Please make it stop -Privat-

Dato: 26 august
tid: 00:30 ca.
vejr: Kølig brise, men stjerneklart.
Sted: En gade væk fra bylivet.
Omgivelser: Øde, larm fra nattelivet længere væk.


Stefan havde netop forladt en klub en gade væk, man kunne stadig høre musikken som en slags baggrunds musik i det fjerne, men gaden var tom. Han var knap nok beruset og havde egentlig bare ikke kunne holde ud at være derinde. Der skete alt for meget oppe i hans hoved til at han lige kunne overskue noget. Når folk spurgte ham indtil hans liv, havde han svært ved at svare, for han var ikke sikker? Han vidste ikke om han havde arbejde eller skole eller stadig ikke lavede en skid? Han sparkede irriteret til en flaske på vejen og væltede en fremeds cykel. Han satte sig derefter på en bænk og sukkede dybt. Han åndede beroligende ud og fik styr på sit tempremant igen. Han ville bare gerne snart have styr på det hele, det her var frustrerende ad helvedes til. Han kørte hænderne gennem sit hår og rejste sig op og ville gå tilbage. Men satte sig tøvende ned igen. Rastløs over hvor han skulle gøre af sig selv. Han havde ikke lyst til at tage hjem til Alias. Han kunne slet ikke overskue det lige nu, Alias, alt det med Alias. Forvirrende følelser og den ubehag han så tit fik, de stød der sommetider gik igennem ham. Det var måske bedst han lige var lidt alene, på trods af at han i forvejen følte sig ret alene med det her. Han følte ikke han kunne stole på nogen, for han vidste snart ikke længere hvad der var sandt overhovedet.

William fulgte vejen ned omkring hjørnet, han skulle have mødtes med en bekendt i aften, men vedkommende var aldrig dukket op, så William efter at havde ventet i en times tid, skredet fra deres møde sted. Faktisk var han bleven lidt i tvivl om det overhovedet havde været der de skulle mødes.. desværre var det bare sådan at William huskede alt.. meget mere klart en normale mennesker, og han glemte ikke noget bare lige sådan.. måske var han bare irriteret? Og lidt bange for hvad det kom til at betyde af manden ikke var mødt op. Det var ikke hans sidste chance, det vidste han jo godt.. men alligevel cheferne ville nok ikke just blive fornøjet.. det var nok også en af grundene for at han var på vej hjem nu, han ville ikke ind i byen, han gad ikke stå der og fortælle hvordan det havde mislykkes for ham. I morgen tog han derind, når alle holdte fri, og så fandt han nogen oplysninger om manden, og så skulle han sgu nok finde ham, på den ene eller anden måde.. og få arbejdet gjordt.
Han drejede om endnu et hjørne og var lige ved at vende sig om at løbe af alt hvad han kunne, da han kom i tanke om at Stefan... han kunne ikke huske en skid. Og med et blik i hans øjne fik han hurtigt fortalt hvad der var sket siden han havde efterladt ham.. det havde vidst gjordt mere end hvad William havde regnet med.
Han gik hen til Stefan så forsigtigt han kunne og smilede forsigtigt. "Hej Stefan.." sagde han stille, og ville ikke.. hoppe på staklen.. han skulle lige have lov til at få vejret, han ville ikke lave den samme fejl som Alias.

Stefan så hurtigt op og kiggede små forvirret op og ned af den fremmede person foran ham, hans øjnede flakkede kort og det snoede sig indeni ham ved synet af fyrens ansigt "hvor ved du mit navn fra?" spurgte han så og sank. Han prøvede at rode sin hjerne igennem for at huske hvor han mon havde set fyren fra, siden han vidste hvem han var åbenbart? Det gik så op for ham, at han muligvis kunne fortælle ham noget? Måske kunne han hjælpe ham? Hvad hvis han vidste hvorfor han ikke kunne huske noget eller i det mindste vidste om Alias rent faktisk var hans såkaldte kæreste ting. Han havde lyst til at udspørge fyren med det samme, men det kunne også sagtens være at det var en han bare havde mødt i byen en gang og ikke længere end det. Han burde vel også ringe til sit band? Hvorfor havde han overhovedet ikke hørt fra dem? Når det var også lige meget nu. Han hoppede ud af sine tanker igen og så ind i fyrens øjne. Han prøvede at holde håbet nede, for ikke at blive skuffet, hvis fyren slet ikke vidste noget. Han lynede sin hoodie op, da han synes det blev en smule køligt eftersom alkohollen ikke ligefrem havde nogen virkning længere. Måske burde han drikke? Det bedøvede tankerne, nej det gik ikke, han ødelagde sig selv. Nu var han for en gang skyld ædru og det gik ikke at han var helt væk, hvis han skulle prøve at få nogle oplysninger ud af fyren her.

