Mysterious boy //Maria//

Maria så på ham "Hvad er det du laver" sagde hun og så på cigareten

Thomas sugede engang og pustede ud. "Jeg slapper bare af." Sagde han. "Jeg gider ikke rokke frem og tilbage i den, men gør du det bare."

"ryger du?" spurgte hun og stoppede gyngen, "Hvor gammel er du"

Thomas så på hende, selvfølgelig spurte hun om det. Hans ærlige svar ville være 114 men det kunne han ikke så godt sige. I stedet gik han til sit standard svar. "Jeg er 15." Sagde han selvom han ikke så ud til at være en dag over 12. "Hvor gammel er du?

"Jeg 11" sagde hun og begynde at ryge "Du ligner ikke en på 15, men jeg føler mig heler ikke som en på 11 så" hun så stille på ham og smilede sødt "Jeg tro ikke cigarater er sunds for dig, i sær hvis du går rundt og slikker folkd blod fra deres sår, hvorfor gjorder du endelig det" sagde hun og så på sin hånd flade.

"Tja..." Sagde Thomas. Hvis noget tager livet af mig, bliver det ikke smøger der gør der. Lad være med at tro på alt hvad de siger i medierne." Sagde han. "Hvad andgår dit sår, så skulle det jo renses på den ene eller den anden måde, desuden smager det ikke så ringe." Sagde han og slikkede sig ufrivilligt, kort om munden.

"jeg syndes bare det lygter vemeligt" sagde hun og kiggede stille på ham med et smil "Vil du havde mere" Hun så på sin hånd flade og så ham.

Thomas hævede et øjenbryn, det var det mærkeligste spørgsmål han var blevet stillet i lang tid. "Du bløder ikke mere, det er ikke nødvendigt." Det var ikke en god ide at drikke fra børn, det var ikke sikkert de kunne tåle det.

Maria nikkede stille og gyngede "Hvorfor drikke du blod" hun holde sin kanin og så på ham.

"Det... det gør jeg ikke." Sagde Thomas "Jeg siger bare at jeg kan lide smagen, og det passede lige med at det du blødte." Det hele var en lodret løgn men hvad skulle man sige.

Maria nikkede stille og gyngede stille "Du anderledes" sagde hun og ssmilte "Der noget andeledes ved dig"

"Ja det er jeg vel." Sagde han, mens han tog endnu et hvæs af cigaretten. "Det er en lidt underlig smag jeg ved det godt."

"Jeg har aldrig prøvet det og har ikke lyst" sagde hun og gyngede "Så længe jeg har bedere ting at stikke i munden så nej tak" sagde hun og gyngede "Men hvis du virkelig 15 år så kan jeg vel ikke råde dig til noget da du har mere affering end mig" sagde hun og hoppede af gyngen og landede på sine ben, hun så på sit moder mærke og så på ham "Kan du fortælle mig noget om mit mærke"

"Nej ikke noget jeg har lov til at fortælle dig." Sagde Thomas. "Men du kan råde mig alt hvad du vil." Sagde Thomas med et smil. "Men hvis det er et modermærke, så er det kunstigt, på en eller anden måde, man har ikke naturlige modermærker på den måde."

Maria så på sin hånd og havde triste øjne "Så du siger jeg ikke blev føldt med det...."

"Ikke nødvendigv... nej." Han standsede sig selv, hun måtte kunne regne ud at man ikke kunne lave den slags før barnet var født. I hvert fald ikke uden magi. "Men... gør det noget?" Spurte han.

Maria strøg sin håndryg hvor mærket var og så trist ud "Så forstår jeg bare ikke hvordan jeg har fået det.... eller hvorfor.... jeg troet virkelig det var et moder mærke... jeg troet virkelig jeg blev følt med det... havde det da min mor bar rundt på mig.... men hvis det alt sammen en løgn...." Maria fik tåre i øjne og krammede sin kanin.

Thomas forstod ikke hvad der var i vejen, hvad var der galt i et hendes modermærke ikke var ægte. "Måske er du født med det, videnskaben kan så meget nu om dage." Prøvede han.

Maria sukkede og tørte sine øjne og smilte til ham "Gætter på jeg aldrig får svar" hun satte sig op på gyngen igen og gyngede.

"Nej... sikkert ikke." Sagde Thomas."Men derfor kan man jo godt prøve at tænke sig til det.

"Hvordan skulle jeg kunne det... jeg har ingen at spørger om det" sagde hun stille og gyngede.

"Jeg kan i hvert fald fortælle dig hvad jeg mener om det, samt augmenterne for min mening." Sagde Thomas.

Maria stoppede gyngen og så afventene på ham.

"Jeg mener at tegnet er noget der er blevet lavet, af en eller anden grund vil nogen afmærke din håndryg." Sagde Thomas. Han mente også at tegnet havde noget at gøre med at hun faldt igennem gulvet, men han sagde det ikke, hun havde ikke lov til at vide det.

"Men det giver ikke mening, hvorfor ville nogen give mig det her tegn" hun så på ham og kløet sig i håret.