Hjælp mig //Neal//

Anna Rose nikkede stille og begyndte at gå hjem af.

''hvor fandt de dig endeligt'' spurdte Neal

"På mit arbejde, jeg fik et nød opkald og da jeg kom faldt jeg i fælden" hun sukkede stille

''hvis de ved hvor du arbejder så ved de sten sikkert hvor du bor'' sahde Neal og tog fat i hendes skulder

"Det ved jeg...." Sagde Anna Rose og så ned "Men min adresse på hospitalet er ikke det samme sted som hvor jeg endelig bor lige nu"

''men du er stadig nød til at finde et nyt job, for de ved også hvor du arbejder'' sagde Neal

Anna Rose nikkede stille, havde tåre i øjne.

Neal lagde sin arm om Annas skuldere ''jeg er ked af det''

"hey... man vænner sig til det" hun så ned og sukkede tungt "Jeg må vel confontrer det en dag..."

''hvis der noget jeg kan hjælpe dig med så bare sig til'' sagde Neal, og hun mærkede en tåre, som løb ned af hendes kind

"Det skal jeg nok, du har hjulpet mig så meget" hun sukkede "Jeg må bare begynde at være forsigtig igen, jeg har kunne skule mig i 5 år jeg burde kunne klare det her"

''så må må vi bar stoppe dem nok gange til at de opgiver at fange dig''

"Du behøver ikke blive slæbt ind i mine problemer" sagde hun og smilte varmt til hende.

Neal smilede tilbage og sagde ''det er jeg vist allerrede''

Anna Rose nikkede stille, begyndte at gå hjem af igen "Det hele er noget rod"

''dette kan godt lyde lidt ondt, men hvorfor var de efter dig''

Anna Rose så sig fremaf og tænkte, hun vidste ikke hvor truk hun var rundt om Neal, hun sukkede og så ned "Fordi der nogen andre der elder efter mig, og de bruger politiet til det beskidte arbejde..." Hun gik og var glad for de allerade hvor så langt inde, hun ville snart være hjemme.

''det er bare fordi, nu vil de også komme efter mig, så det vikke være rart hvor langt de er villig til at gå'' sagde Neal

"De vil ikke være intresseret i dig, de ved jo ikke engang hvem du er" sagde hun stille, gik længere ind i byen og sukkede glad "I det mindste er jeg snart hjemme"

''de skal nok finde ud af hvem jeg er, der er ikke mange kvindelige demoner med blodrødt hår er en mester i thaiboxing, desuden hvis du spørger en hviken som helst kriminel i byen vil du få mit alias at kende'' sagde hun bekymret

"Ja, måske" sagde hun stille, gik bare stille ned af gaden og blev glad da hun genkedte vejen.

''men hvis de finder mig så vil de lære at det er lætter at finde dig, end at fange mig''

"Og det ikke så nemt at finde mig skulle jeg hilse og sige" hun smilte til hende, men det var et ttræt og udmattet smil.

''dit udseene er let at genkænde i mængten, og du har et arbejde som har med en masse mennesker at gøre, og en stor del af de mennesker er magikere, som kan have forbindelse til de folk, som var efter dig, for de kente tydeligvis magi''

Anna Rose stoppede op foran en lejlighed og så på hende "Ved du hvor længe jeg har levet i den her by? jeg har ikke engang været her et år, i 5 år har jeg kunne leve uden at være tæt på at blive fanget, så jeg syndes selv jeg gør et meget godt job i betræktning til hvordan jeg ser ud"