Hjerternes Fest ~ Millicent

Hun kunne mærke det helt oppe i sit hjerte, da han trak sin hånd væk fra den tynde blondekant der udgjore en trusse.Fandens!
Hun blinkede et par gange...og svarede lidt omtumlet.." Det..det ved jeg ikke, tror du jeg gennemtænker alt måske?" Lød det rimeligt barnligt fra Millicent.
Hun blev helt...mentalt slynget ud til siden nu, han ....han både kiggede skide udfordrende,drak sin vin..meget...og hurtigt...lige foran hende, garanteret bare fordi han huskede at HUN ikke måtte.Og som det ikke var nok....så tog han baby bladet i brug.hendes baby blad!
" Det mener du ikke alvorligt? Det er da for dumt....der er da ingen sammenligning" hun rejste sig fra hans skød, trak meget hurtigt ned i sin kjole der var gledet al for højt op, og vidste helt ærligt ikke om det her var en sejr hun var glad for.Men det ville hun aldrig indrømme.
Og nu ville hun heller aldrig sætte sig....sådan på ham.nej !
" Bladet er mit....det var en gave....det her" hun lod hånden vifte foran sine hofter..." Dét her er ikke dit det ER faktisk mit" vrøvlede hun og så stædigt på sin kæreste.....nej....sin forlovede, den irriterende mand.

Stephen kiggede kort op fra bladet. "Jo, der er meget stor sammenligning." Slog han fast i en bestem tone og kiggede så ned igen til hun åbnede munden. Der var selvfølgelig en pointe i det hun sagde, men han syntes også at have ret i noget han sagde. "Men du har lige forlovet dig med mig, så jeg kan ikke rigtig se hvorfor du skulle have mere ejerskab over det." Den var måske lige tynd nok. Meget tynd for ikke at sige det, men det behøvede hun jo ikke at vide at han godt vidste. Han ville gerne have lov til at 'drømme' videre.
Efter at have vendt endnu en side, fordybede han sig meget tydeligt i bladet uden at kigge op på Millicent en eneste gang. Selvom hun måske troede sejren var i hus, var det kun for første halvdel, for hele omgangen skulle han nok vinde, det ville han vise hende.

Millicent gjore store øjne og sukkede dybt.
" det er først nær man ER blevet gift at der er fælleseje, Stephen...og selv der er jeg ret sikker på det ikke gælder...det" fastholdte hun.Det kunne se kønt.Der var sikkert forhold hvor det forkom, hvor prisen for en ring måske var aftalt på forhånd, men ikke her da.Millicent mente at hun havde bukserne på i det her forhold, og så kunne det jo ikke nytte at hun insisterede på at rende rundt og løfte op i sine skørter hele tiden.
Hun lænede sig frem og greb fat i bladet...." Næææ nej skattebasse, hit med det....Stephen...kom nu....det er mit blad...du skal være sød...Stephen....please" fedtede hun så godt hun havde lært.
Ham ignorerede hende, det var ikke så godt.hmmm.
Hun fyldte hans glas....duftede til det og satte sig ned ved siden af ham.
Langsomt for ikke at spilde eller forskrække den meget optaget mand, førte hun glasset til hans læber..." Stephen....sweetie ? Virus er oprørt....han vil gerne kunne kigge på en barnevogn - og al det andet.Nu skal du ikke være så hård!" Hun strøg ham op af hans arm.

Stephen kiggede overrasket ned, da der pludselig kom et glas ind under hans læber. "Han, så vil vedkommende da lige netop ikke kigge på det. Min søn skal ikke glo på barnevogne!" Lød det med en meget dyb stemme fra Stephen, der pustede sig voldsomt op og klappede bladet i, for at presse det ned mellem to hynder i sofaen. "Hvis det havde været en pige!" Hvis han havde haft noget overskæg, så havde han sikkert lige pillet ved det, mens han snakkede med en myndig og autoritær stemme og så nippede til sit glas på en meget fin og højrøvet måde. "Er De klar over at det ikke kan være sundt for sådan nogle små drenge?" Han kiggede alvorligt på Millicent og nippede så videre. Fortsatte sit lille teaterstykke.

