En skøn dag: privat Audrey

Tid: 13:00 ca.
Sted: i byens park
Omgivelser: masser af smukke træer og masser af græs samt blomster og folk
Vejer: solen skinner og luften er lun samt himlen blå
Tøj: en løs T-shirt i grå samt et par blå jeans og all stars

Luften var lun og solen skinnede så træerne kastede skygger ned på det smukke grønne græs, fuglene kvidrede lystigt imens de fløj fra gren til gren eller over himlen i fuld fart. Et gammelt ægte par var ude og gå en lille tur med deres søde men også dominerende gravhund som dovent luntede af sted bagefter dem i sneglefart, et andet sted i parken ved en lille legeplads sad et par børn og gyngede samt rutsjede ned af den store rutsjebane som også hørte til legepladsen, et stykke derfra sad forældrene på en bænk og snakkede imens de holdt øje med deres små englebørn som de nok selv ville kalde dem.

I den anden ende af parken hvor der var flere træer og færre mennesker sad en spinkel men høj skikkelse, på en af det tykke grene i et af de mange smukke træer som lige nu bar gule blomster. Skikkelsen sad med en blok foran sig hvor i der stod nogle sange som denne fyr selv havde lavet, han lod let sin spinkle hånd fører blyanten hen over papiret for at danne nye betydningsfulde ord som ville passe til den sang han nu var i gang med. Hans hud var lys men ikke bleg langt fra faktisk var den mere ren og fejlfri, hans hår var sort og kort dog ikke pjusket men glat, det kønneste ved denne unge fyr var hans havblå øjne som var så lyse og klare som det klareste vand ved en smuk strand i et tropisk land, de blå øjne var fuldt ud konterede om at skrive de mange ord ned som fløj rundt i hovedet på fyren lige nu, han begyndte samtidig at nynne let med så man tydeligt ku hører høre hans smukke rene stemme. Som var blød som fløjl men stærk som en løve, dette var Elon en ung Havfolk som opholdte sig overland for det meste selvom han også ofte tog ud for at svømme eller besøge sin familie på havets bund dog lå det langt herfra.

Elon nynnede roligt videre hvorefter han lage blokken og blyanten ned i en plasticpose som hang på en gren ved siden af ham, han sukke let hvorefter han lage sig ned på ryggen og så op i træets krone, hvor han drømte sig langt væk og ud i det stor blå hav. Derfor lage han ikke mærke til omgivelserne så lige nu ku man faktisk angribe ham eller det ku regne uden han ville opdage det i tide, hans nynne gik over i sang så man tydeligt ku hører hans store sangtalent som han var stolt af, en lille smuk fugl landede ved siden af ham og sad blot og lyttede til hans sang som lige nu var den der handlet om havet og dets folk.

//Påklædning: Et par blå cowboy shorts sat sammen med en løs hvid/lyseblå stribet t-shirt der falder lidt ned over den ene skulder (bare fødder).//