William så på Stefan med blide øjne og smilede så forsigtigt til Stefan som han kunne og gik et skridt nærmer ham. "Åh.. fordi jeg kender dig Stefan, men jeg kan godt forstå hvis du ikke kan huske mig, det er lidt tid siden vi sås og du virkede lidt fra den, den aften.." sagde han roligt og smilede så sødt som han nu kunne, det var jo ikke lige frem til William at være sød og.. den slags. "Jeg hedder William.. hvis det hjælper" sagde han roligt, selv om han godt vidste at det ikke hjalp Stefan en skid. Men han havde tænkt sig at hjælpe ham.. han havde tænkt sig at gøre noget ved staklen, selv om det også hjalp Alias, hvilket han ikke havde lyst til, han vidste ikke hvor hadet til vampyren var kommet fra, måske var det bare fordi han var vampyr, det kunne det nok godt være.. men der måtte ligge noget dybere? Eller hvad.
"Stefan.. jeg tror vi bliver nød til at snakke sammen.. kender du et sted i nærheden vi måske kan sætte os ned.. og snakke lidt?" sagde han blidt og kiggede sig tilbage over skulderen, så de ikke bare skulle stå der på den åbne, egentlig så ville han gerne undskylde, men det lå jo ikke lige frem til William at undskylde, lige meget hvor meget lort han havde lavet.

Stefans ansigt lyste op og han rejste sig op "Kender du mig, Åh! Ja vi skal snakke!" sagde han så og tog fat i ærmet på William "Kom med" sagde han så og trak ham afsted. Han kunne ikke vente, han slap først hans ærme lidt efter, hvor han var sikker på at William fulgte med ham. Han stoppede op i gården hvor Alias og Stefan boede, der var et lille skur, hvor nogle unge drenge af og til opholdte sig, så det mindede mere om et slags clubhus end et skur til opbevaring. Han åbnede døren og gik ind, tændte lampen, som gav træ væggene en varm belysning. Han satte sig i den halv ødelagte lædersofa og ventede blot på at William satte sig ind. Det her havde været det første og bedste sted han kunne komme i tanke om, for han havde ikke helt lyst til at trække ham med op i lejligheden, han ville gerne undgå at Alias kom forbi, for han ville gerne snakke Alene med William. Så kunne han også tage op i lejligheden bagefter, det var nok på tide han tog 'hjem' og fik sit eget tøj på frem for det han havde lånt af en fremmed mand der lod ham sove på hans sofa de sidste to dage. Det havde faktisk været lidt underligt, for han var altså i 30'erne alligevel, nok snart 40. Men han havde tilbudt ham mad og en sove plads.. og tøj. Men den kedelige sorte t-shirt, den grå hoodie og de sorte bukser, var lidt for kedeligt i forhold til det tøj han plejede at rende rundt i.

William smilede bare da Stefan åbenbart var glad for at se ham.. hvilket ha nok slet ikke burde være når han fandt ud af hvilket rod William havde lavet, og for hvad? Fordi han ikke brød sig om Alias, selv om han slet ikke kendte ham.. han burde nok snart tage sig lidt sammen og.. slappe af, i stedet for at skabe så meget kaos omkring sig hele tiden, forfærdeligt. Han var forfærdelig. Han så hurtigt på Stefan da han tog fat i hans ærme og begyndte at trække ham af sted, så han ikke helt kunne følge med til at starte med. Han smilede dog, følte sig glad.. selv om han ikke rigtig kendte Stefan, og han havde ødelagt hans forhold til Alias i lidt tid.. og ham.. åh hvorfor? Han fulgte ham ind i skuret og så sig lidt omkring.. eh hvad skulle de her? sært sted for en snak.. dog ville det være et perfekt sted til en hed omgang se.. nej nej nej nej nej nej. Han satte sig forsigtigt ned i sofaen ved siden af Stefan. "Du glemte helt at spørge hvordan du kendte mig.. tænkt hvis jeg havde været en du skyldte penge for narko Stefan.. " sagde han bare halvt drillende, "Du burde tænkte dig om min ven" sagde han lidt mere stille og så ned på sine hænder. "Jeg er desværre ikke en af dine gode bekendt skaber, faktisk burde du hade mig lidt.. lidt meget" sagde han forsigtigt, han vidste ikke om han skulle forklare det først og så give ham hukommelsen tilbage bag efter.. men det var nok bedst at forklare først.. så Stefan ikke fik et chok eller nogen ligende.