Millicent begyndte at overveje om Stephen havde røget et eller andet ulovligt.
" Stephen....hold så op....små drenge babyer må gerne al sådan noget...det før intet...og det er meget ..lærerigt at læse...uanset hvad man læser" forsøgte hun, imens han bare overlegent nippede til hans vin.Gud hvor var han grov.
Kæleriet på hans arm stoppede, og hun spekulerede som en gal på, hvordan hun kunne få ham til at optø.
" Det er ikke en pige....men....måske er der to, prøv at mærke skat....tænk hvis jeg fik to dejlige unger....to små dig.....jeg kan jo slet ikke få nok af dig"
Hvis det virkede og han blev afledt, ville hun
kaste sig mod hynderne i et forsøg på at nå sit blad, da det blev presset ned i sofaen.
Og ellers måtte hun finde på nye narrestreger.

Siden hvornår Millicent havde vennet sig til to børn vidste Stephen ikke. "Jeg kan jo ikke mærke noget og jeg vil ikke dele min Stephenhed med to andre, heller ikke selvom det er mine børn." Han nippede igen lidt af glasset og kiggede lidt afventede på Millicent. Havde hun mere skyts eller havde han allerede vundet? Hvad han skulle forvente vidste han ikke, nogle gange gav hun hurtig op, andre gang forsøgte hun lige en gang mere.

Han ville ikke give sig...og hun ville heller ikke indgå kompromis med hendes 2013, men hun ville jo ikke sidde her 'alene'...og oven i købet på en jule aften.
Sm den lille havfrue,trak hun benene op og lænte sig ind imod Stephen.Hun hvilede sit hoved mod hans skulder og tog med pege og tommel finger et forsigtigt greb om hans hage.
" Stephen....kom nu...tilgiv mig.....kys mig" forsøgte hun at møde sig ind på ham.
Det var jo jul...han måtte være sød, måtte han ikke?
Selvfølgelig kunne hun kaste sig over ham , meeeeen nej! Hun ville vise det ikke kun handlede om...det.Og nu vor hun ikke længere sad med hans hånd på sine lår og hans fingre ved hendes....åh gud...selv tanken gjore hende svag.

Et svagt smil dansede på Stephens læber, da han lænede sig frem og kyssede hendes læber først ganske kort og derefter lidt længere tid, men aldrig dybt og længe. "Du er tilgivet, det behøver jeg da ikke at kysse dig for." Han trak bladet op fra sofaen og viftede det i luften lige langt nok væk fra hendes rækkevide. "Men det her skal du nok lige gøre dig fortjent til." Han grinede stort og lænede sig en smugle frem. "Åben min skjorte." Et triumferende smil afløste latteren. Det skulle nok også nok være sidste gang han ligefrem bad om det.

Det var jo skod.Som at se på en hel skål chips,men kun må snuppe en.
Hendes læber brændte efter hans...mere...af hans, men hun bar sin maske fint.
" Tak...det er storsindet af dig....både tilgivelse OG kys" lød det lettere sarkastisk og da hun så han havde bladet oppe igen, rakte hun ud,men hendes arme var ikke lange nok.
" Gøre mig fortjent? Jeg stryger ingen skjorter,det siger jeg med det samme!"
Hun åbnede munden, da hans ord slap fri.
DET mente han bare ikke! Det SAGDE han bare ikke!
" Stephen! Du..argh du så...strid" hun fnøs...han troede han havde hende, men hun kunne godt...hun MÅTTE da for helvede kunne åbne mandens skjorte uden at..få et meld down over ham...hans bryst.Hun tog en dyb vejrtrækning.." så skal jeg også have mit blad" mumlede hun efter hans knapper blev åbnet en efter en.Det var sød tortur, hun elskede jo skjorte...hans skjorter..det var sexet...også at åbne dem.Hun kunne godt mærke ..noget...da hun sad og knappede dem op, og tilsidst kunne se ind på han overkrop.Hun fugtede sine læber.

