Hjerternes Fest ~ Millicent

Millicent kastede et stort smil til Tim , et der rendte over sine breder af hemmeligheder....søde enda.For orh jov, hun vidste hvordan det ville ende.Hun ville få sit happely ever after, med Stephen og med deres lille Virus.Og på bordet ville stå en lille flacon med hendes udødeligheds eleksir- eller den der stoppede hendes aldring.Det var hvad der skulle ske, men det var. Jo nok en lidt for stor mundfuld for Tim at få serveret samtidig med hoved retten.

Alicia gumlede på en kartoffel krokett med kunne udmærket samtale alligevel..." Det får fint....hun er jo velhavende efterhånden , at være privat læge for de rige sætter penge ind på diverse konti" Alicia var tydeligvis meget stolt af at have ikke kun en smuk men også meget klog datter.
" hun....hun venter på den rette får øjnene op for hende...Stephen.Du ved...hun har jo altid haft et godt øje til dig.Talte i ikke engang om en middag?"

Stephens første ønske var at løbe skrigende ud fra lokalet, hvilke selvfølgelig ikke bød sig som mulighed, så han måtte finde på noget andet. Han kastede et blik på tallerkenen og derefter tilbage på Alicia. Han havde næsten lyst til at spørge om hun så var ude at forsøge at få ham i land, men det var sikkert lige lidt for meget af det gode, så han holdte sig på måtten. "Det lyder dejligt, så kan hun jo forsørge jer når i en dag bliver gamle, er det ikke det alle forældre går og drømmer om?" Han trak en smugle anstrengt i smilebåndet. "Jeg har jo fundet Millicent, så jeg er optaget, men jeg er sikker på at der er mange andre der vil have en både smuk og klog partner." Forsøgte han sig høfligt med, mens han skar et stykke af maden og forsøgte at sluge den, hvilke lykkes efter et par forsøg. Han brød sig ikke om at have flere hængende om halsen og ville derfor helst have middagen overstået så hurtigt som muligt inden der kom flere. Måske skulle han overveje at skrive optaget i panden på sig selv.

Alicia smilede.." jamen hun er da også...kær...men er hun ikke ...model eller skuespiller?..." Hun lænede sig imod Stephen..." Med al respekt ..du er ung og skal more dig...men som hustru , der skal man udvælge nøje, og tænke sig godt om." Hun blinkede indforstået.
Hun var sikker på at han kendte og forstod, at nogle kvinder var egnet til hustruer og andre til elskerinder, Millicent Walker...den nye oprising model var så klart i den sidste katagori, mente Alicia.Men hun ville slippe ham af krogen, ingen grund til dårlig stemning, han skulle bare lige mindes på det.Og Charlott var ganske egnet til en som Stephen.
Millicent fulgte ikke med, hun var begyndt at overveje hvor toilettet var....al den mad....og al den snak.Måske skulle hun vente med at gå, det ville jo være helt katastrofalt, hvis hun lå med hovedet i kummen, og Stephen skulle optræde.

Ligesom Millicent havde Stephen heller ikke meget lyst til at råbe op om barn og familie og overvejede så om der var andre grunde som han lige kunne diske op med som der ville kunne få Alicia til at indse det. Som sendt fra himlen kom svaret fra til ham. "Jeg er sikker på Millicent er perfekt, hun har alt hvad jeg ville have og du siger selv at din datter er meget klog. Som privat læge har man jo meget at lave og jeg ville ikke have noget imod at se min partner fra tid til anden. Jeg har det heller ikke så godt med nåle og jeg skulle jo gerne fremstå som den mandlige part i forholdet." Han trak op i smilet. "Men nu må du undskylde mig, jeg bliver nød til at smutte." Derefter vendte sig mod Millicent, hvor han kort lige sugede hende til sig med øjne før han åbnede munden.
Efter Stephen havde forklaret at nu skulle han op på scenen, forlod han de to damer og gik om til et anvist lokale. Der omme mødte han Nico, Jack og Andy. Sidstnævnte fik en meget kølig hilsen, mens de andre var tydeligvis mere varm og imødekommende. "Er i klar drenge?" Brød Jack ind med en høj hvisken. Alle tre nikkede. Andy satte sig til klaveret, Jack ved bassen, Nico ved en cello og Stephen overtog en violin der stod lige bag forhænget.

