Broken or just bend? - Alias

Ceit rystede på hovedet, han var den yngste.. "Men jeg har mange kusiner og fætre der er yngre end mig?" sagde han så og smilede skævt til Alias og blinkede kort til ham. Han var ikke den alleryngste. "Isaac? Han er..." han trak på skuldrende "Alle mulige steder" grinede han så "Han er i marinen.." forklarede han og kløede sig i nakken "Jeg må godt, helst ikke alene dog.. men jeg må ikke med dig fordi.. du er dig.." mumlede han så lidt mere stille, og så ned i sit skød. Alias var jo stadig vampyr, og Alias havde efterhånden fået mere end en forsmag på hvordan Walter havde det med vampyrer. "Men det er jo ligemeget" sagde han så hurtigt "Jeg bestemmer selv." slog han så fast... han bestemte ihvertfald.. nogen gange... okay, ikke altid, men sommetider.. engang imellem. Heat.. det ord... det fik Ceits blod til at strømme til hans ansigt "Æhm.. yeah, det havde han ret i.. man er lidt mere på mærkerne fordi.. hormoner og feromoner og sådan noget... gejl.. dufte" mumlede han nede i kraven på skjorten, og håbede det var lidt for mumlet til Alias fik nogen ord ud af det. Han smilede dog lidt da han spurgte og rystede på hovedet "Igår.." sagde han så. Fødselsdagen havde været god! Og Isaac var kommet, og Ceit var nok blevet lidt fuld, men ikke så han havde tømmermænd, heldigvis. Han kunne ikke lade være med at grine da han kaldte det for spænding "Tak, det skal jeg huske når Walter jagter mig med en stegepande senere" grinede han, og rystede på hovedet. Han så efter ham da han steg ud af bilen, og kom over til hans side af bilen. Ceit tog hans hånd og steg ud og så sig kort omkring på parkeringspladsen "Ja?" sagde han og vendte blikket tilbage til Alias ansigt... hnngh så pæn. "Er der regler?" spurgte han så, og skævede mod operahuset "Kan vi ikke bare tage dem på vej ind, er det ikke bare.. ikke løbe, ikke råbe, ikke grine og ikke tale?" drillede han og lænede sig frem og trykkede et let kys mod hans kæbe og smilede skævt "Ikke knalde?" hviskede han drillende og smøg sig ud forbi Alias og ned for enden af bilen.. Operaen.. ohmy..

Alias nikkede bare, han havde aldrig selv haft nogen søskende, enebarn altid.. han havde heller ikke haft nogen kusiner, eller fætre, ikke af hvad han lige kunne huske i hvert fald, så det gjorde det en smule svære for ham at sætte sig i Ceits sted, men han kunne godt prøve, han var god til mennesker.. selv om Ceit ikke var et rigtig menneske, men i hoved og hjerte var han jo, og hans følelser lige sådan. "Ah.." mumlede han kort og nikkede så, "Godt.." brummede ham, han hævede et øjenbryn da Ceit mumlede om heat, egentlig fik det en underlig følelse til at vokse i Alias, og han følte sig en smule skræmt, han vidste ikke længere hvor vild han var for at opleve Ceit sådan, han kunne godt lide ham som han var nu, og han ville helst ikke have han ændrede sig til et lyst dræven monster.. nej. "Igår?" sagde han kort og smilede så "tilykke" mumlede han så, han overvejede kort om han skulle finde på en gave til Ceit, men han skød hurtigt tanken væk igen, det var et udtryk for følelser han ikke ejede. Alias smilede kort og så hen mod trappen hvor fint klædte mennesker og væsner strømmede ind. "Der er regler.." sagde han kort og rystede på hovedet "Det regner jeg med du godt ved.. det er andre regler.." sagde han kort, "Ikke rør ved nogen.. " hviskede han stille, "Under ingen omstændigheder rør ved nogen.." sagde han så med en meget alvorlig stemme. "Tal kun når du bliver talt til.. " sagde han så kort og kiggede op mod trappen igen, hvor en gruppe havde samlet sig og nu stod to af fyrerne og sendte Alias og Ceit lange blikke. "Pas på dig selv, og hvis du bliver væk, så gå her over, til bilen.. og sæt dig ind, og lås døren" sagde han kort og gav Ceit nøglen. "Det her er ikke bare.. en normal aften i operaren.. mine.. venner, er her" sagde han stille og lagde så hovedet på skrå, og skiftede over i sit normale jeg, sexet, fræk.. drillende, "Selvfølgelig glæder reglerne ikke for mig, du kan røre så meget du vil.. og sex er bestemt ikke udelukket.." sagde han så og tog Ceits hånd og begyndte at føre ham hen imod trappen. De nåede kun lige til det nederste trappetrin, da en kvinde knugede sig hårdt ind i favnen på Alias. "ALIAS!" skreg hun højt.. men hun havde ingen skinger stemme, hendes stemme.. var smuk, elegant, som et klokkespil, alt perfekt. Hendes lange lysekrøller dansede ned over hendes egen ryg, og Alias skulder, imens hun fortsat gav ham et kram som kun en vampyr ville overleve. Hun var smuk, den smukkeste.. iført en lang snehvid kjole, med små blå sten der lå tæt hinanden i bunden, men blev større og mellemrummen mellem dem mindre som de nåede hendes talje.. hun havde en smuk hvis pels jakke på, og hendes ansigt var smiket på en blid og smuk måde, der fik hende til at virke svag og mild, men den røde læbestift og den sorte kant, fik hende stadig til at virke farlig, og frygtindgydende. Hun slap ham, "Julia.." hviskede han hæst og fik endelig lidt luft ind. "Hvad.. laver.. du her" sagde han så i fuld undrende, selv om det på ingen måde undrede ham, "Holder øje med dig.. som altid skat" sagde han og grinede bare, små klokker.. nem at forelske sig.. men det søde og milde, og venlige i hende, forsvandt brat da hun vendte sig mod Ceit. I mellem tiden var to mænd fra gruppen, dem der havde stirret ham halv til døde, kommet ned af trappen og stod nu få meter fra dem. "Alias.." sagde en ene kort og hilste med et nik, de stoppede op, og stod der bare, de beskyttede hende. "Brutus" sagde han kort og tænkte tilbage på deres sidste møde.. hvor brutus havde afskrevet Alias som ven, pga hans manglende begrejstring for det kvindelige køn.. og hans forelskelse.. som var Brutus så som en svaghed, han havde bestemt at han ikke længere kunne bruge Alias.. det havde de alle sammen bestemt.. de havde ladet ham sejle sin egen sø.. forladt ham, ladet ham i fred med Stefan.. med Stefan.. og nu stod han her.. med Ceit, og deres ansgiter var stramme.. og følelsesløse.. men deres øjne afslørede dem, overraskelse.. det som deres øjne skreg.. var hvorfor.. men de beherskede sig, alle bortset fra Julia.. hun havde aldrig behøvet det.. der var aldrig nogen der havde lagt hånd på hende, eller tysset på hende.. aldrig.. hun gjorde som hun ville, og alle støttede hende i det.. altid, og hvis man ikke gjorde kunne man ligeså godt grave sin egen grav.. derfor var det her også øjeblikket, hvor han måtte knibe øjnene sammen, og tænke.. og prøve.. ikke at sige noget dumt. "Hvem er det!" sagde hun højt og pregede på Ceit, sendte ham et blik som var han skidt.. skidt der skulle fejes væk.. langt væk.. dræbes, druknes, brændes! "Ceit.." sagde Alias kort, og trak ham ind til sig. Julia vendte sig så mod Alias, nu med tåre i øjnene, "Og Stefan?" hviskede hun.. han kunne høre frygten i hendes stemme.. hun troede han var død.. det kunne han være.. han vidste det ikke, han vidste ingen ting om det, og han var fuldstændig ligeglad, "Aner det ikke.. " sagde han så kort og gik så hurtigt uden om Julia og trak Ceit med sig op af trapperne, så langt væk fra gruppen som muligt.. Han ville ikke tale om det! Han lænede sig frem og kyssede Ceit på kinden, og sørgede for at det var så tydeligt, at selv Julia ikke kunne over se det. Han kunne høre hende bag sig, i det hun begyndte at skrige og råbe, og bande, og te sig som ingen kunne te sig, så folk vendte sig og stirrede.. han skyndte sig at trække Ceit inden før.. væk for al balladen.