Det gik selvfølgeligt først op for Stefan at det ikke havde været så godt hvis det havde været tilfældet, men han havde bare været så begejstret for at nogen kendte ham, nogen andre end blot Alias "Mh, Undskyld .. eller .. ja .. det er du ikke vel? .. altså en jeg skylder penge? for jeg ikke rigtig nogen?" Sagde han så og sank, han havde fået afvide så tit at han skulle tænke sig om, men han var ikke særligt god til det, hans følelser overvand altid fornuften på ham, uheldigt nok. Han bed sig kort i læben og kunne mærke lysten til at løbe eller ligende, for han ville ikke ende med flere problemer end han havde i forevejen. Indtil William begyndte at snakke igen og Stefan så spørgende på ham "Hvorfor?" spurgte han så. Han vidste godt at han havde et par fjender eller to, men hadet nogen var sjælendt. Han kunne mærke han fik kvalme, han havde ikke brug for flere dårlige nyheder. Havde han gjort nogen han holdt af fortræd? Han kiggede lidt mere studerende på William, måske for at regne ud hvad det kunne være. Han var faktisk en ret så pæn fyr, havde han været utro med en af hans tidligere kærester eller hvad? Det var nok ret tydeligt at se på ham at han prøvede at gennemskue hvad det var William prøvede at komme frem til, men han kunne ikke helt finde ud af det.

William grinte lavt og rystede hurtigt på hovedet og smilede. "Nej nej, du skylder mig ikke penge.. men jeg skylder dig noget" sagde han stille og smilede lidt for sig selv, mon det på nogen måde kunne blive sådan at Stefan ikke blev sur på ham? Måske hvis han nu undskylde ordenligt.. og fulgte Stefan hjem til Alias.. altså uden at rende ind i ham, for ha havde ikke rigtig lyst til at slås i aften, han var ret træt af alle de fjender.. måske skulle han prøve bare at få nogen venner? Helt normale venner.. måske? Ligesom Millicent, hun var sød.. ja og lidt mere til, men hende havde han nu heller ikke altid behandlet helt godt, måske skulle han prøve at være sød.. i mere end fem minutter af gangen? Det var nok en god ide. "Det er lidt svært at forklare men jeg skal nok prøve.. det handler lidt om dig og Alias.." sagde han forsigtigt og lænede sig tilbage i sofaen og prøvede at slappe lidt mere af. "Jeg har.. ehm.. jeg har fjernet din hukommelse Stefan, så du ikke kan huske Alias.. din kæreste.." sagde han så helt stille, og ventede næsten bare på det slag der ville komme.. men Stefan kendte jo ikke Alias.. endnu.. men når han fik sin hukommelse tilbage så ville William nok få det slags.. helt sikkert, Stefan virkede ikke som en der holdte inde med sådan noget, og hvis han virkelig hadlede efter følelse.r. åh bare han ikke begyndte at græde.. William hadet virkelig når folk græd.. det kunne han ikke lide. Så blev han nok nød til at smide Stefan ud og gå sin vej.

Stefan sad kort bare og kiggede på ham, hvorefter han begyndte at grine og grine lidt mere "Nej Nej nej, Det må være din spøg ... " sagde han så og lagde hånden for ansigtet. Indtil han fik kigget på William som så ret så alvorlig ud, mente han det? Havde han virkeligt taget hans hukommelse? " Hvorfor?! Hvorfor ville du dog gøre sådan noget?!" Sagde han så vredt, han rejste sig op og knugede hænderne "Jeg .. jeg.. jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til det!" sagde han så og så kom slaget, lige i ansigtet på William, frustreret som Stefan var, Hvordan havde han kunne finde på det! Hvorfor gjorde man sådan noget?! Hvad havde han nogensinde gjort William!? Hans ellers så uskyldige dådyr brune øjne, rasede i vrede "Hvordan kan du tillade dig det!" sagde han så og havde lyst til at slå ham igen, flere gange, men han gjorde det ikke. Han prøvede inderligt at styre sin vrede og satte sig over skrævs på William "Giv mig så min hukommelse igen! NU!" sagde han så og lagde hæderne på hans skuldre og tog fat om hans trøje og så ham alvroligt i øjnene. Han havde behandlet Alias som lort, sagt han ikke huskede ham og alt muligt og ..argh! Alle de ting Alias havde sagt og gjort og han var bare blevet væk i flere dage og sagt fra og ikke troet på ham!