Millicent nåede lige at opsnappe en sidste del af Stephens samtale med Alicia.Var hun ved at prakke ham sin datter på? Millcent morede sig.
Det var jo ikke fordi det undrede hende spor.Lets face it...Stephen lignede en herre model, alt fra hans øjne,læber,hår....ja hele hans forbandet irriterende distraherrende krop lignede noget der var skåret ud af et mode magazin.Manden var multi begavet,lavede musik og kunne spille næsten alle instrumenter, så vidt hun vidste.Og det mere vigtige....han var en god person...hell en fantastisk person.Til at stole på, let at elske og meget rummelig og meget klog.Hvem ville dog ikke sætte deres tænder i ham...eller deres datters tænder, tænkte hun og bag de lukkede tanker, smilede hun op og hviskede " knæk og bræk, skat" inden han forlod bordet.
Hun drejede lidt på sin stol, for at sidde direkte mod senen, og en ung kvinde trådte frem på samme tid lyset blev dæmpet, og lokalet nu stort set kun var oplyst af levende lys.
Hun gav kvartetten en flot , rosende og også meget humoristisk introduktion....noget med at det var de mest eftertragtede single fyre, så nu skulle kvinderne både spidse øre OG skyde brystet frem, hvilke fik Millicent til at begyndte at grine....så meget at hun næsten stoppede en serviet i sin egen mund- eller i hvert fald holdte den op foran.
Det var lige noget for de fire herre, var hun sikker på- for det hele blev serveret i en kærlig stemning og fik alle tøserne til at fnise.En stor klap salve overtog lokalet, da Stephen og hans slæng, tog over scenen og Millicent klappede, en smule nervøs på sin kærestes vegne.

Inde bag tæppet kom der også et smil frem, især på Nicos læber, det forsvandt dog da tæppet blev trukket til side og de tre strygere kastede sig ud i heftig rock inspireret stykke musik. Efter den intro gled de over i noget mere afslappet med klaver i baggrunden. Kort efter skiftede Stephen instrumentet ud med en altsaxofon og Nico ankom med en bas med strøm i. Der skabte de så omkring et minut dyb musik før Nico satte sig ved Andy og begyndte på en klaversolo mens de to andre igen skiftede instrumenter. Det sidste stykke i deres medley blev med en elguitar, keyboard og de to ved klaveret.
Efter fem minutter stoppede de, bukkede og smuttede ud bag scenen hvor de alle overtog en cello for så at vende tilbage til scenen og kaste sig ud i en 'firestemmet' omgang med julesange i alle afskygninger. Da den nye medley var færdig, brød de igen op bukkede og takkede for at folk ville lytte. Vældig ydmyg i følge Stephen, som dog holdte sig langt væk fra mikrofonen.

Hun havde det som hun sværmede omkring selve solen.
Millicent solede sig i deres succes, for de var intet mindre end det.
Hun måtte gang på gang sande at de fire herre i den grad svingede godt sammen.Det var virkelig kræs for øregangene og musik af høj kvalitet.Ikke det der produceret blik stads, det blev født i et studion.Dette var en kærlighedserklæring til musik og den mange ansigter.Og det skinnede fra scenen ud til alle tilhørene.Alle sad og rokkede med, og nød det til fulde.
Afslutningen med jule sangene, var en godt valg, det gav en let og munter...og meget hyggeligt følelse de efterlod folk med...og alle de klapsalver og tilråb der kom fra de øvrige gæster, halede dem tilbage på Den lille scene adskillige gange , for at modtage deres hyldest.
Millicent var stolt som paven, og en smule ...benorvet.
Tænk....tænk at hun var den der skulle hjem med ham i aften....og for altid.Tænk lige det!
Hun kunne faktisk ikke helt forstå det.

De var godt på vej ud, da de blev trukket tilbage og måtte bukke og neje endnu nogle gange. Da de endelig kom ud, var Stephen hurtig henne på sin plads ved Millicent og forsøgte at gemme sig der. "Man skulle tro folk aldrig havde hørt musik." Mumlede han og tog lidt af sin vin. Han kastede et kort blik på Alicia og derefter Millicent som han vendte sig imod. "Måske skulle vi lave en julesang i morgen eller sådan noget, hvis du ikke skal noget?" Han lage hoved på sned og betragtede hende spørgende. Det kunne være en lille fin ting at lave hvis de skulle dræbe noget tid og hvis der da var tid, imellem alt julepyntet, som åbenbart alt sammen skulle op.