Ceit smilede fjollet til Alias, uvidende om hans tanker "Tak!" sagde han og lod ham forklare reglerne og nikkede inforstået med de fleste, selvom det lød som om han mere eller mindre helst skulle lade være med at eksistere. På trods af at de selvfølgelig var der... så var det lidt svært at forsvinde. "Okay, det er forstået" sagde han så indforstået med... det meste, nu skulle han så bare overholde det. Ceit hævede sine øjenbryn og så ind i mængden af mennesker... "Dine.. venner.." gentog han så stille at han knap nok udtalte ordende og sank.. han kunne godt huske sidst han havde mødt Alias venner, det havde ikke umiddelbart været så.. spændende. Han blødte dog lidt op da Alias tog hans hånd og trak ham med over til indgangen.. Operahuset var overraskende stort indenfor, og han var stille fra da de trådte indenfor, selvom hans hjerne var på arbejde, og han havde en milliard spørgsmål... men.. ikke tale reglen..
Han var nær gået ud af sit gode skind da der pludselig var en der skreg højlydt og selvsamme person.. en ovenud smuk kvinde kastede sig i armene på Alias. Han trådte en smule til side så Alias kunne gribe hende og stirrede lidt overrasket. De måtte være bekendte, hvem ellers ville dog reagere sådan på en vidtfremmed? Nej vel? Ingen! Ceit var dog stadig på bar bund, og blev kun mere forvirret, selvom pigen... eller kvinden.. hun var ikke helt til at sætte fast i en bestemt alder, æh.. Julia. Han kunne godt mærke at han ikke selv var særlig tryg ved situationen, men Alias virkede til at have styr på det selvom han virkede lidt.. overrumplet? Måske? Ceit ville gerne have givet hans arm et klem for at forsikre ham om at han var der til at hjælpe, men istedet for at røre ham stilte han sig bare lidt tættere på ham. Pigen fik endelig øje på ham, og istedet for at se på ham med nysgerrig undren eller måske med en kølig spørgende mine, så så hun på ham som var han døden i egen høje person.. eller måske noget lidt mere ækelt end døden, for hendes blik var meget afslørende. Han sank tydeligt, og skævede til Alias.. han ville have sagt sit navn, præsenteret sig, men Alias klarede det og Ceit fornemmede at han blev trukket ind mod hans side. Det var han ret lettet over, og han sendte Alias en tak i sine tanker, for noget sagde ham at han ikke burde tale højt. Han lod sig trække med, lettet for at slippe for det dræberblik der borede sig ind i hans ryg. Han så ham i øjnene da han lænede sig ned og mærkede kysset på kinden, og lod sig så trække væk idet der kom gang i Julia i baggrunden og hun teede sig ustyrligt. Han tillod sig at puste ud da de endelig var ude af syne og skævede så hurtigt til Alias. Var han oprørt? Hvis han var så viste han det ikke umiddelbart.. Han stoppede ham lidt længere nede af gangen, da han syntedes de var ude af passende afstand og rørte så endelig ved hans arm "Er du okay?" hviskede han, så lavt at de forbipasserende.. han snusede... dæmoner, ikke hørte noget. Stedet.. operaen.. var enormt, hvor skulle de overhovedet hen?

Alias vendte sig mod Ceit da han stoppede ham op og nikkede kort, "Men er du.. det er det der er spørgsmålet.. " sagde han kort, "Jeg undskylder for jeg tog dig med.. men jeg kunne ikke klare tanken om at møde dem alene.." sagde han og vendte sig ansigt væk et kort øjeblik, minderne strømmede igennem ham.. han var en mand, med et hul i hjertet.. et kæmpe hul.. som han før havde kunne skjule fra omverden, spille overfladisk og ligeglad var hans bedste trick, men der var visse folk man ikke kunne spille skuespil over for.. som sine forældre, de gennemskuede alt.. til en samligning, men Alias havde ingen forældre.. og det nærmeste han kom på en familie, var de mennesker der stod uden for lige nu, og prøvede at finde ud af hvad de skulle stille op med ham.. hvad de skulle stille op med ham? Døden ånede ham i nakken, og det eneste han havde lyst til var at skrige, råbe, græde.. gå sin vej, og aldrig komme tilbage, han ville gerne dø.. men det var uværdigt.. han skulle leve for evigt, det var hans staf.. og han skulle nok kæmpe, kæmpe for ikke at miste kontrollen, bestemt ikke nu. Han skubbede Ceit frem, det gik ikke at de blev stående der, ikke hvis de andre havde tænkt sig at finde ham, at forfølge ham.. men de havde vel næppe tænkt sig at lave en scene her, en blod scene.. nej.. og dog bortset fra Julia, som var fuldstændig ligeglad med hvor mange øjne der kiggede på hende. Han så sig kort over skulderen og fik øjenkontakt med Brutus, han stoppede op, og vendte sig om, trak Ceit ind til sig. "Alias" sagde han højt imens han indhentede dem, "Brutus, vi er her ikke for at skabe splid, det har aldrig været meningen at såre nogen, og egentlig så synes jeg det er en smule nedværdigt at i tager hans side.. han er en engel.. " sagde han en smule vred, "Og hvis i var rigtige vampyrer, så havde i dræbt ham da i havde muligheden" sagde Alias så og rystede på hovedet. "Dræbt ham?" sagde Brutus og kiggede kort på Ceit, og så grinede han.. han grinede? "Jeg troede du havde dræbt ham.." sagde han og prøvede at holde lidt igen.. men det var sjovt.. Alias stod lidt og prøvede.. prøvede at finde ud af hvad det sjove var.. hvad var sjovt? "Jeg har ikke slået ham ihjel.. men jeg garentere ikke for at han ikke har slået sig selv ihjel.. han tog stoffer før jeg mødte ham.." sagde han så og smilede kort, "Men hvis du vil have os undskyld så.." begyndte Alias, men Brutus nikkede så bare "Sikkert.. det siger jeg videre til den grædende Julia.. Du har altid været den samme Alias.. altid.. du kaster om dig med kvinder.. og nu mænd.. og penge selvfølgelig.. og du er ligeglad med alt og alle.. du træder hvor du vil, og ser dig ikke om.. du ender altid op i ballade, og du skader alle omkring dig.. men du er ligeglad, du tager hvad du vil have, og smider det væk du ikke kan bruge til noget.. sådan har du altid været Alias.. altid.. og jeg elsker det.. men Julia.. Julia tror noget andet.. Julia tror du var forelsket og lykkelig.. det er derfor hun græder.. hun græder ikke over ham, hun græder over dig.. ved du godt hun elsker dig? Og hvor glad det gjorde hende.. at se dig lykkelig... du skal tænke over det.. Men Alias.. jeg vidste godt det hele var skuespil.. men forlovelsen? Helt ærligt.. det må have været noget sindsyg godt sex.. at gå så langt.. for.. åh.. måske skal jeg alligevel ud og finde mig en trækkerdreng.. " Sluttede han og grinede så højt igen, inden han lænede sig frem og kyssede Ceit på kinden, "Hyggeligt at møde dig stump.." sagde han bare og så vendte han sig om og gik. 
Alias stod tilbage, fuldstændig måløs.. hvad?!