Stephen kæmpede for ikke at bryde ud i grin, mens hun langsomt pillede først den ene og derefter den næste knap. Den ene efter den anden. Hvis hun formåede at gøre det, ville hun få sit blad og han kunne også lige få tjekket noget. Der var jo en gang. I samme øjeblik hun var optaget af bladet, begyndte hans øjne at søge rundt i lokalet efter hendes telefon og hvis den ikke var at finde på et bord eller ligne, gik han ud i hendes taske for at finde den. Hvis det lykkes ham at finde den, ville han se om hun stadig havde det billede hvor han legede model for hende. Han satte det på som baggrundsbillede og vendte sig så anklagende mod Millicent med en stærk oplyst skærm vendt mod hende. "Du sagde du ikke ville vise det!" Forsøgte han sig med, men kunne ikke få gemt et lille smil i mundvigen gemt væk.

" Tør det smil af dine læber Mr.Samson...lige nu" kommanderede hun og lænede sig ind til ham, og kyssede ham på brystet.Han var så indbydende, men ...der blev ikke noget sex til ham...eller hende før til næste år.Hun fik sit blad og for at være helt sikker på sin sejr, skulle hun helt sikkert glo i det lige med det samme da.
" Skal bare lige havde fem minutter..."påstod hun, men hun sidder der en mindre evighed og hygge sig...og krydse af, alt de ikke kunne undvære.
Hun opdagede ikke han snuppede hendes mobil, ude fra køkkenet og skulle lige til st brokke sig, da han stod med den.Hun betragtede den som...privat...men måske han også nu mente at den var hans, når de var forlovet? " Hey det er min....h-hva...Stephen! Du har pillet ved den...lad mig lige se!" Hun smed sit blad og sprang ud af sofaen.Hun kunne jo ikke have en nøgen Stephen som cover billed, det var for....frækt.
Hun snuppede den og så meget nøje på billedet.
" Flot fyr....Mr.Smith" sagde hun med et teasende skær i hendes øjne.
"Måske vi skulle tage nogle flere af ham" hun lod som om hun knipsede et billed, med hænderne..." Eller du tør måske ikke?" Lød det udfordrende.

Det havde Stephen alligevel ikke troede. Han stod lidt - meget - overrasket og bare kiggede på hende, før han brød ud i et smil. "Selvfølgelig, du er jo så godt i gang med at tage tøjet af mig, så fortsæt du bare." Han slog armene ud så hun kunne trække skjorten helt af ham og med den rasten af tøjet hvis hun var interesseret. Han var ikke meget for at indrømme det, men han var ikke så lidt imponeret over hende. Tænk at hun kunne fortsætte! Især når man tænkte på hvor nemt hun normalt havde det med at falde i 'fælderne' han lage ud. Grislingedyret blev ikke lige så nemt fanget denne gang. Pokkers.

Hvordan hun altid endte op...i egne fælder var hende selv en gåde.
Hendes mund var simpelthen for kæphøj, det måtte være en del af årsagen.
Een ting var at åbne for en skjorte, men at skulle se ham rende rundt split og hans jørgen, og tage billeder...det var måske at udfordrer skæbnen - og sig selv lige lovlig meget.
Hun gik over til ham, og varpede afstanden mellem dem væk.hænderne gled først hen over Stephens bryst imens hun sukkede." Du er så...irriterende...ved du godt det.." De ændrede plads, og hun krængede hans skjorte ned over skulder og arme..rystede den og hængte den pænt over sofaens armlæn.
Han var smuk, ualmindelig smuk,..måske engle generne pressede sig på der?
Millicent måtte kugge sig selv efter i sømmene og sande at hun umuligt kunne holde sig fra ham, hvis han fik det hele af.Hun ville nok hænge omkring hans ankel, nærmer og tigge ham...om at røre...hendes lår igen....så det måtte blive ' øvre billeder' denne aften.
" ikke mere af" styrede hun slagets gang, men undlod årsagen.

