Its gonna be alright //Bradley//

T: Midnat
O: Meneske tomt
V: Stjerne klart men koldt
S: Parken

Anna Rose havde sine jeans og hvide langærmet trøje på, sin røde jakke med jordbær knapperne på og et hvids halser klde, hun skød genvej gennem parken for at komme hurtigt hjem og læste i en bog.
Hun havde sin taske over skulderen og havde støvler på, det var ikke begyndt at sne men med den kulde kunne det ikke vare længe.

Hun stoppede op da hun noget til et træ og så på det med et varmt smil, lige her havde hele hendes liv ændret sig, hun rørte træet stille og smilte, ville ønske hun kunne fortrylle det så det ville være beskytet for evigt, hun begyndte at gå videre ned af stien, overvejert hvad hun skulle lave når hun kom hjem, hun var ikke særlig træt selv om hun lige havde haft en langt vagt på hospitalet.

påklædning bluseløs og et par stramme jeans

i den mørke nat, sad den ellers så selvsikre Bradley, normalt ville han være ude og prøve at charmere sig ind på en kvinde, som han enten ville kunne elske eller tømme for blod, men efterhånden blev alle de kvinder han mødt kun middag end en han kunne holde af. så her sad han, op af et træ og næsten stortudede, han gemte ansigtet i hænderne og hans skuldre rystede, han var ved at miste forstanden og i de sidste par dage, havde han ikke rørt så meget som en smuk hals med sin mund, det gjorde ondt som bare pokker og ilden rasede i hans hals, men han lod den være, lod den rive ham op inden fra. uheldigvis havde en lille varmblodet tøs besluttede sig for at besøge parken denne aften og hans sult var drevet så langt ud af han hurtigt var oppe og i skjul, ude på jagt, på jagt efter hendes blod

Anna Rose læste i sin bog og strammede hendes halsteklæde da det var meget koldt, hun kiggede nu og da op på stjernerne igen og smilede, det var så smukt syndes hun og hun orvervejet hvor mange andre der kiggede der op og forundrede sig over verden.

han slikkede sig om munden og bevægede sig tæt mod hende, kunne næsten smage hendes blod glide ned af sin hals, næsten smage den vidunderlige duft fra hendes hud. helt ufatteligt hurtigt, sotd han fra træet og derefter stod han og pressede hende ind mod træet i et stramt reb, han holdte om hendes arme og pressede hende ind mod træet med sin egen vægt, hans hugtænder var ude og pressede ganske svagt mod hendes hud på halsen

Anna Rose var ikke sikker på hvordan det skete men vidste hurtigt hvad der forgik.
Kun et væsen var så hurtigt, var så strækt det på under få sekunder kunne får hende fanget mod et træ.
Vampyr.
Men selvom dette væsen var hurtigt og sikker sulten ville den aldrig være hurtiger end en tanke.
Og det var så hurtig hendes magi var.
Dens tænder nået ikke engang at røre hendes hud før hendes magi satte i gang.
Et glas agtig lag kom mellem hende og vampyren og det skyd ud fra hendes krop som en bobbel, slog med sådan en fart og styrke at det tvang væsnet foran hende til at lette for jorden og flyve væk fra hende.
Det var lige meget hvor strækt og hurtigt væsnet var, det ville være umulig at ungå slaget.
Kraftfælted blev om hende og var syndlig, det havde et lilla nærmest lyserødt skær og lignede kystaller der var gennemsigtige, hun så på væsnet der havde angrebet hende og rattede på sit halsteklæde og så alvoligt på hende "Det var et dumt træk"

//Undskyld det blev så langt ^^'//

han var hurtgt oppe på benene efter slaget og man kunne næsten se savlen glide ned af hendes hals "jeg vil ikke, men jeg kan ikke" hviskede han hæst og hvis det ikke var på grund af savlen og den måde han var dybt inde i sit rovdyrs instinkt, så ville hans hæse stemme, med den smukke brittiske accent, faktisk være sexet "bare stå stille det vil kun gøre ondt et sekund" hviskede han og harmede hul i det lag der var mellem dem, i det han hamrede hul i laget, var hans hænder på hendes hals, hans klemte hårdt og hamrede hende ind i sit eget glas agtige lag


//gør intet

//Okay, nu laver du en fejl mange har gjordt og mange har sagdt undskyld for ^^ Du kan faktisk ikke ødelægge mit kraftfelt, du har ingen rattighed til at sige det noget du kan ødelægge da den er lavet til at beskytte mig mod alt, som jeg har hørt vil forsvaret altid vinde, hvad du nok vil prøve at gøre en anden gang er at skrive "Han prøvede at hamre hul i muren, og hvis det lykkesede ville hans hænder hurtigt komme om hendes hals" kan du se ^^ Sådan skaber der ikke forviring og du spare dig selv for en masse brok//

Vampyren kunne bange lige så meget han ville, Anna Rose var fuld af enagi og hendes kraftfælt ville ikke gå ned.
"Slap af" sagde hun og hendes øjne lyste, en beroligene aura kom ud fra hende og svævede forbi hendes kraftfelt og ramte ham, det ville ikke skade ham, kun berolige ham.