Ceit så ham i øjnene.. de der kanelfarvede øjne, som han ikke helt kunne få sig selv til at se bort fra når han fangede hans blik. Han var næsten helt målløs da det gik op for ham at... at.. Alias facade krakelerede.. langsomt, og viste en person inde bag ved som Ceit ikke kendte til. Men helt ærligt.. han kendte jo kun Alias af udseende, knap så meget på hans personlighed andet end det han havde været udsat for, men han fik ondt af vampyren, for han havde ikke fortjent at blive udstillet så sårbar.. ikke af nogen! Det var også et under at Ceit bemærkede det, det var en ændring i hans duft... en slet forandring i de kanelfarvede øjne, som han nok ikke ville have bemærket hvis ikke de havde haft øjenkontakt. "Jeg... jo, jeg.. jeg har det fint.." hviskede han så, lidt ude af fatning, han skulle lige finde ud af hvordan han skulle tackle ændringen.. han ville godt passe på Alias, fordi Alias passede jo åbenlyst på ham selvom han havde et hjerte af sten og alt det der... det havde han jo så ikke alligevel. "Du skal ikke undskylde, jeg.." begyndte han, men Alias havde allerede givet sig til at forsøge at slæbe ham væk, da Brutus pludselig afbrød. Ceit løftede hovedet og kiggede undersøgende på vampyren.. opkaldt efter Julius Cæsars søn... ELLER MÅSKE VAR HAN HANS SØN?! What a coincedence! Although... Ceit var overbevist om at det ikke var tilfældet, så gammelt lugtede han ikke. Han betragtede ham da han fortalte... og endelig kom der en smule... bare en lille bitte smule om Alias baggrund.. om en der hed Stefan, en engel.. som Alias åbenbart havde været forlovet med, hvis man skulle tro på Brutus. Det ville ikke være underligt, Alias havde jo haft et langt liv.. så hvorfor skulle det ikke være sket? Men hvad var der sket? Og hvorfor gjorde det Julia så ulykkelig? Han skævede til Alias der måbede.. og så derefter på Brutus der... kyssede ham på kinden!. Ceits øjne flimrede gult og han undertrykte en knurren så det ikke blev til mere end en halvkvalt lyd. Han blinkede hurtigt for at få farven til at forsvinde inden han kiggede op på Alias. Han så ud som om han var blevet slået helt ud af fatning, og det fik Ceit til at slippe sine egne bekymringer et øjeblik "Alias.." sagde han så. Overraskende blidt, og fik vendt sig om i hans greb og rakte ud og rørte kort ved hans kind, og drejede hans hoved lidt så han ikke stod og så efter Brutus... og fik ham til at lukke munden så han ikke lignede en fisk vandet var løbet fra, selvom det var svært for en der var så pæn. Så gik det nok ikke an at stå og flashe hugtænder alligevel. Han trak sin hånd til sig, og gjorde en bevægelse mod udgangen "You wanna get out of here?" hviskede han så.. han kunne godt mærke på vampyren at han ikke var.. sig selv.. han ville gerne hjælpe, men hvad Alias helt præcist havde brug for, det vidste han ikke.

Alias stod længe i trance helt stille, prøvede at bearbejde de nye følelser Brutus havde fremkaldt.. åbenlyst had.. had.. had til ham, mest af alle had til sig selv, sorg, masser af sorg.. alt var bleven flået op igen.. var han virkelig så let at læse? Han vendte sig mod Ceit der kæmpede for at få hans opmærksomhed.. "Er jeg virkelig så let at læse?" sagde han stille og kiggede ham ind i øjnene.. selv om Brutus havde læst forkert.. det havde aldrig været skuespil, intet af det.. Men det var det han gerne ville have alle til at tro.. og det var lykkes.. det var et smart trick.. at tage Ceit med.. desværre så var alle bare ikke lige nemme at narre.. det var derfor hun var så hysterisk.. Julia kendte ham.. som ingen gjorde.. og ingen nogen sinde kom til.. hun havde aldrig fået lov.. hun havde bare sneget sig ind alligevel, hun var en person.. man havde meget svært ved at elske.. han var oprindeligt sikker på der ikke var en eneste person i verden, der havde et ondt øje til Julia.. hende kan man ikke hade.. ingen kan. 
"Nej" sagde han så kort og lagde en hånd i brystet på Ceit og skubbede ham tilbage mod muren, så folk kunne komme forbi.. de stod i vejen.. han skubbede ham helt tæt op af muren og bøjede sig ind over ham, inden han trykkede sine læber mod hans i et hårdt kys.. og det vare i nogen sekunder.. og så længere tid.. imens alt langsomt faldte på plads i ham.. han havde grædt.. hvis det ikke var fordi de var et offentligt sted.. og at Ceit var der.. men han græd.. når han var alene.. men det var der ingen der vidste. Han slap langsomt hans læber igen, "Vi bliver.. de skal ikke tro de kan få mig ned så let.." sagde han og smilede så sit gamle drillende.. overlegen smil.. som om det hele bare var et spil. "Kom nu skal vi til at finde vores pladser, ellers så misser vi starten" sagde han og trak Ceit med sig gennem labyrinten og gange og døre og mennesker.. til de til sidst fandt deres pladser.

Ceit gloede underligt på ham "Øh.." begyndte han.. let? Nej, det ville han ikke sige. "Nej, det er.. du er ikke.." det var ikke let okay! Men han havde set det.. han havde set noget ændre sig i hans øjne, han havde bemærket noget! Men.. Han kom ikke så meget længere med sin terapeutiske session med Alias, for han havde åbenbart andre metoder til at gøre sig kvit med sine følelsesudbrud, der ikke var så udbruds agtige alligevel. Han gav et lille pust fra sig da Alias trykkede ham mod muren og så kyssede ham. Som om det gav mening.. Han gispede kort efter vejret da Alias slap ham, med sit sædvanlige selvsikre smil på læben. Ceit betragtede ham bare, og så kort ned af gangen før han så nikkede igen.. fair nok, det var Alias valg. Ceit var ikke en del af Alias fortid, han kunne nok ikke gøre så frygtelig meget for ham alligevel.. Hm. "Okay" sagde han forvirret og lod ham trække ham med afsted gennem labyrinter af gange, døre og personer. Det viste sig at de skulle sidde på en af de der balkoner, så man kunne se ned i hovedet på operasangerne.. Og det var da også lige til tiden for så snart de havde sat sig, så blev lyset dæmpet og musikken gik igang. Ceit var ikke umiddelbart fanget af det, han forstod ikke sproget.. Italiensk som var et populært operasprog, og han vidste ikke helt præcist hvad det handlede om, andet end at det var en der døde og det var meget trist, og så var der nogen flere der døde. Han kunne fornemme udslag fra menneskerne derinde, vrede, tristhed.. deres hjerter der tog fart når der skete noget dramatisk, det var nok det der fangede ham mest, til hans telefon pludselig brummede lavmældt i hans lomme og han rettede sig op med et ryk. Han skævede kort til Alias som virkede optaget, og smøg sig så ud af stolen og ud på gangen så han ikke forstyrrede forestillingen før han tog telefonen "Walter?" mumlede han spørgende ned i røret. En oprørsk mandestemme i den anden ende af røret begyndte at snakke meget hurtigt "Vent.. hey, vent! Jeg kan ikke.." begyndte han forvirret.. "Jeg.. Walter.. hvad snakker du om? Jeg er okay, jeg er et sted med masser af mennesker" forklarede han, og undlod at fortælle om de mange vampyrer. "Hvad? Hvem? Men er hun okay?" mumlede han og begyndte at gå op og ned af gangen "Jeg har det fint.. som sagt, masser af mennesker, du behøver ikke bekymre dig, vi ses" mumlede han og lagde på med et suk og så kort ned af gangen.