Da Stephen endte tilbage og tog plads ved hendes siden, kunne hun ikke længere tøjle sin begejstring.Begge arme blev slået spontant omkring halsen på ham, og hun trak sig ind til ham, plantede et stort kys på hans læber og mumlede, stadig nærmest under berøring med hans læber..." årh...Stephen...i var fantastiske...du var bare så god" øhm...hun fik hurtig sluppet ham fri, tørrede glossen væk fra hans mund, med sin tommelfinger.Nu måtte hendes læber også være foruden den lille glinsende rosa sag, og kun den naturlige farve tilbage.
" øh...hvad...en julesang.... Jo, hvorfor egenlig ikke" lød det fra hende.Sådan en kunne jo blive et sødt lille jule hit..." have yourself a merry little christmas" den var både julet og smuk, og kunne eventuelt synges med lidt ' juice'

Stephen lignede intet mindre end et kæmpe stort grin, da Millicent gav ham et kys der var klæbrigt, glat og dybt. Det blev ikke mindre da hun begyndte at tørre det af, for helt rigtigt brød han sig stadigt ikke om det hun havde på læberne. "Men kun hvis du vil og vi har tid, den kasse får vi sikkert heller aldrig tømt." Han kunne lige forstille sig hvordan hun ville styrte rundt i lejligheden og hænge alverdens ting op. Måske kunne han så løbe efter hende og forsøge at fjerne bare en smugle af det, så han kunne genkende de ellers kendte omgivelser bare en lille smugle.
"Måske har du lyst til at synge lidt her? Jeg kan spørge ham der styre folk der skal på scenen om vi kan komme til igen hvis du vil." Forslog Stephen og greb Millicents hånd for at flette sine fingre end i hendes. "Folk vil sikkert elske din stemme." Han forsøgte med et meget overbevisende blik som han håbede ikke fik for meget, hvis det overhoved var der.

Hans ' kun hvis vi har tid' morede hende.
" Vi skal nok finde tid....og det er da rigtigt sødt at du sådan bekymrer dig om vi får kassen tømt, men det skal den nu nok blive.Om jeg så skal ofre min skønhedssøvn, så kommer de nisser og de dejlige engle op."
Hun var så småt begyndt at mistænke Stephen for at være ein bischen urolig for det med julepynten, han var da godt bekymret for hendes kasse med ting og havde nævnt den et par gange nu.
Men emnede skiftede , som med et tryk på en knap." arh...jeg ...ikke i aften vel" hun ville gerne have den her Aften skulle være hans, og handle kun om ham....så det med at indtage scenen havde hun ikke rigtig lyst til- heller ikke selv om det var med ham.Hun ville, langt hellere være det neutrale vedhæng til ham, og bare slappe af og hygge sig...og ikke være på.
Hun nød deres lille kærlige håndflet, og håbede han var okay med hendes afslag.Hvis han insisterede, ville hun gøre det, men det ville så kun være for ham...ikke fordi hun selv havde trangen.

Det havde ikke den helt store betydning for Stephen om Millicent havde lyst, så da hun pænt takkede nej, trak han let på skuldrene og lod hende afgøre det. Hvad han var mere bekymret over var den kasse, for hun virkede ikke specielt interesseret at forhandle omkring den, dens indhold skulle op, uanset hvad. Desværre. Han sukkede lydløst og vendte sig mod madrasterne som havde ligget på hans tallerken, som pludselig var forsvundet. Han kiggede efter et par af de andre borde som var lige så ryddet som hans egen plads. Ikke mere mad til ham, forstod han så.
"Der går nok lidt tid før vi skal have dessert, vil du med ud at have noget luft?" Som ved så mange andre festligheder blev luften altid tung og begyndte at stinke af sved når de fine puds blev lidt for varmt at gå i og til sidst ubærligt.

Forhandle? Alt i den kasse var indkøbt til lejligheden....altsår Stephens og deres første fælles jul.
Der var intet at forhandle om, udover om den nisse skulle stå her...eller der?
Da det var helt okay med ham , ikke at skulle synge ...accepterede hun hams forslag, og med ham i hånden, forlod de den store spise sal.
" I only have eyes for you" sang hun lavt,kælent og lidt drillende til Stephen, da hun sneg sig til at kysse hans kind.Hendes læber var rene nu, så han skulle ikke brokke sig, den bisse.
" Jeg synes jeg så en udgang til en lille blomster have...en overdækket en...den her vej" hun hev Stephen skråt igennem en hal , og ganske rigtigt var der en udgang,der ledet til et lunt paradis af en blomster have.Det havde sikkert et fint fransk navn...men hun kendte det så bare ikke.
Smukt og lunt, var det dog.
Hun trak Stephen derind.
" Jeg savner dig" hviskede hun- og satsede på han vidste hvad hun mente.