William holdte øje med Stefan og fulgte hans bevægelser og tanker meget nøje, han ville helst ikke have en.. ja han vidste det sgu da ikke.. men Stefan virkede lidt psykisk ustabil, og han vidste ikke hvad han kunne finde på hvis han blev oprevet. William rystede så på hovedet og stirrede lidt på ham.. hvorfor var det sjovt? Ja han kunne ikke se det sjove i det.. men Stefan kunne jo stadig ikke huske noget, så måske.. nej.. han var nok bare i chok? Hvad gjorde man med sådan en.. William vidste ikke hvad Alias gjorde når Stefan var sådan der.. skulle man bare lægge ham ned og holde ham fast? Eller skulle man berolige ham med ord.. han vidste det ikke! Han var ikke Alias! Hvad skulle ha dog stille op. William kiggede uforstående på ham da han begyndte at råbe og rejste sig op.. måske skulle han bare tie stille lidt? Han skulle til at svare da et nyt spørgsmål blev råbt op og William fik et slag, som han havde ventet.. Han sukkede og så ned så Stefan ikke fik mulighed for at slå ham igen, i hvert fald ikke i ansigtet. Det var ikke fordi det ikke gjorde undt, men William var lavet af muskler og metal der skulle meget til at slå ham ud. Bare Stefan ikke slog ham i brystkassen så ville han bare brække en hånd, eller værre. Han stirrede op på Stefan og sukkede dybt, hvordan skulle han forklare det? Han skulle til at skubbe Stefan væk da han satte sig på ham, og satte bare to knytnæver i brystet på Stefan parat til at skubbe ham væk fra sig hvis han gik amok nu. "Du har aldrig gjordt mig noget Stefan, det er Alias jeg ikke kan lide.. nogen gange er det bare letter at såre folk med dem de holder aller mest af i verden.." sagde han stille og stirrede Stefan ind i øjnene. "Og hvis jeg nægter?... OG du skal ikke slå mig igen, så får du den i hvert fald ikke tilbage" svarede han surt og stirrede Stefan tilbage ind i øjnene uden at blinke.

Stefan stirrede stift ind i Williams øjne og var helt anspændt i kroppen. Han vidste ikke hvad han skulle svare, han vidste ikke hvad han havde tænkt sig at gøre hvis han ikke kunne få den igen, han vidste med sikkerhed at han ikke var stærkere end William .. så at slå ham hjalp nok ikke. Han bed tænderne hård sammen "Det er ikke fair" sagde han så og knugede hårdere om hans bluse med fingrende " ... Hvad skal jeg gøre? Du sagde selv at det var dig der skyldte mig noget" sagde han så og prøvede at finde på noget at sige, der kunne få ham til at give ham hans hukommelse tilbage, men han vidste ikke en gang hvad eller hvem William rent faktisk var? Han havde ikke noget han kunne bruge imod ham. Han havde lyst til at græde i frustration, men det hjalp ikke at han gjorde det, for det ville for det første også for Stefan til at virke endnu mere svage end han allerede var. Hvis han bare .. bare kunne gøre noget, være den stærke, den med magt, så havde det været så meget lettere. Han havde lyst til at finde Alias og få ham til at hjælpe, men alligevel, det ville nok bare gøre hele situationen værre når det var Alias han hadet og ville såre med det ? Hvis han nu var sød? Så kunne det være at William gav efter og lod ham få sin hukommelse igen?

William stirrede bare tilbage, ikke før nu havde han overhovedet overvejet at få noget til gengæld som det han havde taget fra Stefan fra et par uger siden.. men nu var han godt klar over at der var en lille detalje han måtte have styr på ellers kunne han ikke stole på Stefan, og han havde ikke lyst til at rende ind i Alias.. nogen sinde.. faktisk så han det har som en fejl der bare skulle glemmes.. hurtigst muligt. "Slap nu af Stefan.. og slip mig så" sagde han en smule surt, og tog fat om Stefans håndled og klemte om dem så hans fingre åbnede sig og så skubbede han ham fra sig ned i sofaen og rykkede hurtigt væk fra ham, til den anden ende af sofaen, mere behøvede han ikke for at understrege han ikke gad at være tæt på Stefan, slet ikke når han delte tæsk ud. "Jeg skal nok give dig din hukommelse tilbage.. men så skal du love mig.. at du aldrig nævner mit navn til Alias, at du simpelhen ikke kan huske hvem det er der havde taget din hukommelse.. Kan du gøre det.. ellers bliver jeg nød til at slå dig ihjel.. ja du ved" sagde han stille og kiggede på ham, det eneste krav, og så kunne Stefan skride, og huske alt det han ville, og William kunne blive her alene.. og hvis han fik lyst, finde Millicent.. og prøve at være sød.. det måtte han, han måtte prøve at være sød nu.

Stefan var stadig sur, men prøvede at skjule det og tage det lidt roligt "Okay, det lover jeg" sagde han så stift, han havde fået dødstrusler så mange gange før at det var uhyggeligt normalt for ham at høre. Han var dog helt med på den og ville bare have den hukommelse igen, nu. Han havde haft en lorte tid, alt havde været lort den seneste tid og nu ville han bare have det på plads igen. Han så afventende på William. Han var så alligevel bange for tanken om hvad for nogle minder der gemte sig, men det var lige meget, nu ville han bare kunne huske igen også finde Alias "Kom nu, hvad venter du på" sagde han så utålmodigt og bange for at William lige pludseligt skiftede mening. Han ville aldrig .. aldrig mere se William igen efter det her, han ville aldrig tage den chance at miste sin hukommelse igen! Han hadet ham, det var det han gjorde, det var had der skar ham i brystet og gjorde ham så sur og rasende. Han håbede inderligt at Alias var hjemme så han bare kunne løbe op til ham og sige han kunne huske ham igen, forhåbeligt, medmindre det var dårlige minder der var om ham .. åh, det håbede han ikke, det skulle bare være gode!