Alias smilede kort, nej han var ikke.. gu var han aj! Åh.. hm. Han nikkede kort, da de havde sat sig gav han Ceit en lille fin kikkert, der hang foran dem, så han kunne følge rigtig med, selv om han ikke rigtig brugte den, og ikke så særlig optaget ud, han prøvede at fortælle ham lidt om hvad der skete, men det hjalp åbenbart ikke.. han måtte minde sig selv om, at de næste gang skulle tage i biografen.. det var bare ikke det samme.. Alias kom fra en helt anden klasse en Ceit.. en helt anden verden.. med fine selskaber, og gamle traditioner. Han så kort op da Ceit rejste sig, han havde først tænk sig at følge efter, men han blod dog siddende.. et stykke tid.. forstellingen var næsten ovre, og han rejste sig først da der lød en høj applaus blandt publikum. Han åbnede døren og gik ud på gangen og hørte Ceit sige farvel.. han gik over til ham, "Du må ikke gå fra mig nu.." hviskede han stille og lagde sine fingre mod hans kinder og trak ham ind til sig, "Ikke efterlade mig med de mennesker.." hviskede han, og var igen den sårbare udgave af sig selv.. sådan havde han aldrig vist sig foran nogen, han kendte så lidt. Han bøjede sig og kyssede ham blidt på læberne. "Jeg skal nok gøre det godt igen.. men indtil da, vil du så ikke nok blive sammen med mig.. i nat?" sagde han stille og så ham ind i øjnene.

Ceit stod lidt.. han burde gå, Walter var helt ude af sin egen pels fordi en af hans kusiner var blevet overfaldet.. men altså helt ærligt, der var en minimal chance for at det ville ske, de var i hver sin ende af byen, og hun gik altså lidt udfordrende klædt.. no offence.. Han hørte bifaldene fra salen og vendte sig kort mod døren, og bed sig i læben.. de var meget forskellige. Ikke at det ikke havde været interessant at prøve, men.. Ceit sukkede, det her var vidst langt mere Alias end det var ham, men for nylig havde han også lagt mærke til noget, som han vidst havde ignoreret temmelig længe. De var fra vidt forskellige samfundslag.. Ikke at det nogensinde havde været en hindring før i tiden, han havde aldrig følt sig mindre værd bare fordi han ikke boede det rigtige sted og havde millioner stående på kontoen. Han så sig kort om.. men det her.. føltedes helt forkert. Han følte sig ikke hjemme, han følte sig håbløs anderledes på trods af at Alias faktisk havde forklaret lidt af handlingen for ham.. han kunne godt have brugt nogen undertekster. Han smilede kort for sig selv, der var ingen grund til at stå der og være mismodig, hvis der var nogen der havde haft det hårdt i aften var det Alias... som pludselig stod der midt på den tomme gang. Ceit åbnede munden.. og lukkede den igen, efter at have villet forklare hvad han havde lavet, men Alias kom ham i forkøbet, trak ham hen til sig og lignede igen.. en som lod den glatte facade glide lidt i baggrunden. Lod Ceit se lidt mere af den følelsesmæssige side, ikke nok.. men nok til at holde ham nysgerrig. "Jeg ville ikke g.." han gik i stå da Alias trykkede sine læber mod hans, og lod det ske som før og rakte så ud og tog blidt fat i hans jakke. Han rømmede sig stille, og lod en hånd glide op om hans nakke "Jeg lader dig ikke alene med dem.. det lover jeg" mumlede han så.. hnngh det var lidt svært at lade hans mund være, men han skulle jo lige svare på tiltale. Han tænkte over det.. blive hos Alias natten over.. heat var jo heller ikke før næste uge, så.. Ceit nikkede så hurtigt og smilede lidt til ham "Jeg bliver hos dig i nat" hviskede han så og trykkede kort sine læber mod hans, inden han slap ham "Men lad os se at komme ud før du får selvskab igen.." mumlede han så hurtigt og greb hans hånd og trak ham med ned af en af gangene som han regnede med var vejen.. ud!

Alias smilede kort "Tak" sagde han stille, han vidste godt det var alt for meget at bede Ceit om, og han stod bare der og sagde ja.. han vidste ikke engang hvad han gik ind til, men nu.. nu ville han holde ham på løftet, han fik ikke lov til at slippe. "Det kan vi ikke Ceit" sagde han stille og trak ham lidt tilbage og gik i stedet helt normalt.. førte ham uden for i den iskolde luft. Han trak sin habbit jakke af og fandt hurtigt en smøg og en lighter inden han lagde jakken over Ceit.. selv om ingen af dem reelt havde brug for dem.. Alias var for kold til at fryse, og Ceit for varm til at fryse.. men stadig.. det var pisse koldt herude! Han tændte smøgen og tog et par hiv. "Sagen er den at jeg er inviteret til en fest nu.. en pæn fest.. kald det galla hvis du vil.. " sagde han kort, "Og den skal jeg med til.. og du skal med mig.. vi behøver ikke blive der særlig længe, men vi skal i hvert fald lige.. derhen og hilse.." sagde han kort, "Man siger ikke nej til Julia.." sagde han kort og lænede sig frem og kyssede Ceit igen, han skulle helst ikke kunne nå at protostere.

Ceit så ham i øjnene.. Walter havde sagt han skulle komme hjem, men han havde jo allerede gjort præcis det modsatte.. så det gjorde vel ingen forskel hvis han gjorde endnu en lille ting.. med Alias.. der ikke vidste om han var hot or cold. Han så overrasket på ham da han sagde de ikke kunne gå. "Hvad?" sagde han og blev trykket med udenfor og fik jakke på, og stirrede lidt på ham "Hvad mener du?" sagde han så.. selvom han havde på fornemmelsen at han var blevet snydt, eller i hvertfald manipuleret. God damnit Ceit. Han stirrede på ham og tabte underkæben... Helt ærligt! Sidst han var til vampyr... hængud, kom sammen var han nær blevet spist, og det var ikke særlig optimalt at tage en varulv med til den slags, hvornår forstod Alias det? Han åbnede munden, men kom ikke så langt for Alias syntedes åbenbart det var okay at lukke munden på ham med kys. Han trak sit hoved lidt tilbage så de ikke rørte hinanden og så ham i øjnene.. han ville sige noget.. men han var også selv skyld i at han ikke havde spurgt til Alias planer for resten af aftenen.. at han bare havde antaget at de skulle tilbage til Alias bolig. "Just don't make me the midnight snack.." mumlede han så bare og trak sig lidt væk. Julia.. Han kunne se pigen for sig, hun virkede anderledes end Alicia, men stadig.. vampyrer.. Han vidste ikke hvad han skulle tro, for han kunne jo godt lide Alias, uden at det var hjertebanken og verden forsvandt under hans fødder når han så ham. Men han kunne lide personen.. også selv om der manglede nogen vigtige ting som Alias tilbageholdt, fordi han var som han var, men de andre vampyrer han havde mødt indtil videre, havde ikke ligefrem vundet ham over på samme måde... nej. Men hvem havde også troet de skulle stå her efter det ene one night stand? Det var lidt lunefuldt, som om nogen sad og kontrollerede det hele fra et sted langt væk.. Ceit kørte en hånd gennem sit hår.. God.. hvor langt ude.

