede til ham og var på vej hjem da deres øjne blev blanke og de fortsatte tomt hen af gaden. han havde slettet deres hukommelse, noget af det det magiske politi var gode til. han tog et par handsker på og trak en hånd pistol. den var ladet med sølv kugler, han havde efter hånden begyndt at blive god til at forberede sig på alle de ting der kunne ske for en magisk betjent. hans øjne så ud over den store plads og gik mod styre huset med strøm afbryderen. han åbnede forsigtigt døren og gik hen til kontakten og slukkede den. han var klar på det værste.

Maria hoppe stille over til te kopperne med et smil, hun ville spinde så hurtigt rundt hun kunne så hun ikke ville kunne gå i flere minuter, hun hoppede op af trinene til forlystelsen da alt lyset pluselig lukkede og forlystelserne stoppede igen.

Maria lavet en grimasse, en af arbejderne må været kommet og slukked det hele igen, normal ville hun nok bare havde ladet det gå og gå hjem, men hun havde ikke haft det sjovt nok endnu.

Maria lukkede stille sin jakke og gik mod styre huset, holde sig i skyggerne i tilfælde af nogen gik rundt og ledte efter folk.

carter gik ud af den lille boks, han tog et fast greb i sin pistol. det næste han skulle var at tjekke parken. den halvmørke park var dog svær at navigere så han tændte for en lille lommelygte. han søgte forbi tekopperne og vendte rundt på stedet for at gå tilbage til styrehuset. han nåede kun lige at slukke lyset før han så der var nogen derinde igen. han gik næsten lydløst hen til døren og åbnede den med den ene hånd på hans pistol. han åbnede døren helt "NED PÅ..." han nåede ikke at sige mere før han så at det bare var en pige. han satte sin pistol fast irriteret "hvad laver du her, det er en skole aften unge dame" han så på hende med et par dømmende grønne øjne.

Maria så sig rundt og gik stille gennem væggen ind til styretårnet, her var ikke nogen så hun kravlede stille op på skolen så kunne nå alle kontakterne og skulle til at tænde for forlystelses parken igen da en stemme råber bag hende "NED PÅ-"

"EEK" Maria fald ned af stolen og så op på manden der holde en person og så lige så forskrækket ud som hun følte sig, han satte sin pistol væk og gav hende så et dømmende blik og et spørgsmål.

Marias øjne som var skræmte af den pluselige udbrydelse blev en smugle hårde før de gik hen til det uskyldige forvirret blik, Maria kunne ikke klare folk sagde hvad hun skulle gøre, og der blik!

Maria rystede stille, en del af skuespillet, hun skulle bare tæt nok på, men det var for farligt selv at gå frem af "J-jeg leder efter min far... han så nogen havde smedret porten og løb ind for at undersøge det, og da lyset pluselig gik ud blev jeg bekymret og gik ind efter ham"

han så stadig på hende og tog et stykke tyggegummi. hans øjne var rettet ind i hende, og i det lille sekund som de så hinanden i øjnene læste han hendes tanker "det er ikke pænt at lyve over for en betjent" han trak sit skilt og viste det til ende. hvis man ikke kiggede grundigt kunne man ikke se at der stod Magisk Politi afdeling i forgyldte bogstaver og hvis der blev stillet spørgsmål ved det slettede han bare deres hukommelse. han satte sig ned på en stol "så hvad med at svare mig rigtigt min lille ven" han smilede venligt til hende. han ville ikke vise at han ikke gad at snakke med hende. han ville entlig hellere bare sidde hjemme med Felix og en kop friskbrygget kaffe og se hvad end der var på TV. han så rundt i rummet før han rettede sig lidt op og spyttede sit tyggegummi over i en skralde spand lidt væk fra ham og tog et nyt.

Maria sad stille og stirret på ham, havde det virkeligt været så tydeligt hun løj, hun så bare stille på ham mens han satte sig ned, hendes tanker fløj til den ene ting til den anden hurtigere end hun selv kunne følge med.