Stephen fulgte med over i den omtalte franskehave der så ham en smugle trist ud. Om det bare var ham eller vejret rigtig nok havde fået fat i den kunne han ikke afgøre. Hans viden inden for det var ikke eksisterende så der var slet ikke nogle grund til at forsøge at finde ud af det. Om han havde forstået Millicents ord kunne han heller ikke vide, men han havde en idé omkring det og trak hende derfor ind til sig og plantede sine læber på hendes mens han mumlede noget med ikke at smide tøjet.
Efter han var færdig trak han sig tilbage, men havde stadig hænderne flettet sammen omkring hendes talje. "Jeg troede det var gået af mode med at få sine forældre til at fine sine partnere." Lød det efterfulgt af et grin eller noget der skulle forstille.
Langsomt førte han sine hænder fra hendes talje og op til hendes ansigt som han blidt kærtegnede mens han fokuserede på forskellige punkter omkring det. "Måske skulle jeg fri til dig, så kunne vi få en ring og så slap jeg for demonstrativt at hive dig med alle steder." Det sitrede i hans mundvige. "Nico ville dø af grin."

At smutte ind i hans arme og stjæle sig til et privat øjeblik, var en luksus vare.
Millicents læber smilede mod hans, i takt med han mumlede en advarelse om der ikke måtte smides tøj.Han havde fanget hendes savn helt fint, så det ud til.
Millicent hænder legede lidt i hår kanten i hans nakke og der blev de liggende lidt tid.
" Gået af mode? Hmmm.... Jeg ved ikke arrangeret ægteskaber er jo ret brugt i visse dele af samfundet." Hun måtte næsten slå knude på sig selv for ikke at grine.Stephen var ikke lige typen der lod sig dirrigerer ind i hverken et forhold eller et ægteskab.
Hun slap hans nakke og hænderne gled ned over hans arme, imens to dråber af ....forvirring lå i hendes øjne.Hendes vejrtrækning gik i stå.
* en joke....han joker* langsomt begyndte hun igen at puste ud...og trække ind.
Tanken var hende fjern...men...lysten til egenlig bare at binde sig til ham på alle tænkelige måder, var stor.Og lets face it....de skulle have et barn...større blev det nok ikke.
Millicent spandt med læberne mod Stephens hals, da hun lænede sig ind mod ham.
" Du kan vist ikke tåle at optræde, hva...sikke tanker det giver dig.Men du ved....der er intet jeg ikke vil gøre for at holde....Nico glad" hun nappede ham blidt i halsen og snusede ind.
Hun elskede virkelig alt ved ham.

En lille latter knep sig ud fra Stephen, mens han igen lage armene omkring hendes talje. "Nej, det kan jeg sikkert ikke." Mumlede han og lukkede sine letter forvirret tanker ude. I et par minutter lod ham dem stå og suge af hinanden, før han brød op ved at trække sig tilbage. "Lad os gå ind igen, vi kan tage tidligt hjem hvis du har lyst." Et kort kys blev placeret på hendes pande, før han trak Millicent med sig tilbage til bordet hvor folk var i gang med at diskutere en masse musik idéer.
Stephen slog sig ned ved bordet og håbede Millicent ville gøre det samme. I samme øjeblik muligheden kom, spurgte han ind til hvad Tim lavede, for at undgå at skulle snakke med Alicia og hendes datter igen. Det var ikke noget han var specielt glad for at snakke om, især fordi at hver gang emnet bare havde berørt sig den mindste smugle var verden ved at falde ned i hoved på ham.

" Farligt...meget farligt....at optræde" lo hun og nød en lille stund alene med ham.
Men alt godt ender, og i dette tilfælde lev det erstattet af noget der var rimeligt hyggeligt, så det var jo bare at nyde det hele." vi behøver ikke tage tidligt hjem, jeg hygger mig" indrømmede hun gerne og da de nåede deres pladser igen, og Stephen hurtigt fik sat sig, lænede hun sig ned og hviskede " Jeg skal lige et smut ud hos damerne...du ved" og med et lille nus i hans nakke, vendte hun om og gav sig til at søge efter beligenheden.Hun havde en ide om det lå i modsat retning af haven, simpelthend fordi hun der ikke have set nogle skilte eller døre der mindede om et toilet.
Inde ved bordet bankede Tim jovialt en knyttet næve i bordet og grinede til Stephen.." Jeg ved sku snart ikke om det er klogt af mig at afsløre det til dig knægt...du er jo ved at bokse mig over hovedet" de vidste begge det var popularitet og ikke højde Tim hentydede til.
Men så kom fagmanden frem og han fortalte indlevende omkring en jazz udgivelse, med gamle Billy Holiday numre, sunget af en mand istedet, hvilke gav dem en ret anden fortolkning.