Alias bemærkede godt hans ansigtudtryk, og han var næsten sikker på hvad han tænkte på.. og han havde nogen sætninger klar, men de gav ikke så meget mening, hvad skulle han sige, hvad kunne han sige? Og hvad var ikke allerede bleven sagt? Han kiggede lidt på ham, de der øjne.. de så en smule såret ud, "Du må ikke se sådan på mig" sagde han stille og lagde sine arme om ham igen og trak ham ind til sig, "Det bliver ikke ligesom sidst.. det her er en pæn fest, med folk i pænt tøj, og de opføre sig så pænt.. så længe ingen laver ballade.." sagde han roligt og kiggede på Ceit.. det var næsten sandt.. og han skulle nok tage ham med væk derfra inden det gik amok.. det havde Ceit vidst fået nok af.. og alligevel.. var han virkelig så.. hmm.. svag? Kunne han ikke klare det.. hvad var han overhovedet vant til? I hvert fald ikke det her. "Tør du ikke?" hviskede han så og sendte ham et drillende smil. Inden han nikkede for sig selv, "Hvis der er nogen der skal være bange så er det mig.. du skal bare stå der.. og se lækker ud.. så alle de andre bliver jaloux.." hviskede han kælent og så tilbage på trappen da dørene gik op og det begyndte at vandre ud med mennesker og væsner. Han tog et par hiv af smøgen og trak Ceit med lidt væk, så de ikke stod i vejen, eller var alt for lette at spotte. "Jeg er dog må jeg sige.. en smule skuffet over at du ikke smed tøjet i al din kedsomhed derinde.. det kunne have bragt spændingen lidt i vejret" drillede han og røg lidt mere på sin smøg.. mhmm. Han så op, og der gik ikke mere end et øjeblik før Julia stod foran dem, med sine to bodygaruds bag sig, den ene som Alias kendte.. Brutus, stod med et smøret smil og et skarpt blik.. som om han siger godt gået.. og.. du er et fjols.. på samme tid.. den anden kendte Alias ikke. "Alias" sagde hun stille og kiggede kort på Ceit. "Det er jo ikke for at være ubehøvlet.. det ved du.. men jeg kan ikke holde det ud.. det skær i mit hjerte.. at se dig sådan.. hvorfor er du så.." begyndte hun, men Alias stoppede hende, "Jeg gider ikke snakke om det Julia.. Stefan har altid været en speciel type.. vi passede ikke særlig godt sammen da det kom til stykket.. det var bare et spørgsmål om tid.. og nu synes jeg ikke vi skal tale mere om det.. kan du ikke smile lidt i stedet, så er du smukkest?" sagde han roligt og sendte hende et blidt smil, et øjeblik troede han at hun ville begyndte at tude igen, men så smilede hun.. den var sikker hver gang, hvis man ikke vidste hvad man skulle stille op med Julia, skulle man bare overøse hende med komplimenter.. så vendte verden sig på hovedet.. eller.. omvendt.. igen, og alting blev godt på få sekunder. "Jov undskyld.." sagde hun så roligt og vendte sig mod Ceit. "Det er jo heller ikke din skyld" sagde hun så og lænede sig frem og trykkede et blidt kys på Ceits kind, begge kinder.. som en fransk hilsen.. det var jo der de kom fra.. alle sammen. Hun efterlod to mærke af rød læbe stift da hun slap, "Dejligt at møde dig Ceit.. pas nu godt på Alias for mig ikke? Og så ses vi sener.." sagde hun og vendte sit blik mod Alias, "For i kommer.. gør i ikke?" sagde hun stille, "Selvfølgelig kommer vi.. men vi bliver ikke så længe" sagde han så roligt. Den ene mand som ikke havde sagt noget ind til vider tårdte nu frem og hviskede noget til Julia. "SELVFØLGELIG ved jeg at han er varulv, dit fjols! Man kan lugte det på flere kilometers afstand! Og det gør ham bestemt ikke mindre værdig!" sagde hun højt imens hun begyndte at gå væk, og skubbede drillende til manden der havde sagt til hende at Ceit var varulv.. han blev åbenbart ved med at diskutere det med hende, for man kunne høre hende råbe da de var kommet på afstand, "ALLE DER ER VENNER MED ALIAS ER VENNER MED MIG!".. inden de forsvandt ud af syne. 
"Kom.." sagde han roligt og fandt Ceits hånd og trak ham med hen mod bilen.. sikke et cirkus.

Ceit så ned i asfalten "Hvad? Jeg ser ikke på dig" mumlede han bare hurtigt. Meget interessant asfalt, grå... og sådan lidt... spraglet i grå nuancer. Han var dog nød til at løfte hovedet fordi Alias blev helt blød og mushy, og.. omsorgsfuld. Ceit fandt sig selv stående i en han havde kendts arme, uden at kende vedkommende særlig godt. Han så lidt på ham og nikkede så "Fint" sagde han, selvom han havde sine tvivl.. helt ærligt? Et hus fuld af overnaturlige væsner til en fest? Selv varulve holdt sig ikke på måtten særlig længe... okay, de var nok nogen af den slags væsner der fik fester til at løbe løbsk ret hurtigt, men stadig! "Hvad?!" sagde han hurtigt og løftede hovedet med et ryk "Selvfølgelig tør jeg!" snappede han, som var det en reflex, og han lagde diskret en hånd over sin lidt for hurtige mund.. host. "Jeg er ikke bange.." mumlede han brummende og lod kort de blå øjne glimte gult inden han rakte tunge af ham, og smilede så lidt. Alias kunne noget med ord.. men det var ikke første gang han havde brugt sin charme for at overbevise ham.. og det var ikke kun ham, det var også andre! Ceit rødmede lidt da han fortalte hvorvidt det kunne have været underholende hvis Ceit havde... haft mindre tøj på. "En anden god gang.." lovede han så, og smilede skævt til ham. Han kunne måske godt se henover det med at de ikke rigtig kendte hinanden.. for møderne med Alias var egentlig blot en række halv-tilfældige møder, der involverede sex.. og så måske lidt et venskab.. engang imellem, når det lige passede dem individuelt. Han fik et lille chok da Julia.. pigen fra tideligere pludselig stod foran dem. Han tav.. reglerne for operaen gjaldt nok også udenfor.. i hvertfald lige nu. Ceit behøvede jo nødvendigvis heller ikke bide hovedet af dem for at have gjort Alias ubehageligt til mode... og have kysset på ham uden hans tilladelse. Nå. Desuden havde Alias pludselig fat i den lange ende og fik hurtigt snakket Julia varm. Han blev dog lidt overrasket over at hun henvendte sig til ham, og.. rørte ved ham. Hendes læber var kolde ligesom Alias'. Men han blev stående og lod hende gøre det, uden helt at vide om man var nød til at gøre det tilbage "Errh.." begyndte han, følte sig pludselig meget amerikansk når han hørte deres dialekt der lød som Alias'. "Det gør ikke noget.. i lige måde.." Han nikkede til det sidste.. passe på Alias? Tja.. Han smilede til hende og skævede så til Alias der svarede for dem begge... men var nær - igen - gået ud af sit gode skind da Julia pludselig råbte højt igen.. Denne gang forsvarede hun ham dog, og han sendte hende et lidt taknemmeligt smil..Han ville komme til at lugte så voldsomt af vampyrer efter alle de kindkys. Han trak vejret dybt da de var gået og så på Alias "Er i alle sammen fra Frankrig eller snakker alle vampyrer sådan?" spurgte han så og fulgte med ham.