Stephen nikkede og smilede. "Skal det være foran juletræet?" Han valgte ikke at kommentere det. Han så det allerede som en sejer og selvom det var skønt at hovere lidt, så lod han det ligger. Det var jo ikke jul hver dag. Mens hun endnu en gang tog sine billeder, havde Stephen det fornøjeligt. Han nød at have vundet og da de var færdig var han også lydig nok til at tage skjorten på og selv lukke den.
"Nu kan du læse i fred, så skal jeg se om jeg kan skrive noder på det der." Han pegede på sin gave og gik kort efter i gang, men først et glas juice i køleskabet. Det var altid godt at starte på. Han havde sat sig op af væggen i et hjørne af rummet, med nodepapiret ovenpå en mappe og den tilhørende skriver i hånden. Så kunne han ikke se hvad der mere manglede.

" god ide...ja!" Og det tog hende ikke lang tid at få rettet Stephen ind i nogle rigtig gode positioner, der ville tage sig godt ud på billider.90% af et bille var lys og positur, for selv smukke folk kunne lave meget dårlige billeder og omvendt behøvede du ikke være køn for at skyde gode.
Man skulle være fotogen og kunne vise sig i de rette vinkler.Stephen var gude lækker...og med lidt vejledning poserede han helt perfekt.Hun mente han nok havde modtaget en form for undervisning i det før, for det faldt ham meget let.Måske Stephen og hans drenge, havde lært en smule om det...fotograferne var jo også ude efter dem.
Hun knipsede et par hurtige billeder, da han var i færd med at tage skjorten på og også da han lukkede den.Hun kunne få helt ondt i hjertet....hvordan kunne han være 'hendes'?.

Tilbage i sofaen begravede hun sig med sit blad, efter at have kysset Stephen på kinden og set ham ligne op i et hjørne.Havde han lavet alt muligt andet ,f.eks noget med tal og regnskab, så havde hun skældt ud til hans øre gav op og faldt af.
At arbejde en jule aften var ikke i god jord, men....Stephens job var noget andet.Noget hyggeligt og varmt.Musik kunne komponeres når stemningen var tilstede og fornemmede man at der kunnee komme noget ud- så var man jo forpligtet til at prøve.Desuden elskede hun at se ham arbejde.
Så hun lod ham være, og det eneste hun efter lidt tid gjore, var at liste ham en skål med rosiner,mandler og nødder over, samt lidt vin og fanta til at skylle det ned med.

Stephen kiggede op da Millicent kom næsten kravlene på firer ben i sit forsøg på at 'liste' nget hen til ham. Da han så hvad det var, var han et stort grin, før han igen kiggede ned i sine papir. Det gik ikke så hurtigt som det plejede, for nu skulle han pludselig også til at skrive pænt og det var ikke noget han normalt gav sig tid til.
Det var heller ikke nemt for ham, hvilke foruroligede ham lidt, men stille sad han. Der var ingen grund til at Millicent blev afbrudt i sit 'arbejde' selvom det kun bestod i at kigge og læse de små tekster til hvert billed. Selv forstod han ikke hvordan hun kunne få så meget tid til at gå med det. Stephen havde klaret der nede i butikken hvor han havde bladret det igennem. Mere behøvede han ikke.

Han fik al den fred han ønskede og hvis han troede hendes arbejde var gjordt med at læse et par linier tilhørende et billed, så var han da helt afsporet.
Visualisering...og ....forstillingsevne var keywords her.
Man skulle først sorterer i alle de ting bladet rummede.Tre katagorier var der...
En Absoloute must have, en perhaps perhaps....og en naaaa dont thins so?
Og dernæst skulle man forstille sig, danne billeder af en nuttet lille glad baby med et tandløst smil, og den baby skulle hænge på armen af sin far, ligge på sofaen i en tæppe, pusles på et puskebord,bades i et babykar og den skulle kørers i en barnevogn, hvor man skulle have udvalgt sengetøjet og en rangle....babys første bamse skulle bestemmes...og.....og.....
Hold da helt op....kunne det overhovedet nåes inden den kom?
Hun så over på Stephen....han ville være noget så lækker med en baby i favnen....det ville ikke blive nemt at opfører sig pænt nær ham.Mænd med babyer var...sexet.