Men da han spyttede sit tyggummy ud tog Maria chancen, han var så tæt på at han umuligt kunne nå at reagere, hun sprang hurtigt og og rørte hans forhoved, hendes modermærke på hånden lyste da hun kastede en magi på ham for at få ham til at glemme alt om hende, han ville udenset hvad blive vildt svimmel sådan som hun svømmede inde i hans minder, før hun så om det lykkeds eller ej gik Maria allerade igan med sin anden plan, hun løb gennem væggen uden at efterlade et spor bag sig og løb mod den lukkede og låste port.

Carter mærkede hendes hånd mod hans pande og så hendes hånd lyse op. hun prøvede at slette hans hukommelse, men det ville ikke virke, han havde den samme evne, men hans var stærkere til at forhindre det. han så hende løbe gennem vægen "ok det er nyt" han gik roligt ud af huset med hænderne i lommen. han fik øje på hende igen og med en bevægelse af hans hånd vibrerede jorden omkring hende og hun ville ramme en usynlig væg og falde tilbage. han gik helt hen til hende og så på hende, han så hende lige i øjnene og igen læste han mere, endnu mere end før. han lærte alt om hendes dagligdag han stillede sig foran hende "unge dame, du er i mange problemer" han så på hende med et mindre hårdt blik men han var stadig bestemt.

Maria løb så hurtigt hun kunne, nu ville hun bare hjem, så da hun ramte en usynlig væg faldt hun hårdt baglæns og holde sig for næsen og piv højt i smerte.

Hun rystede og kunne ikke samle sine tanker før manden stod over hende og så ned på hende og hun så ham i øjne med tåre fyldte øjne.

Maria kunne mærke at han kiggede på hendes minder, men hun kunne ikke stoppe ham, hendes morgner i det tomme store hus, morgenmaden lavet af en barnepige der hele tiden gav skape blikke og råbte af hende, ingen andre voksne i huset, hendes skole hvor hun fik top karakter og var blandt venner som vidste intet om hende, hendes eftermidage sammen med Duron hvor de lavet sjov og bare slappede af, og hendes aftner, igen alene i et hus, side foran et lærret og male et billed med sin pensel af to voksne der holde en lille piges hånd.

"STOP DET" Maria lukkede øjne og tog hænderne til ørene "GÅ UD AF MIT HOVEDT!"

han så på hende med et ord hængende i hans hals. der lød et lille sug og muren mellem dem, han smilede til hende lidt bedrøvet og gav hende et lille kram. han rettede sig op og rømmede sig lidt og vendte sig rundt "hør her, jeg bliver nød til at eskortere dig hjem, men jeg siger ikke noget om det her til nogen" han hjalp hende op at stå, og kiggede lidt væk fra hende så hun ikke så den ene tåre der havde formet sig i hans ene øjn krog. da han var sikker på hun ikke kiggede tørrede han øjnene og rømmede sig "ok jeg ved hvor du bor men jeg har ingen anelse om hvordan jeg kommer derhen" han var forfærdelig til retninger, det var imponerende at han havde fundet til forlystes parken uden at være gået ned i en blindgyde mindst 3 gange. han så på hende med et ømt smil "bare rolig, livet kan være hårdt, men en dag skal det nok blive godt " han gav hende et kækt smil og en tommel op. han tog en pakke med tyggegummi frem og rakte den til hende.

Maria stivnede da han pludselig krammede hende og kom hurtigt op og stå da han havde givet slip og stiret på ham og lyttede bare stille efter.
"Siger ikke noget om det her til nogen" "Jeg ved hvor du bor" "Bare rolig"

Maria stirrerede på ham, var den her fyr virkelig politi mand, mens han havde vendt sig for at gøre et eller andet havde Maria fået en hånd ned i lommen og havde fået fat i den bøtte peber spray hun havde købt siden hun mødte den vampyr.

Da han rakte et tyggegummi mod hende tog hun hånden frem og sprayet ham i ansigtet, sigtede efter øjne, gav ham et spark mellem bene og løb væk "CREEP!!!"

Maria hoppe ud af porten og var klar på flere usynlige vægge, hun ville bare væk fra den her fyr så hurtigt som mulig nu, det creppy smil efter at havde sagt det, hun skulle bare væk her fra nu!