Alias smilede bare lidt, "Hun er meget sød når hun får chancen" sagde han så stille, han ville ikke have at Ceit tænkte dårlige tanker om Julia.. hun var sød.. desuden så lignede hun ikke en dræbermaskine som hendes to livvagter gjorde.. hun var ikke særlig høj, ikke engang i højhæle, og så var hun spinkel, lignede en der kunne knække over ved den mindste berøring.. og så havde hun de der æble kinder, der gjorde hende sød og nuttet.. på en måde.. ikke særlig skræmmende.. men han havde set hende jage.. hun var bestemt ikke skrøbelig. Han grinede lidt og rystede på hovedet, idet han åbnede døren for Ceit og lod ham kravle ind, han gik om og satte sig ind på den anden side og lukkede døren bag sig, imens han fik gang i bilen. "Nej.. Alicia snakkede ikke med fransk accent.. hun er herfra.. dem du mødte sidste gang, var ikke mine venner" sagde han kort og smilede, "Jeg har boet i Frankrig i mange år, men jeg kan godt snakke med amerikansk accent hvis du synes.. " sagde han kort og smilede til Ceit. Han kørte væk derfra. 
De ankom til festen omkring en halv time sener, og Alias sørgede for at tørre læbestift mærkerne af Ceits kind, inden han hjalp ham ud af bilen. "Okay Ceit.." sagde han så roligt, "Du får muligvis lyst til at bryde vores regler nu.. men du kan jo prøve at beherske dig.. " sagde han stille og kyssede ham kort blidt på læberne, "Og ligemeget hvad der sker.. så er du min.. her.. og kun mig.. om du så ellers er det eller aj er lige meget, men i aften er du" sagde han roligt og tog hans hånd og fulgte ham med op af trinnene, til en utrolig flot bygning, et hus ville være.. et kedeligt ord at bruge.. et palæ ville være i overkanten, et sted der imellem.. en yderst flot strandvilla.. man kunne endda høre havet bruse. Den røde løber var oplyst med små fakler stående på jorden, hele vejen op til de to store dobbeldøre. "Godt så" sagde han kort og overvejede hvem de havde slået ihjel for at låne huset.. hmm. Han fulgtes med Ceit op til døren og bankede kort på, inden døren blev åbnet. "ALIAS!" sagde hun højt og smilede stort, "Så kom i alligevel.. kom ind kom ind!" sagde hun glad.. og det gjorde de så.. Alias slyngede sin habbit jakke over en stol og fulgtes med Ceit vider ind i huset, til en kæmpe stue, med et flygel i den ene ende, en pejs i den anden, og utrolige flotte møbler i mellem, og rigeligt med side og stå pladser.. men det var der også brug for, her var flere folk samlet end hvad han lige sumidelbart havde regnet med. De blev begge to stukket et glas champagne i hånden. "Hvad fejre vi?" spurgte Alias kort en mand med blond hår.. eller mand.. en dreng.. en ung dreng.. med blond hår. Han stirrede bare tilbage. "Julia.." sagde han så bare og skyndte sig væk. Alias grinede kort.. ja hvad ellers?

Ceit nikkede til Alias.. hun var helt klart en der vandt hjerter, både med sit udseende og nogen af de ting hun sagde. Han kravlede ind på sædet og satte sig, så kort på sine hænder inden han løftede blikket og så på Alias, mens han tog sikkerhedsselen på.. mest til pynt, men stadig. Det så ud som om der gik et lys op for ham "Nåå nej.." mumlede han, mens han tænkte over det, og lyttede så. Alias var virkelig.. i et sært lune til aften, han fortalte ting om sig selv and was all.. touchy feely! Han rystede hurtigt på hovedet "Nej jeg kan godt lide det!" flød det så ud af ham, og han tav brat og stirrede kort ud af vinduet "Du ved hvad jeg mener.." tilføjede han så stille og kløede sig akavet i nakken.. yeah. Han rødmede heftigt da Alias tog sig af læbestik mærkerne på hans kinder, han vidste ikke engang.. det var der. Han smilede drillende til ham og blinkede så "Synes du ikke jeg opfører mig ordentligt?" drillede han og lod ham kysse ham.. han kunne jo godt lide det. Et af hans øjenbryn skød lidt i vejret ved ordren, men han kommenterede det ikke. De kunne godt lege date. Farlig vampyr date... Han var lidt forbløffet over størrelsen på huset.. Eller var det et palads? Hvad skulle man kalde det? Han fulgte med Alias op til dørene hvor Julia pludselig annoncerede sig selv med sin stemmeføring som Ceit snart var begyndt at blive van til. Han smilede til hende, og gik med ind da de blev budt indenfor, men ellers var han stille. Der var enormt. Huset virkede større end operaen! Ceit ville helst ikke sige det, men han var ret sikker på han kunne blive væk derinde. Men så vidt muligt han bare ikke rørte ved noget, så klarede han den nok fint. Og blev i nærheden af Alias, thank god han kunne kende hans duft. Så kunne han ikke blive helt så nemt væk! Han så overrasket ned i væsken i glasset.. sodava.. nåå nej, champagne! Han så efter fyren med det blonde hår. Han snusede diskret ind og lod blikket glide henover de tilstedeværende i det rum de var i.. registrerede de fleste som vampyrer vidstnok, eller også var den duft bare meget gennemtrængende. Han vendte pludselig hovedet mod Alias "Fik du forresten flyttet?" spurgte han så, og lagde hovedet på skrå inden han tog en tår af champagnen.

Alias lagde hovedet på skrå og vendte sig så mod Ceit og grinede lidt, "Mhmm.. det skulle vidst også lyde ret sexet.. har jeg hørt" sagde han drillende og sendte ham et frækt blik. "Mhmm jeg kan godt lide det" hviskede han bare og strøg Ceit over kindbenet med to fingre.. søde lille rødmen! "Skål" mumlede han stille og kiggede kort rundt, han kendte.. faktisk ikke særlig mange af dem.. men sådan var det tit med Julia.. hun var venner med alverdens vampyrer.. han vidste i hvert fald at hun kendte mange.. rigtig mange.. så det var ikke helt skørt at hun også kendte nogen her. "Ja" sagde han roligt "Og eftersom du har lovet mig at blive hos mig i nat.. så kommer du også til at se det sener" hviskede han drillende og trykkede et blidt kys mod Ceits kind. Alias fik så øje på nogen han kendte og vinkede roligt gennem lokalet, og tog Ceit under armen, og trak ham med sig over til et par. En solbrun mandelig vampyr, med mørkt hår og mørkt skæg, og en kvinde med snehvid hud og blond hår.. det så helt underligt ud når du stod der sammen. Han hilste roligt på manden, men kvinden kendte han ikke rigtig.. men han fik hurtigt præcenteret Ceit, og så præsenterede kvinden sig også. 
imellemtiden lage Alias ikke rigtig mærke til Ceit der blev trukket væk af Julia. 
"Hey" sagde hun stille og trak Ceit med sig ned af gangen og ind i mørket af det køkken som ingen på nuværende tidspunkt befandt sig i. "Ceit" sagde hun så, imens hendes søde smil skiftede.. og hendes milde øjne blev fyldt med had.. et ondt.. hadefyldt blik.. der borede sig ind i ham. "Ceit.. det er ikke fordi jeg ikke kan lide dig.. jov okay.. det er derfor.. og så betyder Alias.. meget.. og jeg kan virkelig ikke lide dig.. og så stinker du.. og du er modbydelig.. og han er desuden kun sammen med dig fordi han prøver på at komme over sin eks.. forlovede! Og de skal nok finde sammen igen.. så du kan lige så godt droppe det.. og så synes jeg du skal stoppe med at se ham nu.. og stjæle ham.. fra folk der elsker ham.. lige nu.. og hvis jeg høre om dig igen.. eller ser dig igen.. så skal jeg nok selv personlig sørge for at du stopper.. med at trække vejret.. forstået?!" sagde hun koldt, og blottede sine hugtænder i et engle sødt smil.. der lignede noget kun en psykopat.. kunne gøre.