William smilede roligt da Stefan uden vider bare sagde ja til at han ville love det, og William stirrede med tvivlsomme øjnene på ham. Men det var lige meget, for når Stefan fik sin hukommelsen igen ville han ikke kunne huske William, det var sådan det blev nød til at være, for at undgå så meget som muligt.. og for at have været usynlig.. for aldrig at have været der, for Stefans skyld og for Alias skyld. Utroligt man skulle høre det fra William.. at han gjorde noget for andre? Uden at få noget ud af det selv.. og så alligevel, han lænede sig frem mod Stefan og kyssede ham blidt på kinden, det havde han altid haft lyst til, uden at vide hvorfor.. men når man som ham.. blev indvoldværet i en historie som deres, så følte han også.. at han kendte Stefan.. næsten lige så godt som Alias gjorde, og derfor kunne han ikke komme uden om en del følelser, men dem slap han heldigvis hurtigt for, om lidt. Han rakte frem og lagde en hånd på hver side af Stefans ansigt og lukkede øjnene i. "Slap af" sagde han bare stille.


// Han har fået dem igen, William gik, Stefan vågner kort efter og tager hjem til Alias? Skal vi ikke bare tage den derfra.. og Stefan kan ikke huske William? : D//

// Jo lad os det //

Stefan var stadig lidt tåget efter at havde vågnet, hvad var der sket, hvordan havde han fået hukommelsen igen? Hvor var Alias? Åh .. Alias.. Han kunne mærke det begyndte at svide i øjnene og et par tåre gled ned af hans kinder ved mindet om Alias, det minde han havde glemt, noget der var så umuligt at glemme. Han tørrede dog hurtigt sine øjne .. hvordan kunne han glemme det? hvordan? Han løb op ad trapperne til lejlighede og åbnede hurtigt døren indtil lejligheden og så sig omkring .. deres lejlighed.. "Alias!" råbte han så og var på nippen til at græde igen, men ikke af sorg, men af glæde. Han ville dog ikke, han vidste godt at Alias ikke var særligt vild med at han græd. Det var bare så overvældende med alle de minder og følelser der kom frem, ting han ikke kunne forstå hvordan han havde glemt? Han havde det virkeligt dårlig med sin opførelse .. han havde behandlet ham så dårligt jo .. åh hvor var det pinligt argh! Han smed ikke en gang skoene da han var alt for ivrig efter at se Alias .. mærke hans arme og få den følelse som han plejede og vide hvem han er og vide hvorfor han for den følelse.

Alias havde i nogen dage nu bare være.. dopet.. dopet på vin og andre høje procents flasker.. han vidste ikke om han prøvede at glemme Stefan eller om han prøvede at holde fast i ham, han savnede han bare så meget at han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv, han havde ikke engang været på arbejde, han håbede bare at Millicent kunne styre det uden ham, men hun havde jo hans nummer, så hvis noget gik galt måtte hun jo bare ringe. Han sukkede højt og stirrede på den tomme tv skærm, som han i et par minutter havde ligget og kigget på, han havde alligevel ikke andet at fortage sig til sol opgang. Han ville bare forsvinde.. for hvad betød det her? At han havde mistet Stefan.. for Stefan havde ikke været her længe nu, Stefan havde forladt ham.. og han vidste ikke.. han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, han var bare så fyldt af sorg.. og vrede, og.. hvorfor var der ingen der havde medlidenhed med ham.. hvad skulle han dog stille op.
Han vågnede en smule op af sin 'hi' agtig tilstand da han hørte døren smække og Stefans stemme, hvad lavede han her nu? Hvorfor kom han tilbage.. han ville jo ikke have ham.. Stefan ville ikke have ham. Langsomt fik han sig selv op og side og stirrede rundt i lejligheden stadig halv beruset og fik øje på sin lille skat.. "Hej.." hviskede han med en hæs stemme. "Hvor har du været henne?" spurgte han forsigtig og kiggede så venligt han kunne på Stefan.