Carter skulle nok have set det komme. han faldt sammen på hans knæ "jeg burde virkelig bare holde min mund" han så hende løbe men løb ikke efter hende. han var nok ikke i det bedste valg at følge hende nu, hans ord var spildte alligevel. det betød ikke at han gav op. han tog et lommetørklæde og tørrede sine øjne og haltede mere eller mindre hjem. han låste sin dør op og gik ind og satte sig i sin stol. Felix hans grå kat hoppede op i hans skød og han begyndte at age den "åh Felix jeg har haft en forfærtlig aften" Felix miavede glad. Carter faldt i søvn i den samme stol med Felix krøllet op på midten af hans mave. han vågnede kl. 12 den næste dag og havde det elendigt. han bryggede noget kaffe før han ristede noget brød. han spiste det hurtigt og gik ud af sin dør med et krus for at hente sin post. han vinkede til sin nabo der var på vej til arbejde. for alle i hans lejligheds kompleks lignede han en kunstner, hvilket han også var. han gik ind igen og læste sin post igennem, han tog fat i en konvolut med mere info til hans cardotek. han åbnede den og satte den ned i en af hans cardotek, han blev ved med at se en adresse og hans hjerne fortalte ham at gå der. han tog sin Aviator jakke og et par jeans på samt sit skilt. han steg ud i sin camaroe og kørte mod det rige distrikt. han steg ud af sin bil foran en villa. der var en port med en vagt "jeg er her for at tale med hoved barnepigen, det er et spørgsmål om den unge Maria Ferrara's lokalisation i går kl. 12.00 om natten" han viste sit skilt grundigt denne gang, han vidste godt hvem der boede her, men han var ikke hjemme i øje blikket. han bankede på døren og ventede.

Maria var løbet hjem, kravled op af reb stigen til sit værelse og gemt stigen væk og bare faldet sammen i sengen, stønnen af smerte og tog sig til næsen, faldt i søvn.

Hun vågnede tidligt den næste morgen og havde ondt over det hele, hun hostede voldsomt og rystede og holdte om sig selv, havde det som om hun skulle kaste op, hun havde brugt alt for meget magi og enagi sidste nat og havde det derfor ikke godt.

Mia kom stille ind for at vække hende og gispede, Marias næse var blå og hendes kinder havde lidt lilla i sig, så Mia ringede til skolen og sagde Maria nok ikke kom mens maria holde noget koldt mod hendes næse som gjorder ondt og bandede svag.

Maria vågnede og faldt i søvn i løbet af dagen og lå og sov klokken 12 da det ringede på døren, hendes barne pige som var ved at lave mad åben døren "Ja hvad vil du?"

han stod i døren med sit skilt "special betjent Williams, jeg er her for at undersøge en ledetråd i hvad der skete i går i forlystelses parken, der var nogen der brød ind og tændte for strømmen så de kunne bruge forlystelserne" han gik ind gennem døren med et venligt smil "den unge Maria blev set på vej væk derfra omkring en mistænkt undslap mig" hans blik snappede til barnepigen "jeg bliver nød til at skrive en raport på dette og vil de venligst sige tilden unge frue at hun skal holde sig fra den park i noget tid" han tog en notesblok frem "vær venlig at kalde hende ned jeg skal have bekræftet den beskyldning" han satte sig i en stol og rømmede sig lidt "oh og kunne jeg bede om en kop kaffe, jeg har ikke fået noget at drikke hele dagen" han smilede venligt. han var sikker på at den pige han mødte i går ikke ville kunne kende ham efter som hans hår var sat op i en officiel hestehale. han noterede alt i hallen. noget sagde ham at den pige ikke havde en god hverdag. han rettede på sine runde solbriller og så sig lidt rundt i hallen.

Susan lod stille manden ind og tænkte *åh hvad har den tøs nu gjordt* og fulgte ham stille hen til sofaen "Tja, jeg ved ikke hvor den pige er halvdelen af tiden, men hvis du vil snakke med hende skal du op på hendes værelse, hun er senge læggene med en muligvis brækket næse" Susan rystede stille på hovedt og smilte falsk venligt "Lad mig hente dig noget kaffe" hun gik ud mod køkenet *Hvis jeg er heldig bliver hun anholdt*

Maria vågnede stille, hun kunne høre nogen var i huset, hun satte sig op og alt snurret rundt og hun tog sig til næsen der stadigvæk gjorder ondt, hun havde fået sin nat kjole på og hendes hår var et rod.