Ceit vidste ikke rigtig hvor han skulle gøre af sig selv, han kunne ikke bare.. hvad skulle han gøre med den der umulige vampyr der skulle gå imod alle hans races samfundsnormer, det var enormt irriterende og samtidig... enormt.. pirrende. Men Alias virkede ikke underlagt de andres regler, der var regler.. som han overholdt og regler, som han vidst ikke engang tænkte på. Og Ceit vidste overhovedet intet om reglerne. Måske kunne han finde dem et sted, wikipedia eller noget i den dur. Han skævede til hans hånd, og derefter til hans ansigt "jeg.. eh.. yeah, skål" mumlede han hurtigt og tog en tår af den der champagne, og skævede kort ned i glasset inden han diskret satte det fra sig. Han hørte ikke rigtig efter længere, han nikkede bare fraværrende. Der var så mange vampyrer, der blev ved med at komme nye. Lokalet var fyldt med dem, og alle de dufte der skilte sig ud druknede i den samme monotone lugt af vampyr. Han ville komme til at stinke så ekstremt når han forlod det her sted, han måtte spørge Alias om han kunne låne et bad. Han hilste pænt på manden og kvinden, men var stadig lidt langt væk i sine tanker og lod sig heller ikke rigtig slå ud af at Julia pludselig trak ham med sig.. Alias virkede cool med hende, så det burde han vel heller ikke?
Han vågnede lidt op og så på hende da hun pludselig stirrede på ham som om hans død ikke kunne komme hurtigt nok. Ceit rynkede sine øjenbryn og stirrede på hende.. tænk at sådan en lille.. pyntedukke kunne se så ondskabsfuld ud. Han trak sin arm til sig som hun havde trukket ham ved, som havde han brændt sig. "Jeg stjæler ikke Alias fra nogen, Alias er sit eget menne.. sin egen vampyr!" hvæsede han og hans øjne gnistrede gule sekundet efter, og han gik et skridt tættere på hende og blottede sine hugtænder "Hvis du ikke kan lide lugten kan du jo bare gå et andet sted hen? Alias virker som om han synes ganske godt om den... og mig, så ind til han ikke synes det her er interessant, eller jeg ikke synes det er sjovt længere.. synes jeg ikke du skal blande dig." forklarede han køligt, inden han trak sig væk. Han behøvede ikke være ubehagelig selvom han havde lyst til at efterlade et lille duftspor på hendes kind bare for at irritere hende. "Så pas dig selv" sagde han koldt og vendte om på hælene for at gå. Tsk.

Julia hævede øjenbrynet da Ceit pludselig gav igen.. Julia var ikke en man gav igen, Julia var en man føjede sig for.. lige meget hvad det så end gjaldt. Hun stirrede intenst tilbage og fik kort lyst til at kaste op.. men vampyrer kastede ikke op.. og hun gjorde i hvert fald slet ikke. Han lænede sig frem og så knalede hun ham en lusning, "SÅDAN SKAL DU IKKE SNAKKE TIL MIG!" skreg hun hysterisk, og trående fyldte hende øjne, sådan var der ingen der talte til hende, og det kom så meget bag på hende at hun fik et mindre anfald.. som hun fik.. når tingende ikke gik efter hendes hoved, "Jeg får dig slået ihjel Ceit, jeg slår dig ihjel! Og du tager fejl, Alias er min, Alias har altid været min.. han gør som jeg siger.. jeg får ham til at slå dig ihjel!" sagde hun højt og skreg så igen og slog Ceit igen.. og igen, og igen. Ind til døren ind til køkkenet blev flået op og to af hendes livvagter dukkede op i døren, "Hvad sker der?" sagde ham den ene. Julia tørrede sine øjne, "Undskyld det var.. det er bare.." sagde hun og begyndte så at hulke i det hun skubbede Ceit hårdt til siden så hun kunne krybe ind i en af livvagternes arme og gemme sig. "Slå ham ihjel" hviskede hun stille, men højt nok til at Ceit også kunne høre det. Kort efter dukkede Alias frem i døråbeningen, og så sagde hun roligt "diskret." 
"Hvad sker der?" sagde han forvirret og kiggede på Ceit og så tilbage på Julia. "Ikke noget.. det var bare mig.. jeg du ved.. jeg kan bare ikke det med følelser.." forklarede Julia, "Det gør mig.. bare så.. ulykkelig.. at se dig sådan der.." sagde hun stille. Alias grinede bare, "Så lad være med at have nogen.. og for sidste gang.. jeg har det godt Julia, og jeg gider ikke tale om det" sagde han så og gik ind i rummet og lagde sine arme omkring Ceit. "Se hvor jeg smiler.." hviskede han drillende og kiggede lidt på Ceit, "Hvad er der sket med dig?" spurgte han forvirret og kiggede på hans tøj der sad.. skævt.. og hans kind der var rød endnu.. hm?

Ceit blev lidt overrasket af lussingen.. det var længe siden han havde fået en flad, og så af en pige!. Det var vidst ikke sket et helt år.. "Well.. til du lærer hvordan man snakker til sine gæster, eller bare folk i det hele taget, så taler jeg til dig som det passer mig!" hvæsede han arrigt. Han måtte besinde sig, der var så mange grimme ting han gerne ville sige, så mange ord der vældede op i ham, gjorde hans ulv rasende. Slagene hjalp sådan set heller ikke på det på trods af at han fik afværget lidt af dem. Men det var besværligt at skulle slås med sig selv, og hende, og selvom hun var en bette pjevs at kigge på, så kunne hun slå fra sig. Så slemt at han faktisk smagte blod på et tidspunkt. Hun trak sig væk da døren pludselig gik op.. men det kom heller ikke som en overraskelse, hun havde larmet temmelig meget i sit hysteri. Ceit støttede let til køkkenbordet og så op med en lavmældt knurren og et gult blik da hun bad sine åndsvage babysittere om at slå ham ihjel. Alias stemme nåede ham og det gule og hans knurren forsvandt som havde det aldrig været der, og han lod kort sin tunge løbe over sine tænder.. ingen spor af blod. Han så dog ikke på ham, han måtte falde lidt ned.. slappe af.. pulsen skulle falde. Han rettede sig dog op og slap køkkenbordet da Alias spurgte ham og vendte blikket mod ham og sendte ham et skævt smil, falsk som resten af deres forpulede selvskab - træk vejret Ceit! - han borede sine negle ind i sin håndflade og tvang en dyb indånding ned i sine lunger "Ingenting" sagde han så roligt "Jeg må være gået forkert" sagde han blankt, og så kort på Julia inden han gik hen forbi Alias "Jeg skulle ud og trække noget luft..." sagde han kort. Det stod ikke til diskussion. Det skulle han bare have, om han så skulle bide sig vej ud for at få det. Desuden så skulle Alias i hvertfald ikke have af vide at han var blevet slået af en pige! Lidt stolthed havde man altså.

Alias kiggede på ham.. længe.. før han til sidst nikkede, ja okay så. "Jeg kommer lige om lidt" sagde han roligt og slap ham inden han gik hen til Julia og tog hende i armene, "Nu laver du ikke nogen numre vel prinsesse.." sagde han stille og kyssede hende i panden, "det kunne jeg aldrig finde på" hviskede han silke blidt, "Arh.." mumlede han bare og så efter Ceit der gik sin vej. "Jeg kan virkelig godt lide ham" sagde han så.. selv om det egentlig ikke rigtig.. var så sandt.. Alias kunne ikke virkelig godt.. lide nogen som helst.. njaa. "Løgner" hviskede hun. "Du kunne virkelig godt lide Stefan.." hviskede hun så bare, Alias rystede på hovedet, "Det kunne jeg virkelig ikke.. og hvis du havde lært ham ordenligt at kende.. så kunne du heller ikke" sagde han roligt og kiggede kort alvorligt på hende. "Hvad har han gjort?!" hviskede hun forvirret. Han smilede bare, "Jeg går ud til Ceit nu.. vi ses Julia" sagde han roligt og stillede glasset fra sig som han forlod festen.. og gik uden for hvor han tændte en smøg, og gik hen til Ceit. "Har du tænkt dig at fortæller mig hvad der virkelig skete derinde?" sagde han roligt og tog et hiv.

