find dit ejet bytte (Jayden)

Jayden ramte hende overrasket!

Neal grab fat om ham og tog faldet, for dem bægge (hendes magiske skind kan klare alt skaden), da hun ikke ønskede at dræbe ham bar give ham nogle tæsk

Jayden så lidt på hende "det var dog en irriterende evne du har tillært dig frøken" mumlede han og forsøgte at komme fri.

Neal var van til at blive sparket i ribbene når hun holdt fast i folk, så han vil have svært ved at komme fri ''det hjælper mig med at fange nutede fyre'' viskede hun ind i hans øre med et grin (Neal bliver nogle gange liderlig når hun slåds)

Jayden så overrasket på hende "uhm.. tak tror jeg" sagde han og overvejede kort sine muligheder for at slippe fri. Han forsøgte at liste en hånd ned i sin lomme.

''men jeg må sige at dine nærkamps evner skal have en afpusning, jeg laved op til flere åbninger for at five dig en chance, men du tog ikke en eneste af dem'' sagde hun og slikede hans øreflip

Jayden skuttede sig ved bevægelsen og forsøgte igen at komme fri "så er det godt" sagde han og fik en kniv op af lommen.

''du kan ikke sige at du ikke syndes om det, desuden dine kugler kunne ikke komme igennem min hud, hvorfor tror du så at en kniv kan gøre det'' men hun lod ham trod alt komme fri, mest fordi hun bankede voldtægtsforbrydere og hun havde ingen ønske om at være som dem

Jayden tørrede sit øre "det er vidst noget kun jeg ved" sagde han og så tøvende på hende. Det var ikke fordi hun ikke var en køn pige, men med et meget skræmmende personlighed. Hun levede vidst meget godt op til forestillingen om dæmoner "så slutter vi fred?"

''ja, det ville en skam hvis jeg kom til at dræbe dig, men hvad jeg sagde er sandt, su skal være mere agresiv i nærkamp'' sagde Neal ''har du aldrig hørt at det bedste forsvar er et angreb'''

Jayden smilede svagt "jo, men jeg er ikke tilhænger af det" sagde han "jeg angriber hvis jeg er blevet bedt om det, hvis ikke er jeg en ret rolig fyr.." han betragtede Neal lidt. Hun var dygtig i nærkamp, måske skulle han til at stramme lidt op. Eller lære sig nogle andre magier..

''jeg savner thailand, der var der nogen som var gode af slåds mod, men nu har USA heller ikke nogen 1200 år gammel kamptradition, som sin national sport, men lige et kompliment du undgik mine spark og slag, det er der ikke mange her der kan''

"Jeg har trods alt også trænet en del" sagde Jayden og strakte sig lidt. "Det virker ikke særligt.. ærefuldt at håne sine ofre" sagde han og så undersøgende på hende.

''så har de en grund til at blive stærkere'' sagde Neal med et skuldertræk ''vræde er en god undskyldning for det, syndes du ikke''

Jayden overvejede det "jo, især hævnlyst er et hjælpsomt virkemiddel.. men jeg tror ikke man får en ret god tilværelse hvis man kun lever for at hævne sig"

''de lære også at de ikke skál undervudere små piger'' sagde hun ''men et mål for livet kan vere så godt som noget andet, og jeg sørger for at de aldrig bister deres mål, for de bliver ikke stærkere end mig''

Jayden lo lidt "din selvtillid fejler i hvert fald ingenting" sagde han og kunne ikke lade være med at smile lidt af hende.

Neal stillede sig op af en mur og sagde ''du kan ikke modbevise min påstand, faktum er et jeg er den stærkeste indtil at der kommer en og overvinder mig, der efter vil jeg blive stærkere og tag min titel tilbage''

"Det er ikke et faktum at du er den stærkeste" sagde Jayden med et lille smil "men måske vil de stærkeste ikke spilde kræfter på at kæmpe med dig, jeg prøver ikke på at fornærme dig, bare tale om realiteter. Du kan ikke regne med at de største krigere tilfældigvis støder ind i dig på gaden" han trak på skuldrene "men slå du dig bare igennem tilværelsen, men pas på.. det er ikke sikkert alle er som dig og ikke slår ihjel"

Neal trak på skulderende ''jeg kon kun regne efter egne obsevationer, og hvis der er nogen der er stærkere, så bliver jeg bare stærkere, og hvis der er nogen som vil dræbe mig, så er alt jeg kan sige step op''

Jayden lo og rystede på hovedet. Han smilede lidt til hende "jeg håber ikke du bliver dræbt, jeg begynder at kunne lide dig"

''bare rolig det har jeg ikke blaner om at gøre, men så kommer jeg ikke til at då alene for så tager jeg min modstander med mig'' sagde Neal med et slævt selvsikkert smil på læpen

"Ah, min kære pige.." Jayden så på hende med et lidt bedrøvet smil. Der var så mange fare og så mange farlige fjender der ude.. og selvom hun havde været heldig med en varulv, så krævede det jo bare at hun en dag gik ind i en vampyr. Hun virkede nu ikke til at diskutere med, og der var vel ingen ide i at forsøge at kvæle hendes kampgejst. "Så længe det gør dig.. glad at leve sådan, så kan man vel ikke forlange mere af tilværelsen" sagde han.

det var som om Neal nesten kunne gætte hvad han tængte ''alle har sine svagheder også selvom de ikke selv kender dem hor eksempel en vampyr er stærkere og hurtiger en alle andre væsner, men det hvis man timer sit angreb rigtigt så er deikke støre trudsel endet normalt menneske, jeg ville frygte en mæster i en kampstil 200 gange mere enden som kun har sine fysiske evner''

Jayden grinede stort og smilede til hende "så så, du har ikke en chance imod en vampyr" sagde han og forsøgte at skjule smilet lidt. Han havde ikke lidt til at gøre hende vred igen "men lad det nu ligge, vi har jo ret vil vores egen mening"