”Nej vent! Ikke løbe..” En blid stemme lød gennem den ellers stille eftermiddag. Toner af hjælpeløshed gemte sig tydeligt hos denne unge kvinde der endnu var godt i hælende på en sort kat, der bare stille og roligt løb videre som den ville.”Sofie! Kom her!” råbte hun og man skulle være en rigtig idiot hvis man ikke vidste at hun prøvede at få fat på katten. Men så igen. Hun var nok heller ikke helt klar over menneskets verden. Katte og hunde var forskellige. Man skulle have trænet en kat rigtig godt for at kunne få den til at opføre sig som en trænet hund ville. Det var bare ikke noget som hun kendte til.
Efter ikke specielt mange flere skridt syntes Audreys fødder ikke at gøre som hun ville. Nok havde hun haft ben i flere år men hun kunne stadig være klodset omkring dem. Det var jo noget helt andet end at bare slå med halen og så kom man af sted. Det ene ben tillod sig derfor pludselig at træde for langt ind over det andet og gjorde det derfor umuligt for hende at få taget endnu et skridt inden hun landede i græsplænen. Så lang hun var. Hun lød lidt og ømmede sig inden hun fik taget sig sammen til at faktisk begyndte at sætte sig op igen. Hun kørte med det samme sin ene hånd op og gennem sit helt hvide pjuskede hår og fik strøget det væk fra sit kønne ansigt. Det havde gjort ondt og ikke kun på grund af faldet men på grund at hun havde kommet til at støtte sig til sin højre albue. Skadet afslørede sig selv via et stramt støttebind omkring den. Og siden hun havde t-shirt på var den nem at få øje på. ”Aahr….” mumlede hun svagt for sig selv og efter at have sat sig bedre til rette lagde hun hurtigt sin modsatte hånd mod albuen. Hun følte sig så handicappet med den. Der gik ikke lang tid inden hun lagde mærke til træstammen lige foran sig. Hun takkede lykkeligt for ikke at have ramt ind i den. Dog var der noget der hurtigt tiltrak hendes opmærksomhed.
Hun kunne roligt hører en vidunderlige stemme. Stemmen sang og sangens melodi var som blide bølger. Hun lænede langsomt sit hoved bagud og lidt efter landede hendes dybe chokolade brune øjne på denne person der sad i træet på en gren lidt længere oppe. Hun havde et mere eller mindre neutralt men stadig fascineret udtryk i ansigtet mens at hun bare sad og lyttede og studerede drengen. Som hun dog kun kunne se i frøperspektiv. ”Wow..” kom det så fra hende. Måske højt nok til at drengen faktisk kunne høre hende. Stille og roligt satte hun sig i en mere behagelig skrædderstilling og tog ikke blikket fra ham. ”Du synger fantastisk.” fik hun så sagt ordenligt og muntert. Det var ikke fordi hun ønskede at forstyrre ham men mere fordi hendes mening bare var fløjet ud af de bløde læber. Hun lagde forsigtigt hovedet en smule på skrå og fik samtidig et smil frem.Ventede vel bare på en reaktion. Hun kunne godt minde lidt om en lille pige på grund af den muntre attitude hun besad.

Elon sang roligt videre imens han var helt væk i hans drømmeverden, han drømte lige nu at han svømmede ud i havet uden nogle stop men bar svømmede og nød det klare vand noget han ikke havde gjort i lang tid. Han lage ikke mærke til den lidt tossede pige der jagtede en kat igennem halvdelen af parken og som endte med så at falde lige så lang hun var, han opdagede først hende da han hørte ordet WOW og bagefter at han sang godt.

Elon satte sig let op hvorefter han så ned mod jorden samtidig med han stoppede sin sang, han smilede roligt hvorefter han elegant klatrede ned og stillede sig foran hende imens han venligt smilede til hende, han ku fornemme at hun var samme race som ham og det gjord ham skam meget glad da det var rart at se artsfæller og så især her på landjorden hvor man ellers følte sig så alene og anderledes.

Han rømmede sig let"syns du??"spurgt han så lidt overrasket hvorefter han rakte en hånd ned imod hende" navnet er Elon La Mellark og du er?" svarede han letter roligt hvorefter han smilede stort til hende. Han lage hovedet let på skrå og betragte hende nysgerrigt hun var skam meget køn efter hans mening, et var ikke tit man så hunkøns havfolk da de for det meste holdt sig hjemme i havet, selvom Elon var hav væsen havde han nu vænnet sig til at gå og styrer sine ben uden besvær ret nyttigt. Han satte sig så let ned foran hende stadig med hovedet på skrå for at betragte hende, hans smukke blå øjne så nysgerrigt på hende imens han så let begyndte at synge igen, dog sang han nu for hende og koncetrede sig nu også mere det ku tydeligt høres for nu var der ingen fejl i hans klare rene stemme, som dansede af sted mod hende og legede med hendes sanser. Hans sang fik folk rundt omkring til at stoppe op og se nysgerrigt hen på ham imens de slugte hvert et ord dog tog han sig ikke rigtig af andre end pigen foran sig.

