This is my place // Shikamaru

"Jeg gør" svarede Shikamaru "også da jeg var menneske"

"…" Maria så stille på ham, selvom hun vidste hvad en vampyr var, og vidste at menesker kunne blive til vampyre, Thomas havde advaret hende mod det, vidste hun ikke hvordan det forgik og hvordan det vær.
Maria rystede stille på hovedt, prøvet at konsentere sig "Ja så bliver de måske ikke bange, indtil du angriber dem" hun vendte ryggen til ham igen.

"Det er selvfølgelig rigtigt nok" sagde Shikamaru og fulgte med hende "men jeg tror også mennesker har en 6. sans der advarende dem.. vi er lidt for smukke, lidt for yndefulde, lidt for.. umenneskelige, det tænder folks alarmknapper"

"Det tændte da ikke mine" sagde hun stille og gik stille væk "men måske er jeg også bare for van til dem"

"Måske, du synes nok bare jeg var nuttet, det synes det fleste" sagde Shikamaru med et træk på skuldrene "skam dig ikke, det sker hele tiden"

"Nyttet?" Maria begyndte at grine "Ja rigtig nyttet at blive grabet af en fyr som prøver at bide dig" hun vendte sig om og så på ham "Og som så faldt med hovedt først ned i en sø" hun grinte igen.

"Jeg er også ret nuttet når jeg falder, især når mit hår er vådt" pointede Shikamaru og smilede svagt.

Maria grinte "Mere latterligt" hun smilte sødt til ham.

"Pft, det mener du jo slet ikke" sagde Shikamaru og så op på himmelen.

"Er du galt du linde en våd hund og dine øjne var spæret helt op" hun grinte igen "Helt forskrækket, men jo, måske en smugle nytted"

"Lige præcis" sagde Shikamaru "... sammenlign mig ikke med hunde tak, det minder om varulve.." han rynkede på næsen.

"Varulve?" Maria så forviret på ham og lagde hovedt på skrå.

"Ja?" sagde Shikamaru og så spørgene på hende

"…." Maria lukkede øjne og tænkte "… Nope siger mig ikke rigtig noget" hun gik stille videre og stoppede foran en hurtigt forlystelse.

"Hvad mener du med at det ikke siger dig noget? Hvor lidt kender du til den magiske verden?" spurgte han forundret.

Maria kiggede stille på ham "Hvor meget burde jeg vide, jeg blev ikke opdrættet af magiker, jeg kendte ikke til verden før jeg selv begyndte at lave magi, og selv der vidste jeg ikke hvad det var" hun så på ham "Jeg er 14, hvad havde du regnet med?" Hun sætte hænderne i siden, hun lignede ikke en på 14, det vidste hun, men hvorfor regnede han med hun bare skulle vide det hele fra?

"Hmm... 16 måske? Ikke den store forskel.. det er bare ikke så tit at folk der udøver magi ikke kender til basis væsnerne, kendte du ikke vampyrer? De har ikke fortalt dig om varulve?.. Jeg er ikke sikker på de vampyrer der bryder sig om dig" sagde han

Maria hørte stille efter, nej hun havde ikke fået så meget af vide, hun havde ikke haft tid eller var gammel nok til det der, men hun stivnede da han kom med kommentaren 'Ikke bryder sig om dig' og hun med det samme vred.
"HOLD MUND" Marias øjne lyste og hendes hår begyndte stille at svæve mens hun så truene på ham.

Shikamaru så på Maria "hvorfor nu det?" spurgte han "du bliver vred, har jeg ret?"

Maria så vredt på ham og knyttede næverne "DU VED IKKE NOGET SÅ VAR DIN MUND"

"Det er min erfaring at folk ofte bliver vrede når de bliver konfronteret med en sandhed de ikke bryder sig om" sagde Shikamaru roligt.

Hun gik tættere på ham "De bliver også vrede når du spreder løgne om deres venner eller familie"

"Jeg spreder ikke løgne, jeg sagde bare de ikke lød til at bryde sig om dig. Eller gå op i din sikkerhed. Det er ikke løgn, det er bare sådan det lyder" han trak på skuldrene.

"Snak ikke om ting du ikke ved, og det lige meget hvordan det lyder for dig, for du ved ikke situationen" Marias øjne stoppede med at lyse og hendes hår faldt ned igen, hun havde selv ikke lagt mærke til det havde started til at begynde med.

"Nogen er lidt overfølsom" sagde Shikamaru "men det støtter kun op om min teori"