Kommer du mon? - Anna Rose

Tid: Klokken to om natten
Omgivelser: Ingen andre.
Vejr: Overskyet

Gino sidder alene for enden af bryggen og venter på Anna Rose som han sagde han ville. Han håbede at hun ville dukke op. Han havde ikke helt planlagt hvad han ville sige hvis hun gjorde, men han havde aftalt med sig selv at kun ville vente en time. Han kiggede på sit ur.

"02:00"

Gino stirrede længelsesfuldt udover horizonten og ventede.

Anna Rose gik ned af gaden, hun havde en hvis kjole på og gummi sko og ikke andet, det var så sent ingen ville se hende sådan her, hun kunne se Gino sidde alene for enden af bryggen og gik stille hen imod ham, hendes skridt lavet ingen lyde, heler ikke på den knirkene brygge, og hun havde et tæppe med sig, tænkte nok Gino ikke ville havde fundet noget varmt tøj til nu.
Anna Rose sagde ikke noget men lagde bare stille og forsigtigt tæppet om Ginos skulder, var klar til at gribe ham hvis han nu fik et schok lige som første gang de mødes.
Det havde været så længe siden, og det havde været her, Anna Rose havde selvt siddet alene, ny og alene i byen da hun mødte Gino og han gav hende sådan en forskrækelse hun røg i vandet.

Gino vendte roligt om da han mærkede tæppet på sine skuldre. Han tørrede diskret sine tårer af kinden.
"Du kom." sagde han sorgmodigt. "Det er jeg glad for."

Anna Rose svaret ikke, hun så bare lidt på ham og så så på himmlen "Det begynder nok snart at regne, vi må heler få dig inden for", hendes kjole gik hende kun til knæen og vinden tog let fat i den.

"Jeg har jo ingen steder at tage hen. Jeg tør ikke tage hjem." sagde Gino fortvivlet og holdt de stykker stof man knapt nok kunne kalde en skjorte tættere om sig.

Anna Rose tog tæppet tættere om ham "vi tager hjem til mig" sagde hun, hjælp ham op og gav ham paraplyen at holde, så ned om han overhovedt havde sko på, hvis han ikke havde tog hun sine egne af og gav ham, det var gummi sko aligevel og de var for store til hende.

"Nej, du behøver ikke." sagde han i protest. "Jeg har gået på bare fødder så længe at jeg knapt nok kan føle det længere. "Er du sikker på at det er okay med din kæreste?" sagde han efter en pause.

Anna Rose gav ham skoen "Desto støre grund til du ikke skal skade dem mere" hun begyndte stille at gå "Nej jeg ikke sikker på det, men det noget jeg har besluttet, hvis han ikke bryder sig om det så det det, jeg elsker ham, men det betyder ikke vi altid er enige"

"Jeg stoler på dig." sagde Gino lavmælt. Han tog skoene på og begyndte at gå.

"Bare rolig, fornemmelsen vil komme tilbage til dine fødder efter et fodbad, men du vil nok ikke rigtig føle det under dine føder" sagde Anna Rose mens hun gik, hun reageret ikke rigtig når hun tårdte i sne og kiggede bare frem, hendes bare føder bliv lidt tildækket.
"Du kan sove på sofaen, hvis det alser er okay for dig" hun så på ham med et varmt smil

"Ja. Det er fint nok." sagde han og gengældte smilet. Følelsen af sko på hans fødder var mærkelig, det var på en måde alt for varmt og dog dejlig ikke at mærke den asfalterede jorde gnide sig op af fodsålerne.

Anna Rose gik stille og roligt, gabte lidt og gned sine øjne "Du må da være rart træt, hvornår sov du sidst?"

"Øhhh...det ved jeg ikke...for et par dage siden." svarede han og gabte lige så. "Jeg har bare været vågen hele tiden for at vente på at min mester skulle noget så jeg kunne flygte."

Anna Rose nikkede stille og så på ham og smilte "Så lad os skynde os så du kan få noget søvn" hun gik lidt hurtiger, de var aligevel snart på deres gade.

"Ok." sagde han og gik videre.

Anna Rose så på ham og smilte, stivnede og tog sig til foden "SÅ FÅ-" hun så ned og så hun havde tråt på en knust flaske "åh, just my luck" hun bøjet benet og fik glasskårene ud af sin fod, så at det begyndte "Åh for, jeg har ikke brug for mere af det her!"

Gino gispede højt. "Åh min gud! Er du okay?!...eller jeg mener...er det slemt?"
Han hadede det altid når folk spurgte om han var okay, når han tydeligvis ikke var det.

Anna Rose så på ham og smilte "Det fint, har bare ikke enagi til at heale det ordenligt, hvis bare jeg havde noget jeg kunne binde det med" sagde Anna rose tænkene og kiggede på sin kjole, overvejet om hun skulle tage et stykke af den.

Gino begyndte at knappe sin skjorte op.
"Her. Tag min skjorte. Den er godt nok laset, men den kan bruges."
Han gav skjorten til Anna Rose, hun vidste nok bedre hvad man skulle gøre.

Anna Rose tog hans skjorte, rev et stykke af bunden af og gav ham det, hun bandt sin fod og trykkede den tøvene mod jorden, så ud til at være lidt i smerte "lad os se at komme hjem" sagde hun, og begyndte at gå hjem af igen.

"Nej, ved du hvad? Du skal ikke gå nogensteder med din fod sådan i uorden." sagde Gino bestemt. "Jeg bærer dig." forstatte han.

"Niks du, du skal ikke slæbe rundt på mig, vi snart hjemme og så kan jeg få noget enagi til at heale den eller lægge den i ordenlige bandager" sagde hun og fik lidt hurtiger, kiggede hvor hun gik.

"Jo. Vi kommer hurtigere derhen hvis jeg bærer dig. Og du skal slet ikke gå med sår under dine fødder." sagde han endu mere bestemt end før, men dog ikke vredt. Han prøvede denne gang at feje benene under Anna Rose med sine arme og holde på hende i brudestilling.

//Du siger bare hvis mit forsøg slår fejl.//
//Det var derfor jeg skrev "prøvede"//

Anna Rose ville normalt ikke kunne fejes bene under på, men hun var så træt af alt over arbejdet at hun ikke var forbiradt og hurtigt lå i Gino arme og rødmede "Sæt mig ned! jeg kan sagtens gå selv!"

"Det kan godt være du kan gå, men jeg har ikke tænkt mig bare at se på mens du vrider dig i smerte for hvert skridt du tager." sagde Gino. Efter et par sekunders gågang stoppede han brat op og et par smertesstøn undslap hans mund, men efter nogle sekunder var hans vinger ude og stønnene holdt op. En enkelt tåre løb ned af hans kind.

"Hvor er det du bor?" spurgte han. Det ville gå meget hurtigere hvis han fløj, han havde dog ikke rigtig gjordt det før men han havde øvet sig derhjemme da ingen så på. *Suk...mine forældre ville slå mig ihjel hvis de så mig gøre det her.*