Stefan hørte knap nok hvad han sagde, men hørte bare hans stemme og løb hen til Alias og lagde armene om ham, han knugede sig indtil ham og pressede et par tåre tilbage, men der rendte alligevel en lille tåre ned af hans kind "Undskyld, Undskyld" sagde han så med lidt gråd i stemmen. Han kyssede ham i panden og på kinden og derefter flere gange på munden "Undskyld" hviskede han "J-jeg ved ikke hvordan jeg har kunne glemme dig .. Undskyld .. jeg har været så forfærdelig .. " begyndte han så og kiggede ind i hans øjne, som glinsede svagt på grund af de tåre han holdte tilbage. Han lagde ansigtet imod hans bryst og indåndede hans duft, på trods af at den var forgiftet lidt med lugten af alkohol. Han ville ikke slippe ham igen, ikke lige nu. Det havde været som at være adskilt fra ham ikke at kunne huske ham og det var stadig et mysterium for ham hvordan det kunne lade sig gøre. Han kyssede ham blidt på kravebenet og op ad halsen og op på hans mund "Undskyld" mumlede han så igen lavt, som om de sidste 5 undskyldninger ikke havde været nok til at vise hvor ked af det han var over det "Jeg elsker dig" hviskede han så næsten så det ikke kunne høres. Han kyssede ham i mundvigen og så ham i øjnene.

Alias smilede forsigtigt til Stefan og ventede på han ville sige et eller andet.. fx hvorfor han var her, for det var nok ikke for Alias skyld han kom forbi, måske var han sulten? Men Alias havde smidt maden ud da der ikke havde været noget til at spise den så den var bleven for gammel. Men da Stefan satte i løb og væltede Alias omkuld i sofaen, så han kom ned og ligge med Stefan over sig, blev han først meget forvirret, af den omklamrende dreng, og stirrede forvirret på ham, og de tåre der løb ned over hans kinder.. han gik helt i stå et øjeblik.. kunne ikke forstå.. forstå hvad der forgik? Og Stefan der bare lå og undskyldte, og kyssede ham over det hele, han var alt for overvældet til at kysse ham igen, men det betød ikke at han ikke nød kyssende.. han nød dem mere end nogen sinde, og han havde ventet på det her øjeblik alt for længe, han havde troet at han aldrig ville få sin Stefan tilbage, men der sad han og.. kyssede ham.. og.. åh det var så fantastisk. Han lagde så endelig armene om Stefan og holdte ham tæt ind til sig.. og selv for Alias begyndte tårene at presse sig på. "Jeg har savnet dig.." hviskede han stille, andet kunne han ikke få ud, han var.. lidt i chok. Og de blodrøde tåre begyndte at trille ned af hans kinder, imens han knugede Stefan hårde ind til sig, han havde aldrig.. aldrig nogen sinde tænkt sig at give slip igen, aldrig! Han tog gladeligt imod alle kyssende, og gengældte og dette kys med lidenskab, og så skuffet på ham da Stefan stoppede det.. hvorfor nu det? Han sukkede blidt og trak ham lidt længerer op på sig, han kunne mærke ham gennem Stefans tøj.. for for at være ærlig så havde Alias kun et par bokseshorts på, andet havde han jo ikke haft brug for når han var havde været alene... men det var.. en helt fantastisk følelse at have Stefan til at ligge over sig og bare.. åh. Han nikkede stift da han sagde han elskede ham.. tak. Han han trak hans hoved ned til sig igen og flettede fingre ind i hans hår og holdte ham fast, da han pressede sine læber mod hans i et voldsomt, savn fyldt kys.

Stefan kyssede ham dybt igen og nød det, han nød det helt ind til knoglerne og lagde den ene hånd på hans bryst og den anden ved hans kæbeparti. Han ville ikke gå nogen steder mere, i hvert fald ikke i det næste stykke tid. Han ville ikke miste noget igen, han ville ikke miste nogen minder med ham længere. Han elskede at forsvinde ind i hans favn og føle sig tryg, her følte hans sig tryg. Han kunne mærke hvordan det gav ham en brændende fornemmelse indeni at han at være så tæt på ham, det var som om at den glød han havde fået slukket, var blusset op til en stor brænd. Han ville bare elske med Alias og have ham tæt på sig hele natten og næste nat igen. Han stoppede modvilligt kysset og trak ansigtet få centimeter væk fra ham, han tørrede forsigtigt hans blodige tårer væk fra hans kinder og kyssede ham kort heftigt på munden, men blev nødt til at fortsætte kysset igen, selvom det ikke havde været meningen, men det føltes bare så fantastisk. Han stoppede dog kort kysset for at trække sin hoodie og derefter sin bluse af, han lagde læberne mod hans igen og lagde sin krop tæt ind imod hans, det gav ham gåsehud at mærke Aliases kolde krop imod sin.