Carter fik en kop med kaffe som han stillede det på bordet efter han tog en tår. han nød smagen af den, han så på barnepigen "ok jeg vil først snakke med dem enligt frøken" han tog en blyant frem og noterede hvad hun sagde. da der var gået en halv time havde han skaffet en del info både ved at snakke med barnepigen men også ved at studere stuen han sad i. inden der var nogen der kom ind gik Carter ind i hovedet på barnepigen og så alt. meget hurtigt noterede han alt hvad han så omkring Maria. han tog en tår mere af sin kaffe og til sidst var koppen tom for ham. han løftede skuldrene og begyndte at tegne på blokken.

Susan fortalte stille om Maria, om at hun ikke var hendes første barnepige, Marias første barnepige gik på barsel og Susan var nød til at tage over, noget med forældrene var ude og se verden uden hende.
Hun fortælte også om Maria rebelske side, og hun ikke er så fin og fornem hun prøver på at være, og inde I susans hovedt var mørke tanker, breve gemt i en desk, confiskedrede computere uden grund, og de ekstre penge hun tog i lommen når hun gik hjem.

Maria ville gerne havde noget te og Mia var der ikke, så hun gik stille nede under med sin nat kjole på da hun så en herre sidde og snakke med Susan, hun gned sine øjne og det tog et øjeblik, men så spærret hendes øjne op, selv hvis manden havde prøvet at snakke med hende havde hun ikke hørt det

"STALKER" skreg hun og løb ovenpå igen, greb telefonen og prøvede at ringede til politet.

han sukkede lidt "jeg sværger en eller anden dag bliver jeg gråhåret af alt det her stress" han gik roligt op af trapperne da hans radio bippede "Carter, der er tormuld i en af villaerne i Uptown" han sukkede lidt og tog sin radio "jeg ved det, en gernings mand antog mig for at være en stalker" der lød en slet skjult latter i den anden ende "du burde bare holde dig til mord sener Carter, i det mindste er du god til dem" Carter efterlignede et irriteret grin før han slukkede radioen. han så ned på barne pigen "kunne de vise mig vej til hendes værelse.

Susan nikkede stille og fulgte manden op til Marias værelse, undrede sig kun lidt over stalker kommentaren.

Maria snakkede med politiet og blev overasket over deres forklaring, hun lagde stille på og gik hurtigt ind i sit skab og skiftede til en hvid kjole.

Maria åbnede døren samtidig med Susan var nået til døren og så på Politi manden vred "HVAD ER DIT PROBLEM, FØRST BRÆKKER DU MIN NÆSE, SÅ INVADERE DU MIT PRIVAT LIV, SÅ TVINGER DU FYSISK KONTAKT PÅ MIG OG TIL SIDST SIGER DU DU VED HVOR JEG BOR! HVAD ***** ER DER GALT MED DIG"

han skulle til at undskylde for at brække hendes næse da han hørte "hvad ***** er der galt med dig" han knugede sin hånd hårdt "ja hvad er der galt med ham, han er så underlig ikke, han har ingen venner, han dur kun til at male, jeg hørte hans far stak af fra ham så han ikke skulle passe på ham" han citerede alle de onde øjeblikke i hans highschool. han så op på barne pigen "miss Susan ville de venligst vente neden under" han ventede til hun vente sig om og han fik hende til at glemme hvad han havde sagt og så så på pigen "vil du virkelig vide hvad der er galt med mig" han prikkede hende på panden og lige så snart der var kontakt mellem dem blev rummet omkring dem sort og hele Carters historie blev kørt gennem deres øjne. hvordan hans mor var død lige for øjnene af ham, hvordan hans far lige pludselig forsvandt og hvordan han blev mobbet så meget i highschool at han til sidst bare lukkede sig inde i 7 år kun for at komme ud da han fik besked fra det magiske politi der kom med en godkendt ansøgning, derefter blev han brugt til at genskabe gernings steder. han havde fanget omkring 40 forskellige forbrydere gennem de sidste 10 år. han vendte sig rundt da de var færdige med det og han gik mod hoved døren "mit nummer hvis hun prøver at løbe væk igen" han gav det til Susan og gik ud af døren mens han smækkede med et brag. han gik ned til sin bil og satte sig ind. han mærkede en stærk vrede.

