This is my place // Shikamaru

T: Midnat
S: Forlystelses parken
O: Forlystelser men ingen personer
V: Stjerne klart

Maria tænde stile for kontakten til forlystelses parkens strøm med et smil, lysene blev tændt, musikken var slukket, men forlystelserne blev vækket til live, for alle ude for parken ville det nok give et shock.
Maria gik stille gennem væggen ud af sikkerheds bygningen og smilte, kamara slukket, lyset tændt... og ACTION.
Maria hoppede stille afsted, hun havde taget her ud med Duron, men han havde travlt og havde sagdt hun bare skulle havde det sjovt, men passe på sig selv.
Maria havde sin sommerfugl i håret som altid, sorte korte shorts og en grøn sweeter.

Shikamaru havde siddet inde i tivoliet og på en bænk og kigget på de mange forlystelser. Da parken pludselig blev vækket til live, blev han mildest talt overrasket. Han rejste sig og så sig omkring.. det virkede ikke til at der var nogen. Det var længe siden han havde været i en forlystelsespark, det var ikke så tit de havde åben sent om aftenen og når de gjorde blev han altid sulten af de store menneskemængder.

Han bevægede sig hen imod pariserhjulet og kiggede på de forskellige knapper. Han trykkede forlystelsen i gang og løb med overmenneskelig hurtighed hen i en af vognene og den gik i gang med at køre.

Maria smilte stille og gik stille under alle lysene i parken, hun havde ikke lyst til at køre en forlystelse lige nu.
Hun nynnede stille og rettede sin sommefugl som igen funglede i lyset, hun så rundt og lagde mærke til pariserhjulet kørte og stoppede op og kiggede op på den med store blå øjne, hvorfor havde den started af sig selv, det plejede den ikke.

Shikamaru sad og så ud over forlystelsesparken. Han smilede sørgmodigt og så på de mange lys og slappede lidt af. Det var ret at slippe væk fra Mizore. Han havde allerede spist og planlagde at blive her i parken til solen stod op.

Maria gik stille og roligt hen til pariser hjulet, men på et hurtigt øjekast kunne hun ikke se nogen der inde.

Shikamaru sad og nød turen til den var færdig. Han steg ud af forlystelsen og så sig lidt omkring efter noget nyt at prøve og fik øje på Maria.

Maria så nogen stige ud af forlystelsen og stivnede, der var andre her? Hendes øjne blev meget støre da hun så personen, hun kendte ham, vampyren.

Shikamaru fik øje på Maria og smilede svagt "sig mig følger du efter mig?" spurgte han og gik ned til hende.

"Jeg kunne spørger dig om det samme, jeg tro jeg var her først" hun så på ham og gik et skridt tilbage og gjorder sig klar hvilket fik hendes modermærke til at skinde.

"Jeg tvivler, jeg har siddet her inde en times tid" sagde Shikamaru og så sig lidt omkring "var det dig der fik liv i alting?"

"Og hvad så hvis det var" Maria så væk "Du så ikke ud til at havde noget imod det" hun så op på forlystelsen der stadigvæk kørte.

"Nej, sagde jeg heller ikke at jeg havde" svarede Shikamaru og fulgte hendes blik mod forlystelsen

Maria så stille på ham "Nåh, men jeg vil alser gerne slappe af før jeg starter i skole igen, så" hun vendte sig om og gik mod en af de andre forlystelser

"Ok, lad mig ikke forstyrre dig" svarede Shikamaru og gik hen imod spøgelseshuset.

Maria så stille efter ham "Det virker ikke uden folk der styre det" sagde hun stille og vente sig så mod en af de vildere forlystelser.

Shikamaru sukkede svagt "hmm måske jeg bare skulle bryde ind og kigge på"

Maria stoppede op, men vendte sig ikke om "Hvad er det sjove ved at kigge på"

"Jeg er bare nysgerrig efter hvad folk synes jeg uhyggeligt" sagde han

Hun vendte sig stille om og så på ham "Måske har det mere med din opførelse at gøre"

Shikamaru smilede lidt af hende "muligvis.."

Maria så stille på ham og smilte så "De vlle ikke være bange hvis du smilte venligt og mente det"

"Heller ikke hvis jeg stadig planlagde at spise dem?" spurgte Shikamaru

"Tja, hvis du mente dit smil ville du jo nok ikke skade dem" hun så stille på ham "Og så ville de måske hjælpe dig, i stedet for du tvinger dig på dem"

"Man kan da godt smile ægte hvis man lige har fundet sin middagsmad?" sagde han "og jeg kan ikke spørge folk, jeg må ikke fortælle folk at jeg er vampyr"

Maria tænkte "Ja da har jeg det nemmere, jeg må snakke lige så meget jeg vil bare jeg rydder op efter mig selv" hun smilte "Og man smiler ikke 'venligt' til sin middag"