A bite - Anna Rose

Tid: 20:56
Sted: Hospitalet
Vejret: Skyet og blæst
Omgivelser: Både raske og syge er til stede. Fredeligt.
Påklædning:
http://www.celebritystyleguide.com/images/items/Selena-Gomez-wore-a-pair-of-Hudson-Collin-Skinny-jeans.jpg

Daniella havde haft et sammenstød med en større hund, og det havde sendt hende til hospitalet i håb om at finde en som kunne heale hende. Hun havde ingen planer om forbindinger eller det at vente på at såret skulle forsvinde på naturligvis.
Hun havde det med at luske omkring som en kat, hvilket hun bogstaveligt gjorde. Kort efter hun havde forvandlet sig til et menneske igen, var hun gået gennem en gyde hvor en helved til stor hund havde udset hendes ankel for dens næste måltid. Om det havde været fordi hunden ikke havde brudt sig om katte eller i det hele taget bare var aggressiv vidste Daniella ikke. Men hun havde ikke nået at gøre noget før den havde bidt sig fast i hendes ankel og ødelagt hendes sko og bukser. Hun var dog mester i kraftfulde illusioner og på trods af smerten havde hun trængt ind i hundens sind og lavet illusioner af alverdens hundemad og katte. Hun havde senere tænkt at det egentlig havde været en latterlig illusion, men det havde været effektivt. Hunden havde sluppet sit tag i hende og hun havde været i stand til at stikke af derfra uden at gøre skade på hunden. Selvom hun mest var til katte, så ønskede hun ikke at skade dyr. Da hun havde været sikker på at ingen ville lægge mærke til hende, havde hun fået vingerne frem og fløjet så tæt på hospitalet som hun havde været i stand til og gået resten af vejen derhen, selvom det ikke havde været let med en ankel som blødte kraftigt fordi huden var flået op af bidet.
Nu sad Daniella og ventede på en sygeplejeske med kendskab til væsner. Hun havde ødelagt hendes bukser endnu mere da hun havde revet en strimmel af, som hun kunne binde om anklen og stoppe blodet. Hendes humør var i bund og ikke kun fordi hun havde smerter på grund af anklen. Men fordi bidet bragte sørgelige minder om hendes elskede far og mor frem i hendes tanker.

Anna Rose var endlig begyndt på arbejde igen, hun havde ikke været særlig begejstret efter at arbejde men det var rart at komme tilbage til en gammel rutine.
Anna Rose havde fået afvide der var et magisk væsen, nok en dæmon, der havde brug for hjælp og gik ind på vente værelset med det parpir hun havde fået og ledte efter personen.
Hun fandt hende hurtigt, ikke mange kom ind med et bid i anklen og hun smilte blidt til hende selvom det ikke nået hendes øjne.
"Hej, Jeg hedder Anna Rose og jeg skal tag mig af din ankel, kan du gå eller skal du have lidt hjælp?`"

Daniella betragtede den unge pige, som ikke så gammel nok ud til at være en sygeplejeske. Hun gengældte hun halvhjertet pigens smil, da hun ikke ligefrem var i humør til at skulle smile til andre i øjeblikket. Hun præsenterede ikke sig selv, stod det ikke på pigens papir var det ikke særlig vigtigt mente Daniella, som blev noget uhøflig når hendes var i hendes sorte humør.
"Jeg går" svarede hun kort og havde ikke lyst til at få mere hjælp end præcis nødvendigt. Hun brød sig ikke op at være på hospitaler, da hun forbandt det med sygdom og død, og hun var ikke helt så stor fan af døden. Hun ville bare hurtigt få anklen ordnet og så ville hun var væk igen. Hun rejste sig op og støttede kun med tåspidserne på foden med den dårlige ankel. Det gjorde fandens ondt at gå på det, men smerte mindede trods alt folk om at de endnu var i live. Hendes blik hvilede på Anna, mens hun ventede på at hun ville føre an.

Anna Rose nikkede stille og gik stille mod det rum de skulle være I.
Anna Rose brød sig ikke om at få den stakels pige til at gå, men det var hun nød til siden hun ikke kunne heale hende på magisk vis i vente værelset, for mange øjne.
Anna Rose gik stille ind i rumet og holde døren for hende "Du sætter dig bage op på sengen og så ser vi på den ankel"

Daniella haltede efter pigen, mens hun bed sig i læben af smerten som blev forværet hver gang hun brugte den skadede ankel. Hun var begyndt at kalde hunden alverdens skældsord i hendes tanker. Katten i hende havde altid haft lidt imod hunde og deraf fik hun det også. Hun kunne godt klare at hilse på andre hunde og de kunne da også være nået så søde, men hun ville helst have med katte at gøre. så hun en kat, var det som at se en baby for en som elskede den slags. Hun ville ikke havde noget imod at ende som en kattedame, for hun vidste at hun ikke ville egne sig til at være en mor.
Daniella nikkede svagt til pigen og haltede så elegant som muligt hen til sengen og satte sig derpå. Hun lod den raske fod dingle lidt, men holdt den dårlige stille. Hun betragtede kort anklen og ærgrede sig over de ødelagte bukse. Hun havde faktisk synes rigtig godt om dem. Men det var jo bare bukser og ikke noget at græde over.

Anna Rose satte sig på en kontor stol og tog stille anklen i hænderne "Ja det et slem skade du har fået der, jeg nød til at ranse det lidt før jeg kan heale det" sagde hun og hiv en skuffe ud fra et skrive bord der var og tog nogen flasker ud. "Det kommer til at gøre lidt ondt, men det går snart over" sagde hun stille og begyndte at ranse såret, sørget for at være hurtig men grundig og holde blødningen på minimum. Efter hun havde ranset såret begyndte hun at bruge sin magi til at heale anklen og gjorder det så det ikke efter ladte et mærke.
"Såret er healet men jeg skal koncentrer mig lidt mere så du kan gå uden smerte, hvordan skete det her igen?"

Daniella lagde sig halvt ned, men holde sig oppe ved at sætte albuerne i madrassen, da pigen begyndte at snakke om at rense såret. Hun brød sig ikke rigtig om at være nød til at få hjælp af andre. Det var skam ikke fordi hun havde noget imod mennesker. Det var bare lettest hvis man ikke behøvede hjælp mente hun selv.
Det gjorde ikke meget ondt end når hun gik rundt på den dårlige ankel, så hun kunne sagtens holde det ud uden at pive. Hun brød sig ikke om at føle sig svag. Hun trak vejret langsomt gennem næsen, men ansigtet vent op mod loftet. Da pigen endnu engang snakkede, satte hun sig op ved beskeden om at det var overstået igen. Hendes blik søgte ned til anklen for at se som der skulle være et ar. Hun gik op i sit udseende, men ikke i en mængde hvor det blev overdrevet, men hun ville ikke bryde sig om at have et ar. "En hund bed mig"svarede hun med en stemme som var blevet en smule mere venlig end den hidtil havde været. Hun havde ikke rigtig planer om at fortælle at hun kunne forvandle sig til en kat og det nok var derfor hunden havde angrebet hende.

Anna Rose nikkede stille og healede videre på anklen "Ja det kan jo ske, så længe hunden ikke var syg burde der intet problem være" sagde hun stille og klappede hende let på anklen "Sådan, du helt fixset op, har du en sko at tage på eller har du tænkt dig at gå barfodet afsted" sagde hun med et stille smil og vaskede stille blod rasterne af hende.