Her af alle steder - Anna Rose

Gino vendte sig roligt om mod Anna Rose.
"Kan man det?" spurgte han forvirret. "Og undskyld hvis det her er for påtrængende, men kan jeg ikke blive her? I det mindste indtil alt er faldet til ro?"

"Jeg ejer ikke det her sted, men jeg kan spørger, for mig må du godt blive" sagde hun med et smil, satte tingene til ham "Kom og spis"

"Tak. Både for maden og gæstfriheden." sagde han med et smil og spiste sin pasta. "Ah. Det er lang tid siden jeg sidst har spist varm mad!" sagde han imellem bidder.

Hun satte sig ned foran ham "Det var så lidt, det skal nok gå alt sammen" sagde hun med et smil og havde lavet sig selv noget te og drak det.

Gino, da han var færdig med sin mad. så op på Anna Rose.
"Har jeg...mødt dig før?"

Anna Rose så på ham og smilte "Selfølig ville du ikke kunne huske mig, vi mødtes kun kort, hvis du kan huske det hjælp du mig up da jeg faldt i vandet ved havnen"

"Nå ja!" udbrød han efter en kort tænkepause. "Dig!...hyggeligt at møde dig igen," sagde han og smilede bredt.

"virkelig, for sidste gang blev du lidt sur da jeg snakkede om engle og det" sagde hun og smilte.

Han sukkede med et smil. Han kunne ærlig talt ikke huske noget om deres tidligere møde. "Det er i hvert fald hyggeligt at møde dig nu."

Hun smilte igen og drak af sin te "Har du så lært mere om den magiske verden?"

"Tja...en del. Jeg ved der findes mørke mennesker med spidse ører, og dem mener jeg at jeg har læst om et sted, så de må hedde Sortelvere, eller det kalder jeg dem i hvert fald. Og så ved jeg der findes engle, for jeg er ligesom selv en og jeg har ligesom opgivet idéen om at jeg var den eneste. Og så er der magikere, sådan nogle som dig, ikke?"

Anna Rose var ved at klods i teen og satte koppen ned "Sagde du.. sortelver... var det en sort elver der kidnappede dig?" Hun havde store øjne og tørte sig om munden med en serviet.

Ginos ansigt blev mere seriøst og han nikkede. "Jeg boede al den her tid nede i deres underjordiske katakumber. Jeg fik aldrig min mesters navn at vide."

"Mester? hvad gjorder de ved dig Gino" Anna Rose så på ham med et bekymret blik, rejste sig op og gik hen til ham og tog tæppet mere om ham.

Gino sad bare og stirrede ned i bordet.
"De- de-. De torturerede mig. På alle de måder de kunne finde på." sagde han halvkvalt. Man kunne se en enkelt tåre falde ned af hans kind. Han prøvede at holde det i sig.

Anna Rose strøg hans hår og vente hans hoved så han så på hende "Gino, vil du havde de følser til at forsvinde eller har du brug for at slippe det ud selv?"

"Bare...få dem væk, jeg vil ikke have det sådan her." hulkede han højt. "Jeg kan ikke klare det på den her måde."

Anna Rose nikkede, lagde sin pande mod hans og lukkede øjne, sendte varme og beroligene følser igennem ham.

Gino åndede lettet op. "Det var bedre" sagde han. "Jeg føler mig helt beroliget. Det er virkelig mærkeligt hvordan du kan det·"
Han smilede.

Anna Rose smitle blidt "Det er magi som jeg har studeret og lært"

Gino grinede lidt. Det var lidt som om han var fuld på sin bedstemors vin, sådna helt varm og kærlig indeni uden at te sig som en tosse. "Det er ret sejt." Han grinede lidt igen. "Så hvem bor her ellers? Jeg så mandesko i entréen."

Anna Rose rødmede "Jo alser.. min.. kæreste ejer stedet her..." hun satte sig på sofaen og rødmede meget.

"Nu ikke spå forlegen" sagde han og vendte sin stol mod sofaen. "Hvem er det?" spurgte han og smilede bredt.

Hun så på ham og bid sig i læben "Han hedder.. james" sagde hun og så ned, vidste det her betød problemer, Jayden arbejde jo for sorteælver, hvad hvis de kendte hindanen.

Gino smilede. "Han må være en flink fyr, hvis han kommer sammen med dig." sagde han godtroende. "Kan også du ved...magi?"