Stjerne himmel //Åben//

Gino, med et blåt håndklæde i hånden, kom ind i stuen og gav det til hende. Satte sig overfor hende og tog en tår af sin kaffe.
"Smag, det. Bare rolig, der er mælk i. Og kanel, og vanilje. Det er ligesom slik" sagde han og smilede.

Anna Rose smilte og tørte sit hår lidt og satte sig ned. Hun tog en tår af det og smilte lidt "ikke dårligt, slet ikke dårligt" hun smilte stille.

"Nej, vel?" sagde han.
"Hvor bor du henne?"

Anna Rose så på ham og tog en tår mere før hun svaret. "I Downtown" sagde hun stille mens hun så på ham med et stille smil.

"Hm. Oh dio, jeg har glemt at introducere mig, jeg hedder Gino."

Hun smilte "Jeg hedder Anna Rose hyggeligt at møde dig Gino, bor du her alene?" hun tog en tår til af sin kaffe og så rolig på ham, huset virkede tomt.

"Nej, jeg bor her med min papà og mama." sagde han. "Det ville være et mirakel hvis jeg havd penge til sådan et hus." tilføjede han og grinede.

Hun smilte lidt og nikkede og så så ned "Er du tæt på din mor og far?" spurgte hun stille

Han åbnede munden for at sige noget. Men kom i tanke om noget der var sket på det seneste.
Jeg går jo og lyver for dem...

"Det var jeg engang...", sagde han.

Hun så bekymret på ham "Det kommer du nok igen" hun smilte


/brb/

Et enkelt fnis passerede hans luftvej. Og så kiggede han op på pigen overfor ham og trak vejret dybt. "Må jeg fortælle dig en hemmelighed?" sagde han med et seriøst blik.

Hun nikkede og tog en tår af sin kaffe og smilte til ham. "Jeg kan godt holde hemmelig"

Han drak resten af sin kaffe, og skubbede koppen til side.
"Ok. Du må ikke fortælle nogen som helst. Der er ingen der ved det her, udover mine forældre og jeg."
Han tog fat i kaffekoppen igen. "Jeg har-" han tøvede en smule. "Jeg har vinger." sagde han og stirrede ned i koppen.

Anna Rose tog en tår af sin kop og smilte til ham "Sejt"
Hun så helt rolig ud "Sorte eller hvide" *Er han en engel eller en dæmon eller er der flere racer der har vinger* tænkte hun stille mens hun ventede på svar.

Gino så forundret på hende. Jeg havde egentlig forventet en mere skeptisk reaktion.
Han rynkede det ene øjenbryn i forvirring. "Hvide."

Hun smilte og drak sin kop færdig lænede sig tilbage og smilte "Så det du siger er at du er en engel" sagde hun stille, hun havde endelig aldrig rigtig mødt en engel hun havde kun læst om dem og hun havde fundet ud af det meste hun vidste om dæmoner og engle var løgn.

"Øh. Ja." sagde han. "Sådan kunne man vel også sige det."

Anna rose nikkede "Bare rolig, jeg skal nok lade vær med at sige det til nogen, din hemmelighed er sikker med mig" hun drak stille og smilte "er dine forældre så også engle?".
Hun kiggede ned da hun snakkede om forældre, hun havde ikke set sine egne forældre i lang tid og hun havde ikke tænkt sig at opsøge dem snart.

"Nej, de er bare mennesker. Og tak" sagde han.

"Folk bliver ved med at sige til mig at der er mere mellem himmel og jord, og vi lever i en magisk verden og alt sådan noget, men jeg kan ikke få mig selv til at tro på det. Selvfølgelig, har jeg det her bid men det må der være en forklaring på."
Han pegede på sin hals hvor man ville kunne se to tydelige bidemærker, som to store kanyler ved siden af hinanden.

Anna Rose så ned "så du tro ikke på magi" hun sukkede og så på ham og hans hals *Han er blevet bidt af en vampyr *Hun strøg håret bag øret og sukkede mens hun så på ham "hvad nu hvis jeg sagde jeg kan magi"

"Så ville jeg sige, held og lykke."
"Det kan hun ikke virkelig, kan hun? Jeg mener, det er kun gud og hans sankter der kan ægte magi. Alt andet er jo bare fup.

Hun smilte lidt ondt "Du tro ikke på mig" Hun rejste sig roligt op og så på ham med et venliger smil

"Nej." sagde han lige ud, dog med trukne smilebånd.

Hun tænkte sig om og smile, hun klappede sine hænder sammen "Hvad ville overbevise dig om jeg kan magi"

"Lav noget magi." sagde han og gjorde et velkommende tegn. "Stadig skeptisk."