Brug for nye kræfter - Sabrina og Azreal

".. det kunne han jo have lært sig, uden at være af "havfolket", som han påstår.." sagde Azreal.

Draziw sad og betragtede deres samtale.

hun tænkte lidt over det, "... men, hvis vi rent faktisk er på bunden af havet?" spurgte hun så.

"Hvordan kan vi vide vi er det? Vi sidder i en hytte, mest sandsynligt lavet af træ.. jeg tror han har gemt os et sted ude i skoven" sagde Azreal.

Draziw klukkede igen, og så underholdt på dem.

Sabrina overvejede det lidt, "... det finder vi nok ud af" sagde hun tøvende, "han sagde, at vi skulle se byen?"

Azreal sukkede "fint, så lad os.. se byen. Jeg vil se noget før jeg tror det" sagde han bestemt.

"Måske er det for det bedste" sagde Draziw med tænksom stemme. "Meget vel, I kan se byen" han rejste sig med besvær og gik i retning af hoveddøren "men tænk jer nu om. Det er en stor oplevelse at befinde sig dybt under havet.. mange bryder sig ikke om det. Få ind i jeres bevidsthed hvor I er henne, før i forlader dette hus"

Sabrina rejste sig og så lidt usikkert på Azreal, det var en skræmmende tanke, hvis de virkelig befandt sig så dybt under havet. Hun sank engang og nikkede så, "... jeg tror jeg er klar" sagde hun.

"..." Azreal så op mod taget. Han forestillede sig det.. at de virkelig var på bundet af havet et eller andet sted. Det løb ham koldt ned af ryggen, men han forsøgte ikke at se påvirket ud. "Ok.. så lad os se" sagde han lidt udfordrende mod Draziw.

Draziw nikkede, men var ikke sikker på at de var klar. Alligevel åbnede han døren "så kom da unge venner, lad os tage et kig på byen i fællesskab"

Sabrina nikkede og gik lidt usikkert hen mod døren. "øh ... hvis vi går ud, og rent faktisk er under vandet, drukner vi så ikke?" spurgte hun lidt bekymret.

"Måske vil han dræbe os.." mumlede Azreal mistroisk og så på den gamle.

"Foreløbig skal I bare åbne døren og se ud" sagde han "huset et i en stor boble af luft. I kan åbne døren uden at bryde boblen" forklarede Draziw.

Sabrina nikkede lidt usikkert og åbnede tøvende døren.

Azreal gik hen ved siden af hende og så tøvende ud af døren..

Døren gik op uden problemer. Der var 4-5 meter luftboble fra dør til vand. Udenfor var der meget mørkt, og rundt omkring i byen var der så gadelamper ligesom i normale storbyer, bare ikke af strøm. Det var blide, rolige farver. Blå, lilla og grøn som de forskellige lamper lyste i. Der svømmede folk rundt, ja svømmede. Både mænd og kvinder var næsten nøgne. De fleste kvinder havde noget der dækkede brystet, og mange af mændene bar også en form for beklædning på overkroppen. De bevægede sig yndefuldt, og mange af dem mindede om de menneskeliges forstilling om havfruer.
Draziw stillede sig bag dem og så ud over byen "jeg kan forstå hvis I finder det hele en smule overvældene" sagde han.

Sabrina kiggede måbende på byen, "wow ..." sagde hun, hun havde aldrig set noget lignende, "det er godt nok ..." hun ledte efter det rigtige ord, "utroligt" sagde hun, da hun ikke kunne komme på et, der dækkede det bedre. Hun så over på Azreal, "det ser ud som om, vi faktisk er under havet" sagde hun, stadig en smule undrende, det var svært at tro på at de virkelig var under havet i en by af væsner, som hun ikke havde vist fandtes.

Azreal stirrede bare lamslået på byen og menneskerne med fiskehale. Han blinkede lidt og forsøgte at samle tankerne.. men der var ikke andet at gøre. De var virkelig under vandet. Han så på Sabrina med det underligste ansigtsudtryk. En blanding af forbavselse og rædsel.. og en smule nysgerrighed. "Hvor længe?" spurgte han og så på den gamle.

"Nå I har hjulpet os" sagde han og så alvorligt på dem begge. "Jeg forstår hvis I føler jeg tvunget, og det er også korrekt. Desværre er dette for alvorlig en situation til at spørge pænt. Til gengæld vil jeg garantere at I bliver behandlet godt og transporteret sikkert hjem igen når det er overstået" sagde han.

Sabrina nikkede lidt og kiggede igen ud over byen, "wow" mumlede hun igen, helt opslugt af tanken om at være under havet, og havfolkene! Når man kiggede nærmere på dem, kunne man godt se deres lighed med elverfolk, nogen havde spidse øre, og de havde alle smukke ansigter, ikke helt som elveres, men tæt på.

Azreal skævede imod Sabrina. Hun så meget mere.. positiv ud, end han følte sig. Han sukkede svagt og så lidt mere undersøgende på de forskellige folk.

"Jeg er glad for I kan lide det" sagde Draziw og gav dem begge en lille maske. "De er magiske, de sørger for I kan trække vejret." sagde han "frygt ikke om kulde, vi har magisk varme her nede."

Sabrina nikkede og kiggede undersøgende på masken, så kiggede hun på den gamle mand, "skal vi ud i byen nu?" spurgte hun, båd lidt skræmt over at skulle væk fra den beskyttende bobbel, men også nysgerrig efter at se, hvordan byen så ud.

Azreal tog nysgerrigt imod masken og så undersøgende på den. Han prøvede den på og smilede svagt.