Alias trak vejret tungt, ude af rytme, han lod sig rive med, han kunne ikke holde rytmen.. han kunne godt lade være med at trække vejret, men når han træk vejret, kom alle Stefans dufte med.. og det havde han savnet lige så meget.. som lyden af hans stemme, følelsen af hans krop mig sin, og synet af hans smukke ansigt, så tit på sit.. og han løb ikke sin vej! Men det bedste.. det var smagen, smagen af hans læber mod sine.. noget han aldrig ville blive træt af, åh hvor havde han dog savnet ham, og hvor ville han dog aldrig tage sit blik fra ham igen! Han skulle blive her.. lige her i Alias favn altid, og hvis han skulle nogen steder, så skulle han længes fast til Alias så han altid havde ham helt, helt tæt på! Altid. Han sukkede stille da han trak sig væk fra ham og kom med et modvilligt brum, da han ikke ville have det, kunne de ikke bare kysse.. kysse hele natten? Han ville kysse Stefan, kysse ham over det hele. Han strammede grebet i hans hår og stirrede ham dybt ind i øjnene.. der var ingen ord.. kun kærlighed. Og masser af den. Han lod ham tørre tårnede væk og prøvede at holde dem inde, han vidste jo godt hvilket svineri han lavede, hans tåre der var blod.. det var ikke så let og lige til, men det var lige meget.. alt var lige meget så længe Stefan var hos ham. Han kyssede ham dybt igen, og ønskede bare de kunne ligge sådan her for evigt.. altid.. evigt.. bare sådan. Han snerrede modvilligt da Stefan igen trak sig væk.. helt ærligt.. Han stirrede kort på ham, men smilede så da Stefan trak sin trøje af, hurtigt lagde han armene om ham og trak ham ind til sig, pressede ham ind til sig, og mærkede ham mod sig.. hans nøgne, varme, bløde bryst mod sit eget.. og hjerter der dunkede bag ved.. åh.. det var så fantastisk. Han blev mødt med et nyt kys og gengældte det uden at tøve. Hans fingre dansede hen over Stefans krop og skulle have det hele med! Helt til de nåede Stefans bukser kant, og han hurtigt og nemt fik skubbet hans bukser af ham, så hurtigt at nemt, at han imens også fik vendt Stefan rundt i sofaen og lagde sig over ham, for at genoptage det heftige kys.

Stefan åndede tungt ud i kysset og selvom Alias havde været sig selv, havde han alligevel følt at han ikke havde været i nærheden af ham.. det havde været mærkeligt.. forvirrende ikke at kunne huske Alias .. af alle, så lige Alias og han huskede stadigvæk ikke hvordan det var sket eller hvordan han havde fået hukommelsen igen. Han gispede let da Alias trak hans bukser af og han blev vendt om. Han kørte sine hænder op ad hans bare ryg og op i hans sorte hår. Han snoede sine fingre i hans mørke lokker og ville aldrig skilles fra ham igen, han ville prøve at passe bedre på .. det måtte ikke ske igen, han ville ikke glemme det her igen. Han nappede ham kærligt i læben, før han slap kysset og fortsatte det ned over hans hals og ned over hans skulder. Han elskede hans duft, så sød og forførende og .. farlig. Alias var jo stadig farlig, selvom han godt vidste at Alias aldrig ville skade ham .. sådan rigtig skade ham altså. Han pressede igen sine læber imod hans og kørte hænderne ned over hans ryg og stoppede først da hans fingre var under Aliases buksekant. Han trak hans boxeshorts af ham og smed dem ud i rummet et sted. Der var en lille smule klemt på sofaen, men det gjorde ham intet, jo tættere jo bedre. Han ville ikke skilles fra ham blot for at flytte sig ind i sengen.

Han dækkede over Stefan med sin krop, og trykkede sig så meget ned mod ham han kunne uden at mase ham, han blev nød til at balancerer lidt med sin egen vægt imens så han ikke maste Stefan helt. Han kyssede ham og trak vejret dybt, hele tiden, selv om han stadig ingen rytme havde, ikke i forhold til Stefan.. hans åndedræt var dybt og hurtigt, og hans puls bankede af sted, bare han nu kunne få vejret.. men det var jo bare fordi han var ophidset, sådan var mennesker altså, og Stefan mere end nogen anden, han elskede ham når han var sådan.. en hver anden dag havde han måske stoppet ham nu og sagt et eller andet åndsvagt for at drille og og skride, men ikke idag.. han havde brug for at være tæt på ham, han havde brug for at blive elsket og kysset på.. han havde brug for Stefan. "Stefan.. Stefan.. "hviskede han stille, der var tuesende af spørgsmål der farede rundt i hans hoved, og han blev altså nød til at have nogen svar inden han blev sindsyg! Men det betød jo ikke at de behøvede at stoppe. Han sukkede dybt og lod Stefans kys overvælde sig og et dybt støn slap ud over hans læber.. åh hvor havde han dog savnet ham! Han protesterede ikke da Stefan trak hans underbukser af. Han sukkede bare af ren nydelse og trak sig helt ind til Stefan igen, han havde lyst til bare at bede Stefan om at voldtage ham.. men det var lidt for risikabelt.. det kunne godt være han ikke fik nogen dumme kommentarer lige nu, men han kunne være sikker på at lide af det sener, så han måtte heller lade være.. men hvis Stefan havde lyst til at føre.. an? Så skulle han bare gøre det.