Audrey skulle lige til at selv rejse sig op men til hendes held var hun doven nok til at vente indtil han fik dumpet ned foran hende. Hun fandt noget ud af det ikke kun var sangen han sang der mindede hende som sit ’hjemland’. Luften af havvand steg svagt fra ham. Bare en lille bitte snert som nok kun havfolket ville kunne få ført mod deres lugtesans. Det var i hvert fald sjælent at mennesket eller andre væsner lagde særlig meget mærke til denne perfekte naturlige duft der hang over de halve fisk. ”Ja. Din sangstemme er helt utrolig. Speciel.” forsatte hun efter hans overraskelse. Det undrede lidt hende at han ikke virkede som en der faktisk fik det at vide rigtig tit. ”Jeg er Audrey Martin.” præsenterede hun sig så efter hans lille efterspørgsel og rakte roligt ud efter hans hånd. Bare for at lukke sine fingre omkring den og give den et venligt klem. For så igen at tage den til sig igen. Hun var beæret over endelig at kunne bøje sin arm frem og tilbage uden at det gjorde ondt.
Hun kunne selv ikke lade være med at lægge sit hoved på skrå igen. Og bevist var det til den samme side som Elon. Hun studerede ham nu endelig nærmere. Han lignede de traditionelle havfolk med de smukke blå øjne. Men stadig var de unikke. Det studerende og scannende blik blev mere betragtende. Han hovedform og den måde de små metalsmykker der sad under hans underlæbe af og til genspejlede lyset fra solen mens han stille igen begyndte at synge. Nok lidt mere tydeligt og hun fik den følelse at det ikke bare var for ham selv mere. Dog lå det ikke til at hun lagde alt sin opmærksomhed på sangen. Melodien var mere noget der lå i hendes baghoved og dansede omkring hende. Beroligende. Mon denne dreng havde en sirenes stemme? Det skulle ikke undre hende. Også selvom at det ikke føltes sådan lige i øjeblikket.

”Jeg kender den melodi men ordene er fremmede.” sagde hun forsigtigt men stadig nysgerrigt da han atter stoppede den vidunderlige sang. Selv havde hendes hjerne ikke tilladt hende at opdage de folk der havde samlet sig om dem. Og det var nok også bedst. Hun kunne godt finde ud af at være sammen med mange menneske men som så mange andre teenagers kunne man blive en smule forlegen. Også selvom det ikke var dem de så på. ”Kan du fortælle mig hvad det er for en sang?” Hendes muntre smil voksede igen. Og hun rettede ryggen mens hendes hænder lå i hendes skød. Ventede i spænding på hans svar. Men det var måske mest fordi Elon virkede flink. Og som en spændende dreng der havde taget hendes opmærksomhed. Og hun ville gerne lære ham bedre at kende. For…ja…det var ikke tit man stødte på havfolket blandt landkrabberne.

Elon smilede venligt da han sluttede sangen af efter at ha sunget ferdig, han lage igen hovdet på skrå imens han betragte hende roligt og lyttede til det hun sage"øhh melodien er en min mor altid sang for mig da jeg var lille, måske er der også andre familier der har brugt den"sage han roligt men også lidt forvirret over at hun kendte den, bagefter lyste han op i et sort smil"men sangen har jeg selv skrevet"sage han stolt. Først nu fandt han ud af at folk så på ham og det fik ham til at rødme kraftigt"der er ikke mere og se her"sage han lidt flovt til de mange folk som så let nu begyndte at gå og det fik hans røde farve til at forsvinde lidt.

Elon så igen på hende og trak svagt på skuldren"nå hmm hvad skal vi snakke om?"spurgte han så roligt hvorefter han lage sig ned dog så hans hoved var tæt på hendes skød så han ku se op på hende, nu så de dybblå øjne helet ind i hendes med et yderst nysgerrigt blik, han syns hun var en flink og spædne pige og det var derfor han stadig snakkede med hende, dog var der lidt krudt i ham og det var også derfor han nu lå ned og så på hende.

// undskyld længten//