Det var uheldigt (mikael og anna rose)

T: lidt før midnat.
S:skoven.
O:træer buske,anna rose og mikael med et sår.
V: skyet,det var halvmåne før skyerne kom,en let kølig brise.

calla banden indvendigt. hvordan kunne det gå til at mikael så let kunne få en skramme. nå det var ikke det store probæem nu. hun så på anna rose,med et lettere skræmt udtryk i øjnene ``for fanden ulveunge,du er den mest uheldige person jeg kender`` hun rystede på hovdet og smilede til ham.

Anna Rose havde hørt hylene, hun havde løbt hurtigt og havde fundet de to midt i skoven, hun havde genkendt Calla, og nu var hun så her, og anede ikke om hun måtte gå tættere på eller om de ville angribe i panik.

"Undskyld ulvemor, men den gren var også placeret et dumt sted" svarede Mikael surmulende mens han holdt fast på såret og bed smerten i sig.
"Hvem er hun?" spørger han irriteret og kiggede på Anna.

calla var så lykkelig over at se anna rose at hun skiftede til menneske skikkelse. hun var ligeglad om hun var nøgen, mikael var såret ``du burde bare se dig lidt bedre for ulveunge`` hun gik hen til anna rose og gav hende et kram ``anna rose hvor er jeg glad for at du er her.du må hjælpe ham,det lille fjollehovde løb ind i en gren``

Anna Rose blev overasket da Calla gik i meneske form, og krammede hende nøgen, men gav det ikke en ekstra tanke der hun hørte debn anden var skadet, hun gjorder sig forsigtigt fri af krammet og gik stille mod den såret, hun tog hænderne op for at vise hun ikke ville skade ham og gik ved huk ved ham "Hvor gør det ondt" hun så undersøgene på ham.

"I poten!! Der hvor jeg holder da!" pev Mikael, stadig i ulveform. Han havde ikke kræfter nok til at transformere sig.

calla gik over til mikael, hun satte sig stille på hug ved siden af ham ``slap bare af ulveunge, du kommer til at være så god som ny`` et lille smil spillede på hendes læber.

Anna Rose tog stille og rolig ulvens porte, hvis han prøvet at bide hende ville han få meget ondt i tænderne siden hun havde et magisk skjold omkring hendes hud, hun tjekkede skaderne og begyndte at heale hans porte.

Men Mikael var uvidende omkring det magiske skjold, og var altså ikke så glad for at fremmede mennesker lige nu. Han skulle lige til at bide, da Anna Rose begyndte at hele hans sår. Mikael slappede da af. Det var lindrende.

calla skiftede om til ulveform og satte sig ved siden af Mikael, hun kiggede bekymret på ham

Anna Rose blev færdig med at heale porten og strøg den stille og smile "Lad vær med at anstrenge den og så vil den blive så god som ny" hun rejste sig op og så på Calla.