Stephen sendte Millicent et bekymret blik da hun forsvandt ud på toilettet, men han valgte ikke at bryde op. Han kunne ikke benægte hende det og hun havde pænt spist hele aften. Han måtte give hende noget senere hvis det blev nødvendigt senere, måske når de kom hjem selvom det ikke var en selvfølge at han skulle med hende, eller omvendt.
Da Tim kastede sig ud i en længere række lærersætninger lyttede Stephen interesseret med og nikkede og kommenterede. "Jamen du er da meget velkommen til at være gæste solist på det album vi har planer om at smide ud. Vi har jo endnu kun lavet singler, så vi skal prøve noget nyt. Vi kan sagtens klemme et Jazz nummer med ind." Stephe ville elske det, elske at arbejde sammen med sin ven der ikke havde nogle børn han skulle gifte sig med. "Jeg er sikker på at de andre drenge er med på det."

Ude på toilettet stod hun i noget tid, med blikket fæstned mod kummen.
Det trak i hende....så underligt.Hun havde den vildeste lyst til at knæle og stikke en finger i sin hals, og gylpe op som en lille ugleunge.
Men...hun var på Stephens domæne her, og hun følte mere kraftigt at hun svigtede,især ham, ved at ligge her og brække aftensmaden op, blandt alle hans venner.
Så...hun smækkede låget ned og gik ud til spejl og vask, hvor lidt vand blev sjasket i ansigtet.
Bare for at være lidt på tværs...og flashe sin selvstændighed, tog hun sin gloss på igen inden hun forlod damernes verden, og søgte ind til sin kæreste igen.

" Er det en invitation? Det sku så meget i orden du.Bare nævn tid og sted, så skal jeg nok flytte bjerge for det lykkes" Tim kunne mærke lysten...det ville være herligt for en gangs skyld atlave noget udelukket af lyst.Han havde kavet al for mange tv jingler på det sidste, bare for at få lidt ekstra.Han manglede ikke penge, men hans vaner og smag var efterhånden blevet ganske dyre.

Selvom Tim tjente kassen på sit arbejde, var der stadig lyst at spore, i modsætning til mange andre pop musikere der normalt til sidst kun arbejdede for pengene. Stephen sad lidt og tænkte, før han kom med et bud. "Hvad med en gang i næste weekend, jeg mener ikke at skulle noget der, med mindre Millicent er der, men hun kan sagtens kigge på hvis det er." Nu vadede de jo altid rundt i hinandens lejligheder når det passede dem, så hun burde egentligt få en nøgle så hun kunne komme ind uden at ringe på. Det var ikke altid det lige passede i hans program at have en kæreste på dørmåtten der forstyrrede arbejdede. Det ville klart være lettere hvis hun bare fik en nøgle og lærte bare at vade ind når det passede.
Da den 'omtalte' person kom tilbage, lyste Stephen op i et smil, mens øjne straks sugede sig fast på hendes glimtende læber. "Det var du hurtigt om." Han mente ikke hun havde gjort det så hurtigt de sidste par gange, men måske var hun gået fra nybegynder til øvet eller sådan noget. Hvis hun satte sig ville han til sin forundring heller ikke kunne dufte noget, da han 'tilfældigvis' lige lænede sig ind over hende for at rykke lidt på sin stol.

Tim trak en mobil frem fra inderlommen i hans sorte habit jakke og klikkede ind på sin kalender..." hmm..jo..det ser ud til der er et hul, så det kan vi godt...mødes vi hos Andy, dig eller hvad ?" Spurgte Tim og skrev en lille memo note i hans mobil.Han havde det fint med Millicent var tilstede, hvorfor dog ikke.Så fik han også luge en mulighed for at studerer dem sammen, rigtigt.
Millicent forsøgte at sætte sig, uden at gøre krav på for meget opmærksomhed, da hun kunne se de var engageret i samtale.
" Ja...jeg er hurtig som lynet...når det tager mig" hun forstod ikke helt hvilke han hentydede til, men da femøren faldt, blev hun lidt rødkindet.Havde han sådan gået og holdt øje med hende...i al den tid hun troede han ingen ting vidste?