Stefan var på trods af savnet og den store overflød af kærlighed, stadig lige så sextrængende som han altid havde været, så at ligge her nøgen med Aliases hænder over det hele var noget af det mest tændende han længe havde oplevet. Han plejede at kæmpe en smule om styring, men det virkede ikke som om der var noget at kæmpe for denne her gang. Så der gik ikke lang tid før han fik dem om igen og han nu var kravlet indover Alias istedet og sad overskrævs på ham. Han kørte sine fingre op ad hans arme og lagde sine hænder i hans hænder og flettede sine fingre ind i hans. Han kyssede ham dybt og lidenskabeligt på læberne og slap hans hænder igen. Han lagde dem på hans brystkasse og holdte ham nede i det korte stykke tid som han slap kysset og lod det vandre ned over hans brystkasse, små og fugtige, til det endte nede mellem hans ben. Selvom han havde fået hukommelsen igen, huskede han skam godt det der havde været sket i mellem tiden og ville gerne have en lille bitte hævn og lagde derfor op til sex uden at få en slags indirekte tilladelse fra Alias om at de skulle have sex, som han for det meste gjorde. Han vidste godt at han ikke var stærkere end Alias og hvis han ville stoppe det, så gjorde han det nok også. Han lagde sine læber om hans lem og lod sine varme fingre glide op ad hans lår, Han begyndte at bevæge sit hoved og nussede ham blidt på låret med den ene hånd og bevægede i takt med den anden hånd ved roden.

Alias sukkede dybt og kiggede en smule fornøjet på Stefan, han havde savnet ham, men det her var kun en del af det han havde savnet, han ville rigtig gerne tale med ham, og han ville rigtig gerne bare.. side og kramme ham ind til sig.. men lige nu så måtte han heller give Stefan det han gerne ville have, det var en trist måde at starte ud på med et skænderi, over sex.. igen, og for at være helt ærligt, når Alias lukkede øjnene og prøvede at lade være med at tænke så meget.. så gjorde det slet ikke noget, for det vigtigste var at det her var med Stefan, den eneste han ville være sammen med, for altid. Han smilede til ham da han væltede ham ned og selv satte sig op på ham, og han rystede lidt på hovedet af ham, men ærlig talt så havde han ikke lyst til at gøre noget ved det. Han gengældte kysset og holdte Stefan nede hos sig så længe han kunne, hvorfor var det at de ikke bare kunne kysse? Og bare kysse.. hele tiden. Han slap hans hånd og rakte ud efter noget på gulvet som han hurtigt fik fat i.. for helt ærligt Alias gik ingen steder uden sin kniv.. aldrig. Han rakte frem efter Stefan og tog fat i hans underbukser, og med et hurtigt snit var de af og endte på jorden.. og hvad så hvis Stefan ikke havde mere undertøj at have på.. han måtte gerne være nøgen hele tiden.
Han sukkede dybt da Stefan begyndte at kysse ham ned over brystet.. og ligesom bare gik lidt for langt ned.. Han sukkede dybt. "Stefan..!" forsøgte han og kom op på albuerne, han ville hive ham op igen men.. men.. nydelsen var for stor. Og han lod sig falde tilbage og et dybt støn flød over hans læber. "Når.. når jeg straffer dig.. er det ikke meningen du.. du skal gøre gengæld.." hviskede han stille og lod endnu et støn flyde over sine læber.

Stefan blev ved, han havde lidt vidst at Alias ikke kunne sige nej og hørte godt hans korte protest, han smilede indvendigt af det han sagde. Det vidste han godt, han vidste godt det ikke var meningen at han skulle give gengæld. Men han kunne ikke helt lade være når chancen lå lige foran ham også kunne han godt lide det der lille kick han fik af at få ramt på Alias og han var den der fik skovlen under ham, på trods af det jo mest var kærligt, for han elskede jo Alias og ville aldrig gøre noget der sårede ham. Han blev ved i lidt tid, men stoppede så stille i et smil og kyssede ham ved inderlåret og kom op til hans ansigt igen. Han kyssede ham på hagen og derefter kort på munden og hviskede så "Det ved jeg godt" og kyssede ham forførende ned over halsen. Han havde det faktisk lidt underligt med at Alias ikke .. sådan .. rigtig virkede som om han havde noget imod at Stefan tog styring. Det gik først rigtig op for ham nu at han havde mistet under bukserne, woah, Alias var nogen gange ret sneaky! Indtil det gik op for ham at det altså snart var det sidste par "Alias!" udbrød han så "Jeg har altså snart ikke flere underbukser tilbage!" sagde han så ned på ham. Det var ikke særligt sjovt, for han ville altså ikke rende rundt uden rene underbukser. Han så ned på gulvet hvor de lå og ikke ligefrem var til at rede igen.