Hvis Stephen havde været inde i Millicents hoved, var han død af skræk. Aldrig havde han troet der var så mange dele af af det med et barn, han var glad så længe barnet havde havde det godt, så kunne alt andet - næsten - vente og komme i anden, tredje eller endda fjerde række. At hun også så mænd med børn som sexet forstod han absolut ikke. Det mest sexet for ham var Millicent, uden tvivl. Der var selvfølgelig også andre afgørende elementer i det. Men i følge de fleste, var hun også ganske pæn hvilke uden tvivl var et plus.
Efter at have skrevet færdig, satte han noget vin til livs. "Er du færdig eller hvad?" Stephen mente at nu havde hun fået en lille halv time til det, så kunne hun da ikke kræve mere. Han ville være kommet igennem det mindst ti gange.

Hun sænkede bladet og så på Stephen , hen over kanten.
" Færdig?" Et smile kom frem..." Det her bliver man vist ikke færdig med de næste 18 år, kun indholdet af bladet vil ændre sig" sagde hun, men forstod budskabet og lagde det pænt ned på sofabordet.
Det var ved at blive sent... Og en stor del af de levende lys var ved at næ deres maksimum brændetid.
Millicent strakte sig og kastede et blik ind i sove værelset, hvor Ally lå sammenrullet på sengen og sov mageligt.
" Jeg tror jeg smutter i seng...du kan arbejde videre hvis du vil...du bestemmer selv" hun havde rejst sig..nærmet sig Stephen og sat et kys på hans kind.." Det har været en fantastisk aften....tak.
Tænk at få en forlovet i julegave !" Hun smilede stort, trods trætheden.Millicent var glad...da hun en 15 min senere var klar til at krybe under dynen.

Det havde ikke været helt det Stephen havde haft i tankerne, men lod det ligge. Der var ingen grund til at pille ved det, for at komme i seng fandt han ikke som et problem. "Jeg kommer lige om lidt." Et kort lille smil kiggede frem, før det forsvandt og Stephen begyndte at ligge sine noder hen på bordet. Da Millicent var smuttede ud på toilettet, gik han igang med at rydde en smugle op i julepynten.
Efter en halv time, var der så meget pakket væk at han igen kunne genkende sin stue igen. "Så er jeg klar til at gå i seng." Informerede han lystigt og smed tøjet for kort at forsvinde ud på toilettet. Der brugte han et par minutter og var så tilbage igen, stadig i lystigt humør. Han smed sig ved siden af hende og placerede et kys på hendes mund. "Jeg håber du kan lide ham, han gør alt for at passe ind."

Hun kunne godt høre ham rumsterer med julepynten, og var rimelig sikker på han var igang med at pakke ned.Det var så nok lidt tidligt, de fleste lod det jo være alle juledagene...men ....hun lod ham.Det havde æret en stor mundfuld for ham at holde jule med hende og al Millicents fims,det var hun også ret sikker på.Og hun havde haft den skønneste aften, og når hun kiggede ned på den skinnende sten på hendes ringfinger, hvordan skulle det så betyde noget som helst at et par nisser blev lagt i den store julekasse? " Skynd dig...jeg savner dig" drillede hun, da hans tøj røg af og efter nogle minutter,da Stephen kom ind rakte hun ud med begge arme efter ham, og bille trække dem nærmere hinanden, hvis hun fik lov.
" jeg håber du kan lide ham, han gør alt for at passe ind? " hun sendte ham et suspekt blik..." Jeg regner med det er min kommende ægtemand vi taler om, og ikke.....Mr.Smith?" Begyndte hun at le.