Ceit brugte ikke tid på at kigge bagud, Alias kunne godt passe på sig selv. Han kom da også udenfor, og trak vejret dybt.. flere gange.. for at understrege at han kunne og at han ikke var død. Det var vidst også ret godt gået. Overleve et helt hus med vampyrer... sawyer ville være imponeret, det ville han hundrede procent! Han smilede svagt for sig selv, fornemmede hvordan hans hjerterytme langsomt faldt. Han gik ned på fortovet, og så kort ned af vejen... men han havde et hjerte, og han havde bestemt også en samvittighed. Han kunne ikke bare gå, hvor uendeligt falsk Alias så havde været da han bad ham blive den nat så kunne han ikke sige nej. Og dog.. Han overvejede det, til Alias pludselig stod ved siden af ham og røg. Han vendte sig lidt mod ham og smilede så lidt "Nej" sagde han så og rystede på hovedet "1.. det er for pinligt at genfortælle, for det andet... så behøver du jo ikke vide alting?" drillede han. Det var tyndt, det vidste han godt, men helt ærligt? Så gad han ikke tale om det. Han nikkede mod palæet "Skal du ikke ind igen?" brummede han og nikkede op mod hytten.

Alias hævede øjenbrynet og grinede så bare, "det må du også selv om" sagde han så bare, egentlig var han ligeglad, men hvis der var noget.. som generede Ceit, så ville han ville sige det? Og så ville Alias til den tid finde ud af om det var noget han havde lyst til at gøre noget ved.. Probably not.. He dosen't really give a shit.. nja. "Njaa.. kom" sagde han bare roligt og tog Ceits hånd og begyndte at gå ned mod bilen. "Jeg har ikke brug for at spilde min tid" sagde han bare og smilede et frækt.. mystisk smil til Ceit, inden han åbnede døren for ham, og et øjeblik efter sad han bag rettet og havde tændt bilen. Lige så snart Ceit var kravlede ind, satte han bilen i gear, og kørte mod den nye lejlighed. 
"Så hvad synes du?" sagde han roligt og kiggede kort på Ceit.. han ville gerne.. have sandheden faktisk. "Ærligt svar" sagde han så kort og parallel parkerede bilen på en ryggelig lille gade, med grønne gadelygter, og ingen mortor larm, bare stilhed, og kølig vind. Han hjalp Ceit ud igen og pegede op, "der" sagde han roligt og pegede op på en hvid bygning på på et vindue, det var en gammel bygning, men rigtig pæn og yndig.

Ceit hævede sine øjenbryn og sænkede dem igen hurtigt i en flydende bevægelse og grinede så bare lidt. Han havde ikke brug for at gå og være sur resten af aftenen, helt ærligt? Hvem gad spilde tiden på det. Han var jo ikke udødelig, eller levede længe.. Alias kunne nok godt tillade sig at være muggen indimellem, han havde ret meget tid at tage af. Han skævede til ham, han virkede ikke umiddelbart som den vrede eller mugne type though. Ceit løftede hovedet da Alias tog hans hånd og trak ham med ned til bilen, nå ja.. Ceit behøvede heller ikke se mere på resten af vampyrerne længere heller. Han skævede til ham "Hvad smiler du af?" spurgte han og trak lidt på smilebåndet ved det der mystiske smil.. hvad tænkte han på? Det gjorde dog ikke den store forskel lige med et, for de endte op i bilen. "Hm?" brummede han og skævede til ham, mens de kørte ned af en lidt mere stille vej end de havde været på for lidt siden. Her var mindre vampyrer, og flere villaer..
Han rykkede sig i sædet, og lænede sig frem for at kunne ordentligt ud gennem forruden da Alias havde parkeret og hævede sine øjenbryn "Uuh.." mumlede han stille "Fint nabolag" mumlede han, sammenligningsgrundlaget med hans eget nabolag var beboelsesvogne og skov.. så jo, det her var very nice indeed. Han lod sig hjælpe ud og så op på bygningen, og lagde hovedet på skrå "Hele bygningen?" spurgte han så.. boede han i det hele? Han snusede langsomt ind.. men han kunne ikke dufte noget anderledes, eller farligt. Han kunne kun dufte Alias og frost. "Det er gammelt.. men det er da hyggeligt" fortsatte han, var han ikke bange for at det ville tage skade på grund af vampyrer og den slags, og.. Ceit? Ikke at Ceit ville ødelægge det! Han greb ham i ærmet og trak ham med derop, snusede stadig.. lidt diskret, skulle lige sikre sig der ikke gemte sig noget i en busk. "Har du flyttet dine ting ind?" spurgte han nysgerrigt og snusede kort til døren.. men heller ikke noget der, inden han vendte blikket mod Alias og fangede hans blik og sendte ham et smil.

Alias smilede og rystede på hovedet "Nej bare en lejlighed" sagde han roligt, det vindue han havde peget på jo.. en god lejlighed, ikke mega luksus men heller ikke dårligt.. gammelt.. og det kunne han godt lide, og dog med en hyggelig baggård, med have og legeplads til børn.. og så en fin altan.. han kunne godt lide det faktisk. "Ja det er.. hyggeligt" sagde han roligt og nikkede, og gik med Ceit op af den fine marmor trappe og åbnede dobbledørene, til en fin lille entree, han gik hen til trappen og begyndte at gå op.. gammel bygning, lige med ingen elevator, men det gjorde ham ikke så meget.. det var alligevel hurtigst.. for ham. Han gik op af trappen og satte nøglen i døren og åbnede op, "Kom" sagde han roligt og lukkede Ceit ind.. hyggelig mellem stor lejlighed, to værelse, en stue og et soveværelse, et køkken og et toilet.. selv om han havde penge til at købe et helt slot.. så gjorde han det ikke, han kunne godt lide det sådan lidt.. mhmm.. desuden var han træt af pæne store luksus lejligheder.. det minede ham.. om ting.. han ikke gad tænke på. "Ja altså.. jeg har købt nye ting.. " sagde han bare og gik ind og fik sko og jakke af i farten, inden han tændte lyset i stueen, han gad godt have en pejs.. men det var lide besværligt i en lejlighed, så han havde bare et fake ildsted, men det lignede nu meget godt.. og intet tv.. meget.. gammeldags.. dejligt.. hyggeligt!

Ceit fulgte med Alias op til lejligheden, og gik med indenfor. Han stoppede op indenfor og stod lidt og vejrede mens han så sig lidt omkring.. snusede.. så sig omkring.. snusede lidt mere.. men der var roligt. Der duftede lidt af støv og måske svagt indelukket, men ikke ubehageligt.. slet ikke. Desuden duftede der også ret meget af Alias. Det gjorde jo også noget for oplevelsen. Han trådte stille ud af sine sko og gik længere ind i lejligheden, lidt i hælene på Alias.. men også for sig selv indimellem, hvis han fandt noget spændende.
Han vendte sig mod vampyren der bevægede sig hjemmevandt omkring. Han stoppede op og betragtede ham lidt mens Julias ord rungede i hans hoved.. stank han virkelig? Han vendte hovedet og snusede diskret til sin skjorte. Den lugtede tæt af vampyrer.. han kunne ikke finde sig selv i den.. og dog, hvad ville han få ud af det? Han havde jo været van til sin egen duft altid, så han ville ikke kunne afgøre om han stank. Han vendte blikket mod ham igen... stjæle ham fra folk der elskede ham.. det var ikke intentionen, det havde aldrig været intentionen.. han ville ikke gøre nogen fortræd. Måske havde Julias ord alligevel fået has på ham. Ikke at han forlod lejligheden, men han havde taget det til sig, specielt det med at stjæle ham fra folk der elskede ham.. hende? Det løb ham koldt ned af ryggen, tænk at blive elsket af sådan en som hende... men måske forsøgte hun bare at passe på ham. "Her er rart.." sagde han så endelig, efter at have været stille for længe, og nikkede mens han så sig omkring "Godt sted.." hviskede han.. han vidste ikke en skid om hverken indretning eller boligforhold.. men det virkede som et fint sted. Et roligt sted. Han gik langsomt hen til ham, så lidt på det der gallatøj som han stadig havde på og rakte så op og tog hans hat, og kørte en hånd gennem hans hår et par gange.. og smilede så lidt. Sådan.. lidt bedre. "Selvom det ser godt ud på dig.." tilføjede han så og trådte væk for at sætte hatten ned.