Bare navnet Andy fik Stephens kæbemuskel til at give et lille hop, men det forsvandt hurtigt. "Det bliver nok hjemme ved Jack, han har studiet." Forklarede han og rakte ud efter Millicents hånd som han begyndte at lege med mens Tim gik igang med sit fine it. Noget Stephen aldrig havde forstået. Hans program bestod så meget af musik at det med en kalender ville være overflødigt i hans verden. Så kunne han lige så godt skrive musik på dem alle.
Stephen begyndte at spørge ind til hvilke noget musik Tim kunne tænke sig og kom selv også med nogle forslag til hvad der kunne passe med rasten af albummet. Desserten begyndte at blive serveret og snakken fortsatte mens de første bidder blev sat til livs.
"Du behøver ikke spise alt hvis du ikke vil, jeg skal nok spise det hvis det er." lød Stephens første sætning til Millicent, efter det andet emne med Tim var dødt og han vendte sig mod sin anden partner. "Jeg skal nok spise det hvis det er fordi du ønsker en tom tallerken."

Det var jo svært ikke at. Være med på en lytter, da hun sad placeret lige i mellem Stephen og Tim, og hun synes faktisk det var spændende at høre om.
Når hun lagde beslag på Stephen, kunne hun godt glemme, lidt, hvor meget musikken fyldte i hans liv...eller glemme var ikke det rigtigt ord, de flød på en måde bare ud i et, så hun ikke tænkte så meget over det.Men at opleve ham i sin nieche, mere ufortyndet, var interessant og hun kunne rigtig godt lide den side af ham.
Hans opmærksomhed vendte tilbage til hende og hun fik med det samme en dejlig følelse,da han begyndte at lege lidt med hendes hånd.
" Du er en god dreng Stephen....sådan at tilbyde spise min dessert for mig "
Hun så ned på den.Det var vist nok noge hjemmelavet vanillie is, med candiseret mandler og contreu flamberet ananas stykker.Det var anrettet smuk i krystal skåle, og lignede små kunstværker.Millicent havde tænkt sig at gøre et ihærdigt forsøg, på at rydde tallerkenen, men Stephen havde ret...hun ville udfordre skæbenen da hun allerede havde langt mere mad i sin mave, end hun havde haft tilsammen over de sidste par dage.
" Måske giver jeg dig lov til at afslutte den" mumlede hun og tænkte igen at han havde opfanget en hel del mere, end hun havde gået og troet.Shute.

Selvom det ikke var fedt at Millicent ikke kunne spise sin mad, så glædede Stephen sig alligevel til muligvis at måtte sætte tænderne i hende mad. Dessert havde altid været hans fortrukne del af en tre retters menu, men sådan havde mange det sikkert. "Du siger bare til." Selv satte han ivrigt tænderne i sin egen sukkerbombe som meget hurtigt blev sat til livs. Efter det var sket vendte han sig imod kæresten og kiggede meget spørgende på hende. Millicent ville sikkert hurtigt forstå hvad han fiskede efter. Hendes mad. Det var ikke pænt at tigge, så det undlod han, i hvert fald verbalt. "Vi kan danse bagefter fiskede han."

Pragtfuld var smagen, intet mindfe...de havde virkelig kælet for desserten, faktisk for alle de tre måltider.Men maven var fyldt op før øjnene, og da hun så Stephen spise hendes dessert med øjnene, byttede hun meget hurtigt om på de to smukke skåle, så Stephen kunne gøre kål på hendes.
" Kan vi det? Jeg troede det var et skændsord for dig? Er du sikker på jeg ikke bare skal luske rundt og stjæle de andre damers mænd? - sååå kunne du jo stille dig med alle de ensomme og kvinder der ville bære ladt alene tilbage.Hvem ved....måske er der en sød doktor imellem?" drillede hun og drak det sidste vin.Hun havde fået et glas til at vare hele middagen, og så en velkomstdrink...så nu stod den op nonalcoholic drinks den resterende aften.
Det var jo et skønt koncept....musik,mad og dans.
Underligt at Stephen havde sagt de kunne tage tidligt hjem, det var jo et sådan sted og en sådan aften , man håbede varede evigt.
Opbrydning var så småt begyndt, rundt om ved de runde borde...og en glad summen af stemmer, førte vejen ind til balsalen.Der var små sofaer og små borde hele vejen rundt, undtaget der hvor band og dj pult skulle kunne være,Sofaerne var knap så bløde, slet ikke i stil med dem i det tilhørende rum, hvor man kunne få en sofa snak og en cognac.