//okay

han snerrede og hamrede løs på den "du ved ikke hvordan det er" snerrede han og fladt sammen, han tog sig til halsen og spændte i kroppen, smerten var uendelig, og der var kun smerte, men den var på omkring det samme punkt som hans nød efter en mage, han lagde en hånd mod skjoldet og bøjede nakken ned, så hans hår dækkede for hans ansigt, men hans rystende skuldre og den svagt hulkende lyd var ikke til at tage fejl af

Anna Rose samlede kraftfeltet så det dækkede hendes hud og likke længere var om en bobbel om hende og gik hen til ham "Shyy det okay, jeg forstå, jeg kan hjælpe, men du nød til at slappe af" hun så varmt på ham og gnid sit armbånd, hvis han angreb igen ville det ikke være farligt, hendes kraftfelt ville beskytte hende, men hun ville bruge sit våben for at få ham til at slappe af.

han borede fingrene ned i jorden, han rystede kraftigt og det var næsten underlig når han var vampyr, men han var virkelig langt ude, så langt ude at han ikke kunne klare mere "jeg er så sulten og forbandelsen" hviskede han og så op på hende "du har ingen ide om hvordan det er med det bankende hjerte af dit, fylder mig med en smerte og sult" stønnede han

Anna Rose gik på hug så hun så ham i øjne "Her, det smager ikke lige så godt men det vil få smerten til at forsvinde" hun tog ånden ned i sin taske, fandt hospitals posen og tog 2 blod poser og gav dem til ham med et varmt smil.

han tørrede sine øjne og pupillen blev helt stor da hun tog blodet op og hurtigere end øjet kunne opfange, sad han på hug lidt væg og slubrede blode i sig, efter få sekunder smed han den første pose væk, som var fuldstændig ødelagt og slikket tør for blod, den anden smed han også efter den samme antal tid, denne var ligeså ødelagt og tør. han rejste sig og pustede ud, hans blå øjne skindede næsten i mørket og han tørrede sig om munden

"Er du stadigvæk tørstig?" spurgte hun, rejste sig og så på ham med et varmt smil.

han strakte sig og kørte en hånd igennem håret "nej jeg har det fint mange tak" hviskede han og gik selvsikkert hen mod hende "du gjorde mig virkelig en stor tjeneste og undskyld jeg gik til angreb på dig" han smilede stort til hende og stoppede op få meter fra hende

"Du virkede meget sulten, jeg ved hvordan... din slags kan blive når de sultne" sagde hun og smilte varmt "Men hvorfor var du så sulten?"

han sukkede stille jeg stoppede med at drikke for noget tid siden, jeg var træt at hele tiden at skulle gøre det samme, men min søgen den stopper åbenbart ikke ligeså nemt" han lagde en hånd på sin pande "det har været sådan her i over fem hundred år og det bliver kun værre, jeg finder hende aldrig" hviskede han og sukkede

"hvem leder du efter" spurgte hun stille "Og hvis du er træt af at jage folk kan du da købe blod, på hospitalet"

han rystede på hovede "det er en sag for mig og kun mig" hviskede han stille, han lagde armene over kors "og nej at købe er ikke det samme som at jage" pointerede han med et lille smil

Anna Rose øjne blev lidt kolde "Ja men så kommer du ikke i fare som du gjorder i aften"

han rynkede brynet og gik stille hen mod hende "du ved intet om mig, du ved intet om hvad jeg har gået igennem de sidste fem hundred år, og jeg gør som jeg gør med en god grund" hvislede han og kneb øjne sammen

"Og du ved inted om hvad jeg har været igennem, eller hvad alle dem du har jaget har været igennem" hun så ham i øjne "Du ved inted om de meneser du har taget liv fra, du ved inted om de menesker hvis hals dine læber har rørt, eller tager jeg fejl" hun så ham i øjne med varme "Jeg er ikke her for at dømme dig, jeg siger bare du kan komme i fare hvis du jager de forkerte menesker"

han trak på skulderne "måske ønsker jeg ikke at leve, min kære søster, troede hun vidste alt" hviskede han og gik rundt om træet, han dukkede op på den anden side og i læbet af ingen tid var han oppe i træet og stirrede ned på hende, alle hans tatoveringer var tydelige eftersom han inge t-shirt havde på, og han vidste hende sit træ på armen, den bevægede sig smukt og svagt "min søster gav mig denne, fordi hun menet jeg var ondt mod pigerne, men sandheden var at jeg bare havde et underligt forhold til dem og de var godt klar over det, men hun forbandede mig" hviskede han og lænede sig ned mod hende og igen i læbet af ingen tid, var han henne foran hende "hun forbandede mig med forevigt at være kold og hjerteløs til den dag en pige elskede mig som den jeg var og ikke hvad jeg var, som jeg ville elske hende og nu i flere hundred år har jeg ledt, men de vækker kun min sult ikke min kærlighed" hviskede han og trådte et skridt tilbage

Anna Rose smilte varmt "Det lyder jo helt som et eventyr, Skønheden og udyret" hun så på ham "Jeg har ingen søskene, men jeg har forældre" hun så op på stjernerne "Men jeg sikker på du nok skal finde en kvinde der kan holde af dig, du jo en flot fyr og du sikkert også klog" hun smilte varmt til ham "Du skal ikke give op"

han trak på skulderne "måske men efter fem hundred år er det ikke længere et eventyr, men noget man gerne vil havde stoppet" hviskede han stille og lagde hovede på skrå "du synes jeg er en flot fyr" spurte han og grinede stille "mange tak da, men jeg begynder at tvivle" hviskede han og rystede på hovedet

"Vampyre er nogen af de smukkeste væsner der findes" sagde hun og så op på stjernerne "Han du nogen sinde bare overvejet at lægge dig ned og se på stjernerne, bare for at slappe af og så snakke med en pige"