Stephen lod sig trække ind og vidste først ikke lige hvad han skulle svare. "Det ved man jo aldrig." En drillende tone kunne findes i hans stemme, da han lænede sig frem og lod et par kys glide hen over hendes hals. "Men jeg tror det er ham, din ægtemand, men der er jo ingen beviser på at han er din." Fortsatte han i samme toner. Derefter faldt han ned ved hendes side og heftede en arm omkring hendes hofte.
"Jeg tror nu at uanset hvad det er, så passer det sikkert godt." Nu havde de gået i så lang tid sammen, så de skulle nok have det sjovt på den ene eller anden måde. folk havde deres egen form for humor, intern.

Millicent strækte sig af ren velbehag og fordi hun var så dejlig tilpas og afslappet.
Kunne hun pause tiden , ville hun gøre det og så live nappe et års tid med den her dejlige følelse i kroppen.Hun smilede da hans læber rørte hendes hals..." Du er så strid i dag...i morgen når vi vågner , så skal du være en god lille dreng igen."
Millicent lod et par fingre dulle og glide lidt rundt på hans skulder,inden hun i et spor af kælenhed og interesse førte dem ned af hans arm,den øverste del...den nederste lå omkring hendes hofte.
" Nå nååå så DET er der ikke bevise på han er? Hvad så med.....DEN!" Hendes hånd blev straks viftet,vendte og drejet foran hans næse, og selv i den svage lys funklede den så smukt.
" Jeg vil mene det er et ret godt bevis....og ellers....er der jo andre metoder" meddelte hun og lod en pegefinger røre ved hans læber...imens øjnene fokuserede på dem, øjne med en lille flamme brændende i.

Stephen kiggede lidt på ringen og så på Millicent. "Der er intet navn indgraveret." Med sin frie hånd, greb han hendes hånd og trak ringen af. Derefter tændte han lyset og trillede om på ryggen for at tænde lyset på natlampen. "Men måske er der noget andet, hvis jeg nu skulle skifte navn." Han drejede ringen så man kunne se ind under diamanten. "Kig."
Forhåbentligt ville Millicent kunne se en lille fjer der var indgraveret foran en anden.
Mens Millicent gloede, hoppede Stephen om på den anden side, så de byttede plads og han med lidt slid kunne få fat på sine dyne. "Men lad os nu sove, var du ikke træt siden du ville så tidligt i seng? Eller ... er du kommet på andre tanker?" Han kiggede meget spørgende på hende, før et smil brød hans lukket læber. "Du siger bare til."

Han overraskede hende- meget.
Men kun positivt.
At han havde tænkt så langt som hvis han skiftede navn..." har du indgraveret den med GUD?" Lød det kækt, men da han fik den af hende og sørgede for ordenlig belysning, blev hun alligevel nysgerrig.Hvad havde han fundet på.
Da omridset af en fjer kunne ses, fik hun tåre i øjnene.Det var meget muligt at andre folk fandt dæmoner,vampyrer og engle helt almindelige....men selv om hun var god til at håndterer weird...var hun altsår kun et menneske, og hun blev...rørt af ...ting.
" Åh Stephen " mumlede hun grødet og lod sin ring glide på plads igen.Han måtte ikke hive den af i utide hele tiden,den skulle blive på." Hvor er det dejligt tænkt....hvor er du dejlig"
Hun drejede sig til hans side, lagde en arm tværs over Stephens bryst og sit ene ben lidt bukket ,hen over hans lår.
Om hun var træt,eller havde fået andre tanker? Oh...hun havde den sygeste vilde trang til at kysse og slikke på ham, all over...at smage hans lidt salte smag og mærke ham fylde...på udvalgte steder, men.....årh gud...hun måtte stå ved sine ord.
" 2013...vi sover" lød det nærmest forpint fra hende, da hun rakte en arm op, og fik lyset slukket igen.