Maria holde sig bare for næsen og så vredt på ham mens han snakkede, Susan vendte sig om og gik nede under med et tomt blik.

Maria prøvet at bruge sin magi til han ikke kunne røre hende men magien han brugte gik stadigvæk igennem til hende, minderne da kom til hende fik hende til at ryste og hun tog hænderne til hovedt mens tårene trillede ned af hendes kinder.

Alt var stadigvæk sort for Maria da hun lagde mærke til manden vendte sig om og hun indså det ikke var hans magi mere.

Manden nået kun lige at begynde at gå da Marias øjne rulle bagud til hendes hovedt og hun besvimede med et DUNK.

Carter skulle lige til at køre da stuepigen kom løbende. han slukkede bilen igen og rullede ned, hun lignede en der havde set et spøgelse. da han hørte hvad hun råbte blev han ligbleg i ansigtet, han hoppede ud af døren og hen over sin bil. han tog sin radio som hang i hans bælte "VI HAR EN OD PÅ INFO, SEND MEDICS" han strøg ind i huset "bring en klud vredet op i koldt vand" han bevægede sig hurtigt op af trapperne og løb hen til pigen der var kollapset. han vidste godt hvad der var sket, hans vrede havde taget overhånd sikkert og han havde gevet hende en overflod af information. han tjekkede hendes vejrtrækning, han kunne høre hun trak vejret normalt og han slappede lidt af og satte sig ved hendes krop.

Maria forstod ikke hvad der skete, havde hun brugt for meget magi, havde den betjent gjordt et eller andet ved hende, hun kunne ikke føle sin krop mere eller se men hun kunne tænke klart.

Maria kunne pluselig se en masse billeder hun ikke forstod, billeder da ikke gav mening, mønstre og skrift hun ikke forstod, menesker i hætter, kampe ulve og folk med spidse øre, et kæmpe træ med en by inden I, og en mand med det samme modermærke på sin hånd som hun havde.

Marias krop virkede som om den bare sov ud over hendes hjerte slog for hurtigt, hun var varm og hendes modermærke begyndte at blinke svagt.

han satte med en klud over hendes pande, hun var blevet meget varm men i det mindste var hendes vejrtrækning normal. han så ned på hendes hånd da det så ud som om der var noget lys der kom der fra. hans mund formede ordene "hold da kæft" han gemte hendes hånd med sit lomme tørklæde og så rundt for at sørge for ingen så det. han havde set det symbol før, men hvor. da han sad dybt i sine tanker kom der medicinere bag ham de viste begge deres skilte fra den magiske afdeling, de var teknisk set betjente men de kunne heale sår "de herre, jeg er vidst ikke til skylde for dette alligevel, se det her" han talte lavt så ingen andre end dem kunne høre det. deres kæber ramte næsten gulvet "er du gal Williams, det er jo et magisk tegn" han så på dem med et fast blik "tag hende med til opservation, jeg tager mig af husholdningen" han rejste sig og prøvede at huske hvor han havde set det, et eller andet sted havde han set det før, i et gammelt maleri, nej det var ikke der. han huskede en gammel fil han fandt mens han studerede. men navnet undslap han stadig, han gik ned til barnepigen og stuepigen og så på dem begge "hun skal nok klare sig, så gå nu videre med jeres arbejde " han smilede roligt og slettede deres minder om dette. han gik gennem forhaven og så på sin bil der var parkeret lige bag syge bilen.

Maria forstod ikke minderne, det var ikke hendes, men hun vidste det var minder, hun begyndte at få krops fornemmelse igen og havde det som om hendes hånd brændte, hun ville bare havde det til at stoppe, minderne, varmen, hun kunne ikke klare det, hun var tæt på at låse hendes egne minder væk da alt blev mørkere, Maria velkom mørket og faldt ned i en dyb søvn, hendes feber var der stadigvæk men hendes hånd holde op med at lyse.

Mia og Susan nikkede og så bekymrede ud indtil de fik slettet deres minder, så gik de bare rundt og troet Maria nok var i skole.