Her er min familie - Fredrick

Tid: 17:45
Sted: Elias' forældres hus i uptown
Omgivelser: Det rige kvarter
Vejr: ved at blive køligt, på en ellers solrig dag

Elias stod og så på sit hus. Han skævede bekymret til Fredrick, og håbede at det ville blive en god aften. Han havde en pæn skjorte på og et par cowboybukser, skjorten var langærmet og skjulte mere eller mindre de bandager han stadig bar om håndledet efter ulykken i tivoli.
Han gik hen for at ringe på døren "er du klar..?"

Fredrick nikkede og smilede, "jep" sagde han. Han havde en sort vinterjakke og et par cowboybukser på. Under jakken havde han en mørkeblå åbenstående skjorte ude over en sort T-shirt, som på billedet. Han havde et regnbuefarvet armbånd om det ene håndled og to batches på skulderen, han havde også et orange halstørklæde. "så klar som jeg kan blive".

Elias ringede på...

Døren gik op og der stod en kvinde, i midten af 40erne, med blondt, pagehår og blå øjne. Hun lyste op i et smil da hun så Elias og tog ham ind i sin favn "oh min lille dreng, hvor er det rart at se dig igen.. ih, huset er blevet så stille nu hvor du er flyttet" sagde hun og gav ham et kys på kinden. Så vente hun opmærksomheden imod Fredrick "og der har vi forbryderen der har stjålet min søn, mit navn er Clara, hyggeligt at møde dig min ven" sagde hun og gav også ham et kram.

Fredrick krammede kvinden tilbage og smilte til hende, "hej, ja det er mig" sagde han med et grin, "en glæde at møde dig, jeg er Fredrick".

Elias så til siden "mor, du er pinlig.." mumlede han og gik ind i huset.

Clara smilede af ham og viste Fredrick indenfor "du kan bare hænge dit overtøj her på knagen, jeg håber i er sultne for maden er næsten klar"

"Mange tak" sagde han med et smil og hængte sin jakke og sit halstørklæde op, "det er jeg i hvert fald" sagde han med et grin, "sulten som en ulv".

Elias skævede til Fredrick, næsten bekymret for at hans mor skulle opdage sandheden.

Clara smilede bare til Fredrick, "det var godt" sagde hun og forsvandt ud i køkkenet.


Elias far, en høj mand med skæg og brunt hår, stod klar til at møde dem i stuen. Han smilede til Elias og omfavnede ham, derefter gav han Fredrick hånden "rart at møde dig Fredrick, jeg høre du læser medicin?"

Fredrick trykkede hans hånd, "i lige måde" sagde han med et smil, "ja, det gør jeg".

"Det må være spændende og hårdt arbejde" sagde han og viste dem ind til bordet i spisestuen "jeg selv overvejede at blive læge da jeg var ung" fortsatte han "men mine planer endte som du måske ved i mit eget forsikringsfirma. Ja, gud kan have sine egne planer med en" han smilede og satte sig for enden af bordet.

Fredrick nikkede høfligt, "ja, det har jeg hørt. måske er det hårdt, men tanken om at hjælpe andre gør det dte værd" sagde han og trak på skuldrene. Fredrick kiggede på bordet og ventede med at sætte sig til Elias havde sat sig.

Elias satte sig til bords og smilede til sin far "Fredrick vil gerne redde liv" sagde han glad.

Elias far, Robert, nikkede "det lyder som om du har hjertet sat det rigtige sted" sagde han og smilede til Fredrick.

Clare kom ind og satte maden på bordet. Det var and, der var også kartofler, en masse salat, sovs og rødkål. "Elias fortæller at du er vegetar, så sovsen er ikke lavet på andefedt, den kan du trygt spise af" sagde hun "og så har jeg lavet noget en lille tofuret her, hvis det er noget du kan lide." hun satte en skål ved siden af Fredrick med.. uhm random lækker tofuret.

Elias smilede til sin mor "det ser godt ud"

Fredrick satte sig ved siden af Elias og smilede til Eliases far, "tak". Han kiggede på maden, "det ser rigtig godt ud, mange tak" sagde han til Eliases mor.

Elias smilede til Fredrick "nå.. vi plejer at be bordbøn" sagde han til ham..

Fredrick nikkede høfligt og ventede.

Elias lukkede øjnene og foldede hænderne. Familien sad i stilhed i et minuts tid og åbnede så øjnene "så kan I bare tage for jer, Fredrick?" Clara bød ham først.

"Mange tak" sagde han og tog af tofuretten, kartoflerne og sovsen.

Elias begyndte også at spise.

"Vi var ærligtalt overraskede da Elias sagde han skulle flytte, han havde ikke talt om en roomate, og dit navn kendte vi slet ikke" sagde Clara og smilede til Elias "nogle har vidst gemt dig for sig selv. Jeg er glad for han ikke bor helt alene, det gør mig tryg"

Fredrick smilede til hende, "det er jeg også, han er en fantastisk roommate" sagde han gladt.

"Fantastisk er måske at overdrive" mumlede Elias, men smilede nu alligevel over komplimenten.


"Det er godt i kan finde ud af det, venskaber er noget af det vigtigste her i verden" sagde Clara, og faren nikkede.

Fredrick nikkede i enighed, "det er det bestemt" sagde han med et smil. Han spiste lidt af maden, "det smager virkelig godt".

"Oh det glæder mig" sagde Clara og smilede til ham.

Elias smilede svagt og spiste videre.

Fredrick smilte til hende og spiste videre.

De blev færdige med maden og moren hentede desserten. Is!